Back

Explore every episode of the podcast Et Trin Dybere

Dive into the complete episode list for Et Trin Dybere. Each episode is cataloged with detailed descriptions, making it easy to find and explore specific topics. Keep track of all episodes from your favorite podcast and never miss a moment of insightful content.

Rows per page:

1–50 of 61

TitlePub. DateDuration
#61 Torben K fra Frederiksberg07 juin 2024

Dengang Torben K fra Frederiksberg endelig var i stand til at bede om hjælp, befandt han sig i virkeligheden på en knivsæg mellem liv og død. Han fandt livslysten og valgt livet og fortæller nu sin historie i Et Trin Dybere. Torben er 77-år og har været ædru siden 1992. Hans hjemmegruppe er After Eight som mødes hver onsdag på Frederiksberg.
Torben er virkelig god til at sætte ord på den indre rejse han har været på siden og hvordan han, trods skepsis fra familien i begyndelsen, har formået at hele de relationer som betyder meget for ham. Hans rejse handler også om hvordan hjertet kan finde sin blødhed igen, hvordan han fandt accepten og den taknemmelighed som gennemsyrer hans liv i dag.

#60 Randi G fra Silkeborg24 mai 202401:30:50

I denne episode er Et Trin Dybere rejst til Aarhus, hvor jeg mødtes med Randi G fra Silkeborg som delte sin meget personlige oplevelse med livet i ædruelighed. Hvordan det ikke kun er alkoholikeren som sygdommen går udover, men i høj grad også familien. Randi er 48-år og har været ædru siden 2012. Hendes hjemmegruppe er Mandagsmødet i Silkeborg.
I mere end et år var Randi ædru uden at komme i gang med de tolv trin i AA. Som mange andre, oplevede hun gradvis forværring af sin sygdom – til trods for at hun ikke drak. I dette interview deler Randi indsigtsfuldt om at finde det gode liv, være tro mod sig selv og kunne behandle sig selv værdigt, samt hvordan forsoning og tilgivelse kan ske gennem arbejdet med AA’s program.

#59 Esten R fra København10 mai 2024

I denne episode af Et Trin Dybere har podcasten besøg af Esten R fra København og det blev til en samtale som jeg tror mange kan have gavn af at høre. Dengang Esten fandt villigheden til at søge hjælp i AA have misbruget ført ham til en total isolation, hvor det kun var ham og misbruget. Esten var 43-år da vores samtale fandt sted og været ædru siden 2008. Hans hjemmegruppe er i Vor Frue Kirke om søndagen.
I interviewet taler han om et indre skrig som ingen mund havde. Dengang han blev ædru, havde han mistet håbet, men derigennem fundet villigheden til at give sig i kast med AA’s program. Trinarbejdet gav ham en urokkelig base at stå på, mens han også har taget fat på de andre ting han bærer med sig. Esten taler åben om misbrug, trauma og skam, og hvad han har gjort til at skabe det gode liv han har i dag, hvor det han ikke kunne magte dengang – relationerne – er det mest dyrebare han har i dag.

#58 Ane S fra København26 avr. 202401:26:27

I denne uge byder jeg Ane S fra København velkommen. For Ane kom alkoholismen snigende og tog først fat i 30’erne, hvor hun går fra næsten aldrig at drikke noget til at drikke hver aften og mere i weekenderne. Drikkeriet udvikler sig med en rasende fart og hun rammer sin bund, da det går op for hende at hun ikke kan stoppe med at drikke. Hun føler ikke længere at hun kan stole på sig selv. Det er på det tidspunkt hun rækker ud til AA. Ane er i dag 52-år og har været ædru i 10-år.
Den dag Ane erkender at hun er alkoholiker, søger hun hjælp gennem AA‘s vagtelefon. Samme aften er hun til sit første møde og møder mennesker der ligner hende selv. Ane finder håbet om det gode liv og et nyt åndeligt grundlag at stå på. I dag kan hun stole på sig selv og har fundet friheden fra alkoholismen. Det er en fantastisk historie om turen gennem misbrugscentrefugen og ud på den anden side.

#57 Jan S fra Helsingør12 avr. 202401:27:40

Første gæst i anden sæson af Et Trin Dybere er Jan S fra Helsingør. Alkoholen førte Jan fra at have det rigtige hus, den rigtige bil og den rigtige familie til at være alene i en lille lejlighed i Valby, hvor han drak for at kunne sove. Han så ikke alkoholen som et problem, men havde oplevelsen af at han havde et hårdt liv og alkoholen var blot den ventil som han havde brug for. Jan var 59-år da interviewet blev lavet og har været ædru siden 2006. Hans hjemmegruppe er Store Bog møde i Hellerup om mandagen.
Jans historie byder ikke bare på en gevaldig nedtur, men det er også en kærlighedshistorie, en historie om at føle sig hjemme i AA-fællesskabet og en historie om at finde en åndelighed som man ikke anede at man indeholdt. Det er historien om rejsen fra et kæmpe mørke, hvor der ikke er noget lys for enden af tunnelen, til et liv i lys og ædruelighed.

#56 Et Trin Dybere: LIVE | 19.06.2125 juin 202101:55:55

Lørdag aften den 19. juni blev Et Trin Dybere: LIVE holdt for første gang. Arrangementet blev holdt i Kulturhuset Indre By i København og det er med stor glæde at jeg kan dele det med jer her. Aftenen blev åbnet med et speak af Mads B fra Glostrup (gæst i ETD#8) efterfulgt af Et Trin Dybere: LIVE, hvor et panel deler deres erfaring omkring et bestemt emne, spørgsmål eller dilemma. Panelet bestod af Lisa H fra Østerbro (ETD#17), Jesper B fra Karlslunde (ETD#29) og Amanda M fra Frederiksberg (ETD#38).

