Explore every episode of the podcast Lyd fra NorS: Nordiske studier og sprogvidenskab

Bogen Aids-krisens Danmarkshistorie udkom i oktober 2024 på Gads Forlag. Michael Nebeling Petersen, Tobias de Fønss Wung-Sung, Bolette Frydendahl Larsen, Camilla Bruun Eriksen og Mons Bissenbakker fortæller i bogen den mangefacetterede historie om hvordan aids ramte Danmark. Og ved en præsentation af udgivelsen, arrangeret af Center for køn, seksualitet og forskellighed i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Kønsforskningsteam, fortæller forfatterne her om arbejdet med bogen og ikke mindst historien om aids i Danmark.

Den 31. oktober 2024 holdt Kasper Boye tiltrædelsesforelæsning som professor i lingvistik på NorS. Forelæsningen, som fulgte umiddelbart efter Marie Maegaards tiltrædelsesforelæsning som professor i sociolingvistik samme sted, fokuserede på uomgængeligheden af humanistisk grundforskning eksemplificeret ved almenlingvistisk forskning. Blandt argumenterne er, at sproget er af afgørende betydning for menneskelivet, og at lingvistiske indsigter kan bidrage til vigtige erkendelser også uden for det sprogvidenskabelige genstandsfelt. Institutleder Anne Jensen indledte.

Den 31. oktober 2024 holdt Marie Maegaard tiltrædelsesforelæsning som professor på NorS. I forelæsningen præsenterede og diskuterede hun, med udgangspunkt i sit eget forløb fra studerende til professor, sociolingvistikken som tilgang til at beskrive og forstå forholdet mellem sprog og samfund - og sociolingvistikkens teoretiske og metodiske bredde. Dekan Kirsten Busch Nielsen og institutleder Anne Jensen indledte.

I min forelæsning vil jeg argumentere for, at vi med fordel kan betragte Norden som en blå, oceanisk region. Jeg vil diskutere, hvilke implikationer denne perspektiviske ændring fra grønt land til blåt hav potentielt har for vores forståelse af forholdet mellem mennesker, natur og samfund og af begreber som økologi, bæredygtighed, geografi og historie. Mere specifikt og med tanke på, at vi befinder os i en irreversibel overgang mellem den holocæne og den antropocæne epoke, vil jeg undersøge de mulige fordele ved, at vi litterater retter vores opmærksomhed mod vores blå litteraturhistorie.

I tidsmæssig forstand er menneskets evolutionære oprindelse – som alt liv i øvrigt – tæt forbundet med havet, men planeten som sådan kan også meget vel "ende med det," altså ende med havet, som kaptajn Nemo forestiller sig det i Jules Vernes undervandsklassiker. En tilsvarende idé finder vi hos Elizabeth DeLoughrey, når hun taler om havet som "vores forventelige skæbne." Ontologisk set indebærer overgangen til antropocæn, at planetens inderste mekanismer begynder at opføre sig mere ustabilt og kaotisk, og at vejrbegivenheder kan karakteriseres ved en øget uforudsigelighed og intensitet. Vi genkender her de kvaliteter, som vi også forbinder med havets måde at opføre sig på. Ocean literacy, havdannelse eller evnen til at læse og leve med havet, tilbyder os en genfortolkning af vores historiske eksistens og ruster os samtidig til en fremtid, der bliver mere våd og voldsom.

At læse blå litteratur, historisk såvel som nutidig, og at opnå indsigt i, hvordan forfattere fra Homer og Jens Munk til Kim Stanley Robinson og Siri Jacobsen har portrætteret og forestillet sig menneskelige "eksperimenter med at leve vådt", kan give os uvurderlig ÜberLebenswissen, Ottmar Ettes semantisk flertydige begreb, der betegner "viden om livet" og "viden om at leve", men som også kan betyde "viden om overlevelse".

Fra islændingesagaerne og de tidligt moderne navigatørers logbøger, fra nautiske romaner om sømænd om bord på sejlskibe og dampskibe og frem til nutidig klimafiktion, petrofiktion og spekulativ fiktion afslører de nordiske landes litteraturhistorie en farve, der er mere blå end de fleste andre regioners litteraturhistorier. Forelæsningens bærende idé er, at vi bør omfavne denne kendsgerning, for den muliggør en nødvendig og presserende gentænkning af menneskets plads i verden.

