Explore every episode of the podcast Moviebox
| Title | Pub. Date | Duration | |
|---|---|---|---|
| Episode #114 – "En nat med Brigitte Nielsen" | 12 Nov 2025 | 00:32:40 | |
Danskere er som regel pinligt gode til at dyrke deres nationale selvværd gennem de landsmænd, som formår at skabe sig en karriere i det brændvarme, internationale stjernelys. Af alle danske skuespillere, der har gjort sig godt i filmverdenens højeste luftlag, tænker de fleste nok hurtigt på Mads Mikkelsen, Connie Nielsen eller Viggo "Gu' fa'en er han DANSKER!" Mortensen. Ikke os. Vi tænker nemlig enten på Svend-Ole Thorsen eller - som i nat - på en stanghøj kvinde fra Rødovre ved navn Gitte aka. Brigitte Nielsen aka. Brigitte Stallone aka. Brigitte Nielsen igen! Gazellen fra Vestegnen, der lagde Hollywood for sine fødder, er uden sammenligning en af de største Moviebox-stjerner vores lille, danske land nogensinde har affødt. Det kræver popularitet, storhed og Hollywood glamour, som hun leverede i 'Rocky 4' og 'Beverly Hills Cop 2', men det kræver også støvet bundskrab fra tilbudsgitteret nede på Esso-tanken, som vi skal dyrke i aften. Første Brigitte-film i aften kommer fra Niels, og han tager os med ud i rummet til 'Galaxis' (1995). Hvad er Galaxis? Det spørger alle om, ikke mindst Niels, og han har SET filmen. Ask bringer aftenens nok bedste bud på en kvalitetsfilm, når han tager os med til det barske Conan-univers, hvor Brigitte svinger sværd og stænger som kvindelig barbar i 'Red Sonja' (1985). Og så runder Sonny af med 'Mission of Justice' (1992), hvor Brigitte måske nok spiller en lille rolle, men som stadig fortjener at få sin dag i lyset... og så at blive pakket væk for evigt. Denne episode er optaget live foran et veloplagt publikum i Grand Teatret i august 2025, hvor vi fejrede vores seks års fødselsdag. En episk aften fyldt med fest og farver, som denne episode er et godt eksempel på. Også en aften, hvor vi igen fik lov til at møde alle jer lyttere, og det er altså svært ikke at blive benovet over jeres fortsatte støtte, til vores maniske besættelse af VHS. Især stor tak til vores Patreon-støtter, der som altid får en længere episode end alle andre - 10 minutter, for at være præcis. Og HUSK det nu: Spol båndet tilbage, når du er færdig! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #113 – "Bytte-bytte krop" | 05 Nov 2025 | 00:44:12 | |
Forrige episode med 'Glemmekassen' var den perfekte start. Det var sikkert, hyggeligt, lunt og rart. Med andre ord absolut ikke særlig Movieboxet. Er sæson 11 overhovedet kommet rigtigt i gang? Nej, ikke endnu, men spænd hjelmen, for denne uges episode folder virkelig sejlene ud på vores hærdede skude HMS Moviebox, der bringer os videre i vores uendelige VHS-odyssé. Og som fire VHS-Odysseus'er møder vi også mange ikoniske video-myter og -monstre på vores vej, men hvordan det er lykkedes os at undgå denne episodes tema er nok det største mysterium af alle: BYTTE-BYTTE KROP! Niels lægger ud på den støvede hylde med Dansk film, hvor han finder den danske sci-fi-thriller 'Farligt Venskab' (1995), hvor den danske Mr. Moviebox him self, Ulf Pilgaard, skal spille en 15-årig teenager. Det er dansk 90'er-uhygge, når det er allermest dansk. I vanlig stil tager Sonny en film med, der er god på 4-stjerner-måden. Han serverer nemlig den trygge og ufarlige Blake Edwards-komedie 'Switch' (1991). En mandschauvinist lærer en hård lektie, da han vågner op i Ellen Barkins krop og nu skal håndtere sin totalt forvirrede bedste ven (TV's Jimmy Smits). En ægte Beverly Hills Club-klassiker. Og netop som vi tror, aftenen er faldet til ro, kører Ask videobussen direkte ud over afgrunden med det ubestridelige mesterværk 'The Thing with Two Heads' (1972). Aldrig har en titel løjet så lidt. En rig, hvid racist får sit hoved transplanteret på kroppen af en sort mand og en lavine af dybt politisk ukorrekt 70'er-galskab følger. Det bliver en aften, du sent vil glemme, uanset hvilken krop du vågner op i i morgen. Det var alle de Pringles-dåser vi havde til jer denne gang, men HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #105 - "Sport i 'Boxen" | 26 Mar 2025 | 00:35:40 | |
Mine damer og herrer! Velkommen til endnu en storslået aften her på Fulci Field hvor vi præsenterer næste match i Moviebox League. Tre titaner fra Moviebox-universet er endnu engang klar til at tørne sammen i en altafgørende kamp om, hvem der leverer den bedste sport i 'boxen! Niels har varmet op med en montage, Sonny har smurt Holiday-dip under øjnene og Ask har allerede meldt sig skadet – men vi er klar! Salt og peber-chipsene knaser som brækkede ribben, og vi kaster os hovedkulds ud i en filmisk sportsaften, der sveder af VHS-magi. KICK-OFF! Fløjten lyder, og Sonny åbner kampen med et vaskeægte wrestling-spektakel: 'Body Slam' (1986)! Og sikke en start! Dirk Benedict, bedre kendt som Faceman fra 'The A-Team', jogger ind på banen iført skulderpuder, læderbukser og et smørret grin. Han vinker kælent til publikum, men tackles omgående af sin egen holdkammerat, Rowdy Roddy Piper, der primært spiller med sine albuer. SPORT! Kan 'Body Slam' gå hele vejen, eller ender den med at blive tacklet så hårdt, at den genopstår som en dårlig tv-serie fra 90'erne? Midt i første halvleg… Niels tager over med 'Rad' (1986) – en BMX-fest af episke proportioner! Crew Jones, vores håbefulde helt, dribler sig igennem en række halsbrækkende stunts, mens soundtracket pumper Kool Aid med adrenalin-smag direkte ind i vores øretrommer. Og se lige DET DER! BMX-SLOWDANCE?! Det er som at se Diego Maradona jonglere en cykel med fødderne, mens han hi-fiver Guds hånd – uventet, smukt og 100% SPORT! Halvlegs-interview: Vi har fanget Ask Hasselbalch nede ved sidelinjen. "Jeg forstår stadig ikke, hvad en kødhestefilm er, og jeg forstår heller ikke, hvorfor nogen ville lave en BMX-dansefilm, men okay!" siger han, mens han med eminent fodteknik undviger en montage af svedige high-fives og freeze frames, der pludselig glider forbi. SPORT! Anden halvleg fløjtes i gang! Og her kommer Ask nu bullende ind med 'Mathilda' (1978) – filmen, hvor hovedpersonen er… EN KÆNGURU?! Alle spillere er i chok! Dommeren taber fløjten! Stadion koger! En lettere desorienteret kænguru i boksehandsker hopper ind på grønsværen. Den er tydeligvis klar til at rive korrupte kapitalister (og vores sidste rester af sund fornuft) midt over. Dommeren famler efter det røde kort, men trækker i stedet en krøllet kvittering fra Playtime Video op – han ANER ikke, hvad han skal stille op! SPORT! Ja, folkens, det skete igen: Sportslogikken har endnu engang smidt trøjen, flexet i slowmotion og er forsvundet i en sky af talkum. Pøj-pøj med det, ædle ridder. Slutfløjt! Efter 90 minutters SPORT i 'boxen er det op til jer, kære lyttere. Dommeren er væk, V.A.R. er ikke opfundet endnu, og alt kan ske, så bedøm selv, hvad der er op og ned i denne tornado af benskinner, pandebåndsalat og skrigende cheftrænere! En enkelt tilskuer i bar overkrop er allerede begyndt på sejrsrunden – men for hvem?! OG KÆMPE TAK TIL FANKLUB MOVIEBOX! I er grunden til, at vi kommer på banen. Denne æresrunde er til jer - med klapsalver, VHS-konfetti og ølregn. I er de sande helte på tribunen! Uden jer måtte vi betale regningerne ved at sælge hjemmetræningsmaskiner fra 80'erne med tvivlsom strømføring. I er vores Faxe Kondi-dåb, vores bakke pomfritter (der smager af pølse) fra hal-caféen og den stadionbølge, der aldrig dør ud. SPORT! Tak fordi I holder os i gang! Husk at spole episoden tilbage, når I har lyttet færdigt! SPORT! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #27 - "Mondo Italiano" | 11 Nov 2020 | 00:34:13 | |
Hvad tænker du, når vi siger "italiensk film"? Cinema Paradiso? Livet er smukt? La Dolce Vita? Sæt dig ned, min ven, for nu vil Moviebox tage dig på en rejse ind i den skæve, mørke side af Italiens filmkultur. Nej, det er ikke verdens klammeste, blodigste, sygeste film vi skal se (eller, jo, en af dem er faktisk), men de er bare... noget ganske særligt italiensk. Niels sørger for at ruderne dugger i videobutikken, når han fortæller om verdens måske mest liderlige film The Devil's Honey (Il miele del diavolo). Sved og blod blandes i en uhyrlige politisk ukorrekt tidsrejsende mockumentary-cocktail, når Sonny introducerer os for Goodbye Uncle Tom (Addioe Zio Tom). Og Ask runder nærmest blidt af med en Fulci-klassiker: A Lizard in a Woman's Skin (Una lucertola con la pelle di donna). Det lyder måske ikke så slemt, men man får simpelthen lyst til at gå i bad og skrubbe skammen af sig, når man har hørt denne episode. Yich! Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #26 - "Dyr, der dræber VI" | 04 Nov 2020 | 00:35:23 | |