Panelet delte deres erfaring og perspektiver omkring følgende emner:
• Betydningen af andres erfaringer for deres ædruelighed?
• Skal jeg gå til min søster bryllupsfest som relativt nyædru?
• Skal jeg tænke en dag ad gangen eller permanent ædruelighed her i starten af min ædruelighed? Hvordan forholdt I jer til det 1. trin siger om ikke at kunne klare sit eget liv?
• Skal man afsløre sig selv som alkoholiker på sin arbejdsplads?
• Hvad tænker I om rollen som sponsor og oldtimer? Har det ændret sig for jer over tid?
• Føler I at jeres højere magt sætter svære situationer på jeres vej for at teste jeres ædruelighed?
• Skal jeg konfrontere den jeg tror har taget min telefon til et møde?
• Hvordan har I det med tilgivelse? Kan man tilgive det utilgivelige?
• Hvad betyder det for jer at leve et liv efter åndelige principper?

Herfra lyder en stor tak til et fantastisk panel og speaker, samt medlevende og engagerede gæster. Jeg har stadig en optur over det vi skabte den aften i fællesskab!

#55 Dorthe M fra Holbæk28 mai 202101:55:56

I denne uge byder jeg velkommen Dorthe M fra Holbæk. De første år i livet levede Dorthe et simpelt og sorgløst liv, men det ændrede sig brat, da hun blev teenager og fandt drenge, cigaretter og alkohol. Alkoholen blev Dorthes følgesvend de næste mange år gennem skolegang og karriere, indtil hun ramte bunden allerede som 28-årig. Dorthe er 58-år og har været ædru siden 1991. Hendes hjemmegruppe er i Tysk Reformerte Kirke om fredagen.
Dorthes historie før hun finder AA er som en vild rutchebanetur, men det som jeg synes er dette mest interesse ved hendes fortælling er de erfaringer hun deler om sine næste 30 år i ædruelighed. Det er en lang fortælling – en historie som også har sine højder og bunde – men den efterlader et klart indtryk af at Dorthe er et menneske for hvem de 12 trin er et levende program som hun stadig bruger.

#54 Helle F fra Helsingør21 mai 202101:26:45

Ugens gæst er Helle F fra Helsingør. Helles alkoholisme brød ud i lys lue da hun var 32-år og nybagt mor til firlinger. De næste mange år i takt med at hendes alkoholisme blev værre og værre, samlede Helle på nederlag. Hun blev fyret fra jobs, kørte galt gentagne gange, men det endelige nederlag var, da hendes daværende mand ville skilles. Frygten for at miste sine børn fik Helle i behandling og derfra i AA.
Helle tog fællesskabet og programmet til sig, hun var fyldt med villighed og ville blive et menneske hun kunne lide hen ad vejen – for i virkeligheden brød hun sig ikke om den hun var blevet. For Helle er det at holde op med at drikke en beslutning for livet – også igennem den værste sorg en forælder kan opleve – for hun lever i tillid 24 timer ad gangen.

#53 Ann fra Nærum14 mai 202101:33:00

Ann fra Nærum mærkede den frigørelse alkoholen kunne give hende allerede den første aften hun drak. Hun turde være sig selv og møde livet let og dansende. Alkoholismen udviklede sig, men blev skjult af hendes livsstil, valg af venner og perioder med kontrol. Til sidst blev dog prisen på drikkeriet så stor at Ann besluttede at gå i AA. Ann er 62-år og har været ædru siden 1995. Hendes hjemmegruppe er i Lyngby.
Fællesskabet greb Ann, da hun havde behov for det og efter nogle måneder fandt hun også en sponsor og begyndte på trinarbejdet. Undervejs i sin ædruelighed er Anns livsanskuelse blevet udfordret og hun har måttet søge hjælp for at finde eksistentielt mod til at leve livet. Hun øver sig fortsat i at tage sig selv alvorligt og få udlevet sit potentiale. For Ann er nøglen opmærksomhed – og blidhed.

#52 Steen S fra Østerbro07 mai 202101:31:25

Steen S fra Østerbro drak for meget fra første færd for alkoholen gjorde alting sjovere og fik genertheden til at forsvinde. Han begyndte hurtigt at bruge alkoholen som hjælp hver gang han skulle over en ny grænse eller prøve noget nyt. Det udviklede sig hurtigt og Steen blev daglig drikker ganske hurtigt. Steen er 62-år og har været ædru siden 1991. Hans hjemmegrupper er i Hellerup mandag og i Ryesgade 107 torsdag aften.
Det var en annonce på bagsiden af det lokale kirkeblad som fik Steen til at opsøge AA. Der mødte han for første gang mennesker som han følte var som ham selv. Efter noget tid i fællesskabet, var det en irritation over ikke rigtig at rykke, som fik Steen i gang med de 12 trin. Derfra har han aldrig set sig tilbage og det er rigtig fedt at mærke den tillid han har til sin højere magt.

#51 Birgit Ø fra Frederiksværk30 avr. 202101:32:30

Ugens gæst er Birgit Ø fra Frederiksværk, som selv kalder sig for en ’forfærdelig rodebunke’ med tanke på sit ophav og tidlige år som i den grad påvirkede hende. Da hun som teenager fandt alkoholen, følte hun endelig friheden til at fremstå som den hun gerne ville være og det var den løsning som fulgte hende i mange år. Birgit er 73-år og har været ædru siden 1995. Hendes hjemmegrupper er i Frederiksværkgrupperne og i Gilleleje.
Birgit skulle meget igennem før hun fandt ædrueligheden, men når hun var kommet indenfor dørene i AA, fandt hun også de værktøjer hun havde brug for. I dag har Birgit lært at se indad, hun ved hvem hun er og kan stå ved det. Trinnene er blevet en del af den hun er og hun kan leve et liv fri for frygt og oplevelsen af daglig tryghed.

