Explore every episode of the podcast ØKOPOD

Projektleder Sigrid Soelberg Vestergaard tager dig med til Økologisk Landsforenings program i Østafrika, hvor økologiske metoder og en unik mobiliseringsmodel forbedrer levevilkår for nogle af verdens fattigste. Og så har hun en konkret opfordring til dig, der også brænder for at gøre verden mere lige: Du kan selv bidrage til udviklingen ved at vælge økologiske produkter som kanel, vanilje og kardemomme, når du handler ind i dit lokale supermarked.

Torsten Wetche er en af de landmænd, du kan møde til Økodag, hvor øko-køerne løber på græs. På Hvanstrup i Himmerland er det grønne græs den røde tråd, for Torstens 130 køer får kun foder på basis af gårdens egne græsmarker. Lyt til historien om hans stærke relation til græs og dyr. Ikke mindst ko nummer 47.

Økodag og udarbejdelsen af denne episode er støttet af Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Tag med Niels Lisborg i felten med svuppende gummistøvler i vådområdet Vejlerne i Nordjylland. Naturreservatets driftsleder brænder for at vise, hvordan græssende køer plejer de vidtstrakte enge. Episoden frister med fascinerende viden om fugle. Har du eksempelvis nogensinde hørt om flokfænomenet hvid sol?

Sammen med sin far dyrkede Ditte Tranberg de første danske linser til danske butikker. Siden har linser og bælgfrugter været en styrende faktor i hendes liv, der de seneste år har været en rejse i en bælgfrugtverden. En rejse, der tog fart efter en tur hjem til hendes far på Samsø.

Karl Henning Mikkelsen brænder for sit alsidige landbrug, hvor køerne spiller hovedrollen. Ligesom han åbner sig mod naturen, åbner han gerne sin gård op for nysgerrige - for eksempel som vært til Økologisk Høstmarked. Hør, hvordan han som ildsjæl bliver dybt berørt over, hvor få dyr, der er tilbage udendørs i dansk landbrug.

Ole Vestergaard Roed knokler for, at der møder gæsterne kvalitetsmåltider af gode råvarer, når de rammer jorden efter svimlende rutsjebaneture i Faarup Sommerland. I den proces spiller de økologiske råvarer en stadig større rolle. Hør, hvordan økologien vinder ind i en branche, der ellers forbindes med candyflos og fast food uden holdning.  

Vil du spise dit oksekød med lidt bedre samvittighed? Så hør historien om samarbejdet mellem tre ildsjæle, der nu får sendt slagtedyrene ud i butikkerne på en etisk forsvarlig måde – efter at dyrene har lavet naturpleje og ovenikøbet er de mindst klimabelastende økologiske kvæg, man kan forestille sig. Historien gør dig samtidig klogere på en avanceret teknologisk udvikling, der har gjort det muligt at redde økologiske småkalve fra aflivning. 

I dag leverer motorcykelparret Pia og Flemming hjemmedyrkede økologiske varer til nogle af Jyllands fineste spisesteder, og også deres selvbetjente gårdbutik er en succes.  Men historien om Naturbruget Tranum startede da Pia Hjorth kørte sin Harley-Davidson ind i hjertet på landmanden Flemming og ind i en verden af frugt, grøntsager og bælgfrugter. 

Anette Straadt stod nat efter nat med en lille søn i armene, der skreg og skreg. Da hun fandt årsagen, fandt hun også sin indre ildsjæl: At rådgive andre forældre om, hvor vigtig kosten - og især fravær af pesticidrester - er under graviditeten, og når børnene er født og skal spise de første måltider.

I den lille populære Cafe Utopia i Holstebro gennemsyrer bælgfrugter menuen og hverdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Ildsjæl og kok Mette Nygaard Nielsen balancerer her med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Her kan bælgfrugterne faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger. 

Jellemien Blaauw laver kokrammerture på gården Gyvelborg i Midtjylland. Her guider hun gæster til at knytte et kortvarigt, klappende venskab med en ko. Hendes erfaring er, at det giver mental ro at komme tæt på en ko eller en kalv. Særligt for sårbare børn. 

I 1971 fik Danmark verdens første miljøminister eller ”minister til Forureningsbekæmpelse”, som det hed dengang. 

Jens Kampmann har siden fulgt miljødebatten tæt på inderkredsen – blandt andet som direktør for Miljøstyrelsen. 

I dag er han kritisk over for landbrugets miljøindsats - og mener, at den eneste rigtige vej er økologisk. 

