Explore every episode of the podcast Vi hører stemmer

Vi runder sæsonen af med vores bedste stemmeråd fra podcastens mange afsnit. Det er ikke teori og lange forklaringer, men korte, konkrete øvelser og tips du kan tage med dig – uanset om du skal tale foran en mikrofon, en forsamling eller dine elever. Vi giver også tips til dig der bare gerne vil lyde lidt mere tydelig og nærværende i hverdagen.
Afsnittet er delt op i fire dele der henvender sig til forskellige personer og situationer:
- Først nogle generelle gode råd, som styrker din stemme og øger din gennemslagskraft.
- Så sender vi opmærksomheden til dig der bliver optaget – podcasts, lydbøger, speaks. Hvad virker ved mikrofonen, og hvad bør du undgå?
- Derefter kommer vi med tips til den korte, energiske præsentation – pitch, små oplæg, introduktioner, statusopdateringer. Hvordan får du stemmen til at være engagerende, livlig og troværdig?
- Og til sidst et par gode råd til dig der skal tale i længere tid, fx advokater, lærere eller præster, eller i lokaler hvor støj og uro er en del af pakken.

Efter seks sæsoner og 46 afsnit tager vi nu en pause hen over efteråret. Vi vender tilbage med en ny sæson i 2026 – med nye stemmer, nye vinkler og selvfølgelig masser af hyggeligt stemmenørderi.

Hvis du har forslag, kommentarer eller ønsker, så skriv til os på vihorerstemmer@gmail.com, på Facebook eller LinkedIn.

Mentaltræning er en effektiv måde at kunne holde fokus og være nærværende i pressede situationer. Både som musiker, sanger og taler. Men hvordan kommer du i gang med mentaltræning? Og har du overhovedet tid til også at træne tankerne? Sanger og mentaltræner Ulla Munch har for nyligt udgivet en bog om hvorfor du ikke har tid til at lade være, og hun giver dig teknikker og øvelser til at præstere dit bedste på det helt rigtige tidspunkt. Vi har inviteret Ulla i studiet til en samtale om hvordan man kan forberede sig mentalt til en stor præstation eller præsentation, hvordan et "primadonna-rum" er hjælpsomt og hvad man kan gøre når nervøsiteten kommer buldrende uden varsel.

Radioværten, speakeren og kanalstemmen på P4, Jesper Dein, blev sidste år ramt af en hjerneblødning som ændrede hans stemme markant. Stemmen blev nasal, snøvlende, luftfyldt og uden kraft. Det var ikke kun invaliderende for ham personligt, men satte også hans karriere på spil. Vi taler med ham om vejen tilbage til mikrofonen, hvad det har gjort ved hans identitet at han ikke længere lyder som sig selv og om muligheden for at bruge AI til at genskabe syge og tabte stemmer.

"Grib nuet" kunne dette afsnit også hedde. For i det mundtlige rum sker der altid noget uventet, og med en enkel teknik er det muligt at gribe det, der sker og gøre det retorisk relevant i formidlingen. Lis Raabjerg Kruse forener sin baggrund som retoriker og jazz-saxofonist med improvisation, kropssprog og værtskab, og derfor har vi inviteret hende i studiet til en snak om hendes teknik. Sammen med sin mand har hun kulturinstitutionen ”Resonerende rum”, hvor de arbejder med at åbne fællesskabet for mennesker som ikke plejer at have en stemme, fx flygtninge eller psykisk sårbare på bosteder. I afsnittet kommer vi ind på, hvordan improvisationen er en uundgåelig og nødvendig del af forberedelsen, hvordan det kan være med til at skabe værtskab, og hvordan krop og stemme hjælper os med at håndtere det uforudsete. Vi taler også om Obama, Syrien og organisationskultur.

Vi holder påskeferie efter dette afsnit og er tilbage med nye afsnit i maj.