#50 Morten B fra Rødovre23 avr. 202101:43:17

Sommeren 2006 indså Morten B at det ville være umuligt at stoppe med at drikke, når sommerferien var over. Alkoholen havde grebet på ham og han kunne ikke lade være at drikke. Vejen til denne erkendelse havde været lang og snørklet, men den var nok til at Morten kontaktede AA’s vagttelefon. Morten er 46-år og hans hjemmegruppe er Mænd med Mænd som mødes torsdage på Amager.
Denne sommer fandt Morten ædrueligheden og han fortæller hudløst ærlig om sit liv både før og efter han holdt op med at drikke. For mig er hans historie et vidnesbyrd om den styrke og støtte der bor i fællesskabet – at der altid er nogen klar til hjælpe, selvom man fejler undervejs. Der er masser af håb i Mortens historie og solid ædruelighed til trods for bump på vejen i livet.

#49 Mikkel B fra Nordvest16 avr. 202101:49:39

Ugens gæst er Mikkel B fra København Nordvest. Hans fortælling er virkelig værd at høre for her er en mand som greb den sidste chance for et nyt liv – efter flere år hvor han var gået ind og ud af AA. Til sidst var der ikke flere figenblade at skjule sig bagved – han levede ikke længere med sin alkoholisme, men blot overlevede. Mikkel er 58-år og hans hjemmegruppe i dag er i ACA Brødre – Løsning, tak!
Grunden til at I skal høre Mikkels beretning er, at her er en mand som har arbejdet på åndeligheden og de tolv trin ind i alle aspekter af livet og man kan se på hans liv at det virker. Det kan ses i hans relation til sine børn og eks-kone, det kan ses i at han tør vælge nye veje, hvor livet bliver rigere og mere spændende. Den tillid han udviser er enorm – den er tankevækkende og inspirerende.

#48 Yvette W fra København09 avr. 202101:34:40

Yvette W fra Østerbro er blevet et helt andet menneske efter at hun er blevet ædru. Hun har rejst sig fra et liv fyldt med dysfunktion og misbrug, hvor hendes liv var fyldt med svigt, angst og impulsivitet. Yvette er 68-år og har været ædru siden 2005. Hendes hjemmegrupper i AA er i Esajas Krypt, lørdag og i Hellerup, mandag.
I Yvette mødte jeg en helt vidunderlig kvinde. Hun er den som hun er og står ved det. I de tolv trin fandt hun en løsning, et nyt sprog og hele den åndelige verden åbnede sig for hende. I dag lever hun et liv, hvor hun ikke behøver at være angst, hun føler sig tryg i livet og har fået en højere magt ind i sit liv.

#47 Claus L fra Frederiksberg02 avr. 202101:37:20

Claus L fra Frederiksberg fik en voldsom start på livet og det kaos påvirkede ham i høj grad, så han udviklede angst, usikkerhed og blev indadvendt. For ham var alkoholen et mirakelmiddel som gjorde at han turde være i øjenhøjde med andre. Denne løsning holdt dog ikke i længden – han blev til sidst til voldsom kvartalsdranker – men Claus, som er 68-år i dag, fandt AA og har været ædru siden 1992.
Det var Claus’ held at han ret hurtigt mødte mennesker i fællesskabet som arbejde med de tolv trin – noget som ikke var så udbredt i de år. Den åndelige løsning har været hans ledestjerne og han er fortsat med at udvikle sig i den retning. Det var en meget inspirerende samtale, ikke mindst, når vi talte om at vokse i håbet og troen.

#46 Charlotte J fra Jyderup26 mars 202101:34:45

Charlotte J fra Jyderup, tror ikke længere på tilfældigheder for hun synes hun har fået så rigeligt med beviser for en højere magt der vil hende godt. Hun gør virkelig sit for at hjælpe andre til at finde ædrueligheden for så meget af løsningen bor i det tolvte trin. Charlotte er 53-år og har været ædru siden 1996. Hendes hjemmegruppe i AA mødes i Holbæk, lørdag formiddag.
Da Charlotte kom ind i fællesskabet var hun bare vred, så vred at folk nærmest gik i bue omkring hende. Ved hjælp af de 12 trin fandt hun sindsro, lærte at Charlotte ikke skulle have styr på så meget og at bede om hjælp, men ikke mindst at hun kunne være noget for andre. For Charlotte er meningen med hele programmet at finde en højere magt og hånd i hånd med denne kan vi lære at mærke i krop og hjerte om noget er rigtigt.

#45 Anders A fra Vordingborg19 mars 202101:47:30

Anders A fra Vordingborg følte sig helt igennem som et dumt svin og mente virkelig at det gjorde ham til et bedre menneske at have seks øl indenbords. Alkoholen var hans løsning og måde at komme væk fra sig selv og slippe for den følelse. Anders er 46-år og hans hjemmegruppe er Mænd med Mænd på Amager som mødes hver torsdag aften. Det var da Anders for alvor meldte sig ind i fællesskabet, at han fandt ædrueligheden.
Det var virkelig mange gode ting i min samtale med Anders. Ikke alene var det sindssygt underholdende at tale med ham, men han er også en mand hvor man mærker bunden og erfaringen i hans ord. Det er ikke mindst på det åndelige plan som hos Anders bliver forståeligt. Han er en mand på en åndelig rejse og det dumme svin, som nok aldrig var der, er blevet erstattet af en rigtig mand.

