Få dansk politiks vigtigste historier. Kritiske interview med politikerne, landets bedste analytikere og DR's hold af politiske journalister i marken. I DR's politiske podcast, der lander klokken 16 alle tirsdage og fredage.
Site
RSS
Apple
Recent rankings
Latest chart positions across Apple Podcasts and Spotify rankings.
Shared links between episodes and podcasts
Links found in episode descriptions and other podcasts that share them.
Discover shows related to Slotsholmen, based on actual content similarities. Explore podcasts with similar topics, themes, and formats, backed by real data.
There is no related content for this show.
No links shared by this podcast
Apple Podcasts
🇫🇷 France - politics
10/11/2024
#72
Spotify
No recent rankings available
RSS feed quality
To improve
Score global : 53%
Løkke har før kaldt Trump farlig: 'Det er jo meget svært det her'
Friday, November 8, 2024 • Duration 27:39
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er - foruden statsministeren - nok den dansker, der kender Trump bedst. Derfor spørger Slotsholmen ham i dag: Hvad er det for et menneske, der snart vender tilbage til Det Hvide Hus? Løkke har selv kaldt ham "farlig", da både han selv og Trump så ud til at være ude af politik. Nu må han som udenrigsminister veje sine ord på den diplomatiske atomvægt. Men han står ved sin karakteristik: Trump er uortodoks, uforudsigelig og utålmodig. Og en mand, der kan lide at blive sagt imod og lytter til argumenter.
Værter: Jens Ringberg og Rikke Gjøl Mansø.
Gæst: Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Det knager og brager i Enhedslisten
Tuesday, November 5, 2024 • Duration 23:41
To medlemmer af Enhedslistens ledelse har trukket sig i protest mod Pelle Dragsted og hans "pseudo-demokrati". Nu vil partiets hovedbestyrelse indkalde til ekstraordinært årsmøde for én gang for alle forsøge at trække en streg i sandet over for medlemmer, der har udtrykt støtte til en palæstinensisk organisation, der deltog i terrorangrebet mod Israel sidste år. Bølgerne går også højt om forhandlingsbordet i den grønne trepart - hvor en af de helt centrale aktører er blevet "stiktosset" på regeringen.
Værter: Jens Ringberg og Rikke Gjøl Mansø.
Gæster: Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Morgenmad med Vanopslagh udløser rødt slagsmål om pension
Friday, September 27, 2024 • Duration 23:37
Mette Frederiksen opfordrer Pia Olsen Dyhr til at komme hjem, efter SF-formanden har spist morgenmad med LA-leder Alex Vanopslagh, hvor de har talt om pension. Men hvem er det egentlig, der skal komme hjem? Og hvor langt rækker enigheden mellem S og SF, når det kommer til spørgsmålet om tidligere tilbagetrækning? Pia Olsen Dyhr kommer i studiet. Og så har Mette Frederiksens opfordring til, at f.eks. Tyskland giver ukrainerne lov til at bruge tysk donerede våben i Rusland fået Morten Messerschmidt op i det røde felt. Hvorfor er han så forarget over det? Det spørger vi Messerschmidt om.
Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard.
Gæster: Pia Olsen Dyhr, SF-formand og Morten Messerschmidt, DF-formand.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Chokfyringer i Moderaterne
Tuesday, September 24, 2024 • Duration 23:50
Tre ugers ballade i Moderaterne når sit foreløbige klimaks, da partiet skiller sig af med hele det politiske sekretariat. Dem, der ikke har taget en frivillig fratrædelse, bliver fyret. Det sker efter både en erhvervspsykolog og Arbejdstilsynet har været på besøg hos partiet. Hvad har de fundet frem til? Og er der så sat punktum i sagen? Det ser vi nærmere på i dag. Og så vender vi blikket mod Ukraine. For det er som om de røde linjer i krigen rykker sig. Kan Enhedslisten følge med? Vi spørger frontfigur Pelle Dragsted.
Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard.
Gæst: Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Lars Bojes parti styrer direkte mod folketingsvalget
Friday, September 20, 2024 • Duration 23:38
Lars Boje Mathiesen skovler vælgererklæringer ind, og Jens Ringberg tør godt lægge hovedet på blokken: Det nye parti, Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen, får vælgererklæringer nok til at stille op ved næste folketingsvalg. Men hvorfor er der brug for - endnu - et nyt parti og hvad står det for? Det spørger vi Lars Boje Mathiesen om i dagens udgave af Slotsholmen, hvor vi også vender de Konservative, der med Mona Juul i spidsen holder landsråd i Herning.
Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard.