De fleste af os synes det er lidt mærkeligt at høre vores egen stemme. Nogle synes endda at det er så ukomfortabelt at de lider af decideret stemmeskam. De skammer sig simpelthen over deres stemmer og bruger den derfor mindre. Det kender retoriker og musiker Anders Greis fra sig selv efter han fik en dårlig anmeldelse. Vi taler med ham om begrebet stemmeskam, hvordan vi kommer over den og hvordan vi bruger vores stemmer til at udøve vores demokratiske ret. Første skridt i den retning kan være fællessang og det fællesskab som sangen skaber. Når alle stemmer får plads, styrker vi modet til at tage ordet, blande sig i en debat og opnå bedre sundhed. På sigt måske endda stemmestolthed.

Hvis du har emner du vil have vi tager op, kan du skrive til vihorerstemmer@gmail.com 

Vi er i gang med sæson seks, og vi starter med at tage os af dialekter med sprogforsker Michael Ejstrup. Han har brugt en stor del af sit liv på at rejse rundt i Danmark og undersøge dialekter til forskningsprojektet ‘Som man siger’. Han kan med egen stemme demonstrere hvad der gør sønderjysk til sønderjysk og forklare hvilke dialekter der får folk til at lyde snu, enfoldige eller oprigtige. Til slut taler vi også om hvordan vi kan være mere nysgerrige og mindre dømmende over for hinandens udtaler.

Konfliktmæglere skal faktisk ikke løse konflikter, men lytte, give plads og facilitere en samtale. Og her er det fuldstændig afgørende at mægleren kan aflæse stemningen i rummet, høre på stemmen hvad der ikke bliver sagt og se på kroppen hvad der bliver undertrykt. Hvordan man gør det taler vi om med Mette Juel Madsen som er konfliktmægler, faglig leder på Center for Konfliktløsning og underviser på uddannelsen.

I denne sæsonafslutning fortæller hun hvordan hun bruger sig selv til at skabe nærvær, få alle til at komme til orde og tage tempoet ud, så der er plads til følelserne. Mette lytter især efter konfliktens parters stemmer og registrerer deres kropssprog for at få øje på hvad der egentlig er på spil.

Og så giver hun gode råd til hvordan vi selv kan blive bedre til at anerkende konflikter som et livsvilkår, spørge ind til hinanden og blive nysgerrige. Det er måske netop det der er brug for denne jul?

Vi høres ved igen til foråret i sæson 6.

I del 1 møder I Thomas og Kirstine for første gang. De er begge i gang med at skrive en bog som de på sigt vil indlæse og udgive som lydbog. I dette afsnit fortsætter og afslutter Hanne sit forløb med Kirstine og Thea sit forløb med Thomas. Selvom Thomas og Kirstine i sidste afsnit viste sig at have forskellige udfordringer og erfaringer med at arbejde med stemme, krop og formidling, er de stødt på mange af de samme udfordringer. De oplever begge anspændthed der begrænser stemmen, at stemmen mangler farve og at det er svært at tale til folk de ikke kan se.

I dette afsnit har vi fokus på at få gjort stemmen udtryksfuld, farverig og engagerende – og det er lettere sagt end gjort, for hvordan får man en ny farve frem i en stemme man har båret rundt på hele livet? Og hvordan er det at skulle lytte til sig selv så intenst? I begge forløb arbejder vi med indstillingen af kroppen og justeringen af det mentale, så arbejdet med indlæsningerne bliver sjovt, legende og givende. Som Thea siger til Thomas undervejs: "Mindre præstere, og mere være" og som Hanne siger til Kirstine: "Prøv at lægge det selvkritiske sværd".

God fornøjelse med både lytningen, øvelserne og oplæsningerne derhjemme!

Stemmen hænger uløseligt sammen med kroppen fordi kropsholdning og spændinger påvirker vejrtrækningen. Og vejrtrækningen er stemmens motor. Derfor har vi fået besøg af Petra-Sofie Kempf som arbejder med bl.a. kropslig læring. Vi taler om åndedræt, følelser, unge med angst og den “vanekrop” vi alle går rundt med. Vi får også introduceret begreber som “den tredimensionelle sans”, “indre og ydre sansning” og “embodied leadership”. Petra-Sofie fortæller hvordan vi ved at arbejde med kroppen kan forstå vores følelser, give plads til andre og bearbejde traumer. På den måde får vi også en friere adgang til åndedrættet og stemmen.

