Explore every episode of the podcast Meta & Fysikken
| Title | Pub. Date | Duration | |
|---|---|---|---|
| Meta & Fysikken: Afsnit 120: Kometer, Asteroider og lidt Artemis II | 17 Apr 2026 | 01:17:57 | |
Siden vi optog dette afsnit, så ER Artemis II kommet i luften, rundt om månen og ned på jorden igen! Det taler vi naturligvis om i et kommende afsnit. Karina’s noter til dette afsnit:
1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032 (den rammer så heller ikke Månen) 2: Artemis II missionen 3: ESA introduces space environment ‘health index’ 4: Europæiske Aerospace giganter slår sig sammen 5: Ny Komet 6: Oversigt over kommende kometer (med link!) 7: Sidste nyt fra 3I/ATLAS —————————- 1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032 Fra Michael Linden-Vørnle Asteroiden kommer... Den der asteroide der IKKE rammer jorden i 2032 rammer måske månen. ----------------------------------------- 2: Artemis II https://www.nasa.gov/humans-in-space/artemis/ Orion is developed to be capable of sending astronauts to the Moon and is a crucial step toward eventually sending crews on to Mars. The Orion spacecraft will serve as the exploration vehicle that will carry and sustain the crew on Artemis missions to the Moon and return them safely to Earth. Orion will launch on NASA’s new heavy-lift rocket, the SLS (Space Launch System). SLS is the only rocket that can send Orion, astronauts, and cargo directly to the Moon in a single launch. The Artemis II mission will carry astronauts farther from Earth and closer to the Moon than any human has been in over half a century. From this unique vantage point and environment, the Artemis II crew will work with scientists on Earth to facilitate science investigations to inform future human spaceflight missions. Det er altså kun et flyby. Der lander ingen mennesker på månen i denne omgang. "The Artemis II astronauts will be the first humans to fly by the Moon in more than 50 years and will serve as scientific ambassadors to our nearest neighbor. On the journey to the Moon and back, the Orion capsule will fly by the far side of the Moon — the side that always faces away from Earth. During this three-hour period, astronauts will analyze and photograph geologic features, such as impact craters and ancient lava flows. They will rely on the extensive geology training they received in the classroom and in Moon-like places on Earth to describe nuances in shapes, textures, and colors — the type of information that reveals the geologic history of an area. These skills will be critical to exploring the Moon’s South Pole region through future missions." Hvad Michael Linden-Vørnle siger om sagen: NASA har i dag, d. 12. marts, meddelt, at Artemis II-missionen bliver klar til at komme af sted mod Månen i starten af april. Her skal de fire astronauter, chefen Reid Wiseman, piloten Victor Glover samt de to missionsspecialister Christina Koch og Jeremy Hansen (sidstnævnte fra Canada), i løbet af ti dage flyve ud til Månen, rundt om Månens bagside og hjem igen. ———— 3: ESA introduces space environment ‘health index’ ---------- 4: Europæiske Aerospace giganter slår sig sammen En virksomhed med 25.000 ansatte spredt over Europa og de tre virksomheder Airbus, Thales og Leonardo som ‘forældre’ skal sættes i verden for at levere et robust europæisk alternativ til amerikanske rumfartsvirksomheder. https://europeanspaceflight.com/airbus-thales-and-leonardo-agree-to-create-european-space-behemoth/ ------------ 5: Ny Komet https://www.sciencealert.com/a-newly-discovered-comet-may-soon-appear-bright-in-our-skies A newly discovered comet has astronomers excited, with the potential to be a spectacular sight in early April. C/2026 A1 (MAPS) was spotted by a team of four amateur astronomers with a remotely operated telescope in the Atacama desert on January 13. It quickly became apparent the newly discovered object was a member of a group called the Kreutz sungrazing comets. These include many of the brightest and most spectacular comets ever seen. Great story about origins Overall, it's too soon to tell. If – and that's a big if – the comet survives its closest approach to the Sun (known as perihelion), it could put on a great show in early to mid-April. If it holds together, it might get bright enough to be visible in broad daylight. Even if that doesn't happen, the SOHO spacecraft will provide great images of the comet. Og øv, den er nemmest at se fra den sydlige himmelkugle. -------------------------- 6: Oversigt over kommende Kometer: https://starwalk.space/en/news/upcoming-comets -------------------- 7: Sidste nyt fra 3I/ATLAS ALMA Detects Extremely Abundant Alcohol in Interstellar Comet 3I/ATLAS New research from ALMA Observatory reveals that 3I/ATLAS is packed with an unusually large amount of the organic molecule methanol – more than almost all known comets in our own solar system. In 3I/ATLAS, methanol is unusually abundant, making up around 8 percent of the comet's vapor, compared to around 2 percent in solar system comets. In our short time viewing the object, scientists have found some interesting things and unusual chemistry. Of particular interest is that it contains molecules that are key to life, and in abundance compared to most Solar System comets. "We report the detection of methanol (CH3OH) toward interstellar comet 3I/ATLAS using the Atacama Compact Array of the Atacama Large Millimeter/Submillimeter Array (ALMA) on UT 2025 August 28, September 18 and 22, and October 1, and of hydrogen cyanide (HCN) on September 12 and 15," a recent preprint paper explains. "The CH3OH production rate increased sharply from August through October, including an uptick near the inner edge of the H2O sublimation zone at r H = 2 au. Compared to comets measured to date at radio wavelengths, the derived CH3OH/HCN ratios in 3I/ATLAS of 124+30 −34 and 79+11−14 on September 12 and 15, respectively, are among the most enriched values measured in any comet, surpassed only by anomalous Solar System comet C/2016 R2 (PanSTARRS)." To be clear, these molecules are not themselves indication of life on the comet. We've had enough of the (unnecessary and outlandish) hypothesis that 3I/ATLAS is an alien spacecraft, we don't want people thinking that the comet contains life either. But they are considered so-called "building blocks" of life. "Life as we know it requires building blocks, such as amino acids," NASA explains, "and hydrogen cyanide is one of the most important and versatile molecules needed to form amino acids." Similarly, methanol can be used to form more complex molecules like sugars, amino acids, and DNA/RNA precursors. “It seems really chemically implausible that you could go on a path to very high chemical complexity without producing methanol,” Martin Cordiner, of NASA’s Goddard Space Flight Center in Maryland and author on the paper, explained to New Scientist. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 119: Øjet | 28 Mar 2026 | 01:14:00 | |
I dag dykker vi ned i øjets anatomi og hvordan synet egentlig virker.
2: Hvad er langsynet / kortsynet 3: Grå stær 4: Laser Eye Surgery 5: Nat linser 6: Elektrisk omformning af øjet 7: Guld i Øjet 8: Chip i øjet ---------- 1: Hvordan synet virker Hjerne / Synet forbindelse https://videnskab.dk/krop-sundhed/oejet-kigger-men-hjernen-ser/ 2: Hvad er langsynet / kortsynet Øjets form 3: Grå stær Hvad er det? 4: Laser Eye Surgery LASIK For those who want do do away with corrective lenses, the main option is LASIK (Laser-Assisted In Situ Keratomileusis) surgery, which uses a laser to reshape the cornea by removing microscopic amounts of tissue beneath a thin flap, allowing light to focus properly on the retina. While, for those suitable for treatment, LASIK has a high success rate – around 95% of patients go on to ditch their glasses only a few days after recovering from surgery – it’s expensive and invasive, and cutting into the cornea alters the structural integrity of the eye. 5: Nat linser https://www.city-optik-muenchen.de/en/orthokeratologie-muenchen-ortho-k-nachtlinsen/ Orthokeratology, or Ortho-K, offers a revolutionary way to correct vision without the need for glasses or daytime contacts. By wearing special contact lenses overnight, users can reshape the cornea and experience clear vision throughout the day. This method challenges the conventional approach to eyesight correction, offering a non-invasive alternative for those seeking freedom from corrective lenses. The cornea is the transparent part of the eye on which the contact lens is placed. It consists of five layers of different thicknesses. However, only the uppermost layer, the so-called epithelium, is important for us. Corneal epithelium Bowman membrane stroma Descement’s membrane endothelium The corneal epithelium is about 0.04mm to 0.06mm thick. It is the uppermost layer of the cornea and renews itself completely once in 7 days. Such an epithelium as it occurs on the eye, there is similarly also on the “normal” skin on the human body. Such an epithelium scales itself off and is thus a protection for the underlying tissue. The Ortho-K contact lens makes use of this process by pushing the top layer of the epithelium from the middle of the cornea (directly above the pupil) to the edge by adhesive forces (tensile forces). Since only the top layer of the epithelium is moved here, the natural protective mechanism of the eye is fully preserved. In addition, this effect of orthokeratology is reversible due to the rapid regeneration time of the epithelium. This means that if the contact lens is no longer worn, it will take another 7 days for the old shortsightedness to be restored. Orthokeratology is in no way harmful to the eye compared to laser eye surgery, which destroys tissue in much deeper layers (stroma) in order to achieve a lasting effect. Recent studies from the USA, on the other hand, have even pointed out that the eye dioptres in orthokeratological contact lenses remain very constant, i.e. do not change. For this reason, Ortho-K contact lenses are also used with children who are already very shortsighted at a young age. In general, there is no age limit for orthokeratology. 