Back
Explore every episode of the podcast Mørklagt
Dive into the complete episode list for Mørklagt. Each episode is cataloged with detailed descriptions, making it easy to find and explore specific topics. Keep track of all episodes from your favorite podcast and never miss a moment of insightful content.
| Title | Pub. Date | Duration | |
|---|---|---|---|
| 1:5 - Røgslør | 10 Nov 2024 | 00:27:39 | |
En insider med forbindelser til et kriminelt russisk netværk kontakter DR, fordi han vil afsløre hjernen bag flere globale svindelnumre.
Den formodede bagmand bag de store svindelnumre bliver betegnet som et fantom, der kan skifte skikkelse.
Alt, hvad den russiske insider fortæller, ser ud til at passe - men så tager historien en uventet drejning. | |||
| 2:4 - En Vero Moda pose fuld af dollars | 22 Dec 2023 | 00:32:06 | |
Fangenskabet tager hårdt på Niels, både fysisk og mentalt. FARC bruger deres skrappeste middel; tiden. I lange perioder lader de ikke Niels ringe til børnene, og efterlader dem i uvished og desperation. | |||
| 1:4 - "I kan også bare sige goodbye til mig" | 22 Dec 2023 | 00:28:35 | |
Med hjælp fra en professionel gidselforhandler har de fire søskende lagt en strategi for, hvordan de skal forhandle deres far fri. Men i Colombia bliver Niels, uden at vide det, ved med at modarbejde planen, fordi han igen og igen vil fortælle sine børn, hvad de bør gøre. | |||
| Prolog: Fanget i Junglen | 22 Dec 2023 | 00:10:32 | |
På bordet mellem de fire søskende ligger en båndoptager og en telefon. I den anden ende af røret kan de høre deres far Niels. På en dårlig forbindelse fra junglen fortæller han børnene om de krav, som gidseltagerne har stillet for at løslade ham og hans colombianske veninde. | |||
| 6:6 - Admiral Vladimirski | 03 May 2023 | 00:36:59 | |
Midt ude på Kattegat sidder Niels i en gummibåd på jagt efter et russisk spionskib. Han finder ud af, at skibet har sejlet rundt tæt på utallige havvindmølleparker, hvor det tilsyneladende har kortlagt kritisk infrastruktur. | |||
| 5:6 - Mandat til at dræbe | 03 May 2023 | 00:33:50 | |
I Sverige bliver den tjetjenske blogger Tumso Abdurakhmanov overfaldet med en hammer, mens han sover. Angrebet viser sig at være en del af en meget større historie om, hvordan de russiske efterretningstjenester har fået mandat til at dræbe. | |||
| 4:6 - Det falske brev | 03 May 2023 | 00:37:19 | |
Midt i en diplomatisk krise dukker et falsk brev op på nettet. Det viser sig, at brevet er lavet for at skabe konflikt mellem Danmark, Grønland og USA. Men hvem står bag det falske brev? | |||
| 3:6 - Mysteriet om Nord Stream | 03 May 2023 | 00:44:13 | |
Niels befinder sig ude på landet et sted i Storbritannien. Her skal han mødes med en kilde, som påstår at have vigtige oplysninger om mistænkelige aktiviteter på havet tæt på det område, hvor eksplosionerne på Nord Stream-gasrørledningerne senere sker. Kilden påstår, at ingen andre kender til disse oplysninger. Og nu vil han gerne dele sin viden med journalisterne. | |||
| 2:6 - Spioner på jorden | 26 Apr 2023 | 00:35:33 | |
På et hotel ved en sø mødes Niels, Maria og Ali med en kilde fra organisationen Dossier Center, som vil hjælpe dem med at tjekke navnene på mulige russiske spioner. Mødet fører journalisterne på sporet af en historie om, hvordan en videnskabsmand i Danmark blev rekrutteret af en russisk efterretningsofficer - og det lykkes dem at finde ud af præcis, hvad han blev bedt om at spionere mod. | |||
| 1:6 - Putins hemmelige krig | 26 Apr 2023 | 00:28:07 | |
I en bil sidder de to svenske journalister Ali og Maria iklædt mørkt tøj. De er på vej til et hemmeligt sted, hvor de skal mødes med en kilde fra en vestlig efterretningstjeneste. Her får de fingrene i en liste med navne på mistænkte russiske efterretningsofficerer på den russiske ambassade i Sverige. I Norge begynder journalisterne at undersøge to mystiske og uopklarede kabelbrud på bunden af havet. | |||
| 16:17 - Dommen | 10 Nov 2023 | 00:38:32 | |
Ahmed Samsam træder ud i friheden for første gang i seks år, da han bliver løsladt fra Ennermark Fængsel.