Hvordan foregår stemmetræning egentlig? Det har flere af vores lyttere spurgt om. Derfor inviterer vi jer i dette og et kommende afsnit til at følge os sammen med to af vores klienter. Forløbet er på fire undervisningsgange i alt, og vi følger klienterne Kirstine og Thomas i deres første og anden session her.
Både Thomas, som Thea arbejder med, og Kirstine, som Hanne arbejder med, er i gang med at skrive en bog som de også gerne vil indlæse og udgive som lydbog. Hvilke teknikker kan hjælpe dem til at kunne læse op i lang tid? Hvad skal der til for at stemmen støtter teksten og ikke støjer? Og hvordan får de vist deres eget engagement?
Vi arbejder bl.a. med åndedræt, holdning og afspænding for at finde frem til en stærk og afspændt stemme der er behagelig for både lytterne og dem selv.

“Indhold, oplæsning, ord, rytme og stemning skal hænge sammen” ud fra den devise skriver den bogaktuelle digter og beatpoet Claus Høxbroe med stemmen som skriveredskab. Når Claus skriver, skal ordene lyde og smage godt for at komme med, og derfor er hans stemme og vejrtrækning helt afgørende for hans digtning. Den personlige stil og lyd gør ham i stand til at skrive om politik, ligestilling og arkitektur med intensitet og ærlighed, humor og skarphed. Han former sit liv efter sine digte og investerer både sin krop, sind og stemme i dem. Vi taler med ham om at være nærværende med stemmen, om at satse stort ved at improvisere på scenen og om hvordan musik og ord kan bidrage til hinanden og oplevelsen. Claus tror så meget på sin improteknik at Hanne udfordrer ham til at lave et digt om stemmen i studiet. Hør hvordan det går lige her, og nyd et digt fra den nye digtsamling om døden, Sørgeflor.

Programmet Gift ved første blik har i 10 sæsoner fået alle os seere til at krumme tæer, tænke “godt det ikke er mig” og heppe på deltagerne. Årsagen til succesen er netop at vi kan spejle os i deltagerne og blive klogere på os selv. Men de fleste overser fuldstændig stemmens rolle; den afslører både følelser, personlighed og attitude. Vi reagerer på stemningen og relationerne, men ved vi at det bl.a. er stemmen der skaber dem? I dag taler vi med GVFB-fan, podcaster og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling Mathilde Anhøj om hvilke stemmer og karakterer vi møder i Gift ved første blik. Vi udsætter også Hanne, som er førstegangsseer, for en “blindlytning” af tidligere deltagere, nemlig Sebastian fra sæson 8 og Lene fra sæson 3 og spørger om hun kan gætte typen.

Det kan være både følsomt, nervepirrende og personligt at få feedback på stemmen. Men somme tider er det nødvendigt, og så er det vigtigt at det bliver gjort rigtigt. Derfor har vi inviteret Nikolaj Falkenberg-Klok, ekstern lektor i retorik og specialeskriver om feedback, i studiet til en snak om den gode feedback. Han deler sit bedste alternativ til de gængse feedbackmodeller "KKK" og "sandwichen" og gør os klogere på, hvilken rolle formuleringen og stemmen spiller for modtagelsen af feedbacken. Og så afviser han at kritik, gode råd og kommentarer overhovedet er feedback. Stemmen er ikke bare det der gives feedback på, men også det der gives feedback med, og vi har derfor også en snak om spejling og ros i stemmebrugsundervisningen.

Der er lydbøger man har lyst til at høre mere af, og så er der lydbøger man slukker for. Dan Schlosser har indtalt lydbøger i årtier, han underviser andre i lydbogsindtaling og så har han nogle klare meninger om hvilken rolle stemmen spiller - eller rettere ikke spiller. For det handler nemlig slet ikke om at have en god stemme. Dan er skuespiller, indtaler, speaker, underviser og, ifølge ham selv, medieoversætter. Vi taler om hvad en god indtaling kræver, hvad der generer lytterne og hvordan fremtiden ser ud for lydbogsmarkedet når AI for alvor gør sit indtog.