#44 René T fra Valby12 mars 202101:44:35

Det var igennem taknemmelighed at René T. fra Valby lærte at komme af med frygten og slippe af med drikketrangen. ’Bus’-René, som han nogle gange bliver kaldt, er 62-år og har været ædru siden 1995. Hans hjemmegrupper er i Ryesgade 107 på Østerbro og i Vesterbronx på Vesterbro. I interviewet fortæller en virkelig veloplagt René om hans vej i ædruelighed.
Det er fascinerende at høre Renés beretning, både hans historie før han fandt AA, men i særdeleshed også efter at han blev ædru. For René handler det gode liv ikke om de materielle ting, men om at vågne glad, gøre en forskel og ikke såre andre mennesker. Det er fantastisk at høre Renés glæde ved ædrueligheden og hvordan hans liv, måske mod alle odds, er blevet det gode liv i dag.

#43 Jonas OK fra Hvidovre05 mars 202101:53:23

Jonas OK fra Hvidovre var tørlagt i et par år inden han fik en advarsel fra en god ven om at han var i overhængende fare for et tilbagefald. Fra det øjeblik, for han vidste han ikke kunne gå tilbage til at drikke, meldte han sig ind i AA for alvor og begyndte at arbejde med de tolv trin. Jonas er 56-år og hans hjemmegruppe er nykommermødet i Vision for You som mødes på Frederiksberg hver torsdag.
Der er meget erfaring og livsvisdom i Jonas’ fortælling for her er en mand som har gjort en indsats for at få det bedre og blive dus med sig selv og sine medmennesker. Arbejdet med trinnene har ikke alene sikret at han er ædru i dag, men det har også genoprettet hans karakter. I dag er fællesskabets fingeraftryk på alle de positive ting han har i sit liv. Inspirerende budskab.

#42 Ørn H fra Næstved26 févr. 202101:40:34

Ørn H fra Næstved fandt vej ud af alkoholhelvedet i AA, men det er ikke noget der bare skete ved at finde fællesskabet. For ham krævede det at han gjorde nogle ting – at arbejde med de tolv trin – men mest af alt, gøre en indsats for at leve et åndeligt liv. Ørn er 53-år og har været ædru siden 2004. Hans hjemmegruppe i Næstved er Primary Purpose Gruppen som mødes hver onsdag.
Som ung flyttede Ørn fra Island til Danmark, måske for at finde sig selv, men mest af alt fandt han alkoholen. Ørn blev ædru og der er få som jeg har mødt som besidder denne dybe åndelighed som han gør, på så en jordnær måde. Han har fundet fred med fortiden og gør stadigvæk en indsats for at leve det åndelige liv, mens han prøver at hjælpe andre til at finde ædrueligheden.

#41 Eia B fra Fredericia19 févr. 202101:39:56

Selv ikke en totalskadet bil efter et solouheld i spirituspåvirket tilstand fik Eia B fra Fredericia til at holde op med at drikke. Det var nærmest lige omvendt – det tillod hende bare at drikke mere og folde sin alkoholisme længere ud. Eia er 54-år og har været ædru siden 2009. Hendes hjemmegruppe i AA er A Vision For You gruppen som mødes hver tirsdag i Fredericia.
Inden Eia holdt op med at drikke så følte hun sig altid bedre eller værre end andre mennesker – enten som Gud eller som en regnorm. På Eias vej til det gode liv fandt hun en AA gruppe, hvor det blev lagt vægt på arbejdet med de 12 trin som hun kom igennem og blev fri af fortiden. Det bemærkelsesværdige er, at i dag er Eia, hverken Gud eller en regnorm – hun er blevet mennesket Eia, hvor der er helt okay at være hende selv.

#40 Gunnar B fra Bagsværd12 févr. 202101:35:25

Det er meget beskrivende for, hvor langt ned Gunnar B fra Bagsværd måtte komme, at da han ramte sin bund, var der ikke nogen han kunne ønske glædelig jul – og der var hellere ingen der ønskede ham glædelig jul. Han var blevet en bums, var helt isoleret og levede et liv fyldt med angst og selvmedlidenhed. Over et par omgange fandt han ædrueligheden og i dag er Gunnar 67-år og har været ædru siden 2007. Hans hjemmegruppe i AA er den danske virtuelle gruppe Just for Today.
Det er meget brugbart at høre Gunnars refleksioner om hvorfor det skulle tage noget tid før han fandt den endelige ædruelighed – hans opgør med det ’dobbeltliv’ der gennemsyrede hans levemåde til at stå på fast åndeligt grundlag i dag. For Gunnar handler det gode liv om mere end ikke at drikke. Det handler om at kunne leve en dag ad gangen uden bekymring, at kunne have relationer med andre og være noget for andre mennesker uden at have en bagtanke med det.
I dagens anledning er titelmelodien skiftet ud med sangen ’Hvis du vil se’ som Gunnar har skrevet tekst til. Melodi og sang står Michael J for.

#39 Steen L fra Oasen05 févr. 202101:38:21

Jeg besøgte Steen L i hans hjem i begyndelsen af december. Steen som er kendt ved Oasen – det kendte mødested for AA’ere – er 64-år og har været ædru siden 1991. Det lå bestemt ikke i kortene at Steen skulle være det gode liv forundt, for tidligt i livet mødte han flere og større ulykker end de fleste oplever i et helt liv. Han overlevede – på trods – og fik sig en uddannelse, samtidig med et stigende misbrug af alkohol og rusmidler. Et voldsomt liv som ifølge Steen var mere held end forstand at han overlevede.
Jeg finder Steens historie vanvittigt inspirerende, her er en mand som har reflekteret over livet og turdet stille sig selv livet hårde eksistentielle spørgsmål. Han har altid været idealist og har søgt mening og samhørighed i livet, hvilket i høj grad har præget hans liv ædru. Steen oplever en følelse af ansvar, at man må gribe chancen med livet, når man er blevet reddet. For ham er der meget på spil og det at hjælpe andre er en hjørnesten i hans liv i dag.