6: Elektrisk omformning af øjet https://bli.uci.edu/laser-free-vision-correction-uses-electrical-current-to-reshape-eye/ Electric Eye Treatment (EMR - electromechanical reshaping) Denne teknik er stadigvæk ikke godkendt til mennesker, men de er i gang med kliniske forsøg. Scientists have developed a novel, non-invasive technique that reshapes the cornea using only a mild electric current and a temporary pH shift. Made primarily of collagen, the cornea maintains its shape thanks to the arrangement of charged molecules and proteins. The researchers discovered that by applying a low-level electrical current through a specially designed platinum “contact lens” electrode, they could change the pH of the tissue, increasing the acidity of the corneal tissue, which would make it pliable just long enough to reshape – like fitting something into a mold. In this case, the mold is the platinum lens. 7: Guld i Øjet https://www.sciencealert.com/gold-injections-in-the-eye-may-be-the-future-of-vision-preservation The macula is responsible for the central, high-resolution, color vision that is possible in good light. This kind of vision is impaired if the macula is damaged, as in macular degeneration (AMD). AMD: Sygdommen ødelægger de celler i nethinden, der opfanger lys, og gør det svært at se skarpt. 20-30 procent af befolkningen over 70 år får denne sygdom. Biomedical engineer Jiarui Nie, from Brown University in Rhode Island: This is a new type of retinal prosthesis that has the potential to restore vision lost to retinal degeneration without requiring any kind of complicated surgery or genetic modification. We believe this technique could potentially transform treatment paradigms for retinal degenerative conditions. How: very fine gold nanoparticles, thousands of times thinner than a human hair, are laced with antibodies to target specific eye cells. They're then injected into the gel-filled vitreous chamber between the retina and the lens. Next, a small infrared laser device is used to excite these nanoparticles and activate specific cells in the same way photoreceptors do. If the treatment makes it to us humans as well, that laser could be embedded in a pair of glasses. So far it looks like the nanoparticles could help bypass damaged photoreceptors (in Mice). Dette er endnu ikke blevet testet på mennesker 8: En microchip i Øjet En anden behandling af AMD. En trådløs chip kan måske give ældre mennesker med fremskreden øjensygdom noget af synet tilbage. Opfindelsen bygger på en ny teknologi kaldet PRIMA-systemet, der består af to dele: Første del er en fleksibel, trådløs chip på 2×2 millimeter, som erstatter de ødelagte sanseceller. Den anden del er et par specielle briller, der opfanger billeder og sender dem som usynligt infrarødt lys til chippen, der omdanner signalerne til elektriske impulser, som sendes videre til hjernen. Forskerne forventer ikke at kunne genskabe helt normalt syn med chippen alene, men de arbejder videre på at forbedre livskvaliteten for patienterne. »Jeg tror ikke, vi nogensinde vil kunne genskabe fuldt 20/20-syn (normal synsstyrke, red.) med implantatet alene [...], men et af de største ønsker, vi hører fra patienter, er at kunne genkende ansigter og følelser igen - og det arbejder vi hen mod,« siger han i pressemeddelesen. Indtil videre er chippen kun godkendt til forskningsbrug, men firmaet Science Corporation har ansøgt om godkendelse til klinisk brug i Europa. Der er allerede forsøg med mennesker. 38 deltagere over 60 år på 17 klinikker i fem europæiske lande. Efter et års brug af systemet havde 26 ud af 32 deltagere, der gennemførte hele forløbet, opnået tydelige forbedringer i synet. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 118: Tid - tilbage hvor vi startede. Eller? | 11 Mar 2026 | 01:23:53 | |
Sjovt nok så handlede vores allerførste afsnit om Tid og Tidsrejser (29.01.2018). Og nu tager vi lige et deep-dive tilbage til selvsamme tema. Karina’s noter til dagens afsnit: Tid - Målinger: Vi lever i en synkroniseret liv og tid er over det hel og en vigtig del af vores opfattelse af virkeligheden. Hvad er tid? Vi kan starte med hvordan man måler den: Med et ur. Et ur er en oscillator og noget der kan tælle svingningerne. Jo finere tidsinddelingen er, jo mere nøjagtigt kan uret være. Solen er en oscillator. Den går op og ned og vi er dem der tæller. Nøjagtighenden er 1 svingning per dag. Så opfandt vi pendul uret, hvor mekanik (tandhjul) tæller. Svært at bære rundt på og det skal trækkes op. Nøjagtighenden er ca. 1 svingning per sekund. Så opfandt vi Quartz uret. Her er det Quartz krystallen der svinger/vibrer/deformerer når den er udsat for en strøm.Her er det elektronik (digital logisk system) der tæller svingningerne. Nøjagtighed: 32 768 svingninger per sekund – approx. 10^(-13) Så kom atom uret: Cs atomer bruges her. "A Cæsium-133 atom has a ground state with a hyperfine structure, meaning the electron can have two slightly different energy levels based on whether its spin is aligned or anti-aligned with the nuclear spin. When hit with microwave radiation at the exact frequency of 9.192.631.770 Hz (cycles per second), the atoms transition between the lower state to the higher state. That gives us a way to tune the microwave radiation precisely and we can tune other light frequencies against that." Med andre ord så tæller uret 9 192 631 770 cycles/flips til at definere et sekund. Det giver en nøjagtihed på ~ 10^(-16). Vi er altså ude på det 16 decimal i vores nøjagtighed af sekundet. Dette er SI (International System of Units) definitionen af et sekund. I dag er international atomtid TAI (Temps Atomique International) givet ved middelvisningen af omkring 400 cæsiumure, der står på 50 nationale laboratorier rundt omkring i verden. Der er planer om at lave en ny SI definition af sekundet i 2030, hvor man vil bruge et andet atom der giver en bedre nøjagtighed. Det er der brug for. I dag i laboratorier måler man tid med en nøjagtighed på 18-20 decimaler, og så er det mærkeligt at sekundet er dårligere defineret. Det er her i 2026 at man vil beslutte sig for hvilket atom man så vil bruge. Det skal helst være et atom der har finstruktur hvor lyset skal have mange svingninger per sekund. En kandidat er 87^Sr som har 429000*10^9 svingninger per sekund. (Cs er 9GHz og Sr er 429 THz). En anden kandidat er Thorium: https://www.sciencealert.com/timekeeping-is-on-the-verge-of-a-giant-leap-in-accuracy-heres-why Man bruger lasere til disse atom ure. Elerktroner er for store og klodsede til det. En nøjagtighed på 10^(-18) betyder at to urer der blev synkroniseret omkring 'the Big Bang' vil i dag kun være 1 sekund fra hinanden. Hver gang nøjagtigheden er blevet bedre, er der opstået nye anvendelser, som vi ikke anede, vi havde brug for. Rum - Tid Universet som helhed har en universel tid, som skrider fremad, efterhånden som rummet udvider sig, men der findes også et andet tidsbegreb, nemlig den lokale tid. Tiden løber ikke med samme samme hastighed alle steder. Du vil ikke selv mærke / måle det. Dit ur ser for dig altid ud til at gå rigtigt. Så uanset hvor i universet du sidder med dit Cs atom så giver den dig en tidsmåling som er korrekt (for dig). Der er 2 effekter: 1) I et tyngdefelt: (gravitational time dilation) Den ene effekt af det her er når der er tyngdekraft. Når du er i tyngdefelt, er du er et sted hvor rummet er blevet bukket. Så løber tiden langsommere, end hvis du står et sted, hvor der ikke er blevet bukket. Altså, når jeg prøver at forestille mig det her, så lukker jeg øjnene og laver et billede i mit hoved. Jeg forestiller mig et stort netværk af af linjer. Nogen der går den ene vej og nogen der går på tværs, altså vinkelret på de første linier. Nu tager jeg og putter en masse ind et sted, og det vrider mine bitte små målestokke i mit fine spin. Nu er der ikke længere lige langt mellem krydspunkterne. Der er blevet hevet i det og nu er der længere imellem knudepunkterne. Mit fine net er ikke kun rum, det er også tid og min tid løber en bestemt afstand imellem 2 knudepunkter. Nu hvor mit net er blever forvrænget af massen er tiden også blevet forvrænget. Man kan sige at et sekund er længden mellem 2 knuder. For at gøre noget abstrakt og usynligt håndgribeligt. Tiden er en fysisk størrelse, og den hører sammen med rumtiden. Og min masse har ødelagt mit flotte fine netværk. Så er du der ikke lige langt imellem knuderne. Hvor massen har hevet i mit net og der er blevet længere imellem knuderne går tiden også langsommere. Du opdager det ikke, for dig er det normalt. Dig og dit Cs atom synes alt ser normalt ud. Men jeg kigger udefra på dig, og det ligner at du bevæger dig i slow motion. En samling masse, som fx. Jorden bukker altså rum-tiden og skaber hvad vi normalt kalder et tyngdefelt. I et tyngdefelt går tiden langsommere. Det vil sige at på jorden går tiden langsommere i en dal end på en bjergtinde. 2) Når man bevæger sig går ens ur også langsommere: (Relativistic time dilation) Tiden går også langsommere når man bevæger sig. Især tæt på lysets hastighed ser man en stor forskel. Når ens tid går langsommere er det ikke noget man kan mærke. Det er fordi set indefra løber tiden altid lige hurtigt. Det er først når vi sammenligner vores ure at man kan se at tiden ikke løb lige hurtigt over det hele. GPS-systemer er baseret på satellitter, der suser rundt om Jorden med høj fart. De bestemmer din position ud fra tidsmålinger med atomure i fire satellitter 20.200 km over jordoverfladen. Tiden går langsommere for disse satellitter, end den gør for menneskene på Jorden. Det har man måttet kompensere for. GPS-systemet har derfor en indbygget relativistisk korrektion, så man undgår fejlmålinger. Uden korrektion ville positionsmålingerne efter bare én dag skyde omkring 10 kilometer forkert.