Han er Pumba, Grisling og Sorteper. Han er dubbinginstruktør og caster. Og så er han gæst i vores sæsonafslutning: Lars Thiesgaard. Lars fortæller her hvordan han arbejder med sin egen stemme, instruerer andres og hvad hans bedste råd til at blive dubber er. Tegnefilmsstemmer er både overdrevne, sjove og karakterskabende, og dubbing er meget mere end at kopiere de amerikanske forlæg. Det handler om sjæl, nærvær, oprigtige følelser og sans for det danske sprog. Lyt med i denne sæsonfinale.

Det kilder i maven, summer i fingrene og dirrer i stemmen. Nervøsitet er en modstander eller medspiller, som langt de fleste af os kender. I det her afsnit taler vi om, hvad nervøsitet er, hvad det betyder for stemmen og giver en række gode råd. Vi taler om, hvordan man kan arbejde med nervøsiteten på både det kropslige og mentale plan med hop, vejrtrækning, visualisering og guiding af tankerne. Vi afslutter med et helt nyt element, nemlig en omgang mythbuster af skrøner om nervøsitet.

Kan man høre på stemmen om folk er introverte eller ekstroverte? Kan introverte overhovedet lide at tale og blive hørt? Og kan det kureres ved at stå og råbe på en strand? Camilla Lærke Lærkesen er ifølge hende selv MAX introvert og holder foredrag og laver podcast om at være introvert. Vi taler med hende om andres pres for at hun skal tale kraftigt, om samfundets forkærlighed for meget, hurtig og høj snak og om hvad man kan eller bør gøre ved sin stemme som introvert. Camilla fortæller desuden om hvordan introverthed påvirker sproget, tankerne og troværdigheden. Lyt med, og afgør selv om du har en introvert stemme, en ekstrovert eller en der ligger lige midt i mellem.

Du er blevet valgt til at give et pitch. Du har en fantastisk idé, de helt rigtige argumenter og en sigende historie. Men har du øvet, hvordan du vil levere det med stemme og krop? Nok ikke, for det er “den magiske ingrediens”, som langt de fleste glemmer. I dette afsnit dykker vi ned i, hvad der gør et pitch interessant, nærværende og værd at investere i - også selvom du kun har ét minut til at overbevise. Vi kigger på DR’s Forskerfesten 2024, Løvens Hule og problemet med powerpoints. Og så giver vi dig konkrete råd til at løfte elevatortalen.

Hvordan oversætter vi fra én sans til en anden? Vores gæst Laura Kamis Wrang er synstolker og bruger sin stemme til at fortælle blinde og svagtseende, hvad der sker på scenen, skærmen eller museet. Laura er også skuespiller, stemmecoach og speaker, og hun sørger for at blinde og svagtseende bliver en del af vores fælles kultur. Fx ved at sige at en fængselsbetjent i DR-dramaserien Huset kigger undersøgende på en indsat eller ved at beskrive kunstværker på Holmegaard. Men er det gjort med dét? Kunne AI ikke overtage den funktion? Kom med i denne usynlige verden, hvor stemmen gør hele forskellen.

At høre stemmer har ikke altid ligget lige for, for nogen af os, og i dette afsnit deler vi vores veje og omveje til at blive stemmetrænere. Vi har nogle forudsætninger fra musik og sport, men vi er også blevet enormt inspireret af en række mennesker undervejs - en slags stemmebrugens helte, om man vil. Hvem det er og hvor du kan finde dem, deler vi her ved at anbefale bøger og undervisere som du kan finde mere viden hos. For det er i bund og grund det vi gerne vil: dele vores viden og passion.

Når vi tager til livearrangementer, forventer vi at høre, føle og mærke kunstneren på scenen. Særligt i spoken word hvor oplevelsen primært består af ordene og stemmen. Vores gæst Dennis Buchleitner er udøvende poetry slammer, vært og dommer ved spoken word-arrangementer. Derfor er han også den perfekte gæst i dette afsnit om spoken word, poetry slam og kultur. Vi gør op med den lade hånden-i-lommen-vært, digtanalyser og ensomheden i den digitale verden. Og til slut besøger vi Ukraine.