#38 Amanda M fra Frederiksberg29 janv. 202101:44:30

Jeg fik besøg af Amanda M fra Frederiksberg i hjemmestudiet i slutningen af november måned. Amanda er 41-år og har været ædru siden 2005. Hendes hjemmegruppe i AA er kvindemødet i Oasen om lørdagen. Amandas historie er ikke som de flestes: den går fra en svær barndom på Østerbro til et eventyr i Hollywood i jagten på en drøm. Men der tog drikkeriet tog over og drømmen blev til et mareridt.
På bunden fandt hun et fællesskab og venner som hjalp hende med at finde vejen mod det gode liv. Det er historien om at vinde sit selvværd tilbage, om at kunne tilgive, om at kunne være noget for andre, om at kunne gøre de ting som gør en glad og, ikke mindst, have frihed til at være den man er. Amandas historie er rigtig inspirerende og den er jeg taknemmelig for at hun delte med os.

#37 Michael B fra København22 janv. 202101:40:27

Min samtale med Michael B fra København gik over stok og sten – vi kom vidt omkring – og fik os et par gode grin undervejs. Michael er 47-år og har været ædru siden 2011. Hans hjemmegruppe – i ånden i det mindste – er Mænd med Mænd som mødes på Kofoed Skole på Amager hver torsdag. Vi skulle skrive længe frem og tilbage før vi fik en aftale på plads, men det var det hele værd, for det blev en god og berigende samtale.
Michaels historie er fascinerende og rummer en nedtur i livet til trods for talent og muligheder. En erkendelse af at være alkoholiker, komme i AA og blive præsenteret for en løsning, træde ved siden af og komme tilbage og tage til sig de principper som der praktiseres der. Efterfølgende have taget to uddannelser, stiftet en familie, samtidig med at have en aktiv musikkarriere. Imponerende!

#36 Birgitte O fra Aarhus15 janv. 202101:23:10

Birgitte mødte jeg på min tur i Aarhus sidste november. Hendes historie er fascinerende. Birgitte gik fra at være den pige som alle spåede succes i livet efter gymnasiet til at ende dybt alkoholiseret oven på flere nedture. Birgitte fandt sin bund og har været ædru siden 2010. Hendes hjemmegruppe i AA er Onsdagsgruppen i Ryesgade i Aarhus.
I Birgittes beretning kan man virkelig høre den ensomhed og den skam som gennemsyrer så mange alkoholikere. Derfor er det også livsbekræftende at møde et menneske som har fundet balance i livet og ikke mindst respekt for sig selv. Birgitte er et menneske med stor værdighed, for hvem fællesskabet og det at hjælpe andre spiller en stor rolle i livet. Meget inspirerende.

#35 Claus A fra Aarhus08 janv. 202101:24:00

Der er dele af Claus’ historie som man ville tro var løgn, hvis man ikke vidste at hvert ord er sandt! Claus A er 68-år og har været ædru siden 2003. Hans hjemmegruppe i AA er nykommermødet om tirsdagen i Aarhus. Vi mødtes på min tur i Jylland i starten af november og jeg er glad for at kunne dele hans vise ord og erfaringer med jer for Claus er en mand der tager sit liv på sig, både når det er godt og når det er skidt.
Vores samtale handlede om at nå sin bund, forståelsen af at ikke kunne drikke eller bruge længere, samt erkendelsen af at bunden er en konsekvens af at have truffet rigtig mange dårlige valg som bringer én længere og længere ud på en dårlig glidebane – ikke blot som offer for omstændigheder. Og om at tage fat på den kæmpe udfordring at rydde op for at gøre plads til den gode liv.

#34 Nille T fra København01 janv. 202101:25:48

Jeg mødtes med Nille T i starten af december i hendes smukke hjem og atelier i hjertet af København. Nille er 54-år og går til AA-møder flere steder i København. Hun har været ædru siden 1. januar 2001 og derfor meget passende at hendes interview udkommer i dag på hendes 20 års ædruelighedsdag. Jeg fik meget ud af vores samtale for Nille sætter ord på mange af de ting der er vigtige for at skabe et godt, ædru liv.
For Nille handler det gode liv om at kunne udleve de drømme der bor i én – at gøre det som man er skabt til at gøre. Hun er et menneske der er meget til stede i det som hun laver og kan fortælle om vigtigheden af at kunne lytte ind til sig selv. Sidst men ikke mindst så er udviklingsparathed og nysgerrighed et par af de nøgler Nille har fundet til det gode liv.

#33 I Dybden: Julespecial 202025 déc. 202001:16:25

Her i juletiden, er der mange som føler sig triste eller ensomme, har måske svært ved at være i sig selv eller den kontekst de fejrer jul i, eller oplever en usikkerhed, når julen er så forbundet med vin og snaps i store mængder. Derfor har jeg talt med et række af mine tidligere og kommende gæster, alle sammen ædru alkoholikere, omkring deres erfaring med julen: hvordan det var, hvad der skete og hvordan det er nu! Glædelig jul og de varmeste tanker fra Et Trin Dybere til jer alle!
Dette afsnit skulle have været en kavalkade af så mange som muligt af mine tidligere gæster, men på grund af øgede Corona-restriktioner og travlhed her i november og december, så blev det blot til 10 skønne mennesker plus mig som deler vores erfaring om julen. Stor tak til Jesper, Eia, Henrik, Birgitte, Søren, Chalina, Claus, Nille, Torsten og Lisa for deres bidrag!