At Rejse i tiden Er tidsrejser mulige? Fysikken beskriver virkeligheden, og med de her fysiske love kan man forudsige hvad der sker. Det er fordi naturen følger nogle love. Men de her love er ikke nogen der definerer hvad virkeligheden er. De beskriver virkeligheden, og de beskriver virkeligheden inden for den afgrænsning de kan. Det er matematiske formler, som beskriver din virkelighed. I disse matematiske formler, er der overhovedet ingenting, der siger, at man ikke må rejse tiden. Man kommer lidt i problemer fordi man skal bruge negativ energi som er noget der måske ikke eksisterer. Man kan godt komme til at misforstå dette, fordi de er så gode til at beskrive vores virkelighed. Så kan man godt komme til at tro at man kan rejse tiden fordi at lovene ikke modsiger det. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Når man har et sæt love, så skal man sætte afgrænsningsbetingelser (boundery conditions), og der mangler man egentlig bare at skrive: Gælder for t> 0. Det er der ingen der har gjort. Det er fordi at vi aldrig nogensinde er kommet derud, hvor at vi har udfordret. Vi har ikke rejst til tiden. (Altså ud over den naturlige fremad). Du har brug for noget negativ energi og du har brug for altså alle mulige ting som vi ikke engang ved om eksisterer for at kunne gøre det. Men så ville man kunne. Hvis nu at vi går tilbage til det store net med knudepunkter. Så har man en ide om at man ved hjælp af stor masse (altså sorte huller) kan fordreje det hele og få det til at så altså lave et langt overflødighedshorn. Hornets spids skal så ramme ned hvor at det det også starter. På den måde kan man lave en krumning i tid, som kunne bruges til tidsrejser. Alt sammen stadigvæk fantasier. Man skal rejse både i Tid og i Rum, ellers er Jorden et andet sted. Tidsrejse paradokser Bedstefar paradokset: hvis man kommer tilbage og møder sin bedstefar og slår ham ihjel. Hvad sker der så med en selv? -fordi du levede jo aldrig, så derfor så kunne du ikke rejse tilbage i tiden. Bootstrap Paradox (Ontological Paradox): An object or piece of information is sent back in time, becoming the cause of itself. For example, a time traveler gives Shakespeare a copy of his own plays. The question arises: who actually wrote the plays? Predestination Paradox (Closed Loop): A traveler goes back in time to prevent an event, but their actions in the past are actually what cause that event to happen in the first place. The "Writer" Paradox: A traveler brings a book back in time and gives it to the author before it is written. The book exists in an endless loop with no original author. Hitler Paradox: A common variant of the Grandfather Paradox where a traveler goes back to kill a historical figure like Hitler, but in doing so, eliminates the reason for their own future mission, creating a contradiction Ofte er løsningen af disse paradokser at der er parallel universer, og at man derfor ikke forhindrede sin egen fødsel, men fødsel af en variant af en selv i et paralel univers. Hvis Vi skulle bygge en tidsmaskine: En tidsrejsemaskine er nok ikke en æske du sætter dig ind i. Det er nok heller ikke et rumskib der sætter dig ind i. Derimod er det nok mere som at lave et Anker i rumtiden og lave halvdelen af en bro. Så skal den 2. Halvdel laves fra fremtiden af. Lad os sige at vi laver broen nu. Vi har nu fundet det her mærkelige materiale vi skal bruge. Sådan noget negativ energi og noget alt muligt eksotisk, som vi har været ude på den anden kant af universet. Og så laver vi simpelthen en bro (måske er port et bedre billede) Vi åbner en port i rummet, og den ene halvdel har vi lavet. Der er åbent hele vejen igennem, men den anden halvdel er lavet fra fremtidens side af. Så kan man så kun rejse imellem de 2 tidspunkter. Altså du kan ikke så pludselig sige: "Nu vil jeg gerne rejse længere tilbage." Jamen, det kan du ikke, fordi der var broen endnu ikke lavet. En ny og anderledes måde at kigge på Tid: A physicist has proposed a mind-bending new idea: what if time, not space, is the true foundation of our universe—and not just one direction of time, but three? According to Gunther Kletetschka from the University of Alaska Fairbanks, time may have three dimensions, while space could simply be a byproduct. Instead of the classic four-dimensional spacetime we’ve long accepted, this theory envisions reality built on a six-dimensional fabric: three time dimensions and three space dimensions. https://www.preprints.org/manuscript/202507.0410/v1 Time Crystals: Time crystals are similar to regular crystals in that they are based on structures of atoms that repeat. Rather than repeating across three dimensions of space, these ones change in a set pattern over time. Så en Tids-Krystal står of skifter mellem 2 forskellige tilstande. Først forudsagt at de skulle eksistere i 2012. Først opdaget i 2016. Og nu har man lavet en, som er så stor at man kan se den. https://www.sciencealert.com/world-first-physicists-created-a-time-crystal-that-we-can-actually-see https://www.youtube.com/watch?v=4z4dY6qVrxo Subjektive opfattelse af tid: Tid kan føles som om den går hurtigt og langsomt. References: https://www.sciencealert.com/time https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-er-tid/ Ubegribeligt: Podcast DR . Afsnit om tid: | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 117: Jordens magnetfelter, verdenssituationen mv | 30 Jan 2026 | 00:59:49 | |
2) Mennesker påvirker Jordens massefordeling og dermed magnetfeltet 3) Plastik 4) Temperaturen for 2025 er kommet ind 5) Astronauts return early (a non story?) 7) Solformørkelse i Spanien ------------------------------ 1: Magnetisk Nord pol vandrer: Jordens magnetfelt har en Anomali: https://www.sciencealert.com/vast-anomaly-in-earths-magnetic-field-keeps-growing-satellites-reveal Vast Anomaly in Earth's Magnetic Field Keeps Growing, Satellites Reveal : ScienceAlert ------------- 2) Humanity Has Dammed So Much Water It's Shifted Earth's Magnetic Poles : ScienceAlert https://www.sciencealert.com/humanity-has-dammed-so-much-water-its-shifted-earths-magnetic-poles As we trap water behind dams, not only does it remove water from the oceans, thus leading to a global sea level fall, it also distributes mass in a different way around the world. Extra weight added to a spinning sphere pulls the weighted part towards the equator, shifting the axis around which the sphere spins. So, redistributing Earth's surface weight re-orientates its spin axis, whether that be through damming water, melting glaciers, or groundwater removal. https://www.sciencealert.com/earths-flipping-magnetic-field-heard-as-a-sound-is-an-unnerving-horror ——— Plastik The primary source of plastic is 3) Jagten på det nye plastik https://interestingengineering.com/science/biodegradable-plastic-made-from-bamboo Plastik fra Avokado sten: https://worldbiomarketinsights.com/biofase-develops-biopolymers-from-avocado-pits/ ———- 4) In 2025, the global average surface temperature was approximately 1.44∘C- 1.47∘C above the pre-industrial (1850–1900) level. It was confirmed as the third-warmest year on record, trailing behind 2024 and 2023 despite the cooling influence of a La Niña pattern. —————- 5) Astronauts return early ——————— 6) JWST black hole ripping through space: —————— 7) Solformørkelse i Spanien. Man kan komme på rejse med Michael Linden Vørnle https://smilrejser.dk/spanien/solformoerkelse-i-spanien-med-astrofysiker-michael-linden-voernle | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 116: COP 30, klimanyt og mos | 29 Dec 2025 | 01:12:06 | |
—————- 2: Tysklands største Hydrogen fabrik: Germany's largest commercial renewable hydrogen factory is the 10 MW plant in Schwäbisch Gmünd, opened by Lhyfe in October 2025. The facility can produce up to 4 tons of renewable hydrogen per day and is Lhyfe's largest outside of France.While it's the largest operational commercial plant, there are larger-scale projects planned for the future in Germany, such as a 130 MW plant planned for Prenzlau by ENERTRAG. https://engineerine.com/largest-green-hydrogen-plant/ A green hydrogen factory is good for the climate because it can be produced using renewable energy, with zero greenhouse gas emissions, and can replace fossil fuels in sectors that are hard to electrify, like heavy industry. When used in a fuel cell, hydrogen only releases water vapor and warm air, making it a clean energy carrier that can also store and deliver renewable energy. # Hydrogen Fuel Cell makes electricity directly. They also produce water vapor, heat and, depending on the fuel source, very small amounts of nitrogen dioxide and other emissions. ————- 3: Skrumpende havis https://nyheder.tv2.dk/klima/2025-10-21-skrumpende-havis-er-katastrofe-men-kan-have-fordel ------------------------- 4: Kelp farming in Norway ———— 5: Canada og mos: ——— 6: Energi fra Vulkaner: Iøvrigt: 7: Vulkanudbrud i Afrika Volcanic activity has both short-term cooling and long-term warming effects. Volcanic eruptions can release gases like sulfur dioxide (\(SO_\)), which create aerosols that reflect sunlight and cause temporary global cooling, as seen after the Mount Pinatubo eruption. However, volcanoes also release carbon dioxide (\(CO_\)), a greenhouse gas that contributes to warming, though the amount from volcanoes is significantly less than human-generated \(CO_\). Short-term cooling effects Sulfuric acid aerosols: Eruptions inject sulfur dioxide into the stratosphere, where it reacts with water to form tiny sulfuric acid droplets.Reflection of sunlight: These aerosols act like a global "umbrella," reflecting incoming solar radiation back into space and causing a temporary cooling effect that can last for several years.Examples: The 1991 Pinatubo eruption caused a global cooling of about \(0.5^ C\) for a year, and the 1815 Tambora eruption led to "the year without a summer" in 1816. Long-term warming effects Carbon dioxide (\(CO_\)): Volcanoes release \(CO_\), a greenhouse gas that traps heat in the atmosphere, contributing to global warming.Minor contribution: The \(CO_\) emitted by volcanoes is a very small fraction of the total greenhouse gases in the atmosphere, with human activities being the dominant source. For example, the \(CO_\) from the Pinatubo eruption was only about half of what humans produce in two days | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 115: Hvad sker der i rummet for tiden? | 12 Dec 2025 | 01:11:56 | |