For sjette gang forsøger Moviebox-værterne sig som verdens mest inkompetente dyrepassere. For selvom vi efterhånden burde vide bedre, så kan vi bare ikke lade være at vende tilbage til alle de dyr, der dræber. Denne gang skal vi fodre både en alligator, en kat inde i en kat og en hær af rotter. Det lyder måske besværligt, men det er det ikke, for de spiser nemlig allesammen det samme: MENNESKER! Sonny lægger ud med en tur til Chicago, hvor vi finder den gigantiske menneskeædende Alligator. Herfra tager vi et smut op til Toronto, hvor er utal af rotter gør livet surt i Deadly Eyes. Og oven på sådan en omgang forsøger Niels at slappe af ombord på en yacht, hvilket er svært pga. en uinviteret kat i Uninvited. Vi er selv imponerede over, at denne genre stadig bliver ved med at levere kyndige Moviebox-film, men det er som om, vi kun finder flere og flere for hver Dyr, der dræber-episode. Derfor er det naturligvis ikke sidste gang, vi tager på besøg i verdens farligste zoologiske have. Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Rewind-episode #5 - "Hævnfilm" | 28 Oct 2020 | 00:26:36 | |
Vi var sgu ikke så kræsne med titlerne på vores tidligste filmaftner. "Hævnfilm". Bum. Længere behøver den ikke at være, men det er også en filmaften helt tilbage fra 2017, hvor vi optog 'Den om VHS II' på Filmnørdens Hjørne. Det var den første episode, hvor vi rent faktisk kom med filmanbefalinger, så hele konceptet er ret nyt for os, ikke at det umiddelbart kan høres. Og der er så sandelig hævn på menuen. Niels lægger ud med flamberet bøllebank i VHS-klassikeren The Exterminator. Ask viser trash-tænder med den ultra blodige og low-budget action-snasker Deadbeat at Dawn. Og Sonny viser at ingen kan hævne sig, som en kvinde kan hævne sig i Ms .45. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #25 - "Tegnefilm for voksne" | 21 Oct 2020 | 00:37:05 | |
Man kan diskutere, hvor voksen man skal være, for at sætte pris på filmene til denne filmaften, men man kan IKKE diskutere, at de alle er absolut forbudt for børn. I 80'erne havde japanerne i årtier været mange langt fremme i animationsskoen, når det kom til voksenunderholdning. For at fortsætte i dette maleriske billedsprog lå den vestlige verden stadig med røven i vejret og ledte efter sin animationssko inde i klædeskabet. Det er med andre ord svært bare at FINDE noget animation til voksne, for slet ikke at finde noget, der kan anbefales. Alligevel har Ask, Sonny og Niels fundet noget, de synes I skal se... sådan da. Sonny prøver at få det til at lyde som en anbefaling, når han fortæller om Ralph Bakshi-filmen Fire and Ice. Det lykkedes næsten. Til gengæld lykkes det 100 % Ask at traumatisere hele værtsstaben med Plague Dogs, ved blot at fortælle, hvad den handler om. Gud ske tak og lov for Niels og hans kærlighed til heavy metal og Heavy Metal! Sæson 3 bekender langsomt kulør, for de tre glade videohoveder er kun lige begyndt at løfte sløret for de bizarre filmoplevelser, der er i vente. Rigtig god fornøjelse med nogle tegnfilm for voksne-agtige mennesker og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #24 - "Sej, sort og stolt" | 14 Oct 2020 | 00:33:27 | |
Den periode i filmhistorien, som Moviebox kigger tilbage på, har det med at være meget "hvid". Netop af den årsag opstod genren blaxploitation, hvor det handlede om at fortælle den afroamerikanske historie set med afroamerikanske øjne. Det blev til en eksplosion af film med bad motherfuckers og funky tøser, der først og fremmest var sorte, magtfulde, og bad-asssssss. Det handler ofte om stil over indhold, og det er jo fuldstændigt som Moviebox, så det var kun et spørgsmål om tid, inden vi fandt pimphattene frem og begyndte at gangster-humpe ned ad gaden til tonerne af en wow-guitar. Sonny lægger ud med en ægte klassiker indenfor genren - den overraskende seriøse 'Black Caesar', med Fred Williamson i rollen, der i høj grad skabte hans karriere. Niels har en anden klassiker med, men af en helt anden komisk karakter - 'Dolemite' er så ubehjælpelig, at man kun kan elske den. Og så runder Ask af med endnu et freakshow af en film i form af... 'Blackenstein'! Sæson 3 fortsætter ufortrødent og vi glæder os allerede nu til at rulle flere episoder ud over de næste måneder. Indtil da kan du føle dig sej, sort og stolt med denne funky episode. Rigtig god fornøjelse og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #23 - "Satans disciple" | 06 Oct 2020 | 00:39:52 | |
3. SÆSON, BABY! YEAH! Vi har eddermugme glædet os til det her. En helt ny sæson af Moviebox, spækket med film af ekstremt tvivlsom lødighed og med masser af action, gys, grin og total uforståelighed. Movieboxen er sat til, videohovedet er tracket og vi er klar til at byde jer indenfor til en filmaften kun med... SATANS DISCIPLE! Denne gang har huset hårdt prøvede filmnørder taget kutten på, skåret pizzaen i pentagram og fundet de mest slibrige film omhandlende "herren nedenunder". Det er blevet til en fuldstændigt perfekt genoplivning af Moviebox, så lad os komme i gang. Først skal vi til Spanien med Niels som rejseguide, der byder op til satantango med filmen Alucarda. Dernæst går turen til Rumænien, hvor Sonny hygger med nazister i The Keep. Og så slutter Ask løjerne af med en film, der næsten fik os til at stoppe med at optage, og smide den i movieboxen: Beyond the Door III aka. Amok Train aka. Death Train. Good stuff! Åh! Det er godt at være tilbage. Rigtig god fornøjelse med denne første episode i 3. sæson og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #22 - "SPECIAL: Mixtape Vol. 2" | 01 Oct 2020 | 00:41:31 | |
SURPRIIISE! Bum! Ud af ingenting lander her en episk Moviebox-episode af en ganske særlig slags. Da vi rundede 1.000 følgere på Facebook udgav vi Moviebox VHS-mixtape - Vol. 1. En støvet, grynet, slidt opsamling af mere eller endnu mere ukendte numre fra glemte VHS-film. Det mixtape var overraskende sjovt at lave, så selvfølgelig gør vi det igen, men i stedet for at det bare er DJ Redacteur, der sidder ved ghettoblasteren og spiller fede numre fra video- og vinylsamlingen over på bånd, så er hele Moviebox-holdet samlet om opgaven denne gang. Således har Ask, Sonny og Niels ikke film med denne gang. De har musik med. Vi spiller et lille minut af hver nummer i episoden, men hvis du vil høre mere, skal du finde det officielle Moviebox VHS-mixtape - Vol. 2 lige her: https://hearthis.at/moviebox/
Listen to Moviebox VHS-mixtape - Vol. 2 byMoviebox on hearthis.at Den fulde track liste? Er lige her:
Side B
Rigtig god fornøjelse med episoden og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #21 - "Blodbad!" | 14 May 2020 | 00:37:47 | |
Tårerne presser sig sgu på her på tærsklen til afslutningen af sæson 2. Den eksistentielle tomhed ånder os tungt i nakken, og vi skal gøre klar til igen på ubestemt tid at leve uden ugentlige Moviebox-episoder i vores feed. Vi ved ikke med jer, men for os er det slet ikke sjovt. Det føles tomt, som når man skal hjem fra en rigtig lang sommerferie. Eller tomt, som når ens skolekæreste pludselig skal flytte. Eller tomt, som når man omsider bliver knaldet af politiet efter at have begået en fuldstændigt episk serie af grufulde mord, hvor man endelig har turde springe ud i lidt hygge-kannibalisme med stor succes, men nu bare ved, at man nu må undvære smagen af frisk menneskenyre i en livsstid (15-20 år med god opførsel). Men hey, vi vil altid ha' minderne. *SUK*... Med sæson 2 har vi lavet det bedste show, vi kunne, så nu er det bare om at stoppe mens legen er god med en ægte showstopper! Gå ud med et brag, og hvilket BRAG vi har med til jer... Dine mentalt afsporede VHS-excentrikere fra Moviebox-banden er klar med cremen af cremen af depraveret, underlødig underholdning. De har nemlig skabt en helt igennem historisk filmaften med temaet: BLODBAD! Niels lægger stille og roligt ud med en mand, der er så vild i varmen, at han kung fu-smadrede folk til boldige bunker af overrevet kød i Hong Kong-blodbomben Riki-Oh: The Story of Riki. Ask ligger lunt som bøffen i burgeren med sit stjernepsykotiske filmbud Nightmare (in a Damaged Brain), der for alvor skruer op for