#32 Torsten HP fra København18 déc. 202001:38:53

I starten af december fik jeg besøg af Torsten HP fra København til en snak om hans vej i ædruelighed. Torsten er 58-år og har været ædru siden 1988. Hans hjemmegruppe mødes om fredagen i Tysk Reformerte Kirke på Gothersgade i København. Det var en spændende samtale og det var rigtig fedt at opleve Torsten folde ud sin 32 års erfaring i at være ædru.
Torstens historie er en historie af stræben, for selvom han blev ædru i en tidlig alder, så fandt han ikke nødvendigvis det gode liv med det samme. For ham er det noget han oplever glimtvis, noget han må gøre en indsats for. Han bliver ved med udvikle sig, lære og vokse i selvforståelse. Èn ting er sikker – ædrueligheden er et resultat, som man ikke tage fejl af.

#31 Søren B fra Fredericia11 déc. 202001:36:29

I denne uge er det Søren B fra Fredericia som er gæst i podcasten. Han er 56-år og har været ædru siden 2009 og hans hjemmegruppe i AA er Store Bog Studiet i Fredericia om søndagen. Sørens fortælling er kraftfuld og særdeles vigtig. Kraftfuld fordi han formåede at holde op med at drikke mod alle odds – og vigtig fordi han fandt ud af at for ham var det ikke nok bare at holde op med at drikke.
Med lidt over to års ædruelighed ramte Søren en ny bund i AA og blev træt af elendigheden. Han fandt en sponsor og begyndte arbejdet med AAs program – de 12 trin. Siden dengang har Søren ikke set sig tilbage og bestræber sig på at finde balance og harmoni på alle livets områder.

#30 Chalina J fra Aarhus04 déc. 202001:23:51

På min tur i Aarhus i begyndelsen af november mødte jeg Chalina J fra Aarhus til en samtale om hendes vej i ædruelighed og mod det gode liv. Chalina er 49-år og hendes hjemmegruppe i AA er Storebogs-møder i Aarhus. Jeg er taknemmelig for at hun deler sin historie for der er virkelig tale om en rejse fra mørket ud i lyset.
Jeg tror mange vil have godt af at høre Chalinas hudløst ærlige beretning. Ovenpå et hårdt liv med misbrug, så har hendes liv ædru budt på op- og nedture. Hun har måttet arbejde hårdt for at finde sig selv – ikke mindst kærligheden og tolerancen til sig selv. Tak for dit mod Chalina og for at dele din stærke historie.

#29 Jesper B fra Karlslunde27 nov. 202001:32:37

I sidste uge talte jeg med Jesper B fra Karlslunde og det var så meget i hans historie som gav resonans i mig. Hans historie gør virkelig indtryk for han har virkelig rejst sig på trods af kolossal modstand i livet. Jesper er 52-år og har været ædru siden 2003. Hans hjemmegruppe i AA er Vesterbronx gruppen som mødes mandag, onsdag og fredag i Elias Kirken på Vesterbro.
I dag er det vigtigt for Jesper at være et ordentligt menneske – både overfor sig selv og andre. Åndeligheden er kommet til ham i etaper og er nu en uudtømmelig kilde af kraft for ham. Der er virkelig styrke i Jesper historie og man kan ikke undgå at tænke, at det må være en mening med at han er kommet sig af alkoholismen.

#28 Lene J fra Frederiksberg20 nov. 202001:24:52

Man kan virkelig mærke på Lene J fra Frederiksberg at her er et menneske som i dag har fødderne plantet solidt i virkeligheden. Den daglige selvransagelse er også en vigtig nøgle i hendes ædruelighed. Lene er 49-år og har været ædru siden 2005. Hendes hjemmegruppe i AA er torsdag aften i Ryesgade 107.
Det blev en virkelig god og grundig snak om det at blive ædru, få ryddet op i sit liv og skabt et godt liv i ædruelighed. Jeg var virkelig imponeret over den helt naturlige tilgang Lene har til ædruelighed og åndelighed – det er simpelthen hendes livsmåde i dag.

#27 I Dybden: Sådan blev podcasten til16 nov. 202000:32:41

Der er flere lyttere som gerne vil vide mere om tilblivelsen af Et Trin Dybere. Jeg har derfor lavet dette korte afsnit som jeg kalder: ‘I Dybden’. Her fortæller jeg om hvordan podcasten blev til og samler op på de spørgsmål som I lyttere har stillet på mail og igennem de sociale medier. Hør også hvad det bedste ved at lave podcasten har været.
Jeg fortæller om de tre retninger idéen kom fra og hvad der skulle til for at den kunne blive til virkelighed. Jeg deler også nogle af de omkringliggende overvejelser om podcasten, nogle af de sjove historier jeg har hørt fra jer, og hvad jeg håber podcasten kan bidrage med. Jeg håber I får glæde af at høre det og husk jeg er altid inden for rækkevidde, hvis I har spørgsmål, idéer eller andet til podcasten.

#26 Thomas B fra Højbjerg13 nov. 202001:43:47

I Thomas B fra Højbjerg har man en mand som man ved gør sit ypperste for at hjælpe andre alkoholikere og han lagde også hus og hjerterum til, da jeg tog til Aarhus. Thomas er 65-år gammel og har været ædru siden 2003. Hans hjemmegruppe i AA er Primary Purpose Gruppen som mødes om torsdagen i Aarhus.
Han mener at det skal en total psykisk forandring til, hvis man vil forblive ædru og man kan tydeligt mærke den glæde han finder ved at se andre mennesker vokse i fællesskabet. Dertil, var det en fornøjelse at tilbringe tid med Thomas og opleve hvor meget hans venner og familie respekterer og værdsætter ham.