Vi tager endnu en runde med universelt stof! Hvad sker der i rummet lige for tiden? 1: 3I/Atlas The image was taken on 2 November 2025, during Juice’s first slot for observing 3I/ATLAS. It was two days before Juice’s closest approach to the comet, which occurred on 4 November at a distance of about 66 million km. We expect to receive the data from the five scientific instruments switched on during the observations – JANUS, MAJIS, UVS, SWI and PEP – on 18 and 20 February 2026. The delay is because Juice is currently using its main high-gain antenna as a heat shield to protect it from the Sun, leaving its smaller medium-gain antenna to send data back to Earth at a much lower rate. Though Juice was further from 3I/ATLAS than our Mars orbiters were back in October, it observed 3I/ATLAS just after the comet’s closest approach to the Sun, meaning that it was in a more active state. We expect to see clearer signs of this activity in the data from the science instruments. This includes not only images from JANUS – Juice’s high-resolution optical camera – but also spectrometry data from MAJIS and UVS, composition data from SWI, and particle data from PEP. We have an update on 3I/ATLAS! Until September, figuring out the location and trajectory of 3I/ATLAS relied on Earth-based telescopes. Then between 1 and 7 October, our ExoMars TGO turned its eyes towards the interstellar comet from its orbit around Mars. The comet passed relatively close to Mars, approaching to about 29 million km during its closest phase on 3 October. The Mars probe observed the comet from a new viewing angle. The triangulation of its data with data from Earth helped to make the comet’s predicted path much more accurate. The result was an impressive ten-fold leap in accuracy, reducing the uncertainty of the object’s location. Because 3I/ATLAS is passing through our Solar System fast, travelling with speeds up to 250 000 km/h, it will soon vanish into interstellar space, never to return. The comet is currently being observed with our Juice spacecraft. Though Juice is farther from 3I/ATLAS than the Mars orbiters were last month, it is seeing the comet just after its closest approach to the Sun, when it is in a more active state. We don’t expect to receive data from Juice’s observations until February 2026. Komet Kalender: -------------- -------------------------- 3: Temporary Moon Earth currently has a temporary moon, an asteroid designated 2025 PN7, that is in a quasi-satellite orbit. It is not permanently bound to Earth like the main Moon, but rather shares Earth's orbit around the Sun, occasionally entering our planet's gravitational influence for several decades before drifting away again. Earth has had other temporary "mini-moons" in the past, and this is not expected to be the last. Distance: It does not get as close as the regular Moon, swinging between 4 and 17 million kilometers away from Earth (Moon is 384400 km away, so between 10 and 44 Lunar distances) 2025 PN7 - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/2025_PN7 --------------------------- 4: Satelite made out of wood: ---------------------------------- 5: Starship A: can get us really fast to Uranus: https://phys.org/news/2025-10-starship-uranus.html —————- B: Starship og kapløb med Kina
ældre artikel: ---- 6: Store tal For at forstå store tal er det nogen gange meget godt at omregne det til noget andet. 1 * 10^6 sekunder = 11.5 dage 1 * 10^9 sekunder= 31.7 år 1 * 10^12 sekunder = 31 710 år Så kan vi måske forstå hvor meget forskel der er på en millonær og en millardær. Trillionær burde ikke eksistere. ----------------- 7: Enhederne meter og sekund Generelt kom jeg til at tænke på enheder. Meter: Historical definition: Historically, a meter was defined as one ten-millionth of the distance from the North Pole to the equator along the Prime Meridian. In 1960 the metre was thus defined in the SI system as equal to 1,650,763.73 wavelengths of the orange-red line in the spectrum of the krypton-86 atom in a vacuum. It is currently defined as the distance light travels in a vacuum in \(1/299,792,458\) of a second. Second: A second is the base unit of time in the International System of Units (SI), defined as the time it takes for a cesium-133 atom to undergo 9,192,631,770 hyperfine transitions in its ground state when oscillating at a specific microwave frequency. This precise atomic definition provides a universal standard for time, making it a fixed and consistent unit for the entire world, unlike older definitions based on Earth's rotation which can fluctuate. A second can also refer to an ordinal number meaning "after first" The old definition of a second was of a mean solar day. This definition was used until the mid-20th century, when it was replaced because the Earth's rotation is not constant, making the length of a solar day slightly variable. An earlier, less formal definition was based on dividing the hour into 60 parts, each of which was called a "minute," and then dividing that into 60 parts to get a "second," as the ancient Babylonians originally did (Rabbit hole: The Babylonian number system was a sexagesimal (base-60) system that used only two symbols: a vertical wedge for one (1) and a corner wedge for ten (10). It was a positional system where the value of a symbol depended on its position, with each place representing a power of 60, similar to how our base-10 system uses powers of 10. The system lacked a true zero for a placeholder initially, creating ambiguity, but later added a symbol for this purpose. ) Min pointe: Vores m og s var (er) defineret efter jorden og vores omløb. Enheden m/s er derfor Jordens enhed. Lysets hastighed i vacuum er en universel konstant, men en Alien vil 100% have en anden enhed end os. Også selvom at vi har fundet bedre naturkonstanter til at definere m og s ud fra. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 114: Klima-status. | 31 Oct 2025 | 00:50:33 | |
Vi tager lige en status på klimaet, her Oktober 2025. 1: Ocean Warming 2: Koralrev 3:Tipping Points 4: Permafrost i Rusland 5: Hvad gør vi med den CO2 vi indfanger? 6: Fuel Cells / Green Hydrogen plant 7: Kelp Farming in Norway ------------------------------------------------ 1 : Ocean warming : Jeff Berardelli (meterolog USA): It's hard to overstate just how off the charts warm the Pacific is right now. The swath of the basin from California to Japan (a HUGE area) from 25N to 60N is ~3F (1.6C) above normal. To put it into math terms that is 6 Sigma/ standard deviations above the mean. I won't bother calculating the chances of this happening against the late 20th century climate - let alone the pre-industrial climate - because the numbers would show it simply could never happen without global warming. 2: Koralrev https://videnskab.dk/naturvidenskab/oejenaabner-genopretning-af-koraller-kan-ikke-redde-verdens-rev/ 3: Tipping Points https://videnskab.dk/naturvidenskab/tipping-points-lyder-skraemmende-men-der-er-haab-endnu/ 4: Permafrost i Rusland: Også: Eksploderende Methan gas i Siberien: https://www.sciencealert.com/mysterious-giant-exploding-craters-in-siberia-may-finally-be-explained 5:Hvad gør vi med den CO2 vi indfanger https://videnskab.dk/teknologi/hvad-goer-vi-med-den-co2-vi-fanger/ Vi sender noget af den tilbage til oliefelterne vi har tømt i de danske farvande. Kilde: Royalt halløj ---------------------------- 6: Tysklands største Hydrogen fabrik: Germany's largest commercial renewable hydrogen factory is the 10 MW plant in Schwäbisch Gmünd, opened by Lhyfe in October 2025. The facility can produce up to 4 tons of renewable hydrogen per day and is Lhyfe's largest outside of France. While it's the largest operational commercial plant, there are larger-scale projects planned for the future in Germany, such as a 130 MW plant planned for Prenzlau by ENERTRAG. https://engineerine.com/largest-green-hydrogen-plant/ A green hydrogen factory is good for the climate because it can be produced using renewable energy, with zero greenhouse gas emissions, and can replace fossil fuels in sectors that are hard to electrify, like heavy industry. When used in a fuel cell, hydrogen only releases water vapor and warm air, making it a clean energy carrier that can also store and deliver renewable energy. # Hydrogen Fuel Cell makes electricity directly. They also produce water vapor, heat and, depending on the fuel source, very small amounts of nitrogen dioxide and other emissions. ------------------------- 7: Kelp farming in Norway -------------------------------- 8: State of Climate Action 2025: https://www.wri.org/research/state-climate-action-2025 " It finds that recent progress toward 1.5°C-aligned targets has largely failed to materialize at the required pace and scale and highlights where action must accelerate this decade to reduce greenhouse gas emissions, scale up carbon removal and increase climate finance." " Although more than three-quarters of indicators are heading in the right direction, progress is alarmingly inadequate, exposing communities, economies and ecosystems to unacceptable risks. Global efforts across 29 indicators are “well off track,” such that at least a twofold—and for most, more than a fourfold—acceleration will be required this decade to keep the 1.5°C limit within reach. " Getting on track for 2030 and staying on track for 2035 demands an enormous acceleration of efforts across every sector. The world must, for example: Phase out coal more than ten times faster — equivalent to retiring nearly 360 average-sized coal-fired power plants each year and halting all projects in the pipeline. Reduce deforestation nine times faster. Current levels are far too high — roughly equivalent to permanently losing nearly 22 football (soccer) fields of forest every minute in 2024. Expand rapid transit networks five times faster — equivalent to building at least 1,400 km (870 miles) of light rail, metro and bus lanes annually. Lower consumption of beef, lamb and goat meat in high-consuming regions five times faster — equivalent to reducing consumption by 2 or fewer servings per week in North and South America, Australia and New Zealand. Scale technological carbon dioxide removal more than ten times faster — equivalent to building nine of the largest direct air capture facilities currently under construction each month. Increase climate finance by nearly $1 trillion annually — equivalent to roughly two-thirds of public fossil fuel finance in 2023. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 113: Deep State! Hvor ender vores personlige data egentlig henne? | 24 Oct 2025 | 01:12:52 | |