de ubehagelige blodsudgydelser - en af de sagnsomspundne "video nasties", der blev gjort decideret ulovlige tilbage i 80'erne. Dermed tilfalder det Sonny at afslutte sæsonen, og han har gemt en trippel VHS-salto med tysker-skru til sit sidste nummer: Hollywood Chainsaw Hookers er nøjagtigt så B-skrald-billig, sindssyg og vold-blodig som titlen får dig til at håbe. En fuldstændig perfekt afslutning. Tusind tak for denne gang, kære VHS-venner. Vi håber virkelig, at vi høres ved (og ses!) igen. Moviebox er først og fremmest et projekt drevet af fornøjelse, kærlighed og mild mental sygdom, men det ér også et krævende arbejde. Vores statsautoriserede revisor (aka. Sonnys soldrevne Casio SL-880 regnemaskine) fortæller os, at vi kører med alvorligt underskud i firmaet. Man skal misse mere end almindeligt med øjnene, for at få cost-benefit-analyserne til at se gode ud. Derfor: Støt Moviebox økonomisk! Smid os en skilling for hver episode vi udgiver på 10er.dk. Det har vitterligt en stor betydning for denne podcasts overlevelse. Tak! Når det så er sagt, kan I så ha' det godt, indtil vi ses? Se nogle vilde film, og fortæl os om det! I er for seje! Rigtig god fornøjelse og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #20 - "United States of Ass-Kickers" | 07 May 2020 | 00:33:45 | |
Som Abraham Lincoln engang sagde: "I sidste ende er det ikke årene i dit liv, der tæller. Det er hvor mange shitty amerikanske actionfilm, du har set på VHS." Ingen har sagt noget så klogt siden. Derfor er vi klar til at give dit liv ekstra god mening, ved at føre dig i retning af tre gode og "gode" amerikanske actionfilm på en filmaften direkte fra The United States of Ass-Kickers! Sonny lægger ud med den obligatoriske Chuck Norris-film. Hvis United States of Ass-Kickers virkelig var et land, så var Chuck 100% præsidenten. I aften skal vi se hans komplette mangel på ansigtstræk og generel reaktion i ass-kicker-klassikeren Good Guys Wear Black. Niels følger op med ægte video-skrald i Terror In Beverly Hills, hvor Sylvesters lillebror Frank Stallone endegyldigt beviser, hvem af dem, der stod forrest i køen, da de delte talenter ud. Og minsandten om ikke Ask kommer ind og afslutter løjerne med den vaskeægte GODE, actionfyldte og oversete 70'er-thriller Rolling Thunder. Det her er en røvsej videoaften, og vi har lyst til at afholde den NU! Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #19 - "Østens mystik" | 29 Apr 2020 | 00:36:09 | |
Vi har nu lavet så mange episoder af Moviebox, at man skulle tro, vi var blevet helt cool og professionelle omkring det. Som du kan høre i denne episode, så er dette ikke tilfældet. Det kan stadig gå galt på virkelig underholdende måder. Umiddelbart ser episoden jo tilforladelig nok ud. "Østens mystik? Nåmmen, det er jo noget med spøgelser, ånder, mystiske geeks og spirituelle freaks". Den var to ud af tre Moviebox-værter i hvert fald med på. Og derudover vidste vi også, at der lå lidt drama og ventede mellem Ask og Niels, men at det blev SÅ dramatisk, havde ingen set komme. Vi er ude i ca. 8 sekunders decideret dårlig stemning. Milimeter fra blodsudgydelser! Vi lader den stå og overlader resten til dine egne ører. For at skære ind til benet, så har Sonny en film med, der lyder fuldstændigt fantastisk: The King of Kickboxers (1990), yes, den lyder fed og vi skynder os videre, inden du begynder at spørge, om hvordan den er mystisk, for Niels har nemlig medbragt et stykke absurd, asiatisk og umiddelbart top mystisk strimmel: Vampire vs. Vampire (1989). Egentlig allerede en ret episk filmaften, men den bliver naturligvis toppet af Ask og hans medbragte film Mystics in Bali. Filmen i sig selv er noget af det mest hjernekogte VHS-galar, vi nogensinde har været i nærheden af, men det er førnævnte drama, der virkelig løfter oplevelsen her. Vi undskylder allerede på forhånd denne episode. Vi lover ikke at gøre det igen... lige med det samme. Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Rewind-episode #17 - "Kødhestfilm" | 19 Mar 2025 | 00:32:52 | |
Dybt nede i Moviebox-arkivet – en støvet labyrint af ucensureret finsk børne-TV, tyske "dampfkino"-bootlegs og den der salgskassette med 'Yentl' som ingen os kan huske at have købt – ligger sektionen for KØDHESTEFILM. Her er det umuligt at bevæge sig uden at træde på en proteinbar fra 1987, og den stillestående luft emmer af en mystisk blanding af rå æg og gammel talkum. Men hvad er en kødhestefilm egentlig? Ingen kan forklare det præcist – men alle kan mærke det. Det er film, hvor mænd er bygget som frysebokse, plots kan opsummeres med enstavelsesord og man aldrig ved om det er sved eller babyolie. De er skabt i en tid, hvor maskulinitet blev målt i antal træningsmontager, og hvor det var fysisk umuligt at trække vejret uden at flexe. Ask forstår det ikke. Resten af os gør. For mange år siden blev en filmekspert sendt ned i arkivet for at katalogisere kødhestefilmene. Han kom aldrig op igen, men vi har fundet hans sidste noter – skrevet med proteinpulver på bagsiden af en gammel Brian Bosworth-plakat. Alt dette er sevlfølgelig løgn, men det lyder fedt, og dermed er vi klar til en god omgang Rewind. Niels åbner ballet ved at knipse benene op i 180 grader og leverer et flyvespark af episke proportioner med 'Bloodsport' (1988) – filmen, hvor Jizzle-Clizzle Vizzle Dizzle sparker månen ud af sin bane og sveden drypper af ham, som var det tårer fra selveste Zeus. Kampene er brutale, montagerne er uendelige, og Bolo Yeungs biceps er så massive, at de kun må overflyves med særlig tilladelse fra de civile luftfartsmyndigheder. Sonny følger op med 'Rocky IV' (1985) – filmen, hvor Sylvester Stallone ikke bare tæsker russerne, men hele den Kolde Krig. Den er som bekendt i Guinness Rekordbog for flest umotiverede montager og er sandsynligvis ansvarlig for det historiske dyk i den globale beholdning af babyolie i efteråret 1985. Ask skruer op på 11 med 'Rock 'n' Roll Nightmare' (1987) – en film, hvor en heavy metal-barbar kæmper mod djævlen og dæmoner, men i sidste ende besejres af sin egen komplette mangel på talent for skuespil. Halvdelen af budgettet gik til hårspray, resten til en mindeværdig hånddukke. Kun korrekte valg blev taget i tilblivelsen af denne film! Undervejs stiller vi de vigtige spørgsmål: Hvor mange gentagelser af en træningsmontage er for mange? Hvor korte kan shorts blive, før de holder op med at være shorts? Og kan en guitarbattle mod Satan redde en film? (Ja, sgudda! Altid!) Du, er det ikke på tide, at du støtter os i Klub Moviebox over på Patreon?! Uden vore Klub Moviebox-støtter ville vi være tvunget til at sælge hjemmelavede genindspilninger af 'Over the Top' på en rasteplads uden for Ringsted – inklusiv vores Directors Cut, hvor Stallone (altså Sonny) lægger arm med en bjørn (altså en kat). Støt os, og vi lover at bruge pengene ansvarligt (primært på VHS-rens og en ny skudsikker vest til vores næste møde med Giancarlo - poliziotteschi-pusheren med de store knoer). Bliv cool her: patreon.com/moviebox Og HUSK: Spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Rewind-episode #4 - "WTF? Findes det?!?" | 22 Apr 2020 | 00:31:37 | |
Rewind-episode nr. 4 byder dig indenfor i vores nypudsede tidsmaskine, der er indstillet til at tage os tilbage til det herrens år 2018, nærmere bestemt d. 28. oktober kl. cirka 20.55. Da var vi nemlig ved at være færdige med vores første (og indtil videre eneste) live show. Vi manglede bare én ting: WTF? Findes det?!? En særdeles risikofyldt kategori at give til netop Ask, Sonny og Niels, for deres forskruede smag i film bringer dem ofte ud på det helt ekstreme overdrev, hvor ethvert fornuftigt menneske forlængst havde vendt om. Derfor var det også med en vis nervøsitet, at vi lukkede op for denne kategori. Heldigvis levede alle tre gutter op til deres rygte... og lidt til. Sonny fik lov at lægge ud med den hjertevarme kærlighedsfilm Nekromantik, der spredte hygge med lidt tiltrængt nekrofili. Niels fulgte løjerne op med Things - en af de mest uforståelige og mystiske film, vi nogensinde har været i kontakt med. Og Ask? Ask gjorde det, som Ask gør bedst: Han overraskede os med noget HELT andet, end vi havde forventet. Gud ske tak og lov for... Stunt Rock! Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #18 - "Ægte kærlighed" | 16 Apr 2020 | 00:32:52 | |