Peter Mejnertsen har fået Økoprisen 2023 for at for at være i tæt dialog med landets madprofessionelle om at bruge melet fra den vestsjællandske familievirksomhed. Få innovativt melstøv i øregangen, når vi besøger ham i mølle, kursuskøkken og på marken.

Marie Ejlersen på Skiftekær skubber mere til Stines kartoffelglæde. Den 27-årige kartoffelrejsende får også flere kilo øko-råvarer med hjem. I sidste episode kan du høre, om vi kommer i mål: Kan Stine omvendes til at bruge flere kartofler?

Stine Stavnskær Kirk rejser til øko-gården Skiftekær. Besøget bliver et skifte i hendes indstilling til kartofler. Økologen Peter Bay banker til hendes barrierer mod at bruge kartofler - og fortæller, hvorfor kartoffelmarken selvfølgelig skal dyrkes økologisk. 

Kedelig smag. Trælse at tilberede. Sådan er Stine Stavnskær Kirks indstilling til kartofler. I podcasten undersøger vi, om hun - og andre unge - kan skubbes mod mere kartoffelglæde. Og vi fodrer hende med viden om, hvorfor hun bør bruge øko-knolde.

Forfatter og kok, Liselotte Andersen fra Compass Group møder udviklingskok hos Unilever, Frank Jakobsen til en samtale om, hvordan økologi er det stadfæstede brand, der kan bane vejen for at foodservice-branchen bliver mere bæredygtig. 

I dette afsnit forklarer food- and beveragechef og modtager af Økoprisen Foodservice 2022, Peter Skoven, om NorthSide Festivals mangeårige arbejde hen mod først at blive 100 pct. økologisk og dernæst at tage næste skridt mod at blive plantebaseret. I det arbejde har økologi været drivmidlet.

Mød Jonas Finnich Pedersen, som står i spidsen for restauranten og undervisningstilbuddet Gastronomi under FGU Hovedstaden. I dette afsnit fortæller han om, hvordan økologi er det grundlæggende værdisæt for skoles arbejde med det gastronomiske håndværk og social bæredygtighed.

Vi er alle glade for synet af viber eller måske endda en havørn. Men de skal have noget at leve af - og fødekæden starter ofte med kokasser. I de store lorte lever nemlig over 450 insektarter - og de er vigtig føde for mange fugle.  Tag med biolog Bo Levesen i felten, mens han roder i, hvordan kokasser og kogræsserlaug rækker fuglelivet en hånd.

Kokasser er et vigtigt pensionat for mere end 450 insektarter. For dem er det helt afgørende, at køer og andet kvæg kommer ud og græsser - og smider lort i landskabet. Hør med, mens biolog Bo Levesen tjekker, om der er liv i lorten på en iskold vinterdag. Det gør han sammen med den økologiske landmand på Engmark i Østjylland. 

Hvordan reformerer vi en slikkultur, der er domineret af farvestoffer? Det konstruktive spørgsmål er den skrigrøde tråd i sidste episode af vores slikpodcast.

Vi hænger ud i hyggens højborg - Jeppe Trolle Linnets kolonihave. Som antropolog har han forsket i hyggekulturen, og han kommer med bud på, hvorfor farvestoffer og fredagsslik klistrer til hinanden.

I løbet af besøget i have B8 får du en blandet pose af refleksioner om og konkrete forslag til, hvordan du og jeg kan skabe en farvestoffri og mere balanceret slikkultur med økologimærket som kompas.

Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.

Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Bør vi være bekymrede over de farvestoffer, der får det konventionelle slik til at lyse op? Det får du svar på i episode to. Mød blandt andet toksikolog Lisbeth E. Knudsen, der klart anbefaler at købe dit slik økologisk, fordi det er uden farvestoffer.

Vi starter ud hos Katrine Tuborg. Hun er forhandler af økologisk bland selv-slik, og som økologi-fan savnede hun en fest i slikskålen "uden en masse kemi".

Du får også historien om farvestoffet E 171. EU forbød det, da det viste sig, at det kan skade vores DNA og være kræftfremkaldende. Det tager dog mere end halvandet år at udfase E 171. Alt for langsomt, ifølge Stine Vuholm fra Forbrugerrådet Tænk.

Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.

Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Filippa på ti år og hendes klassekammerater shopper slik i vilde farver på en helt almindelig fredag. Børnene skal spise fredagsslik sammen - og teste økologisk og konventionelt slik over for hinanden i både en blind- og visuel test. 