Idag tager vi et langt og “unscripted” tilløb til lidt om kometer, som var det vi egentlig havde forberedt. Men vi kom igang ude på et helt andet spor. Så hvis du sidder og KUN er interesseret i det om kometer, så kan du skippe frem til 33:50, hvor vi kommer ind på kometer på nattehimlen. Inden da taler vi om Karina’s ansøgning om tysk statsborgerskab, de oplysninger myndighederne kræver, hvor mon disse oplysninger ender henne? - og vi kommer ind på Deep State og masseovervågning i det hele taget. Her er Karinas forberedte noter til dagens afsnit: | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 112: Hvad sker der på Mars for tiden? Og hvad med NASA? | 17 Oct 2025 | 01:03:04 | |
I dette afsnit taler vi om de nyeste opdagelser på Mars. Man har set leopard-prikker. Disse prikker kan normalt være tegn på mikroskopisk liv, eller ihvertfald tegn på at der har været liv. I en eller anden form… Og så er NASA underlagt kyniske besparelser, hvis disse gennemføres i den amerikanske kongres. Hvilken betydning får dette eventuelt? Her er Karina’s noter til dagens afsnit. liv på Mars: https://www.nasa.gov/news-release/nasa-says-mars-rover-discovered-potential-biosignature-last-year/ Perseverence rover er placeret i en udtørret flod, fordi man mente at der der ville være størst chance for at finde tegn på liv. Se billedet af leopardpletterne. Der har man fundet organisk kemi (carbon / Oxygen / Hydrogen forbindelser) og mineraler (Jern og Sulfat), som her på Jorden har en mikrobiologisk oprindelse. Andre ikke biologiske processer der kunne lave disse mineraler: -Høj temperatur. Men de kemiske analyser viser at dette er/var et lav temperatur miljø -Syre baseret miljø, men det tyder det ikke på at det var fra de andre kemiske ting. Den bedste forklaring er lige nu at det er biologisk oprindelse, som er omkring fire milliarder år gamle. Videnskabelig artikel lægger op til diskussion: »Men fordi det er på Mars, hvor der jo ikke kendes liv i dag, kan vi ikke med 100 procent sikkerhed sige, at dette er et bevis på tidligere liv på Mars. Men vi kan sige, at vi ikke har kunnet finde andre forklaringer på vores data, end at der har været liv på Mars,« Vi vil gerne have prøver tilbage til Jorden for at analysere. Kan der være liv på Mars i dag? Måske har det udviklet sig efter forholdene eller gravet sig ned til bedre forhold da overfladen på Mars blev for barsk. En anden artikel fra 2023 om fund a carbon molekyler. ---------------------------------------- Er Mars geologisk gold? https://www.sciencealert.com/colossal-discovery-on-mars-could-drive-surging-magma-under-the-surface Mars has shown very convincing signs of being geologically dead, inside and out. Its relatively old surface – seeming to lack recent volcanic resurfacing and tectonic motion – and absence of a global magnetic field have been held up as reasons to think there's little else but firm, motionless rock all the way down to the core. Recent observations have poked significant holes in the notion of a completely dead Mars. There was a meteorite from Mars that made its way to Earth that showed signs of mantle convection as recently as around half a billion years ago for example. Then satellite photos revealed evidence of volcanic surface deposits as young as 50,000 years old in a fissure system called the Cerberus Fossae. And then Mars InSight, a lander monitoring the Mars interior since November 2018, revealed significant ongoing seismic activity consistent with volcanism. There have been a few other odd observations. The local gravity field of the Elysium Planitia, for example, is unusually strong, consistent with some sort of subsurface activity. Så der er mulgivis magma / flydende sten under overfladen. ------------------------------------------- Lad os få et overblik over NASA's Mars aktivitet: https://science.nasa.gov/planetary-science/programs/mars-exploration/ Last thing to land was Perserverence, which was in 30.07.2020 (5 years!) ---------------------------------------------- https://videnskab.dk/rummet/10-ting-du-ikke-vidste-om-mars/ 1. Disse rumsonder og rovere er i spil 2. Sådan holdes kontakten med Mars | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 111: I3 ATLAS, aktuel status for videnskaben og lidt AI | 02 Oct 2025 | 01:07:01 | |
1: I3 / ATLAS Her er også en animation af kometens bane: https://science.nasa.gov/solar-system/comets/3i-atlas/ Tættest på Solen 120 mio. km (lige inden for Mars' bane) d.30.10. Vi (Jorden) er på den modsatte side a Solen fra kometen. Solen skygger ikke for kometen, for den har en bane som er 5° fra Ecliptica (vores planet bane-plan) JWST / WEBB Observations of I3/ATLAS: Min gamle kontor makker i Belfast: Martin Cordiner Han har også lavet en times langt interview her på Youtube (Engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=sxLqswSKmOs Sammensætning: Ret meget CO2 i forhold the H2O CO2 går fra fast form (is) til gas form (luft) ved lavere temperaturer end H2O, så det kan være at det ændrer sig som kometen bliver varmet op. CO også til stede, men CO går på gas form allerede ved 20° Kelvin. Alder: 7-14 milliarder år (universet er ~13.8). Man kan ikke sige med sikkerhed, før at man har en fysisk prøve fra den og kan kigge på isotoperne (de har henfaldstider som kan hjælpe til at datere ting). Denne alder er bestemt ud fra dens bevægelse, som er blevet simuleret af en gruppe fra Oxford: https://www.physics.ox.ac.uk/news/third-ever-detection-interstellar-object Denne analyse peger på at kometen kan tilhøre en gruppe stjerner i vores mælkevej som er meget gamle. Form: Først troet at være ~20 km. Det er fordi den er så lysstærk. Det er nu blevet nedjusteret til ~3km Den havde tidligere en aflang klump gas der blev kastet ud i Solens retning. Det var ikke en hale i den forstand, men mere en ujævn optøning. Den har nu en normal hale der peger væk fra solen. https://www.esa.int/esearch?q=I3%2FATLAS ------------------ Nej det er ikke ALIENS. I gamle dage fyldte man huller i viden med Gud (dette kaldes "God of the Gaps"). I dag er det Aliens. ------------------------------------- 2 : Gamma glimt: https://www.eso.org/public/denmark/news/eso2514/?lang Normale Gamma glimt er et lys glimt der strækker sig over tid. Vi skynder os at pege teleskoperne hen mod glimtet for at observere hvorfra det kommer og få det sidste af lysglimtets lyskurve med. Vi har observeret gamma glimt i omkring 50 år. Et glimt varer omkring Millisekunder til et par minutter. De opstår blandt andet når tunge stjerner dør ved voldsomme eksplosioner, eller når de flås i stykker af sorte huller. GRB 250702B varede omkring en dag. (100-1000 gange længere end normalt) "Vigtigere er det, at gammaglimt aldrig gentager sig, fordi det, som forårsager dem er en ødelæggende katastrofe," siger Matrin-Carrillo. Medforfatter Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet tilføjer: "Vi ser nu en sådan ødelæggende begivenheder gentage sig, og endnu mere bemærkelsesværdigt gør den det tilsyneladende periodisk. En serie kosmiske ødelæggelser, som gentager sig med en periode på hvert 47ende minut. Periodiciteten er også spændende, fordi den måske peger på en kredsløbsperiode - og det peger så igen i retning af en hvid dværg, som bliver revet itu af et intermediært tungt sort hul (En slags begivenhed, som vi aldrig har set før)." "Vi er stadig ikke klar over, hvad årsagen til dette her var, men vi har taget et stort skridt fremad imod at forstå det her meget usædvanlige og spændende forløb," siger Martin-Carrillo. Observationerne gav kun en nogenlunde position for GRBen, i retning af vores galakses plan, hvor det vrimler med stjerner. Opfølgende observationer med VLT kunne da placere lyskilden til at være i en anden galakse. ------------------------------------- 3: Black Hole Star Med James Webb space telescope har man observeret små røde prikker. De er fra da uninverset kun var 1.8 Milliarder år gammelt og lyset har altså været undervejs næsten 12 milliarder år. Der har været flere teorier om hvad det kunne være, men de har ikke været tilstrækkelige. Den nyeste forklaring er at de er Sort hul Stjerner. This newly hypothesized object would essentially be a black hole feeding so rapidly that it lights up the thick cocoon of gas surrounding it, making it glow like a star. A black hole star can be thought of as a hot object wrapped inside an ultra thick blanket. "We are not sure yet how they evolve into the black hole population that we see today," de Graaff noted. "Because the number of little red dots decreases toward later cosmic times, it must be a short-lived phase." Next, the team will use JWST to study brighter little red dots to understand the detailed structure of black hole stars. If little red dots are, in fact, black hole stars, it could solve another puzzle. If black hole stars could grow at extremely rapid rates, it could explain the emergence of supermassive black holes very early in the universe. ------------------- 4: Is the internet deteriorating? "While precise figures vary by study and methodology, recent data from early-to-mid 2025 suggests that AI-generated content makes up a significant portion of the internet, with some sources estimating over 30-40% of text on active webpages and even projecting that nearly half of all content could be AI-generated. Some experts and reports predict that the percentage is rapidly growing and could reach 90% of all online content by 2026 or mid-2025. "