Samtidig falder der dom i Ahmed Samsams sag mod efterretningstjenesterne, der afgører om tjenesterne er forpligtede til at anerkende, om de har haft et samarbejde med Ahmed Samsam eller ej.
Og så står den 63-årige PET-mand, som Ahmed Samsam har udpeget som sin kildefører, for første gang frem og indrømmer at have lækket fortrolige oplysninger til pressen. | |||
| 6:6 - Flere gode dage | 30 Apr 2024 | 00:26:46 | |
Spørgsmålene hober sig op, men massøren er ikke vendt tilbage med svar. Så en dag dukker journalist Merle Baeré op foran hans klinik i håbet om, at han vil åbne døren og fortælle sin version af historien. Samtidig er hun er faldet over en række besynderlige profiler på sociale medier, som promoverer massørens klinik - men som ikke helt ser ud til at være dem, de udgiver sig for at være. Så kender massøren profilerne? | |||
| 15:17 - Proceduren | 15 Sep 2023 | 00:32:58 | |
Afgørelsen nærmer sig i Samsam-sagen, hvor sidste retsdag byder på de afsluttende ord fra Kammeradvokaten og Ahmed Samsams advokat. De ser vidt forskelligt på sagen, og der venter også et par overraskelser fra begge parter undervejs. | |||
| 14:17 - Fra hestens egen mund | 08 Sep 2023 | 00:34:53 | |
Der udspiller sig et retssalsdrama af amerikanske dimensioner, da Kammeradvokaten vil forhindre et vidne i at fortælle om de fortrolige oplysninger han har fået som Samsams tidligere advokat. Får vi lov til at høre oplysningerne fra hestens egen mund på de sidste dage af retssagen? | |||
| 13:17 - The Wayback Machine | 01 Sep 2023 | 00:17:00 | |
Et spørgsmål og et svar under retssagen i Østre Landsret har fået DR's journalister til at undre sig. For hvordan kan én ung mand alene i Danmark "varetage direkte funktioner for Islamisk Stats propagandaapparat" i en særdeles topstyret og professionelt agerende terrororganisation? Kan spanske efterforskere have begået en fejl, da man konkluderede, at Ahmed Samsam havde unik adgang til IS-propaganda og dermed tætte forbindelser til terrorgruppen? | |||
| 12:17 - Chefredaktørens bombe | 01 Sep 2023 | 00:36:55 | |
Den civile retssag, som Ahmed Samsam har anlagt mod de danske efterretningstjenester, er gået i gang og fronterne mellem de to parter bliver trukket skarpt op. Vi vender de første tre dage af retssagen, hvor Berlingskes tidligere nyhedschef Simon Andersen blandt andet kaster en bombe, der får alle til at spærre øjnene op, da han fortæller, at han selv har spillet "en lille rolle" i sagen om Ahmed Samsam. | |||
| 11:17 - Retsopgøret | 23 Aug 2023 | 00:28:27 | |
Om lidt starter en spektakulær retssag. For Ahmed Samsam har trukket de danske efterretningstjenester i retten for at få et bevis for, at han har været agent. En afgørelse, der for ham kan være en del af en nøgle til at få genåbnet sagen i Spanien. Vi følger retssagen tæt og igen finder vi nye oplysninger, der står i kontrast til de forhold, der har betydet at Ahmed Samsam har siddet fængslet i seks år. | |||
| 10:17 - Tomrum af fakta | 17 Apr 2023 | 00:44:54 | |
I Spanien er Ahmed Samsam dømt for terror efter det, der bliver beskrevet som en grundig og omfattende efterforskning og retssag. Men da vi dykker ned i beviserne, så finder vi flere fejl. Blandt andet er Ahmed Samsam dømt for terrorfinansiering. For ved spansk politi egentlig hvem det er Ahmed i virkeligheden har sendt og modtaget penge fra? | |||
| 9:17 - Ahmeds svar | 30 Mar 2023 | 00:39:56 | |
DR har endelig fået lov til at bringe det mørklagte interview fra fængslet med Ahmed Samsam. Det betyder, at vi nu kan fortælle helt nye detaljer fra Ahmeds rejser til Syrien. Detaljer, der sætter Ahmed Samsam i forbindelse med en jihadistisk gruppe, der tog vestlige gidsler. | |||
| 8:17 - Mændene i skyggerne | 09 Mar 2023 | 00:37:25 | |
Den 62-årig mand, som Ahmed Samsam selv har udpeget som sin kildefører skal for retten. Han er ifølge DRs oplysninger tiltalt for at have lækket informationer om netop Samsams sag til pressen.