Foretrækker de slik i pangfarver frem for det mere afdæmpede look på økologisk slik, der ikke må indeholde farvestoffer? En ekspert i smagstest følger vores test, og han efterlyser slik farvet og lavet med flere originale råvarer, end i det konventionelle bland selv-slik.

Serien i tre episoder vil gerne have dig til at reflektere over mængderne og kvaliteten af det slik, du og dine børn spiser. Med 6,6 kilo om året har danskerne verdensrekorden i at spise vingummier, syrlinger og andet slik. Over 98 procent af slikket er konventionelt, som må indeholde farvestoffer. Stoffer, der måske, måske ikke kan skade vores helbred.

Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Økologi er alle med på, men at gøre maden mere grøn, fremkalder ofte en vis skepsis hos de unge elever på Skolerne i Oure. Derfor har Mads Dreyer, køkkenchef på Skolerne i Oure, og hans kolleger gjort det til en pædagogisk opgave at introducere eleverne til vigtigheden af at spise mere grønt og til økologi som metode til at blive mere bæredygtig.

Det grønne kan trylles ind i måltider, der traditionelt er båret af kødet. Og det er ganske magisk, når både børn og ældre oplever nye måder at spise på. Mød Inger Kjærgaard, kok og rådgiver i økologisk køkkenomlægning, som fortæller, hvordan man kan få mere grønt i menuerne.

”De er så grønne på deres hjemmesider, men i kantinen har de glemt at følge med.” 
Citatet kommer fra Birte Brorson, rådgiver i økologisk køkkenomlægning og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, som gæster andet afsnit i serien. Hør hvorfor økologisk køkkenomlægning bør være en del af virksomhedernes CSR-strategi.

Anne Hjernøe, kogebogsforfatter, TV-vært, madentusiast og økologisk ambassadør, er første gæst i serien. Hør hvordan hun arbejder med mere grønt i sine opskrifter bl.a. ved at sætte grøntsagerne forrest. 

9-årige Filippa får en lille opgave i det store samfundsdrama om at få mere gang i kredsløbet af næringsstofferne fra vores madaffald ud til øko-markerne. Filippa skal tegne økologernes ønskedrøm. Hendes tegning skal vise, hvordan kredsløbet bør se ud i fremtiden - frem for i dag, hvor det meste madaffald går op i flammer i kommunernes forbrændingsanlæg.

Mens Filippa tegner, taler hendes far med Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Casper Laursen arbejder for at øge recirkuleringen fra by til land og forklarer, at det er win-win-win at bioforgasse madaffaldet: 1. Økologerne får god gødning. 2. Vores samfund bliver mere bæredygtigt. 3. Vi gør os mindre afhængige af gas fra Rusland.

Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

På vores rejse i madaffaldets fodspor får du ørene helt ind i motorrummet hos Horsens Bioenergi. Her giver biomassechef Jacob Wagner Jensen dig flere pædagogiske svar på spørgsmålet: Hvorfor er et biogasanlæg pivsmart set med de økologiske briller på?

Journalisten har en pose "morgenbrød" med frisk madaffald med til anlægget, og vi følger madaffaldets vej gennem anlægget til den afgassede gødning, økologerne gerne vil bruge. Undervejs breaker Jacob Wagner Jensen en nyhed, der får journalistens begejstring til at boble lige så meget som biomassen: De åbner snart en ren økologisk linje i anlægget.

Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Filippa på ni år og hendes far tager dig med på en rejse på sporet af dit madaffald. Lyt til, hvordan vi kan starte et kredsløb fra bord til jord, hvor økologisk landbrug kan få langt mere nytte af danskernes madaffald end i dag, hvor meget madaffald går op i flammer i forbrændingsanlæg. 

I første ud af tre episoder besøger vi bl.a. Filippas bedstefar i Vejle Kommune, der har haft madaffaldets grønne førertrøje på siden 1988. Vi runder kommunens  genbrugsplads for at høre, hvad andre kommuner kan lære af Vejles gode eksempel, når vi fra nytår 2023 alle skal udsortere madaffald. 