————- 5: Kig efter Stjerneskud 21.10 Den kraftigste sværm Orioniderne, som peaker 21. oktober, skyldes støvkorn og småsten efterladt af Halleys Komet. Orioniderne giver typisk knapt halvt så mange stjerneskud som Perseiderne, men da deres maksimum i år falder sammen med nymåne, vil jeg faktisk vurdere chancerne for at se stjerneskud til at være lige så gode. -------------- Attachments area Preview YouTube video 3I/ATLAS Update: JWST Reveals Its Composition | with Martin Cordiner | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 110: Empati - Hvad betyder det egentlig? | 04 Aug 2025 | 01:29:25 | |
En lidt længere sommer special, hvor vi dykker ned i noget der måske kan være lidt sværere at slå to streger under. Facit er ikke så eksakt! Her er Karinas noter til dagens afsnit: Empati Definition: The ability to imagine oneself as another person is a sophisticated process. However, the basic capacity to recognize emotions in others may be innate[5] and may be achieved unconsciously. Empathy is not all-or-nothing; rather, a person can be more or less empathic toward another and empirical research supports a variety of interventions that are able to improve empathy From https://en.wikipedia.org/wiki/Empathy Man kan skelne mellem Empati: Evnen til at forstå og dele andre følelser. At sætte sig selv i en anden persons sted. Man føler det samme som dem man har empati med. (Man kan ikke have empati med sig selv). Medfølelse: At man føler med nogen (man føler ikke det samme. Ens medfølelse er rettet mod en person og de følelser de har). Sympati: At man har sympati for nogen. Der er meget konflikt i disse definitioner, jeg tror heller ikke at der er hårde linier imellem de forskellige begreber. Fælles er at man forstår et andet menneske. Evnen til Empati er indfødt i os. Mirror Neurons: Er ikke nogen bestemte neuroner. Når man laver en handling, så lyser bestemte steder i hjernen op. Når man ser nogen andre gøre disse samme handlinger, så lyser disse steder i hjernen igen op. Det er en spejling og disse neuroner kaldes spejl-neuroner. Dette ses både i dyr og mennesker. Selve dettte system bunder nok i hvordan vi lærer fra andre. We model the people around us and other people model from us. Den sociale Hjerne: We are wired to see faces. We are looking for social connection / social safety. Social Pain - feels like physical pain Social good feelings - activate pleasure paths in the brain => which gives us social sensitivity. Hvad er Empati biokemisk set? The neurobiology of empathy involves a complex interplay of brain regions and neurotransmitters, notably oxytocin, which enhances social cognition and empathy. Mirror neurons, found in the premotor and parietal cortices, are also crucial for understanding and sharing actions and emotions with others. Empathy is linked to various brain areas, including the limbic system, and involves both positive and negative emotions Key aspects of the neurochemistry of empathy: Oxytocin: This neuropeptide is a "morality molecule" that promotes social bonding, love, and empathy. Mirror Neurons: These specialized neurons fire when we perform an action or when we observe someone else performing the same action, contributing to our understanding of others' intentions and actions. Limbic System: This area of the brain, responsible for emotions and bonding, plays a significant role in empathy. Prefrontal Cortex: Areas like the dorsal and ventral medial prefrontal cortex are involved in cognitive empathy, allowing us to understand and interpret others' mental states. Other Neurotransmitters: While oxytocin is prominent, other neurotransmitters and hormones, like cortisol, also influence social interactions and empathy. Genetics: A small percentage of the variation in empathy between individuals is due to genetic factors ------------------------------------- Degeres of Empaty Man kan være mere eller mindre empatisk over for andre. Ofte har vi et Bias, som hindrer os i at føle med alle. BIASES Empathy is triggered -If something is right in front of us -If something is familiar to us / family -If something resonates with past experiences ... These we call bright spots. We all have blind spots. Extending Empathy (growing your empathy) is giving attention and focus to blind spots. -People you tend to avoid => often because they are difficult to understand/empathize with, because they and their experiences are different from you. => More effort needed to understand and the brain/ppl are lazy. Empaty Gap: An empathy gap, sometimes referred to as an empathy bias, is a breakdown or reduction in empathy (the ability to recognize, understand, and share another's thoughts and feelings) where it might otherwise be expected to occur. Empathy gaps may occur due to a failure in the process of empathizing[1] or as a consequence of stable personality characteristics,[2][3][4] and may reflect either a lack of ability or motivation to empathize. Empathy gaps can be interpersonal (toward others) or intrapersonal (toward the self, e.g. when predicting one's own future preferences). A great deal of social psychological research has focused on intergroup empathy gaps, their underlying psychological and neural mechanisms, and their implications for downstream behavior (e.g. prejudice toward outgroup members). Film/Bøger er Empathy machines! There are 2 separate sets of empathy networks in the brain 1) Feeling: Mirroring emotions and reading emotions. Imagine intensely what is being felt. (zooming in - can be overwhelming) 2) Thinking: Mentalizing the though of another. Why are there these feelings? (zooming out - distancing your emotions by factualizing) -------------------------------------------------- EVERYTHING STARTS WITH ATTENTION / OPMÆRKSOMHED! Uden det kan man slet ikke starte empatien. Less empathy in the world, perhaps because we give our attention away to our phones. ------------------------------------ Empathy is what enables you to understand another point of view. A polarized society has a lack of empathy. —————————————- Selvom vi med rette ser empati som et personlighedstræk, er det også en evne, der kan blive aktiveret gennem sociale oplevelser. Når vi identificerer os med en gruppe ofre, fornemmer vi et 'vi', der knytter os til medlemmerne af gruppen.Vi ved, at både empati og identifikation med en anden gruppe fremmer positive relationer til andre. "Vi fandt, at undervisningen om holocaust og turen til Auschwitz øgede elevernes tendens til at identificere sig med og tage jødernes perspektiv sammenlignet med de elever, der ikke deltog. Begge grupper udviste dog lige stor empatisk bekymring." -------------------------------------------------- Psykopater og mangel på empati. Et forsøg med Psykopater og alm. mennesker: Deres hjerner scannet mens at de så nogen komme til skade. Alm. menneskers hjerner lyste op i bestemte områder. Psykopaters hjerne lyste meget mindre (mindre områder og mindre intenst). Så gentog de forsøget og bad test personerne om at prøve at føle med dem de så. Viola. Begge gruppers hjerner lyste lige meget op. Måske er psykopati når man har valgt ikke at føle empati- Nævnt i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=YP_kNs198Zg —————————————- :Research has shown that lower levels of empathy for other people can be influenced by a higher tolerance for pain. If someone does not understand the feelings of pain the same way as other people, they probably don't understand the pain that other people may be experiencing. Also, a 2020 review showed that the brain networks used in processing pain are also used to process empathy. This could mean that if people higher in psychopathy don't feel as much pain themselves, their perceptions of other people's pain could also be reduced via this shared network. Just because you show higher psychopathic traits does not necessarily mean you are going to be the lead character of your own true crime documentary, though. In fact, recent research, including a 2022 study, noted psychopathic traits can be positive and help people regulate their emotions. Surgeons and other medical professionals show high levels of psychopathic traits, particularly the stress immunity part of the personality trait. Perhaps this is what allows medical professionals high in psychopathic traits to stay calm under pressure, allowing them to make quick, rational decisions without being overwhelmed by stress https://videnskab.dk/krop-sundhed/skanninger-afsloerer-hvad-psykopaters-hjerner-har-til-faelles Gustave Mark Gilbert QuotesI think I've come close to defining it: a lack of empathy. It's the one characteristic that connects all the defendants. A genuine incapacity to feel with their fellow man. Evil, I think, is the absence of empathy. ( 1950 book The Psychology of Dictatorship) | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 109: Nyhedsoverblik og vores takes på dem! | 11 Jul 2025 | 01:05:47 | |