”Hejza – hva’ zgu det være?”, siger servicestemmen sødt. Servicestemmer er overalt omkring os; i butikker, på perronen, i telefonen og i bilen - og vi lægger sjældent mærke til dem, før de generer os. Hvad siger det om vores forventninger til servicestemmen? Og kan der være flere vellykkede måder at at ekspedere og informere? I dette afsnit behandler vi servicestemmen, informationsstemmen og AI-stemmen. Vi diskuterer hvorfor gps'en og Siri oftest er kvindestemmer og om det er et problem.

Hvem bliver hørt i klimadebatten, og hvorfor når deres stemmer længere ud end andres? I sæsonens sidste afsnit analyserer vi fire fremtrædende stemmer i kampen for klimaet og biodiversiteten. Både for at støtte kampen med vores faglighed og for at vise kommende debattører hvad der skal til for at blive hørt og husket. Sebastian Klein siger det meget fint i afsnittets indledning: det er nødvendigt at skille sig ud, og man skal kunne lade sig begejstre. Uanset hvilket felt man arbejder indenfor.

Hvad er forskellen på at arbejde med børnestemmer og voksenstemmer? Det spørger vi børnelogopæd Sara Gryholdt Rasmussen om. Hun fortæller om sit arbejde med hæse børn, børn der stammer og børn med helt almindelige velfungerende stemmer. Det er nemlig vigtigt for både børn og voksne at arbejde med stemmen - og det gør vi bl.a. ved at øve os i at lytte. Vi puster også bobler, lyder som hekse og besøger stemmeplaneter. Så kom med!

Hvem synes du har en god stemme? Der er stor sandsynlighed for at dit svar er en mand. I dette afsnit undersøger vi hvorfor vi (ubevidst) har en forkærlighed for dybe mandestemmer, om kvinder skal ændre deres toneleje og hvorfor der egentlig er forskel på mande- og kvindestemmer. Vi taler om identitet, forventninger og mismatch mellem udseende og stemmelyd. Vi dykker ned i litteraturen og kigger på forskningsresultater, analyser af Margaret Thatcher og læser lidt fra Helle Thorning-Schmidts bog “Blondinens betragtninger”.

Tegnsprogstolke er mestre i at høre stemmens mange lag. De skal nemlig formidle det i tegnene, så Dronning Margrethe og Brian fra torvet ikke “lyder” ens. Men de skal også selv tilpasse deres stemmer til de tegn de ser, så den døve bliver tolket så loyalt som muligt. Men er det altid tydeligt hvornår noget er sarkastisk? Og hvad gør tolken, hvis hun er hæs? Det taler vi med tegnsprogstolk og retoriker Emilie Ingeborg Lykfeldt om i dag.

Vi støder på oplæsning mange forskellige steder i vores hverdag, og hver gang er stemmen helt afgørende for, om vi forstår hvad der bliver sagt. Ikke bare om vi kan høre ordene, men også om vi afkoder intentionen og deler en oplevelse. Det her afsnit er en sand darling for os begge og giver dig indblik i hvordan oplæsning er meget mere end at sige ordene på papiret. Vi lytter til fire oplæsninger, bl.a. en computerstemme, og diskuterer, hvad der fungerer i forhold til udtale, genre og stemning.

Når vi hører stemmer, spiller vores normer og forventninger en stor rolle i forhold til hvad vi synes er rigtigt og passende. Ph.d.-stipendiat Thore Keitum Fisker fortæller i dette afsnit om moderne retorikforskning og om hvordan han forsker i stemmens og kroppens betydning for ideologier. Hvordan skal man fx tale i politik for at blive taget seriøst? Og hvad sker der med Mette Frederiksen under coronapressemøderne? Endelig taler vi om, hvad det gør ved ukrainerne at det er Luke Skywalker der advarer dem om luftangreb.