Gæst: Lars Boje Mathiesen, løsgænger, stifter af Borgernes Parti.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Omdiskuteret flygtninge-ø inspirerer minister
Tuesday, September 17, 2024 • Duration 23:43
Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek er rejst om på den anden side af jorden for at lade sig inspirere. Han har besøgt den kontroversielle og voldsomt kritiserede flygtninge-ø Nauru, der ligger 4.000 kilometer nordøst for Australien og huser et asylcenter. Hvad så Kaare Dybvad Bek, og er han misundelig på ø-modellen? Det spørger vi ham om i dag. Og så præsenterer regeringen sit længe ventede sundhedsudspil. Kommer regeringen ikke hele tiden med udspil, tænker du måske? Jo. Men det her er bare særligt vigtigt for regeringen.
Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard.
Gæst: Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister, Socialdemokratiet.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Jeppe Søe efter opgør med Moderaterne: Jeg blev kaldt et illoyalt røvhul
Friday, September 13, 2024 • Duration 37:39
Jeppe Søe er tilbage på Borgen efter at have sendt sig selv i flyverskjul. Og for første gang efter sit exit fra Moderaterne taler han ud om de seneste to ugers modvind, der sendte Lars Løkke Rasmussen og Søe selv ud i et voldsomt opgør. Men hvad skete der egentlig i Moderaterne? Og hvad skal Jeppe Søe nu? Slotsholmen i dag.
Værter: Pia Glud Munksgaard og Jens Ringberg.
Gæst: Jeppe Søe, løsgænger i Folketinget.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Borgens ensomme ryttere
Tuesday, September 10, 2024 • Duration 23:13
Jeppe Søe er blevet løsgænger, efter han har forladt Moderaterne, og dermed er der seks løsgængere i Folketinget. Men hvordan er livet som ensom rytter på borgen, når man er vant til at have et kæmpe partiapparat bag sig? Og kan man overhovedet få noget igennem? Vi spørger en erfaren løsgænger - faktisk den mest erfarne! Og så har Søren Espersen meddelt, at han ikke stiller op ved næste valg. Siden 2005 har han siddet i Folketinget, i langt de fleste år for Dansk Folkeparti, men i dag er han danmarksdemokrat. Hvorfor stopper han? Slotsholmen i dag.
Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard.
Gæster: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere politiker, Søren Espersen, Danmarksdemokraterne.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Efter stort drama står Jeppe Søe af Løkkes bus
Friday, September 6, 2024 • Duration 24:25
Det er midt i et interview, at Moderaternes folketingsmedlem Jeppe Søe pludselig meddeler, at han vil melde sig ud af partiet. Et parti, han selv har været med til at stifte. Meldingen kommer efter, at han har indledt et frontalangreb på den måde, partiformand Lars Løkke Rasmussen har håndteret anklagerne om et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne. Hvor efterlader det Løkke og Moderaterne, at de nu er et mandat mindre? Det ser vi på i dag. Og så vender vi kommunalvalget, for selvom der er mere end et år til, er sværdene ved at blive slebet. Socialdemokraterne har sendt en ny profil i front for at forsvare overborgmesterposten, og som modsvar har Enhedslisten udråbt ærkekøbenhavneren, Rosa Lund, til hovedstadsordfører. Kampen om København er i gang, og det kan mærkes helt ind på Christiansborg.
Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard.
Medvirkende: Rosa Lund, hovedstadsordfører, Enhedslisten.
Tilrettelægger: Theodora Renard.
Ballade i Lars Løkkes bus
Tuesday, September 3, 2024 • Duration 25:00
Hårde anklager om et elendigt arbejdsmiljø udløser et dagslangt krisemøde i regeringspartiet Moderaterne og bringer også nyt liv i snakken om Lars Løkke Rasmussens unge parti. Det parti, som en politisk kommentar for flere år siden kaldte for en "klovnebus". Anklagerne kommer både fra en gruppe medarbejdere og én af partiets stiftere, Jeppe Søe. Status på Moderaterne i Slotsholmen. Og så er vi ikke færdige med regeringsrokaden fra sidste uge, hvor Danmark igen-igen-igen fik en ny ligestillingsminister. Vi spørger Danmarks allerførste ligestillingsminister, hvad hun siger til, at ministeriet, siden hun blev udnævnt i 1999, er blevet kastet rundt.
Værter: Jens Ringberg og Pia Glud Munksgaard.
Gæster: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og radiovært, Jytte Andersen, tidligere ligestillingsminister, Socialdemokratiet.
Tilrettelægger: Theodora Renard.