Vi tager lige en runde med aktuelle ting. Her er noterne til dagens afsnit: 1) New extrasolar visitor: -------------------------------------------------- 2) DK går forrest med copyright af fjæs mm. ------------------------------------------------ 3) NASA budget cut: ---------------------- 4) Nyt observatorium i Chile ------------------------ 5) WEBB ser exoplanet: --------------- 6) SETI search for non human intelligence research into wales to understand what to look for in space? ----------------------------- 7) Spækhuggere i gang med sociale experimenter med mennesker: | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 108: Liv i universet med gæst Uffe Gråe Jørgensen | 06 Jun 2025 | 01:09:57 | |
Vi fortsætter vores meget spændende tema om liv andre steder i universet, med vores gæst Uffe Gråe Jørgensen. Husk også at lytte til afsnit 106, hvor Uffe også var med! Vi kommer ind på det Uffe kigger efter, når han og kollegaerne spejder efter tegn på biologisk liv i universet. Vi kommer også ind på muligheden for “ikke-biologisk” liv, altså teknologisk liv. Hvad er nu det for noget? Og vi taler lidt om, hvor langt videnskaben er nået, og hvordan vi hele tiden mindes om hvor lidt vi faktisk ved. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 107: Liv på exoplaneter | 22 May 2025 | 01:12:13 | |
I dagens afsnit følger vi op på forrige afsnit, og taler om potentielt liv på exoplaneter. Og så har vi tid til en række andre spændende emner, som planet X/planet nummer 9, rumarkitektur, nedfaldende rumskrald og meget mere. Herunder at jorden har fået en sort boks! Her er Karina’s notater til dagens afnsiot: 1:Tegn på liv på Exoplanet K2-18b (?) K2-18b er en Exoplanet der kredser om stjernen K2-18, som er en rød dværg stjerne (124 lysår væk i stjernebilledet Løven). Den blev opdaget fordi den passerer foran sin stjerne i vores synsvinkel. K2-18b er i den beboelige zone omkring stjernen med et omløb på 33 dage. Den får cirka lige så meget lys fra sin stjerne som Jorden får fra solen. K2-18b har en radius der er 2.6 gange så stor som jordens radius og 8.6 gange tungere. Den er den første exoplanet som vi har undersøgt atmosfæren af. Det kann man ved at se på dens stjernes lys når det passerer igennem planetens atmosfære. Tidligere observationer med først Rumteleskopet Hubble og senere James Webb havde allerede afsløret, at K2-18 b har en atmosfære, der bl.a. indeholder vanddamp samt de kulstofholdige molekyler kuldioxid og metan – sidstnævnte populært kaldet naturgas. Ud fra disse resultater havde forskerne vurderet, at K2-18 b er en såkaldt hycean-planet – en planet med en atmosfære der er rig på hydrogen (brint) og har et globalt ocean af vand. Allerede de tidligere observationer med James Webb havde antydet forekomsten af DMS i atmosfæren på K2-18 b, men først med yderligere observationer er forskerne nu mere sikre i deres sag. De påpeger dog selv nødvendigheden af at foretage yderligere observationer med James Webb for at forekomsten af DMS og/eller DMDS kan definitivt bekræftes. DMS / DMDS: Det handler konkret om svovlforbindelserne dimethylsulfid (DMS) og/eller dimethyldisulfid (DMDS). Her på Jorden frembringes DMS og DMDS kun af levende organismer – primært mikrober som planteplankton i havet. Det er dog vigtigt at sige, at det på det foreliggende grundlag ikke kan bekræftes, at gasserne i K2-18 bs atmosfære er af biologisk oprindelse. Abiotisk oprindelse er også mulig! ***** OPDATERING d. 3. maj 2025: En uafhængig analyse af James Webb-observationerne af K2-18 b ser ikke klare tegn på svovlgasserne DMS og/eller DMDS i planetens atmosfære. Yderligere observationer med James Webb er nødvendige for at afgøre om gasserne, der kan ses som et tegn på liv (en såkaldt biosignatur), er til stede på K2-18 b. Kilde: https://arxiv.org/html/2504.15916v1#bib.bib7 En anden dybere artikel: https://bigthink.com/starts-with-a-bang/evidence-biosignatures-k2-18b-flimsy/ The problem with the detection: The “detection” of DMS in the near-infrared portion of the spectrum was very, very flimsy: at only 1-sigma significance, which means there’s greater than a ~30% chance that the detection is a fluke. In all sub-field of physics and astronomy, a “1-sigma detection” is known as a non-detection; there is no meaningful signal seen here. While DMS on Earth may primarily arise from biological production mechanisms, it is found all throughout the Universe and, in those environments, is produced entirely by non-biological means. It’s been found in the interstellar medium, including in the galactic center’s large molecular cloud G+0.693-0.027. It’s been produced abiotically in the laboratory right here on Earth (including since 1995) by simple processes, and can be made photochemically elsewhere in the Universe. And it’s been found on comets as well, including on the famous comet 67P/Churyumov-Gerasimenko, which was the target of ESA’s Rosetta mission. Hvad kan man egentlig med JWST? En artikel har undersøgt JWST's nøjagtighed og mener ikke at det teleskop er i stand til at give definitivt bevis for noget som dette. “Characterizing rocky or sub-Neptune-size exoplanets with JWST is an intricate task, and moves us away from the notion of finding a definitive “silver bullet” biosignature gas. Indeed, JWST results necessitate us to allow “parallel interpretations” that will perhaps not be resolved until the next generation of observatories.” https://arxiv.org/abs/2504.12946 -------------------------------------------- 2: Hvornår er det okay at trykke på 'BIG NEWS' knappen? Back in 2021, the astrobiology community held a workshop on standards of evidence for biosignatures, which led to a community report discussing responsible standards of evidence and quantifying seven different levels of confidence for announcing biosignatures, with the lowest-confidence levels going to detections that cannot discriminate between different scenarios and mid-confidence levels going to definitive detections that cannot rule out abiotic pathways. To announce “we’ve found a biosignature” would require multiple, independent, unambiguous signatures of molecules that cannot be produced abiotically at all. Kilde: https://arxiv.org/abs/2210.14293 17. April: I en Astronom Facebook gruppe: " This is an appeal. I am very sorry to bring this up in these difficult times, but I think that this latest astronomy news on extraterrestrial life goes very far beyond what in my opinion is responsible science communication. You could argue that this generates excitement in the public that is very much needed, but I think it is very damaging in the long run. Our colleagues from other fields will not take us serious anymore if we go on like this. We are doing fantastic stuff, also the group that has pushed this news. We don’t need this, also not now." Og så blev der ellers diskuteret! Hvad jeg mener: Hvis man får opmærksomhed får man funding. Men når man overvurderer et resultat, så skader det troværdigheden. ---------------------------------------------------------------------------------- 3: Planet X eller Planet 9. Vi har måske fået vores første rigtige glimt af Planet Nine! https://arxiv.org/pdf/2504.17288 https://videnskab.dk/rummet/hvor-taet-er-vi-paa-at-finde-planet-9/ Bedste billede er sandkorn på en højtaler, der lægger sig i mønstre alt efter resonans frekvens af lyden der bliver afspillet. På samme måde hiver og trækker de store ydre planeter i de mindre objekter (planeter, asteroider, kometer) i solsystemet. Disse resonanser kan have afgørende for dannelse af liv som Uffe var inde på. De kan nemlig være afgørende for hvornår det sidste store bombardament skete. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 106: Er vi unikke her på jorden? - Med gæst Uffe Gråe Jørgensen | 15 Apr 2025 | 00:52:41 | |
Denne gang med gæst Uffe Gråe Jørgensen, hvor vi snakker om sandsynligheden for at finde liv i rummet. Vi når desværre ikke ret meget af det vi havde tænkt at snakke om, fordi Uffe er en dygtig formidler af dette spørgsmål, og vi kommer i dybden med mange af udfordringerne og ikke mindst den almindelige opfattelse af, at vi da ikke kan være så unikke. Men Uffe’s forklaring på hvorfor vi måske er det, rykker ved opfattelsen. Følg med - det er spændende og vi har allerede aftalt at vi tager samtalen op igen på et senere tidspunkt! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 105: Liv i rummet - igen | 08 Apr 2025 | 00:50:42 | |
Vi tager i dette afsnit et emne op, som vi havde for præcis 100 afsnit siden: Er der liv i rummet? | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 104: Hvad sker der i verden lige nu? Og hvad med videnskaben? | 21 Mar 2025 | 00:54:20 | |
Vi gør status på den vilde verden vi lever i anno 2025. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 103: Dis- eller misinformation, Hvordan med videnskaben? - og så lidt nyheder! | 21 Feb 2025 | 00:59:22 | |
I denne uge tager vi lige en snak omkring det faktum, at fakta ikke længere tages for gode varer. Hvordan har videnskaben det med det? Og vi dumper Musk. Og så tager vi lige et par nyheder… | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 102: Hvad vi kan vente os i 2025 | 09 Feb 2025 | 01:19:47 | |
Hvad sker der i 2025 indenfor den del af verden vi beskæftiger os med her i podcasten: | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 101: Politik og forskning, status start 2025 | 23 Jan 2025 | 00:55:33 | |
Velkommen til 2025, hvor vi lægger ud med at gøre lidt status på forskningens vegne. I en tid hvor politik bliver stadigt mere dominerende i alle sammenhænge, er det lidt hårdt at se forskningen og videnskaben blive skubbet til side for lobby-organisationernes dagsordener. Og viden bliver latterliggjort til fordel for politiske punch-lines. Vi lufter ud og kommer med et par betragtninger. Bær over med os! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 100: Evige batterier, antistoffer og multiverser | 30 Dec 2024 | 01:11:33 | |
Vi runder en skarp milepæl med vores afsnit nummer 100! Men vi var ikke helt klar til et jubilæumsafsnit, så vi tager en normal runde med det nyeste og mest interessante indenfor videnskab og forskning. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 99: Mørkt stof! | 13 Dec 2024 | 01:12:00 | |