Spørgsmålet er om sagen skal køre for åbne døre eller om alt, der kommer frem skal mørklægges og hvad de her hemmelige mænd fra efterretningstjenesterne kan lære os om Ahmed Samsams sag. | |||
| 7:17 - De mørklagte svar | 08 Feb 2023 | 00:25:17 | |
I Enner Mark Fængsel sidder Louise Dalsgaard overfor Ahmed Samsam med notesblokken fuld af spørgsmål. Men i den lille notesbog har hun også klistret billedet ind af en mand, som hun gerne vil vise til Ahmed.
For hvis Ahmed Samsam kan genkende manden på billedet, kan det være en klar indikation på, at han faktisk har arbejdet for de danske efterretningstjenester. | |||
| 6:17 - Forhandlingen | 22 Dec 2022 | 00:29:18 | |
I 2020 skriver Berlingske avisens første historie om, hvordan Ahmed Samsam arbejdede for de danske efterretningstjenester. Et lille år senere bliver Ahmed overført til Danmark for at afsone resten af sin straf.
Men efter han er landet i Danmark, bliver der indledt forhandlinger, der ifølge DRs oplysninger, skal få Ahmed Samsam tidligere ud af fængslet og give ham en større kompensation. Men da forhandlingerne trækker ud, møder to medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste op i det topsikrede fængsel med et bundt pengesedler. | |||
| 5:6 - Massagebåndene | 30 Apr 2024 | 00:31:31 | |
På en skramlet lydoptagelse kan man høre, hvordan massøren taler med en klient efter en behandling. Alt lyder normalt. Men intet er normalt. Kvinden har ingen idé om, at massøren i smug har trykket start på optagelsen - og senere vil forsøge at bruge alt det, hun siger, imod hende. | |||
| 5:17 - Familiens kamp | 22 Dec 2022 | 00:22:52 | |
Imens Ahmed Samsam sidder fængslet i Spanien forsøger hans familie i Danmark at få de danske efterretningstjenester til at bekræfte, at Ahmed Samsam arbejdede som agent for dem.
Det fører mange lukkede døre med sig men også møder på Odense Politigård og Bellahøj Politistation med en mand, der kalder sig 'Søren'. | |||
| 4:17 - Otte års fængsel for terror | 22 Dec 2022 | 00:35:40 | |
Ahmed Samsam er rejst til Spanien for at komme på afstand fra den danske bandekonflikt. På turen kører Ahmed Samsam og hans venner i hurtige biler, de fester og viser interesse for våben. Men hvad de ikke ved er, at det spanske politi følger med i alt, de foretager sig.
Ahmed Samsam bliver anholdt og under retssagen fremlægges det ene bevis efter det andet, der tegner et billede af en Ahmed som tilhænger af Islamisk Stat. | |||
| 3:17 - Kriger med en hemmelig mission | 22 Dec 2022 | 00:37:26 | |
Efter at være blevet hvervet af PET rejser Ahmed Samsam, ifølge DRs oplysninger, nu afsted på mission for de danske efterretningstjenester. Her skal han levere informationer om, hvilke danskere, der er rejst til Syrien og hvad de render rundt og laver på den syriske jord. Imens sender medarbejdere fra PET ham penge som betaling. | |||
| 2:17 - Besøg fra PET | 22 Dec 2022 | 00:26:12 | |
I 2012 mødes Puk Damsgård med Ahmed Samsam på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Hun møder ham for at lave indslag til magasinet 21 Søndag om en ung mand i en lyserød t-shirt, der er taget ned for at kæmpe mod Syriens præsident Assad.
Men da indslaget bliver sendt på DR1 ser to medarbejdere fra PET med. De ser en mulighed i manden med den lyserøde T-shirt. Og derfor beslutter de sig nu for, at de vil forsøge at hverve Ahmed Samsam. | |||
| 1:17 - Den farligste jihadist | 22 Dec 2022 | 00:28:12 | |
På et lille bord i en tandlægeklinik i København ligger der en telefon. Fra telefonens højttaler kan man høre Ahmed Samsam tale fra et fængsel i Spanien.