Ruderne i videobutikken er ekstra duggede denne gang, for nu bliver det ømt. Niels, Ask og Sonny er nemlig i det ekstra amourøse hjørne, og har fundet tre MEGET forskellige bud på aftenens tema: Ægte kærlighed. I sandhed et tema, der kan tolkes forskelligt, og det bliver det virkelig. Niels når stille og roligt første base med en film om kærligheden mellem en mand og hans orangutang i Clint Eastwood-hittet Bankekød til slemme drenge (aka. Every Which Way but Loose). Ask skruer op for varmen med en tur til anden base for at se Paul Verhoevens sexy-masochistiske Turkish Delight med Rutger Hauer inden han blev actionstjerne. Og så smadrer Sonny 100 % den kærlige, kloge stemning, med den fuldstændigt ulidelige Heartbeeps, om kærlighed og stand-up-robotter. HURRA! Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #17 - "Dyr, der dræber" | 13 Apr 2020 | 00:30:27 | |
Konceptet om kæledyr er for længst holdt op med at give mening for os, for enhver med to øjne i hovedet og en fungerende VHS-afspiller ved, at DYR DRÆBER! Okay, okay, måske ikke dem alle sammen, men nok til at vi holder os helt væk fra fra dem. Det er femte gang vi ta'r en tur i dræber-zoo med en Dyr, der dræber-aften. Alligevel er vi endnu ikke stødt på hverken dræber-edderkopper eller dræber-bjørne, men det råder vi bod på i aften. Først tager Ask Kingdom of the Spiders med, der med William Shatner i hovedrollen, skruer op for araknofobien og galskaben. Dernæst tager Sonny os med på en skovtur vi sent glemmer i filmen Grizzly, hvor alle får et bjørnekram, hvis de kommer tæt nok på. Men ingen Dyr, der dræber-aften uden en slangefilm, så Niels har taget Sssssss med, der umiddelbart ligner en klassisk slange-film, men som gemmer på nogle seriøse essssssser i ærmet. Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #16 - "Stjerneforskud" | 01 Apr 2020 | 00:33:52 | |
I sidste sæson gik vi på jagt efter film fra store filmstjerners efterår med episoden Stjerneudskud. I denne sæson har vi valgt at gøre det samme, men med omvendt fortegn, så vi nu går på jagt efter film fra store filmstjerners forår. Film fra kendte ansigter inden de blev kendte. Vi forventede måske egentlig en lidt sjovere filmaften, men den eneste, som decideret bringer smilet frem denne gang er Sonny. Inden han komme på banen skal vi dog forbi Niels, der har smøget ærmerne op og taget et dybt greb ned i tønden med New Yorker-70'er-sleaze. Her har han fundet filmen A Certain Sacrifice med 21-årig Madonna. En film hun absolut ikke vil kendes ved i dag, og det bliver let at forstå hvorfor. Ask lyder overraskende mainstream, når han her dukker op med filmen River's Edge, der ifølge vores Lord of Trash ganske enkelt er en god film, med en ung og uskyldsren Keanu Reeves på rollelisten. Hjemmesiden Salon har dog kaldt den "den mørkeste teen-film nogensinde", og dét lyder mere som Ask. Og så er der Sonny, der sørger for, at vi afslutter aftenen med en ægte Moviebox-film: Prayer of the Rollerboys - nazi-rulleskøjte-sci-fi-drama med en ung Patricia Arquette i en af hovedrollerne. Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Rewind-episode #3 - "Ninjafilm" | 27 Mar 2020 | 00:31:35 | |
Endnu engang er det blevet tid til at gå retroception ved at se tilbage på noget, hvor vi ser tilbage på noget. Det er nemlig hele idéen med vores Rewind-episoder, hvor vi dykker ned i det store arkiv af Filmaften-anbefalinger fra dengang, hvor vi kun rendte rundt på Filmnørdens Hjørne og dyrkede videomani i Den om VHS-episoderne. Og gå bare ud og hente dine kastestjerner fra BR, for nu skal det handle om ninjaer. Som I kan høre på vores snak inden vi nyder den klassiske Filmaften, så er ninjaen virkelig en figur, der har gjort indtryk på os som børn. En fascination, der naturligvis har hængt ved hele livet og som nu giver sig til udtryk i ikke bare tre men FIRE ninjafilmanbefalinger. Sonny åbner aftenen ved at snige sig uset ind i sofaen og fuldstændigt lydløst åbne en pose chips og sætte Miami Connection på. Niels hopper baglæns op i slikskålen og forsvinder i en lilla pufbombe, men ikke før han får sat Ninja Condors 13 i movieboxen. I et KÆMPE twist dukker Casper pludselig op som episodens eneste hvide ninja (!) og fortæller om en af mange hjernesmeltende fede ninjascener i den ekstremt anbefalelsesværdige Duel to the Death. Og i en helt sindssyg afslutning på aftenen hænger Ask oppe under loftet og sætter en kastestjerne midt i videokassetten til The Russian Ninja (aka. The Russian Terminator). Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #15 - "Dumme teens = døde teens" | 19 Mar 2020 | 00:30:42 | |
Vi har alle være unge engang. Vi har alle været teenager. Vi har alle været dumme. Havde vi vidst, hvor sygt livsfarligt det dog var at være sådan, så kan du bande på, at vi havde opført os pænt, for der skal absolut INGENTING til, før end lidt dumhed kan føre til den sikre, blodige, splattede død! Bare hør her, hvor Sonny skyder ballet i gang med den teen-drabelige Nightmare Beach fra 1989. Ask følger op med en tur i den drabelige The Funhouse fra 1981, der kan få dig til at overveje din næste tur i Tivoli. Og Niels runder af med sæsonens måske fedeste titel: Sorority Babes in Slimeball Bowl-O-Rama fra 1988 om en bowling-dæmon. Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #14 - "BØH! Det spøger" | 11 Mar 2020 | 00:29:20 | |
Vi ved ikke, hvordan I lyttere oplever det, men på denne side af mikrofonerne bliver vi ved med at blive overraskede over, hvad Moviebox kan byde på. Det er som om vi kun lige tror, at vi har forstået stilen og tonen i de film Moviebox kan holde til, indtil der pludselig dukker noget nyt op. Tag eksempelvis denne episode. "BØH! Det spøger" lyder måske som en klassisk Moviebox-episode med lidt goofy spøgelsesfilm, men de tre film, som Ask, Sonny og Niels langer over disken denne gang, udvider alligevel begrebet om en Moviebox-film. Sonny hiver en decideret arthouse-klassiker frem med Carnival of Souls. Ask byder på en fuldstændigt udspasset Oliver Reed i Burnt Offerings. Og Niels går all-in på det sanselige overgreb med spøgelses-voldtægtsfilmen The Entity. Fælles for dem alle er, at de virkelig er oprigtigt ubehagelige film. Og det er altså ikke din bedstemor der synes de er skræmmende - det er Ask, Sonny og Niels! Video-psykopaterne, der har set alt! Og ja, nu lyder det hele meget skræmmende og seriøst, men dette er også episoden, hvor Ånden i Pringles-dåsen dukker op... Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #13 - "Havets hemmeligheder" | 26 Feb 2020 | 00:31:53 | |
Spyt i dykkerbrillen, skru op for ilten, grib harpunen og spring ud i Episode 13 fra Moviebox - Havets hemmeligheder! En temaaften der for alvor kaster vores trofaste VHS-afficionadoer ud på dybt vand, hvilket de skal vise sig at klare med bravur. For sjældent er er en temaaften fra Moviebox blevet sammensat med så perfekt en narrativ struktur som denne. Niels søsætter episoden ved at invitere os alle med ombord på en all inclusive nazi-cruise med Death Ship ! Det går naturligvis fuldstændigt galt og vi ender i vandet, hvor Ask så tager over og hiver os langt ned mod havets mystiske bund i... Leviathan! Det går naturligvis også fuldstændigt galt og vi ender i vandet igen, men kan vi synke dybere end havets bund? JA! DET KAN VI! For Sonny tager os simpelthen med ned UNDER havets bund med den perfekte betitlede Endless Descent (aka. The Rift). Det er så perfekt, at selv titlerne synker dybere og dybere ned på VHS-omsalgene for hver film vi dykker ned i. Altså, vi er nok ikke vores egne største kritikere (nogen hader os helt sikkert mere end os), men vi ér kritiske og kan altid finde fejl og muligheder for forbedringer i vores episoder. Når det så er sagt, så er vi ret godt tilfredse med (læs: EKSTATISKE over) denne episode. Vi håber, at bare en brøkdel af den gode stemning og generelt meningfyldte oplevelse vi har med at producere disse episoder, siver ud gennem højttalerne eller hovedtelefonerne til jer. Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #12 - "Den grimme, grumme storby" | 19 Feb 2020 | 00:39:41 | |