I dag tager vi et “deep dive” og Ander’s forstand testes til det yderste! Det er kompliceret stof, det er niveauet over “rocket science”, ja nærmest Stephen Hawkings’ke højder! Men vi gør hvad vi kan for at få det hele ned i øjenhøjde. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 98: Rummet, infrastruktur og sårbarheder - med Michael Linden-Vørnle | 22 Nov 2024 | 01:21:51 | |
Michael Linden-Vørnle har sagt ja til at være med igen og vi er glade for at kunne få lov til at følge op på vores tidligere snak med ham ang. rumskrald, sikkerhed, sårbarheder på vores kritiske infrastruktur, ønsket om et dansk rumagentur og meget, meget mere. Så kom med, spænd bæltet og lad dig begejstre af Michael’s formidlingsevne af noget stof, som ofte kan virke kompliceret. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 97: Klima - med Jesper Theilgaard | 18 Oct 2024 | 01:16:28 | |
Vi tager en dybere snak om klimaets tilstand, her i efteråret 2024. Hvor er vi egentlig? Og er der håb for vi mennesker? Vi har inviteret en af de mest vidende kapaciteter på området, Jesper Theilgaard, til at hjælpe os med at navigere mellem fordomme og fakta. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 96: Genavendelige raketter, nordlys, Nobelpriser og atombomber. | 14 Oct 2024 | 01:02:46 | |
Vi kommer lidt rundt i dagens afsnit, hvor vi naturligvis berører SpaceX’s fantastiske bedrift med at griber boosterraketten, efter prøve-opsendelse nummer 5 af Starship. Vi taler også om nordlys, Nobelpriser og atombomber. Blandt andet…. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 95: Fusionsenergi. Altid 30 år ude i fremtiden! | 21 Aug 2024 | 01:02:09 | |
Idag taler vi om en “hård nød”, som vi mennesker gerne skulle ende med at knække, for rigtigt for alvor at kunne løse energiudfordringerne på lang sigt. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 94: Nyheder - der er nok af dem! | 11 Jul 2024 | 01:07:25 | |
Idag dykker vi ned i alt det der er sket, siden vi sidste gang var samlet. Og der er nok at tage af! SpaceX, ESA (Ariane6), Boeing Starliner etc. Og har vi styr på solstormene? Og har vi en radio med håndsving? Derudover taler vi om at udviklingen indenfor rumforskning generelt går AAAALT for langsomt! Og hvorfor egentlig det?! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 93: Supernovaer! Hvorfor er de så interessante? | 02 May 2024 | 00:57:22 | |
Idag taler vi om Karina’s eget specialområde. Anders er lidt langsom i opstarten, men kommer hen ad vejen så nogenlunde med! Og så taler vi om tilfældigheder. Hvordan definerer vi egentlig - ud fra et videnskabeligt synspunkt - tilfældigheder? Og hvordan har tilfældigheder indflydelse på forskningen? Kan man tage højde for dem? | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 92: Science-fiction bliver til virkelighed, atomkraft i rummet | 15 Apr 2024 | 00:52:59 | |
I dette afsnit taler vi om atomkraft i rummet. Hvor ligger farerne, og hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Er der alternativer? Og så vender vi da lige HVOR VILDT det er, at man nu kan filme rumskibe udefra, mens de flyver gennem jordens atmosfære! WOW! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 91: FALSK FORSKNING! | 02 Apr 2024 | 01:30:05 | |
Vi dykker ned i hvad i alverden dette er for noget! Det breder sig, gør det! Det kan vi jo ikke have! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 90: Zoozve og andre opdateringer | 22 Feb 2024 | 00:58:46 | |
Vi tager lige en opdatering på en række småting. Herunder Anders’ nye eventyr ud i “prepping”… | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 89: Mørkt stof | 06 Feb 2024 | 00:59:18 | |
I dagens afsnit dykker vi ned i mørkt stof og mørk energi. Det er noget mærkeligt noget, men Karina’s kompetancer kommer os til undsætning og vi forsøger at finde hoved og hale i det hele. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 88: Hvad kan vi glæde os til i 2024? | 21 Jan 2024 | 01:25:11 | |
Vi gør status og ser frem til det kommende års tid, hvor der bare er linet op til en masse spændende i vores verden! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 87: Traktorbeaming, 3D-printing og lidt Space X | 21 Dec 2023 | 01:08:23 | |
Idag tager vi lige en status på noget af det nyeste nye, der sker i og omkring rumfarten. Vi kommer ind på Space X, oprydning af rumskrald og meget mere. Og vi taler om The Beatles! - og kunstig intelligens! Og ja, Karina lyder lidt højere end Anders i dette afsnit… Vi arbejder på at finde en løsning på “lyd-gate”! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 86: CRISPR - DNA og gener | 29 Nov 2023 | 01:02:34 | |
Vi dypper tæerne i et - for os - lidt fremmed emne: Vores gener og DNA strenge. Der sker ufattelig meget, og det sker ufattelig hurtigt i disse år. Men med Karina’s vanlige søgen efter de to streger under facit, og Anders’ lavpraktiske forståelse for al viden, så får vi dannet os et lille overblik over hvad der foregår. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 85: En status på klimaet....igen...! | 16 Nov 2023 | 01:30:48 | |
Det varmeste efterår siden vi er begyndt at måle, folk der stikker hovedet i busken, lobby-organisationer der vil noget andet etc. VI tager en runde om det hele! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 84: Helt på månen! | 31 Oct 2023 | 01:02:16 | |
I dette afsnit tager vi en større omgang nyheder fra månen. Hvad sker der egentlig deroppe? Hvorfor er det vigtigt? Hvem er spillerne? | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 83: ISS og andre rumnyheder | 11 Oct 2023 | 01:13:25 | |
Vi kommer naturligvis ind på danske Andreas Mogensen, og hans rumvandring, plus det faktum at han er udpeget som chef på missionen, mens han befinder sig oppe på ISS. Det er STORT og vi er STOLTE! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 82: Astronomiske nyheder! | 12 Sep 2023 | 00:53:57 | |
Vi tager en tur med forskellige ASTRO nyheder… Og vi snakker om hvor vanvittigt det egentlig er, at så fintfølende apparater og mekanik, kan fungere i rummet, hvor partikler flyver rundt med ekstremt høj hastighed. Hvorfor går det så sjældent galt? Og hvad observerer vi egentlig med alle disse nymodens teleskoper? Vi taler om nogle af de ting vi er blevet klogere på, siden de nyeste teleskoper er taget i brug! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 81: Diverse nyheder: Ekstremt vejr, fosfor fundet i Norge, mineraler, klimavenlige havetips etc | 05 Aug 2023 | 01:10:15 | |
Vi tager en runde med lidt blandede nyheder omkring klima, teknologi, mineraler etc. Og du får masser af klimavnelige havetips! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 80: Diverse nyheder | 07 Jul 2023 | 01:15:40 | |
Vi tager lige en runde med nyheder, fordi der bare sker en masse spændende indenfor alle de områder vi beskæftiger os med, her på Meta & Fysikken. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 79: Hjernen | 05 Jun 2023 | 01:04:54 | |
I dette afsnit går vi lidt i dybden omkring den menneskelige hjerne. Hvad er det egentlig for et organ? Hvor meget, eller lidt, ved vi faktisk om vores egen krops kommandocentral? | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 78: Mere kunstig intelligens! | 12 May 2023 | 01:10:17 | |
I dette afsnit taler vi noget mere om kunstig intelligens, og tager udgangspunkt i egne erfaringer. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 77: Starship - Hvad skal vi med det? | 17 Apr 2023 | 00:46:22 | |
I dagens afsnit taler vi om Starship. Vi taler om opbygning, brændstof og det egentlige formål med det hele. Og det bringer os ind på den menneskelige moral omkring det at kolonisere vores solsystem. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 76: AI - Det store afsnit om kunstig intelligens | 23 Feb 2023 | 01:07:19 | |
I dette afsnit tager vi et såkaldt “deep dive” ned i AI - kunstig intelligens! Det er noget der er på alles læber lige for tiden, og vi forholder os til de mange spændende muligheder det giver, men også til de problemer det potentielt kan give, samt ikke mindst de etiske dilemmaer og udfordringer der helt sikkert kommer. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 75: Nyheder fra universet | 25 Jan 2023 | 00:50:27 | |
I dette afsnit når vi ikke at komme ind på AI, som Anders lover i starten, men det kommer i afsnit 76 - Det LOVER vi! I dette afsnit taler vi om nyheder - store som små, vi taler om besøg fra en komet, vi taler om en hi-jacket satellit, at man kan flytte ting med laser etc etc. Bare hæng på! | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 74: Fusion, supernovaer og meget andet | 11 Jan 2023 | 00:37:33 | |
Vi lægger ud med et afsnit om fusionsenergi, supernovaer og så taler vi lidt om solcellefarme, klima og meget mere. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 73: Diverse rum-opdateringer | 22 Dec 2022 | 00:35:58 | |
I dette afsnit taler vi naturligvis om Artemis 1, der er sikkert nede på jorden igen. Japanerne rører også på sig, og der er masser af spændende måne-projekter igang, der skal give os ny og vigtig viden i de kommende år. Og hvordan beskytter man besætningen på lange rum-missioner? Plus alt det løse… | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 72: Artemis 1 | 28 Nov 2022 | 00:24:56 | |
Vi snakker om Artemis 1 / Orion månemissionen. Hvad venter os? Har kineserne allerede en base deroppe, som vi ikke kender noget til? Vi konspirerer lidt og taler om hvad vi kan forvente os af de kommende missioner…. | |||
| Meta & Fysikken: Afsnit 71: Nobelpriser og kvantehalløj.... | 14 Nov 2022 | 01:18:19 | |
Nobelprisen i fysik har meget at gøre med kvantecomputere, så nu tager vi lige et deep dive. 1. Nobel prisen i fysik 2. Baggrund 3. Dansk Kvante center 4: Quantum Computer news | |||