Podcasten er produceret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

I dette afsnit taler vi med hele fire mennesker, der alle ved noget om, hvad den frie kostskole kan. Uffe er taget til Hjørring og er blevet budt indenfor på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Skolen, der blev grundlagt i 1903, er fyldt med gamle traditioner og en tydelig historie. Halvor er også en skole, der tager fat i det nye og helt bevidst arbejder med bæredygtighed i hverdagen. Og så insisterer de på at være en skole, der udfordrer og danner eleverne - også når det kommer til den mad, der serveres i den gamle spisesal. Hvis du kommer med Uffe indenfor, kan du lytte til en vaskeægte paneldebat med fire forskellige fagligheder, der alle sammen har et hjerte, der banker for alt det, vi kan gøre i fællesskab. 

Første episode af Uffe og Køkkenholdet.

Gødningen fra et gårdbiogasanlæg hos Bjørn Ramussen på Vestsjælland giver 10-15 procent højere udbytter i marken. Samtidig kan økologen udnytte de klimagasser, der ellers ville fise op i luften, til at producere strøm. Sammen med gårdbiogasekspert Michael Tersbøl tager han en status på, om der kan skyde flere af de klimasmarte anlæg op ude på øko-gårdene.

Torsten Wetches 125 køer får kun græsfoder og er derfor ude på marken så meget som overhovedet muligt. Ud over råvaren til Thises græsmælk giver det en bedrift med et mere naturligt liv for en ko, plads til at producere mere menneskeføde og et lavere klimaaftryk.

Udsendelsen med Torsten Wetche er fjerde udgave i serien Fire økologer taler om bæredygtighed. En podcastserie, som er produceret af Peter Nordholm Andersen og Økologisk Landsforening for projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Steen Nørhede har ikke mindre end 7 hovedafgrøder og 35 efterafgrøder på samme mark. Det summer af liv over marken - og under jordoverfladen er der et rigt miljø af rødder. Landmanden får en mere klimasikret jord, og Steen Nørhede vil afsætte mikset af afgrøder som fjerkræfoder. Han opfordrer til, at flere fag-fæller kaster sig ud i den slags forsøg.

Udsendelsen med Steen Nørhede er anden udgave i serien Fire økologer taler om bæredygtighed. En podcastserie, som er produceret for projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Michael Nielsens gode læhegn giver plads til fugle, råvildt og andet naturindhold rundt om markerne - og hans læhegn giver samtidig et større udbytte i marken. Hør Michael Nielsen fortælle om sin naturglæde og naturtiltag i selskab med Bent Rasmussen, der er biolog og økologikonsulent i Økologisk Landsforening. 

Udsendelsen med Michael Nielsen er første udgave i serien Fire økologer taler om bæredygtighed. En podcastserie, som er produceret for projektet Bedste praksis er bæredygtig praksis. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Tag med på en rejse helt ned til det vestlige Uganda på kanten af Rwenzori-bjergene.  Sammen med Kristina Due fra Økologisk Landsforenings Ulandsudvalg kommer du på besøg hos en stribe landbofamilier, der er med i foreningens projekt. Hør om bøndernes liv under den brændende tropesol, og hør hvordan øko-metoderne kan løfte deres livskvalitet.

Episode fire af Derfor blev jeg økolog.

Lyt til historien om, hvordan en nær vens død gav liv til Frederik Uhres beslutning om at omlægge sit landbrug til økologi. På Bøgelundegaard leverer hans 75 jerseykøer dagligt cirka 1500 liter mælk, og netop den tætte kontakt til dyrene, som han alle kender, er helt centralt for ham som landmand. Læs mere her: https://issuu.com/okologidk/docs/_kologisk__47/41

Interview med Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Lyt til Kims personlige rejse ind i økologien, hans idé om at lave en øko-fond, og hvordan landbrugslandskabet tager sig ud i 2029, når fondens visioner er blevet til virkelighed.

Episode tre af Derfor blev jeg økolog.

Her er historien om en omlægning til økologi i den helt store stil. North Side er en musikfestival i Aarhus med en skarp økologi-profil. Siden 2010 er øko-andelen på mad og drikkevarer skruet op fra 0 til tæt på 100. Du får sat lyd på historien om, hvorfor og hvordan festivalen er kommet i mål med de høje øko-ambitioner. Og du møder masser af gæster, der sætter tænderne i den økologiske mad og skåler i øko-øl ved festivalpladsens barer og boder.

Anders Lund var kørt træt af at køre pesticider ud på marken efter recept. Før omlægningen i 1999 kunne han bogstavelig talt smage pesticiderne, mens samfundsdebatten om sprøjtegifte smittede af. Og så kom politikerne med et godt tilbud. Her er en smagsprøve på den nye podcast-serie: Derfor blev jeg økolog.