#25 Kim L fra Ishøj06 nov. 202001:12:59

Det som slog mig mest ved mit møde med Kim L fra Ishøj var den ukuelige frygtløshed som han møder livet med. Kim er 65 år gammel og har været ædru siden 1995. Han kommer rundt flere steder i AA og går til møder i Ryesgade, Hellerup og Lyngby. For Kim er det vigtigste at være ædru, for det er grundlaget for alt andet i hans liv.
Vejen er gået fra en rodløs ungdom, hvor han opdagede alkohol som vejen til at kunne slappe af og være sig selv, til en forfærdelig ulykke som kostede et liv og Kims egen førlighed. Derfra tog det mange år før Kim fandt ædrueligheden, men i dag har fred med sin fortid og et godt forhold til menneskerne omkring ham.

#24 Kate M fra Hørsholm30 oct. 202001:28:33

For Kate er det gode liv, at leve i fred med sig selv og andre uden frygt og vrede. Det er i hvert fald den korte version for med tiden er der meget som er blevet tilføjet til den beskrivelse. Kate er 74-år og har været ædru siden 1987. Hendes hjemmegruppe i AA er i Hellerup mandag aften og i Gilleleje. Hendes historie er gribende og bliver fortalt med et stort glimt i øjet.
Kate er virkelig den varmeste og klogeste kvinde jeg har mødt – og indbegrebet af værdighed. Jeg var stærkt underholdt for vores samtale var fyldt med grin og latter, men vigtigere endnu, så var den fyldt med visdom, for det åndelige liv ikke en teori – det skal leves i dagligdagen, og det kan Kate fortælle om på en måde man forstår.

#23 Henrik A fra Østerbro23 oct. 202001:48:26

Det var en smuk efterårsdag, da jeg mødtes med Henrik A i Fælledparken kort vej fra hans hjem på Østerbro. Henrik er 57-år og har været ædru siden 2001. Hans hjemmegruppe i AA er i Ryesgade 107, søndag formiddag. Vi kom vidt omkring i vores samtale for der var meget at tage fat på – et liv der gik fra succesen høje til en total deroute – hvor hans liv var slået til pindebrænde.
Henrik er en glimrende fortæller og han formidler på bedste vis den progression han oplevede i sin druk. Hvad er vigtigere, så formår han også på hvad der skulle til for at blive ædru og de trin han har taget på vejen mod et godt liv, hvor det verdslige står i baggrund for det åndelige.

#22 Sabrine M fra København16 oct. 202001:38:35

Det kan godt være at Sabrine M fra København kun er 31-år gammel, men ikke desto mindre har hun lang ædruelighed med sig. Sabrine har været ædru siden 2010 og hendes hjemmegruppe i AA er Young Sober Tribe, som mødes på Nørrebro hver onsdag. Ikke alene er Sabrine er god til at fortælle om hvordan det er at holde op med at drikke i en ung alder, men hendes brusende livskraft er ikke at tage fejl af.
Jeg kunne rigtig godt lide Sabrines insisteren på at møde op i livet, på udvikling og, ikke mindst, på at tage ansvar. Sabrine har det godt med sig selv i dag og er ikke længere så afhængig af ydre omstændigheder som dengang før hun blev ædru. Fortiden – det der er sket – er ikke længere vigtigt for nu ser hun fremad. Virkelig et godt og inspirerende budskab.

#21 Jan K fra Tisvildeleje09 oct. 202001:44:55

”Åndelighed er vejen til det gode liv”, var blandt de mange vise ord som Jan K fra Tisvildeleje sagde under vores samtale i Fælledparken. Jan er 70-år og har været ædru siden 1988. Hans hjemmegruppe er i Vejby Kirke tirsdag aften og lørdag formiddag i Limhamn i Malmö, hvor han også bor. Jan er en rig kilde af viden om AA og af visdom om livet. Hans ord giver virkelig stof til eftertanke.
Når man møder Jan er man ikke i tvivl om at her er et menneske som har udrettet noget i livet og når man taler med ham, så er det helt tydeligt at han også har reflekteret over det. Det var fedt at høre om det wake-up call han fik efter 13 års ædruelighed, hans åndelige rejse derefter og beslutning om at synge og danse hver dag resten af livet.

#20 Søren R fra Albertslund02 oct. 202001:43:17

Jeg mødtes med Søren R fra Albertslund i Frederiksberg Have en sen eftermiddag den første dag i oktober. Søren er 48 år og har været ædru siden 2009. Hans hjemmegruppe i AA er Mænd med Mænd som mødes hver torsdag på Kofoed Skole på Amager. Sørens fortælling om at blive ædru er gribende og for ham er det gode liv at føle sig i live.
Jeg kunne rigtig godt lide, hvor enkelt og håndgribeligt Søren kan fortælle om hvordan åndeligheden virker for ham. Når man lytter til hans erfaringer, så kan man helt intuitivt forstå hans oplevelse. Og jeg helt vild med at han i sin ædruelighed har fundet tilbage til sin børnetro på at alt kan lade sig gøre.

#19 Anne M fra Lejre25 sept. 202001:38:09

Optakten til mit møde i Fælledparken med Anne M fra Lejre var en lang telefonsamtale, hvor jeg tydeligt kunne høre at hun er et menneske som bestræber sig på at ikke stagnere i sin ædruelighed og blive ved med at vokse. Anne er 56-år og har været ædru siden 2000 og jeg er rigtig glad for at I nu kan høre hende folde sig ud her i podcasten.
Anne er et handlekraftigt menneske med mod til at gå mod strømmen nogle gange. Hun har også en rørende historie om at rejse sig fra alkoholismen og modgang i livet for at skabe en tilværelse, hvor hun kan gøre en forskel i verden. Hun har en stålfast vilje til at søge meningen og insisterer på retten til at blive ved med at øve sig.