Hvor er livet dog tomt og ubetydeligt... Hvorfor eksisterer jeg?... Hvad er meningen med det hele?... *suk* KRASJ! Det er lyden af Moviebox, der sparker din dør ind, for at redde dit VHS-udsultede liv og gøre det hammer-hammerfedt igen! Med os har vi en fucking tung Esselte moviebox og tre skoldhede lejekassetter nede fra de skumle Sæson II-reoler bagerst i butikken. Yes, du sidder her med starten på en helt ny Moviebox-sæson med nye eventyr i verdens vildeste videoland sammen med de fire selvrensende videohoveder fra din yndlings-podcast. Og shit, hvor har vi dog glædet os til at komme i gang. Inden vi knapper Jolly Colaen op og kvaser en nævefuld Kim's Bølge Chips ind i kæften, skal vi dog lige se tilbage på første sæson, og hvilken betydning den havde - ikke mindst for os. Og det er ikke for børn. Vi snakker hardcore VHS-misbrug, men også den lyksaglige frelse i endeligt at droppe alle ambitioner om at følge med tiden og indse, at menneskeheden peakede med opfindelsen af movieboxen. For alting VAR bedre i gamle dage, og vi er her for at bevise det. Det gør vi med en regnvåd, neon-belyst, synth-bombe af en sæsonstart, der tager dig langt ind i 'Den grumme, grimme storby', og vores tre VHS-guruer sørger for, at du kommer rundt i alle ghettoerne. Kære Sonny Lahey giver os en perfekt start og spisefilm (vi skal ha' pizza) med klassikeren Teenage Mutant Ninja Turtles fra 1990. Rare Ask Hasselbalch følger op med den blodige og 100 % trashede The Tenement fra 1985. Og søde Niels Paridon runder af med den voldsomt kloge film C.H.U.D. fra 1984. Dette er en episk filmaften af den kaliber, der skal til at søsætte en ny sæson, så rigtigt god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #10 - "WTF? Findes det?!?" | 06 Nov 2019 | 00:35:47 | |
Så er vi ved vejs ende i første sæson. Vi er grædefærdige over, at der ikke kommer en ny episode i næste uge, men vi slutter til gengæld af med manér - med noget ekstraordinært. En stak film, der er så langt ude, at deres blotte eksistens er svær at fatte for vores tre faste VHS-riddere. Og de har da også gravet dybt i posen denne gang og fundet tre film fra videoverdenens mest underlige hjørner. Niels lægger ud med Paul Rudd-favoritten Mac and Me, der ripper så meget fra E.T., at det hviner i tænderne. Derefter lægger Sonny sig som bøffen i burgeren med en regulær psych-out-klassiker i form af John Waters-filmen Pink Flamingos. (ÆG!) Og sidste, men absolut ikke mindst, runder Ask episoden og sæsonen af med en must-see VHS af højeste (læs: laveste) kaliber: Death Bed! Det har været en kæmpe fornøjelse af producere en hel sæson spækket med rendyrket VHS-kærlighed og vild videoviden. Vi vil for evigt drive rundt på VHS'ens uendelige hav og finde flere og flere sjove, spændende, chokerende, søde, absurde og bizarre film, så lur os, om ikke vi nok skal vende tilbage med mere Moviebox. Indtil da... Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #104 - "En aften med Larry Cohen" | 12 Mar 2025 | 00:42:53 | |
Larry Cohen var en mand, der ikke lavede film – han SKØD dem ud, som Sonny smider om sig med tvivlsommer one-liners. Hans film er små symfonier af gale koncepter, usandsynlige plottwists og karakterer, der alle ser ud til at være på nippet til at bryde den fjerde væg og bede om en pause. Det burde ikke være godt, men det er det stort set altid! Og i aftenens episode sætter vi os til bords hjemme hos Larry Cohen, der byder velkommen til sit krøllede VHS-univers – en verden, hvor guddommelige åbenbaringer, levende yoghurt og dødbringende ambulancer sameksisterer uden problemer. Niels serverer forretten i skikkelse af en forvildet køretur i 'The Ambulance' (1990), hvor man som publikum konstant er i fare for at lade sig hypnotisere af Eric Roberts' sensuelt bølgende party-mullet. Vi sværger, den fortjener sin egen IMDb-side. Anyway, folk forsvinder i en mystiske ambulance, og James Earl Jones gnasker på cigarstumper, og det hele er overraskende godt. Ask præsenterer en virkelig overraskende hovedret med thrilleren 'God Told Me To' (1976) – en film, der starter med masseskyderier, men hurtigt eskalerer til en ████████ sci-fi-thriller med ██████, ████████ og mystiske ███████████. Vi ved stadig ikke, hvad der egentlig foregår, og kan ikke afsløre noget – men vi kan lide det. Sonny runder af med 'I, the Jury' (1982), hvor Armand Assante sexer sig gennem rollen som privatdetektiv Mike Hammer. Armand mener tydeligvis (og helt berettiget) og han nok er verdens bedste skuespiller og i hvert fald verdens mest sexede mand. Han spiller således med 100 % dedikation og 0 % forståelse for, hvad der sker omkring ham. Det er perfekt. Det hele er krydret med Cohens vilde tilgang til filmskabelse: Optag guerilla-style i New York? Tjek. Skriv et manuskript på en weekend? Tjek. Få nogen til at spille skuespil, som om deres liv bogstaveligt talt afhang af det? Tjek. OBS: Du skal være glad for alle dem, som støtter os i Klub Moviebox! Uden deres støtte måtte vi finansiere podcasten ved at sælge hjemmelavet 'Q: The Winged Serpent'-merchandise på Den Blå Avis. Og det ville være trist og super sørgeligt, men pga. af guld- og ninjamedlemmerne i Klub Moviebox lever vi drømmen! Vil du også gerne støtte Moviebox, så hop ind på Patreon og støt os her. Slo-mo hi-five i solnedgangen sluttende med freeze frame til Klub Moviebox! Og husk: Spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt. Med udødelig VHS-kærlighed, | |||
| Episode #9 - "Vi elsker eksplosioner" | 29 Oct 2019 | 00:31:08 | |
Som kaptajn for podcasten er det Caspers opgave at udvælge og navngive kategorierne for de filmaftener, vi kaster os over i en given episode. Dette er ikke altid lige let, og jagten på et sjovt ordspil eller bare noget andet end det åbenlyse, kan resultere i kvaler for panelmedlemmerne. Som eksempelvis i denne episode, hvor temaet "Vi elsker eksplosioner" egentlig bare skulle dække "actionfilm", men som Moviebox-panelet endte med at tage meget mere bogstaveligt. Derfor havde både Ask og Sonny egentlig problemer med at finde en passende film, men resultatet er alligevel endt med at være en af vores... ja, mest eksplosive episoder. Jøsses! Sonny lægger ud med The Soldier, der vejer op for sin mangel på humor og sammenhæng med masser af slo-mo-action og eksplosioner. Niels følger op med den ekstremt krops-eksplosive Live Wire, der ved absolut ikke lyder som en DR1-film, men det er det åbenbart. Og Ask runder af med en tur på skolebænken anno fortidens vision af 1999 i Class of 1999, hvor du ser resultaterne af at hyre tre Terminatorer som vikarer. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #8 - "Bio tremmely" | 23 Oct 2019 | 00:30:03 | |
Fængselsfilm er en dejlig, letforståelig subgenre. Det er film, der foregår i et fængsel. Punktum. Hvad, der derudover sker i filmen, er helt op til Moviebox-panelet, der som altid formår at komme godt rundt i alle genrens hjørner. Niels har medbragt den mest larmende, potente, sindssyge trailer vi nogensinde har fyret af på Moviebox. Den tilhører filmen med den passende titel Prison - en fuldstændig tosset overnaturlig fængselsfilm fra finske Renny Harlin. Sonny hiver noget ægte VHS-snask frem, når han blænder op for femi-fængels-klassikeren Caged Fury, mens Ask tager ude på landet i England, for at vise os nogle sagesløse pigebørn få smæk i House of Whipcord. Endnu engang er det lykkedes d'herrer at skabe en filmaften, som vi helt oprigtigt har lyst til at arrangere, men det må vente, for vi er allerede fokuseret på næste episode. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Rewind-episode #2 - "Noget med nazister" | 16 Oct 2019 | 00:30:49 | |
Vi spoler endnu engang tilbage til en tidligere VHS-episode fra Filmnørdens Hjørne, for der ligger så meget guld, som fortjener lidt ekstra kærlighed her hos Moviebox. Og hvis en særlig filmaften kan tåle en ekstra tur i møllen, så er det Noget med nazister. Altså, det føles jo forkert at sige "vi elsker nazister", men vi elsker nazister PÅ FILM!... på film. De er så lette at hade og de er så lette at nyde (især når de bliver spillet af Klaus Kinski). Derfor var der store forventninger til VHS-panelet, da de skulle samle film til en aften kun tilegnet nazister. Det er altid en vinder at tage Klaus Kinski med til en filmaften, så Ask vandt med det samme han nævnte Crawlspace, med Kinski i en luftskakt. Niels havde gravet dybt i tilbudskurven hos den lokale tankstation og fundet den fantastiske Commando Mengele, der desværre mest er kendt som Angel of Death, selvom det er en langt mere fesen titel. Og sidst men ikke mindst spredte Sonny akavet nazi-julestemning med klassikeren Elves. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #7 - "VHS for hele familien" | 09 Oct 2019 | 00:31:59 | |