Han er blevet kaldt en af de farligste terrorister i Spanien, men selv hævder han at være fejlagtigt dømt. På den skrattende linje fortæller han, at han ikke kæmpede for Islamisk Stat på sine ture til Syrien. I stedet hjalp han de danske efterretningstjenester med at indsamle informationer. Den oplysning sætter gang i en jagt på svar. | |||
| 4:6 - Ekkoet | 30 Apr 2024 | 00:33:23 | |
Fire gravide kvinder bestiller tid hos massøren. En politiefterforsker, en antropolog, en projektleder og en, der arbejder med it-kriminalitet. Fælles for dem alle er, at da de går ud af døren fra massørens klinik, har de en oplevelse af, at noget under behandlingen var helt forkert. | |||
| 3:6 - Gavekortet | 30 Apr 2024 | 00:34:34 | |
Igennem 15 år har en influencer med mange følgere gået hos massøren og anbefalet ham på sociale medier. Men et opkald i 2023 skal ende med at vende op og ned på alt det, hun troede hun vidste om ham. | |||
| 2:6 - Retssagen | 30 Apr 2024 | 00:35:16 | |
Var det en alternativ behandling eller et seksuelt overgreb? Det er spørgsmålet, der bliver rejst under to retssager mod massøren i 2023. En af kvinderne fortæller fra vidnesskranken i Københavns Byret, at massøren har udsat hende for et seksuelt overgreb. Massøren forklarer, at han udførte en professionel underlivsmassage, som de på forhånd havde aftalt. | |||
| 1:6 - En ulovlig behandling | 30 Apr 2024 | 00:29:47 | |
En vinterdag i 2012 møder fire kvinder op foran Københavns Byret. Hver især har de anmeldt en massør i Hovedstadsområdet for at have krænket dem under en massagebehandling. Ti år senere opdager journalist Merle Baeré, at der er flere kvinder med lignende oplevelser med den samme massør. | |||
| 4:4 - Crunch time | 22 Dec 2023 | 00:23:11 | |
Med en rygsæk fuld af dollars og en alt for lang køretur ind i FARCs territorie skal de to agenter nu forsøge at få Niels befriet. Der er menneskeliv på spil og alle er nervøse. Da agenterne kører afsted i de tidlige morgentimer, sidder de fire søskende tilbage med en ventetid, hvor sekunder føles som uger. | |||
| 3:4 - "The beginning of a bad action movie" | 22 Dec 2023 | 00:22:06 | |
Oprørsgruppen insisterer på, at det skal være et familiemedlem, der kommer med løsesummen, og at udvekslingen skal ske dybt inde i deres territorie. Men gidselforhandler, Jens Serup, har en anden plan. Han har kontakt til to lokale agenter. Spørgsmålet er bare, om gidseltagerne vil acceptere, at det ikke er den ældste søn Jakob, der kommer med pengene? | |||
| 1:6 - Den begravede hemmelighed | 19 Dec 2024 | 00:30:05 | |
Foran en jernlåge ind til sit familiegravsted står Line. Bag jernlågen ligger en hemmelighed begravet, der ikke kun vil forandre hendes liv. Den vil være med til at omskrive en lang række menneskers livshistorie og kaste lys over hidtil hemmeligholdte oplysninger om den danske stats involvering i det eksperter kalder bestikkelse og handel med spædbørn. | |||
| 5:5 - Operation Stoner | 10 Nov 2024 | 00:29:34 | |
Rundt om i verden finder en stor anholdelsesaktion sted, og nu virker det som om, at alle gerne vil tale med Kevin Shakir. De vil gerne have renset deres navne og lægge afstand til de store svindelnumre. Men den mest opsigtsvækkende henvendelse kommer vedhæftet en mail sendt fra den anden side af Atlanten. | |||
| 4:5 - Den hemmelige gæst | 10 Nov 2024 | 00:29:55 | |
På et hotel i Berlin bliver DRs journalist Kevin Shakir pludselig opsøgt af en mand. Manden vil ikke fortælle, hvem han i virkeligheden er. I hotellobbyen forsøger manden at overbevise Kevin Shakir om, at han bør undersøge en helt anden historie end den han er i gang med. Men stemningen vender, da Kevin tager et billede af Fantomet frem fra sin taske. | |||
| 3:5 - JuicyFields | 10 Nov 2024 | 00:29:25 | |
Fantomet indtager nu en ny skikkelse og dukker op i JuicyFields, som på nettet beskrives som historiens største cannabis-svindelsnummer.