Dette er en liveoptagelse fra Dansk Sprognævns festival Sprogense. Her taler vi om hvorfor det er nødvendigt med en podcast om stemmer, hvad der sker, når nogen taler meget højt i toget og hvordan vi kan sige mere om stemmer end at de er gode eller dårlige. Vi læser nyhederne som var det børnebøger og Bibelen som en sportskommentering. Vi lytter også til bl.a. Annika Aakjær, Adrian Hughes og Mørkeland og diskuterer om stemmerne hjælper ordene på vej eller ej. Så kom med os til Bogense!

Kan din stemme give dig mere i løn? Og hvilken rolle spiller stemmen, når du skal til jobsamtale? Det spørger vi om i dette første afsnit i tredje sæson. Din karriere bliver formet af de jobsamtaler, MUS og lønforhandlinger som du deltager i, og det er ikke ligegyldigt om eller hvordan du forbereder dig. Det er selvfølgelig vigtigt at have ordvalget og lønkravet på plads, men får du også øvet din stemmeføring og placeringen af pauser? Vi taler om stemmens kraft i karrieresamtalerne med karrierecoach Lis Petersson.

Hvis du ingen erfaring har med debatter, ledertaler og præsentationer, hvordan får du så en demokratisk stemme? Det taler vi om med sæsonens sidste gæst Martin Fehr Therkildsen fra talerskolen Røst. Røst uddanner unge, både de engagerede, de nysgerrige og de overhørte, til at kunne tale fra nogle af landets største scener. Men hvordan overkommer de usikkerheder, stemmer i overgang og nervøsitet når 1700 mennesker sidder og kigger på? Og hvordan klarer stemmen en klimademonstration? Det forklarer Martin her. Og så har vi en overraskelse til jer til slut.

Flere lyttere har spurgt om hvordan en stemmesession kunne se ud. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre jer klogere på og måske endda give jer mod på selv at påbegynde stemmearbejdet. Derfor har vi udfordret os selv og inviteret en ”kanin” som vi aldrig har hørt eller mødt før i studiet. Det er Liv som er naturvejleder. Hør om edderkopper, tangrejer og hestelyde i vores intense møde. Kan du høre forskel på Livs stemme før og efter øvelserne og teknikkerne som vi præsenterer hende for?

Præster, sangere og talere oplever rummet som en vigtig med- eller modspiller. Vi har inviteret teolog, sanger og retoriker Helene Dam ind til en snak om hvordan vi bevarer troværdigheden i svær akustik som fx præster og præsidenter kan opleve. Når der er styr på stemme og krop fanger vi folks opmærksomhed og kan tilmed få en bedre eksamenskarakter! Helene fortæller om sin nye bog “Skriften i munden” og om hvordan hendes egen stemme har forandret sig gennem livet.

Det er irriterende ikke at få lov at tale færdig. Og det er arrogant, bedrevidende og dominerende at afbryde. Men er det hele sandheden? I dette afsnit kigger vi nærmere på hvad afbrydelser siger om os, hvad det gør ved relationer og hvordan afbrydelser er et våben i kampen om ordet. Vi taler om turtagning, pausernes magt og persona. Og så har vi denne gang kastet os ud i et lille hørespil. Del gerne dine oplevelser med os og de andre der hører stemmer på facebook.

Uvante situationer, nervøsitet og påmindelser om fx at sætte tempoet ned gør det svært at være en autentisk taler. Så hvad gør man? Hvordan kan du bevare din autenticitet i stemmetræningen? Det taler vi med skuespiller og talelærer Lisbeth Holdt Jørgensen om. Vi finder ud af hvad “den onde liste” er, hvordan du undgår at komme ud over rampen(!) og hvad der er med kvindestemmer og autoritet. Lisbeths unikke metode til at blive en autentisk taler er beskrevet i hendes nye bog “Vi er alle talere”.