Som den kvikke lytter allerede har opdaget, så cirkulerer vores vante VHS-smag ofte omkring rå action eller klam horror, men denne gang får piben en helt anden og mere børnevenlig lyd. Denne gang skal VHS-hajerne nemlige fiske rendyrket og renskuret familieunderholdning frem. Og episoden starter da også godt med farvende, flotte effekter og en duft af blockbuster, men den ender på bunden af en kurv med 5-kroners tilbud på en Shell-tank i nærheden af Vojens i 1993. Glæd dig med andre ord til at høre om Honey, I Shrunk the Kids, Popeye og Mr. Nanny. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #6 - "Stjerne-udskud" | 02 Oct 2019 | 00:28:24 | |
Det sker bogstaveligt talt for de bedste. På trods af de mest succesfulde karrierer, der har sat sine dybe mærker i filmhistorien, ender selv verdens største filmstjerner ofte i det mest ubehjælpsomme skrald. Eller "skrald" er måske så meget sagt. Det er bare ikke den slags film, vi normalt forbinder store stjerner som Boris Karloff, Joan Crawford og David Carradine med. For som altid har Ask, Sonny og Niels boltret sig i aftenens tema og fundet tre meget forskellige VHS-fristelser med afdankede filmstjerner. Ask byder op til snigskytte-dans med Targets. Sonny leverer alkoholiseret stjerne-fordærv af sørgeligste karat i Trog. Og Niels runder af med en orkan af umotiverede cirkelspark i Martial Law. Det her, folkens! Dét er målet med Moviebox. Det tætteste vi endnu har været på en perfekt episode. Humøret er tårnhøjt, filmviden vælter frem og VHS-hjertet banker højlydt! Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #5 - "Gender Bender" | 25 Sep 2019 | 00:28:18 | |
Engang imellem kommer en af VHS-guruerne med små, tracking-slørede stjerner i øjnene og byder ind med et bud på et tema til en filmaften, fordi de har fundet en film, der bare SKAL frem i lyset. Sådan foregik det op til denne filmaften, hvor Sonny i flere måneder har spurgt os andre, om kategorien "Gender Bender" måske ikke kunne ryste noget interessant af sig. *blink, blink* Han havde naturligvis ret. Velkommen til den mest grænsesøgende og udfordrende filmaften på Moviebox indtil videre. For ikke nok med, at Sonny ganske rigtigt havde fat i en seksuelt forkvaklet seriemorder i filmen Visiting Hours, så lykkedes det faktisk også Niels med ultra-B-filmen Glen or Glenda og Ask med noget helt gloriøst kønsforvirret art-trash Let Me Die a Woman at tage nogle film med, der formår at holde sig inde for temaet, men i vidt forskellige dele af det. Dette er ikke en filmaften af den decideret sjove og hyggelige slags. Den er til gengæld udfordrende, bizar, anderledes og tankevækkende. Ja, vi ved det godt. Det skal aldrig ske igen. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Rewind-episode #1 - "Smeltefilm" | 18 Sep 2019 | 00:22:59 | |
Moviebox er jo en relativt nyt podcast, men vores snak om VHS har været i gang i mange år efterhånden. Således har vi optaget en stak episoder af Filmnørdens Hjørne med titlen "Den om VHS...". I disse episoder samlede vi over 3-4 timer den ene filmaften efter den anden, ganske som du er blevet vant til at høre det på Moviebox, hvor vi bare tager en ad gangen. Disse gamle episoder er fulde af guld, der fuldt fortjener endnu en tur VHS-maskinen. Derfor har vi besluttet at spole tilbage til disse dejlige episoder og fiske ekstra gode filmaftener frem, og der var ingen tvivl blandt de tre VHS-nøder, hvilken filmaften de helst ville genhøre først: Smeltefilm! De tre medbragte film består således af Body Melt, Street Trash og The Incredible Melting Man. Foruden det lange klip fra Filmnørdens Hjørne - Podcast 148 (Den om VHS II...) har vi også optaget lidt ny snak om aftenens tema, der fungerer som ramme for vores tidsrejse. Vi er tilbage i næste uge med en spritny episode, men indtil da kan du med fordel smelte hen i beundring over disse tre vidunderlige VHS-film. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #4 - "Umage makkerpar" | 10 Sep 2019 | 00:28:09 | |
Tving to forskellige skabninger sammen i en historie, og meget af historien begynder at skrive sig selv. Det er bare altid sjovt, når modsætninger mødes. Det er netop derfor, at konceptet om umage makkerpar er en af filmhistoriens mest brugte rollekonstellationer fra Fy og Bi til Toy Story. Når nu det umage makkerpar er blevet brugt i så mange film, har det naturligvis også affødt et virvar af ekstremt forskellige film. Derfor er det slående, at Ask og Sonny begge har taget film til aftenen, der handler om Tyrannosaurus Rex-dino'er, som opfører sig som mennesker: Tammy & the T-Rex og Theodore Rex. Gud ske tak og lov for Niels og Arnold Schwarzeneggers Red Heat. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #3 - "Klamme dukker" | 04 Sep 2019 | 00:29:29 | |
Er du klar til at høre fore voksne mænd snakke om dukker? Toy Story 4 har netop haft premiere, og der er jo intet så sødt som levende legetøj... LØGN! For, hvor Pixar hygger-nusser nostalgisk om dig med kære historier om legetøj og især dukker, som vil dit eget bedste, så er vi klar med den skinbarlige sandhed. Tre film, der på hver sin unikke måde bringer klamme dukker til live med kaos til følge. For Niels, Ask og Sonny sørger for, at du kommer godt rundt i denne besynderlige sub-genre med filmene Dolly Dearest, Demonic Toys og Tourist Trap. Og endnu engang er det bemærkelsesværdigt hvor stor forskel, der faktisk er på de tre film, for selvom d'herrer ikke ved hvilke film, de andre har taget med, så leverer de tre film fra meget forskellige hjørner af klamme dukker-genren. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #2 - "Invasion fra rummet" | 27 Aug 2019 | 00:30:09 | |
Noget af det sjove ved at holde filmaften med tre toptrænede VHS-ninjaer er at se, hvordan de tolker et givent tema for aftenen. Med "Invasion fra rummet" tænker du måske hurtigt på flyvende tallerkener over Det Hvide Hus og andre klichér, men det gør Ask, Sonny og Niels' tanker ikke. Langt fra. I stedet disker de op med tre utroligt varierede film, der holder sig inde på banen, men som stadig formår at underholde og overraske. Glæd dig således til at stifte bekendtskab med The Dark Side of The Moon, Fire In the Sky og Zone Troopers. Der er endda en af filmene, der ikke bare er seriøs, men også bliver taget seriøst. For jer VHS-noobs kan vi fortælle, at det er en sjældenhed i denne podcast. Moviebox er kommet godt fra start, og vi er nu også at finde i de store podcast-apps som iTunes og Pocket Casts. Skulle du efterhånden føle dig rustet til at give os en karakter eller anmeldelse, så hold dig ikke tilbage. Vi vil meget gerne vide, hvad du synes. Og husk at tjekke inde i næste uge, hvor dine nye bedste video-venner er klar med en episode om: "Klamme dukker"! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #103 – "Antologifilm!" | 04 Mar 2025 | 00:48:29 | |
Nu skal vi se direkte op i Mark Hamills anus. Vi bliver nødt til at lægge ud med dette faktum, inden vi gør noget som helst andet. Heldigvis er der også utroligt meget andet at kigge på i dagens episode. Denne gang kaster vi os nemlig over antologifilm – en af filmhistoriens mest elskelige bastard-formater. Korte, selvstændige historier, bundet sammen af en eller anden rammefortælling, ofte en creepy vært med en forkærlighed for dårlige ordspil. Niels åbner ballet med 'Body Bags' (1993), John Carpenters forsøg på at lave en gyserantologiserie for Showtime, der i stedet endte som en film. Her får vi alt fra slasher-slasheri på en benzinstation til en mand, der fortryder sin nye, revolutionerende hårtransplantation. Og så får vi Mark Hamill (og hans anus), der spiller en baseballspiller med et seriemorderøje. Sonny tager os derfra til 'Twilight Zone: The Movie' (1983), den store, forkromede Hollywood-udgave af Rod Serlings ikoniske TV-serie. Fire segmenter, instrueret af Landis, Dante, Miller og Spielberg, spækket med sci-fi, horror og bizarre LSD-mareridt. Fra en småborgerlig racist, der får en meget konkret lektion i karma, til en lille dreng, der torturerer sin "familie" med Looney Tunes-lignende magiske evner. Alt sammen rundet af med den klassiske Gremlin på flyvinge-historie, hvor John Lithgow sveder sig gennem det måske mest effektive segment af dem alle. Og så kommer Ask endelig til sin store aften! Han har ventet i årevis på denne kategori, og han er som en baby i blodrus, da han endelig får lov at folde sig ud. Og han gør det med 'Creepshow 2' (1987) – efterfølgeren til Romero og Kings kultklassiker, der måske er lidt billigere, men til gengæld leverer en hævngerrig træindianer, en kødædende oliepøl og en blaffer med én sætning på repeat: "Thanks for the ride, lady!" Undervejs får vi selvfølgelig også tid til at diskutere John Landis' meget blakkede eftermæle, den lidt for sukkersøde Spielberg-kortfilm, og hvorfor antologifilm altid har det med at være en lidt skæv fornøjelse. Vidste du, at medlemmer af Klub Moviebox på Patreon nyder en endnu længere podcast end du gør? De får nemlig et eksklusivt extended cut med ufiltreret opvarmning, der af alle mulige gode grunde aldrig burde udgives, men bliver det alligevel... på Patreon. Bliv en del af klubben, støt Moviebox og få adgang til timevis af ekstra VHS-guld her: patreon.com/moviebox Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #1 - "Dyr, der dræber" | 20 Aug 2019 | 00:28:54 | |