Verden over taber folk deres investeringer og opsparinger til det, der ligner et troværdigt og succesfuldt firma med samarbejdspartnere verden over, herunder i Kolding. Men bag kulisserne, gemmer der sig en stor løgn. | |||
| 2:5 - Svindel-jægeren | 10 Nov 2024 | 00:26:27 | |
Jagten efter sandheden om Fantomet begynder hos en finsk svindel-jæger. Han har undersøgt Fantomet i forbindelse med et scam, der hedder Recyclix og omhandler genbrug af plastik. Ved hjælp af et gammelt billede af Fantomet åbenbarer hans første skikkelse sig. | |||
| 1:4 - Hittebarnet | 24 Jun 2025 | 00:31:31 | |
En sag om et hittebarn fundet i et tog er et stort mysterium på landets forsider i 1969. Politiet forsøger forgæves at finde barnets mor, men de må henlægge sagen. Men nu viser det sig, at en helt central person i mysteriet forsøger at åbne sagen igen. | |||
| 4:6 - Jagten på jordemoderen | 19 Dec 2024 | 00:38:56 | |
I Libanon går Line og DRs mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard på jagt efter den jordemoder, der tog imod Line ved fødslen. For det viser sig, at Lines familie ikke er den eneste, der anklager hende for at have bortført et barn ved fødslen. | |||
| 3:6 - Fodspor i sneen | 19 Dec 2024 | 00:34:20 | |
På et sneklædt bjerg modtager Line et opkald fra sin bror. Da hun lægger på, står hun forstenet tilbage. De ting, han lige har fortalt hende, ændrer de minder, hun havde om sin adoption. | |||
| 2:6 - DNA-matchet | 19 Dec 2024 | 00:27:54 | |
Et DNA-match sender Line på sporet af sin biologiske familie, men der er noget i de mange oplysninger, der ikke passer med det, Line har fået at vide hele sit liv. | |||
| 6:6 - Det spirituelle overgreb | 04 May 2025 | 00:28:08 | |
Flere af dem, der er trådt væk fra den spirituelle vej, havner et mørkt sted. Et sted uden retning, uden mening. Men håbet kommer igen. For nogen sker det, da de søger tilbage til deres gamle jeg - altså det jeg, der var før Natha. For andre kommer det i kampen for det, de mener er retfærdighed. | |||
| 5:6 - Konspirationen | 04 May 2025 | 00:36:05 | |
Ashleigh fortæller sin ven Ziggy, hvad der er sket i Paris. Han bliver chokeret. Men da han rejser kritik internt på yogaskolen, møder han modstand. Og Nathas håndtering af kritik åbner op for en større historie om sammenblandingen mellem konspirationsteori og spiritualitet. | |||
| 4:6 - Initieringen | 04 May 2025 | 00:41:13 | |
Ashleigh bliver inviteret til at møde guruen Bivolaru. Hun får at vide, at det er en del af hendes spirituelle vej. Da hun ankommer til Frankrig, skal hun aflægge et løfte om, aldrig at fortælle, hvad der sker. Snart bliver hun bange. For hvad handler det her møde egentlig om? | |||
| 3:6 - Motorvejen | 04 May 2025 | 00:38:18 | |
Det seksuelle bliver italesat som en motorvej til spiritualitet. Sådan fortæller flere kilder, der er en del af Natha. For nogen bliver det for meget, mens andre bliver trukket endnu længere ind mod kernen af bevægelsen. | |||
| 2:6 - Den højre hånd | 04 May 2025 | 00:40:09 | |
En hvidhåret mand og hans kone bliver anholdt i Georgien som led i den større sag i Frankrig. Manden har stået i spidsen for den danske yogaskole, og har holdt til i en lille dansk landsby. Men hvem er han? | |||
| 1:6 - Det nye mig | 04 May 2025 | 00:42:04 | |
Da Sofie træder ind ad dørene til Natha Yoga Center, åbner der sig en magisk verden. Hun er 19 år, lige blevet færdig med gymnasiet og leder efter en retning i livet. Yoga, meditation og hellige ritualer bliver nu en del af hendes hverdag. Snart er hun - og mange andre - på vej ind i en helt ny version af dem selv. | |||
| 6:6 - "FORTROLIGT" | 19 Dec 2024 | 00:36:25 | |
I Rigsarkivet finder Line og Frederik hidtil hemmeligholdte oplysninger om de danske ambassaders involvering i transnationale adoptioner. | |||
© My Podcast Data · Independent project · Data from Apple & Spotify