Øh, hvad det nu det hedder, altså og sådan dér. Fyldord kan hurtigt komme til at fylde for meget og fjerne fokus fra det gennemtænkte indhold. Vores ene lytter kalder det “øh-forbandelsen”, og den får, ifølge ham, taleren til at lyde dummere og mere uforberedt. Men er det kun skidt at sige øh, hvad kan vi gøre ved det og hvilken effekt har det når din lærer eller Lars Løkke siger øh de mærkeligste steder? Lyt med og bryd forbandelsen - hvis du vil!

Vi har en gæst i studiet! Vi taler her med logopæd og sanger Inge Brink Hansen om hvem der kan hjælpe, når man er hæs eller slidt i stemmen. Om hvordan stemmen bliver påvirket af stress, ensomhed og sygdom. Vi får også talt om stammen, at brække stemmen og Den store bagedyst. Retorik og logopædi ligner hinanden, men er to ret forskellige fag. Hvem der tager sig af hvad og hvordan du kan lave "planken" for din stemme kan du blive klogere på her.

”Hvorfor lyder politikere tit på samme måde?” Det spurgte en af vores lyttere om, og det tager vi op i dette første afsnit af anden sæson, hvor vi blandt andet analyserer sportskommentatoren, juristen og præsten. Hvad er det der får de enkelte fags stemmer til at lyde på en bestemt måde? Hvordan bruger de fx artikulation, tryk og udsving i stemmens toneleje? Og hvad sker der når stemmen slet ikke passer til jobbet? Lyt med og bliv klogere af at høre stemmer.

Vi hører stemmer er tilbage! Velkommen til sæson 2 hvor vi endnu en gang kaster os ud i at gøre dig klogere på stemmer.

Vores stemmer er dybt forbundet med vores identitet, selvopfattelse og følelser. Herunder nervøsitet. Vi bruger både vores stemmer til at informere, skabe relationer og udtrykke os selv. Vi kigger nærmere på stemmens betydning her.

”Ikk’ så højt!” siger vi til vores børn. Eller vi råber til en taler: ”Kan du tale lidt højere?” Volumen er fuldstændig afgørende for om ordene når ud til os eller ej. Hvorfor de høje stemmer kan lyde hårde og vrede, og de lave stemmer kan være irriterende taler vi om her.

Nogle stemmer er runde, andre er skarpe, nogle er luftfyldte og andre igen er klemte. Det er klangen der giver disse indtryk. Men hvordan finder man den rette balance for muskler og luft, så det både føles og lyder dejligt? Det undersøger vi her.

Få ting fanger øret så tydeligt som et læsp. Særligt hvis der er en mikrofon involveret. Men der er faktisk hele fem typer læsp, og de skyldes vidt forskellige ting. Læsp påvirker både stemningen og opfattelsen af taleren som du kan høre her.

Nogle stemmer er så levende at vi lytter uanset hvilket emne der tales om. Og så er der stemmer der er så monotone at vi slet ikke forstår ordene i deres sammenhæng. Vi diskuterer her hvordan en monoton stemme kan blive mere fængende og levende.

Nogle taler for hurtigt, og andre taler for langsomt. Taleren har måske travlt eller er nervøs. Det kan også være at hun er eftertænksom og befinder sig godt i stilheden. Hvad tempo og pauser betyder for en taler taler vi om her. OBS: Lyden er lidt off nogle steder. Det beklager vi virkelig! Det er nogle få og korte passager, og kun i dette afsnit, så vi håber at I hænger på alligevel.

”Hva’ si’r du?” er et spørgsmål vi alle er blevet mødt med, og særligt danske tv-serier bliver beskyldt for mumlen. Men hvorfor mumler vi? Har det en funktion, og fortæller det noget om talerens intentioner og følelser? Det afdækker vi her.

For nogle år siden blev stemmebrug et hedt emne, da flere opdagede ”knirk”. Stemmer der knirker lyder som om de er lidt hæse, måske trætte. Det kan også lyde sexet eller tilbagelænet. Hvorfor man knirker og hvad man kan gøre ved det taler vi om her.

Hvorfor har vi lavet en podcast om stemmer? Hvad skal vi snakke om? Og hvad skal podcasten hedde? Hanne og Thea har første dag i studiet.