Den første egentlige episode af Moviebox er hermed på gaden, og vi kan på ingen måde styre os selv. Vi er så vilde som en flok rabiate hunde. Eller så rastløse som en kasse fuld af giftige slange. Eller så afsindigt glade som hele holdet bag Roar må ha' været, da optagelserne endelig var færdige. Yup, du har gættet det: Første filmaften vi stabler på benene i Moviebox er naturligvis Dyr, der dræbe. Faste lyttere af vores VHS-episoder på Filmnørdens Hjørne vil vide, at dette tema er udødeligt og uutømmeligt. Der findes altid flere Dyr, der dræber film og endnu engang har vores tre VHS-freaks taget en med hver. Således beriges dit liv denne gang med henholdsvis Dogs, Spams og Roar. Titlerne er måske ikke så dybsindige, men er værternes gennemgang af filmene til gengæld. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #0 - "Hvad og hvem er Moviebox?" | 20 Aug 2019 | 00:30:46 | |
Velkommen til Moviebox og velkommen til en introduktionsepisode, der skal forberede dig så godt som muligt til en uendelig opdagelsesrejse ud i VHS'ens mørkeste afkroge. Vi introducerer konceptet bag podcasten, fortæller hvem vi er og om vores oplevelser og opdragelse i videomaskinernes skygge. Dine værter er Ask Hasselbalch, Sonny Lahey, Niels Paridon og Casper Christensen, og vi håber at du får lyst til at følges med os, når vi nu drager ud på en VHS-odyssé, hvis lige aldrig er set magen til før. Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #102 - "Baby ombord" | 26 Feb 2025 | 00:45:00 | |
Intet siger hygge med familien som babyer, blod og bordeller... Sæson 10 er officielt søsat, og vi lægger ud med en kategori, der er lige så oplagt, som den er direkte uappetitlig: BABY OMBORD! Altså, VHS'er med babyer på godt og ondt. Mest ondt. Vi kommer eksempelvis forbi alt fra parasitære fostre og hævngerrige kloakbabyer til... John Travolta i en "komedie", ingen bad om. Niels sparker døren ind med den franske 'Baby Blood' (1990) (eller som den hedder på fransk, 'Baby Blood') – en film, der måske burde være en kunstnerisk kommentar til moderskab, men som i praksis mest er en splattet omgang bodyhorror. En kvinde bliver besat af et foster med en blodtørstig personlighed, som ikke bare kræver ofre, men også har stemme af Gary Oldman, fordi selvfølgelig. Ask følger trop med ultralavbudget-kultfilmen 'The Suckling' (1990), hvor et aborteret foster havner i en kloak, muterer og vender tilbage for at massakrere folk i et bordel-skråstreg-abortklinik. En fuldstændig naturlig udvikling af begivenheder, hvis man spørger filmens manuskriptforfatter. Sonny afslutter aftenen med et dristigt træk: 'Look Who's Talking Too' (1990). Babyen fra etteren er tilbage, nu med en søster med Roseanne Barrs stemme. Fordi verden ikke har lidt nok. Undervejs snakker vi også om vores egne forhold til babyer (spoiler: Ask er ikke fan), og så finder vi frem til den chokerende sandhed – alle film i aften er fra 1990. Er det en konspiration? En filmisk feberdrøm? Eller bare en tilfældighed, der beviser, at 1990 var babyfilmens apex som konsekvens af 80'ernes babyboom? Uh… 'Baby Boom'! Sæson 15 har fundet sin opfølgende babykategori! Sæt dig godt til rette i barnevognen, spænd sutten fast, og gør dig klar til en filmaften, du ikke vidste, du manglede. Og selvfølgelig – en kæmpe tak til alle jer i Klub Moviebox, der holder os flydende i det kaotiske hav af bizarre film. Uden jeres Patreon-støtte var vi efterladt i filmhistoriens højstol, tvunget til at savle ned i tomme VHS-kassetter. Vil du også gerne støtte os i vores utrættelige VHS-odyssé, så hop her ind: https://www.patreon.com/c/moviebox God fornøjelse! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #101 - "Special: Rodebunken" | 19 Feb 2025 | 01:15:13 | |
Vi har savnet jer, vi har savnet VHS-duften, og vi har savnet at snakke os helt ud i Ragusa-relaterede tangenter! Efter vinterens dvale er Moviebox endelig tilbage med en ny sæson, og vi starter ud med en klassisk soft reboot – en god, gammeldags opvarmningsspecial, hvor vi gør status, ser tilbage på vores storhedstid, også kendt som vores VHS-opdragelse, og prøver at finde ud af, hvorfor fanden vi stadig laver det her efter fem et halvt år. Vi dykker ned i VHS-nostalgi, genoplever film fra barndommen og graver den ene titel frem, som vi aldrig måtte se. Der bliver også plads til en ondskabsfuld guilty pleasure-diskussion, og vi kaster os ud i en dybt seriøs efterlysning af en ukendt, mareridtsinducerende 80'er-film, der stadig hjemsøger os. Og som prikken over i'et har vi en særlig musisk overraskelse til sidst i episoden. Rul persiennerne ned, knap en Jolly Cola op, og gør dig klar til endnu en sæson med kulørte kultklassikere, glemte film (der er glemte af en årsag) og rendyrket Moviebox-galskab. Rigtig god fornøjelse! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #100 - "Rummets rædsler!" | 14 Nov 2024 | 00:39:00 | |
Vi gjorde det! Vi kom i mål med sæson 9! Fire udmagrede videohoveder med maltrakterede hjerner kravler over målstregen med en sæsonafslutning, der bringer rummets uhyrligheder helt ned i jeres støvede videomaskiner. Vi er så glade for denne sæson, og det er en fornøjelse at slutte den af med en bred palette af hjernedød underholdning – lige som det skal være. Ask lægger ud med Strange Invaders (1983), hvor en fyr opdager, at hans ekskones hjemby er overtaget af alien-turister fra ydre rum, som har samme mode og frisurer som i 50'erne. Niels bringer os så langt ned i sølet, som man kan komme, med en ormebesat fyr, poesi midt i kaos og kokain som redningen mod rumorme i det ubehjælpelige camcorder-amatørmesterværk Disgusting Spaceworms Eat Everyone!! (1989). Og Sonny slutter hele sæsonen af med... ja, lidt af en fuser, men SKRÅT OP TIL DET, for Inseminoid er en perfekt Moviebox-film i al sin VHS'ede middelmådighed. Tusind tak for denne sæson til alle jer lyttere. Vi er så glade for, at vi stadig får muligheden for at spilde vores liv på at dyrke vores ufatteligt dårlige smag. Vi glæder os til sæson 10, der allerede begynder optagelse om et par uger, så hold ud så længe og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #99 - "Turen går til Sverige" | 06 Oct 2024 | 00:37:57 | |
(Denne episode er 4 minutter og 29 sekunder kortere end den, der udgives i Klub Moviebox på Patreon.) Efter en vanvittig jubelweekend til vores 5-års jubilæum, tager vi nu et solidt hop over Øresund og lander i filmhistorisk ukendt land: Sverige! Jep, du hørte rigtigt. Denne gang synker vi ned i den svenske VHS-undergrund og disker op med tre perler, der nok skal få selv den mest hærdede Moviebox-lytter til at fælde en tåre af ren filmglæde. Det er blevet tid til 'Turen går til Sverige,' hvor vi beviser, at vores naboer nordpå kan meget mere end knækbrød og Bergman. Ask sparker aftenen i gang med den svenske 80'er-actionbasker 'The Ninja Mission' (1984). Niels følger op med kultklassikeren 'Evil Ed' (1995), hvor svensk sort humor møder vold og vanvid på en måde, der kun kan beskrives som ren Moviebox-magi. Sidst, men absolut ikke mindst, afslutter Sonny aftenen med den glemte actionthriller 'Wardog' (1987). En perfekt kombination af action, low-budget barnemord og Skåne som stand-in for USA. Så læn dig tilbage, nyd tyren over broen, og tag med os på en tur til de svenske VHS-bjergtoppe – hvor kun de modigste tør bevæge op. Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #98 - "Dyr der dræber XII" | 21 Aug 2024 | 00:37:31 | |