#18 Jørgen A fra Roskilde18 sept. 202001:42:57

Jeg mødtes med Jørgen i hans hjem i Roskilde, hvor vi satte os til rette ved hans køkkenbord over en kop kaffe. Jørgen er 75-år og har været ædru siden 2002. Hans hjemmegruppe er i Roskilde om søndagen og torsdag aften i Ryesgade i København. Jørgen har en gribende historie at fortælle om alkoholisme som spirer på bagsiden af et mangeårigt pilleforbrug og som to gange var næsten ved at tage livet af ham.
Jørgens historie er en historie om genrejsning og at overkomme vanskeligheder for dem har der været mange af – også i ædrueligheden. Den indeholder også erfaringens visdom: om hvordan realisme hører med til kuren og hvordan håb og drømme giver liv.

#17 Lisa H fra Østerbro11 sept. 202001:43:56

Det var en dag med høj sol i midten af august at jeg mødtes med Lisa H i Fælledparken. Lisa er 52-år og har været ædru siden 1993. Hendes hjemmegruppe er i Tysk Reformert Kirke på Gothersgade i København. Det er fascinerende at høre, at til trods for Lisa var ung, da hun holdt op med at drikke, så er man ikke i tvivl om, når man hører hendes historie, at hun ramte bunden hårdere end mange.
I Lisa mødte jeg et menneske som er ærlig og siger tingen som de er. Samtidig besidder hun også en jernvilje og har påtaget sig ansvaret for at skabe det gode liv, men også turdet give slip, bare være til og tage tingene let. Meget inspirerende.

#16 Jan P fra Ballerup04 sept. 202001:30:31

Jeg mødtes med Jan P fra Ballerup en smuk søndag morgen i Fælledparken. Jan er 56-år og har været ædru siden 2002 og han har hjemmegruppe i A Vision for You som mødes mandag og torsdag. Det blev til en snak som i høj grad omhandlede frygt – både hvordan alkoholen var en modgift mod frygten, men også hvordan AA’s program har givet Jan nøglen til at være fri for frygt og leve et liv med balance og harmoni.
Jans historie rørte mig og det er så tydeligt at man har med en mand at gøre som er fyldt med taknemmelighed over at hans skæbne blev en anden end den så ud til at blive på et tidspunkt. Det som Jan fortæller er i høj grad brugbart og konkret i forhold til hvordan man skaber det gode liv.

#15 Søren S fra København28 août 202001:40:43

Søren S og jeg mødtes på hjemstedet for hans hjemmegruppe, Walk the Talk, i Søndermarken på grænsen mellem Frederiksberg og Valby. Søren er 55 år og har været ædru siden 2002. Her næsten 18 år efter at han holdt op med at drikke, holder han fast i det han kalder krumtappen i AA’s program – selvransagelsen.
Det er ikke helt tilfældigt at Søren nogle gange kendes ved sindsro, for det udstråler han virkelig, og det er fascinerende at høre om hans rejse fra et kaotisk sind, hvor selv alkoholen ikke længere virkede, til i dag, hvor sindsro er lig med det gode liv.

#14 Marie K fra København21 août 202001:28:42

Marie K og jeg satte os endelig ned til vores samtale i tredje forsøg efter en periode med ustadigt vejr i begyndelsen af juli. Marie har været ædru siden 2008 og hendes hjemmegruppe er Store Bog mødet i Hellerup mandag aften. Det var værd at vente på interviewet med Marie og jeg håber I nyder hendes gode humør i samme grad som jeg gjorde.
Det er fascinerende at høre, hvordan arbejdet med de 12 trin fuldstændig kan ændre ens person syn på livet og andre mennesker. For mig var det også super inspirerende at høre Marie fortælle om at være til rådighed, gøres sin pligt og være åben for muligheder for service.

#13 Anders K fra Nørrebro14 août 202001:47:23

Jeg satte mig med Anders K over en kop kaffe på hans altan en varm aftenstund i august hvor vi fik en god, lang snak om hans vej mod det gode liv. Anders er 39-år og har været ædru siden 2004. Hans hjemmegruppe i MA, A Mission for You, mødes hver onsdag i Den Tyske Reformerte Kirke i København.
For mig var det virkelig fedt at høre Anders fortælle om hans vej til 12 trins fællesskaberne, men endnu mere at høre om de perspektiver han har fået siden hen. Om vigtigheden af at bibeholde en ydmyghed, om de udfordrende perioder i livet og om det at vokse som menneske i sammenhæng med verden.

#12 Lene R fra Amager07 août 202001:13:24

Jeg mødtes med Lene R i baghaven til hendes hjem – et smukt rækkehus på Amager – hvor vi havde en god samtale om hendes vej til og i AA. Lene er 55-år og har været ædru siden 1994. Hendes hjemmegruppe er i Korsvejskirken i Kastrup som mødes hver onsdag kl. 19, men hun er også helt igennem en Ryesgade-pige i hjertet.
Det var mange ting der imponerede mig ved Lene. Den kolossale indsats hun måtte gøre for at blive ædru, hendes kontinuerlige tilgang til det åndelige arbejde, men også hvordan hun har fundet et rigtig stærkt fællesskab og venskab med andre kvinder i AA. Virkelig en inspirerende beretning.

© My Podcast Data · Independent project · Data from Apple & Spotify