(Info: Denne episode er hele 13 minutter og 16 sekunder kortere end den udgave, som er tilgængelig for guld- og ninjamedlemmer af Klub Moviebox.) Ask lægger ud - og her vil blodtrykket hos vante lyttere allerede begynde at stige, for det er sgu ikke normalt. Han lægger ikke desto mindre ud med Moviebox-abeklassikeren Monkey Shines fra 1988. Du får fedtede bølgechipsfingre af bare at høre om den film. Niels følger op med en decideret perfekt Moviebox-film - Mosquito fra 1994. Det er ganske enkelt ikke muligt at gøre det bedre, end Niels gør det her. Alt er perfekt! Men det er Sonny, der sprænger skalaen, når han indvier dig i den traumatiserende, underholdende og moralsk paradoksale oplevelse det er, at udsætte sig selv for det kinesiske slange-tabernakel der er Calamity of Snakes fra 1982. Ord kan ikke beskrive hverken filmoplevelsen ellers Sonnys formidling af den. Vi håber bare ikke Verdensnaturfonden lytter med... | |||
| Rewind-episode #16 - "Dræberdyr-film" | 18 Jun 2024 | 00:25:41 | |
Vi skal endnu engang på jagt I vores støvede arkiver, denne gang efter en ganske særlig episode. Af ikke helt tydelige årsager endte netop denne filmaften med at blive en institution i Moviebox's historie. Måske fordi den bare er så ikonisk og skarpt skåret og let at forstå. Det er dyr! De dræber! Basta. Her kan du høre vores første udflugt med dræberdyrdøden, der byder på insekter, en hund og nogle aber. Niels lægger solidt ud med den ækle 'Ticks' (1993), der er et bud på en fuldstændig klassisk dræberdyr-film. Sonny følger op med klassikeren 'Link' (1986) med Terrence Stamp og Elizabeth Shue og en vred orangutan. Og så slutter Ask af med 'White Dog' (1982), men kun for en kort stund, for lynhurtigt verfer han den nazitrænede hund af vejen for at gøre plads til... 'SHAKMAAAAAA'! Rigtig god fornøjelse med den og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #112 – "Glemmekassen nr. 1" | 29 Oct 2025 | 00:49:10 | |
"We're back, Mortimer!" Sæson 11 er hermed i maskinen, og vi starter et helt nyt sted: Vi åbner nemlig glemmekassen. Det er den der snavsede plastikkasse bagerst i videobutikken (eller på SFO'en), fyldt til randen med alle de film, vi af uforklarlige årsager har glemt at tale om. Det er de åbenlyse klassikere, de personlige hjertebørn og de titler, der egentlig burde ha' været med for længst. Aftenens menu er den perfekte tretrins-raket, der starter pænt, dykker ned i ægte kult og slutter et sted midt imellem med fuld smadder. Ask får æren af at skyde løjerne i gang og tager os med til Toontown med en film, der vitterligt er en del af vores film-DNA: 'Who Framed Roger Rabbit' (1988). Det er Zemeckis i teknisk topform, film noir forklædt som tegnefilm, og et magisk stykke filmhistorie.
Niels følger trop og hiver os væk fra Hollywoods A-liste og direkte ned i atomaffaldet med filmen, der forklarer alt om hans filmsmag: 'The Toxic Avenger' (1984). Hør oprindelseshistorien om, hvordan han så den som 9-årig, troede den var mainstream, og blev formet for livet af Troma-snask.
Sonny runder aftenen af og rammer den perfekte balance med 'Ricochet' (1991). Her møder Denzel Washington med en frisk Oscar i baglommen John Lithgow, der har skruet psykopat-knappen op på 11 og knækket den af. Tusind tak til alle jer, der lytter med, og en helt særlig tak til jer i Klub Moviebox, der holder liv i maskineriet og finansierer vores VHS-rens. Tak for støtten! Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #97 - "Agent Moviebox i aktion" | 23 May 2024 | 00:40:20 | |
Engang imellem går både værter og lytteres ønsker op i en højere enhed, og der var ingen tvivl om, at denne episode skulle i kassen. Når man tænker "agent", ryger tankerne hurtigt hen på god smag, mange penge, høj production value - alt det en rigtig Moviebox-film IKKE har. Men stil dig på tæer og se, hvem der står lige bag ved James Bond, og du vil se, at perlerækken af Movieboxede hemmelige agenter er meget, meget lang. Sonny har ofret to timer af sit liv på den ultra-stinkende 'Leonard Part 6' fra 1987. Hvordan kan Bill Cosby på højden af sin karriere lave sådan en bundskraber?!? Ask sørger for en regulær anbefaling af en lille overset agent-stjerne i form af 'Unmasking the Idol' fra 1986. Og så slutter Niels af ved endelig at inkludere en af de helt store Moviebox-producere og -instruktører i vores Moviebox Hall of Fame, for det er på alle måder på tide, at vi får set på Andy Sidaris og hans komplet afsindige agent-actionfilm 'Hard Ticket to Hawaii' fra 1987. Rigtig god fornøjelse og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #96 - "Vi elsker 1976" | 24 Apr 2024 | 00:37:36 | |
Okay. Vi ved godt, episoden hedder 'Vi elsker 1976'. Det kan man godt blive i tvivl om, når man hører episoden. Og hvis IKKE du elsker 1976, når du har hørt episoden, så forstår vi også godt det. Der blev lavet mange gode film i 1976. Vi snakker om én af dem i denne episode. Undskyld. Bare undskyld. Sonny er den eneste, der kan se sin mor i øjnene i denne episode, takket være den udødeligt charmerende 'Bugsy Malone'. Børn, der spiller voksne gangstere og duller og ind i mellem i meget voksne situationer. Den kunne desværre nok ikke laves i dag. Det kan vi heldigvis også sige, om de næste to film. For Ask følger op med 'The Shaggy D.A.' om en statsadvokat, der bliver til en hund. Yes. Og Niels sutter... undskyld, slutter af med at trække os helt ned i rendestenen på Istedgade anno 1976 med det "festlige danske lystspil" med titlen 'I løvens tegn'. Ja, Moviebox har nået sengekanten. Som redakøten nogenlunde formulerer det i slutningen af episoden, så er dette den mest f*cked up, skizo-bipolare episode, vi nogensinde har optaget og den får lov at stå som en evig skamstøtte til spot og spe for eftertidens filmaftner. Dermed er det naturligvis også en af sæsonens sjoveste episoder. Rigtig gode fornøjelse og HUSK: Bol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, | |||
| Episode #95 - "Handikap? Handikan!" | 10 Apr 2024 | 00:37:47 | |
Husk at støtte os på Patreon (https://www.patreon.com/moviebox), hvor jeres bidrag hjælper os med at fortsætte med at udforske filmhistoriens mest særegne hjørner. Vi sætter pris på hver en krone, der går ubeskåret til podcastens ve og vel... altså, snolder og Jolly Cola. | |||
| Episode #94 - "Virkeligheden på VHS" | 03 Apr 2024 | 00:42:37 | |
Stram sikkerhedsselen og hold på dip og bølgechips, for i ugens episode får du mere virkelighed, end du kommer til at bryde dig om. Vi taler om dokumentarfilm, men glem alt om at se pingviner marchere eller triste statister i et overfinansieret dokudrama. Nej, i dag går vi dybt – og vi mener dybt – ind i det virkeligt bizarre, det virkeligt skøre og det virkeligt vanvittige. Sonny introducerer dig for 'Crumb' (1994), om den kontroversielle tegner Robert Crumb, der tegner som en drøm, men drømmer som en mand i en spændetrøje. Han passer altså fint ind i Moviebox. Det gør Asks gode ven G. G. Allin og hans film 'Hated: GG Allin and the Murder Junkies' (1993) også, netop fordi han fuldstændigt normaliserer lysten til at skide sig selv i munden. Niels virker altså denne gang helt underspillet, når han lukker op for Russ Meyers' pose med dansende babs og nutte i filmen 'Mondo Topless' (1966). Så gør dig klar til en forholdsvis grænseoverskridende tur i videobutikken, og husk at planlægge med et hurtigt bad, når du har set alle tre film i streg. Og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! P.s. Denne vanilje-version af Episode #94 er 8 minutter og 48 sekunder kortere end den eksklusive version, du finder på https://www.patreon.com/moviebox) | |||
| Rewind-episode #15 - "Vildfaren videnskab" | 16 Mar 2024 | 00:24:50 | |
Aftenens progam bød på seks forskellige filmaftner, men i dag skal vi ha' fat i den første af dem: Vildfaren videnskab. En genre der lægger op til masser af utilsigtede videnskabelige resultater, og drengene leverer på alle fronter. Sonny lægger ud med klassikeren 'Frankenhooker' (1990), Niels lægger sig i smørhullet med 'Evilspeak' (1981) og Ask runder aftenen perfekt af med en af hans all-time favoritter, 'Mutations' (1974). En gloriøs filmaften, der måske har stået lidt i skyggen af liveshowets andre historiske temaer, men som nu får sin helt egen udgivelse på Moviebox. Rigtig god fornøjelse med den og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, P.s. Denne episode er 7 minutter og 34 sekunder kortere end den Patreon-eksklusive version, som du finder i Klub Moviebox: https://www.patreon.com/moviebox | |||