Bio

Søren Frank arbejder i skæringspunktet mellem litteraturanalyse, litteraturhistorie og litteraturteori med et primært fokus på romanens historie og romanteori. Han er ekspert i blå humaniora og forsker i forholdet mellem antropocæn og en blå litteraturhistorie.

Han er uddannet ph.d. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet, har haft forskningsophold på Stanford University og været Senior Fellow ved Internationales Kolleg für Kulturtechnikforschung und Medienphilosophie (IKKM) på Bauhaus-Universität Weimar.

Søren Frank er tidligere professor i litteraturvidenskab på Syddansk Universitet og var formand for H.C. Andersen Litteraturprisens Advisory Board i 12 år. Han har modtaget Carlsbergfondets Semper Ardens-monografibevilling og er medlem af Academia Europaea.

Samtidig er Søren PI i ”The Coastal Anthropocene”, et forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, og projektleder i ”CUHRE”, et elitecenter finansieret af SDU Climate Cluster.

Signe Gjessing har været tilknyttet NorS i to år som led i Velux Fondens pilotprojekt Writers-in-residence der skal fremme dialogen mellem humanvidenskab og kunstnerisk praksis og styrke dansk litteratur.

Til mediedag på Dansk i november 2023 holdt lektor Palle Schantz Lauridsen et oplæg om hvorfor mediehistorien fylder så lidt i aktuel medieforskning. Han betegner sig med stolthed som mediearkæolog – endda en sur mediearkæolog! – og giver i oplægget eksempler på hvordan det historiske perspektiv kan afsløre forskningens blinde vinkler.

Modersmål-Prisen uddeles hvert år af Modersmål-Selskabet

Se også Bornholmsk Ordbogs hjemmeside

Signe Gjessing er tilknyttet NorS i to år som led i Velux Fondens pilotprojekt Writers-in-residence der skal fremme dialogen mellem humanvidenskab og kunstnerisk praksis og styrke dansk litteratur.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor Tanya Karoli Christensen og ph.d. Marie Bojsen-Møller projektet Truslers sprog og genre.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Andreas Candefors Stæhr, lektor Astrid Ag og professor Lian Malai Madsen projektet SoMeFamily – Sprog og Sociale Medier i Familien.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Marie Maegaard og lektor Naja Trondhjem projektet Dialekter i Grønland.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Janus Spindler Møller projektet Hverdagssprogning.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor emeritus Tore Kristiansen, lektor Nicolai Pharao, lektor Jacob Thøgersen og professor Janus Mortensen projektet SLICE (Standard Language Ideology in Contemporary Europe).

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor Pia Quist, lektor Astrid Ag, ph.d.-studerende Anna K. Jørgensen og lektor Nicolai Pharao projektet Speaking Up – Language as a Factor for Social Mobility in Denmark.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor Pia Quist og lektor Malene Monka projektet Language and place. Linguistic Variation in Urban and Rural Denmark (LaPUR).

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Malene Monka og lektor Kristine Køhler Mortensen projektet Dialekt i periferien: Bornholm, Vendsyssel og Sønderjylland.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse byder institutleder Anne Jensen velkommen, og centerleder Marie Maegaard introducerer centerets historie og virksomhed.

Signe Gjessing, som er tilknyttet NorS som husdigter, støttet af Velux Fonden, udgav i januar 2023 digtsamlingen 'Illuminationen af alt', en samling genopstandelsesdigte der beskrives som poesi som rusmiddel. I optagelsen læser hun hele den nyudgivne samling op i Nordisk Kaffebar. Professor Johnny Kondrup indleder.

Signe Gjessing er tilknyttet NorS i to år som led i Velux Fondens pilotprojekt Writers-in-residence der skal fremme dialogen mellem humanvidenskab og kunstnerisk praksis og styrke dansk litteratur.

Den velbesøgte konference Dansk kønsforsknings indre og ydre rammer blev afholdt  18.-19. august på Københavns Universitet, Søndre Campus, og  var arrangeret af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS). 

Roman Kuhars forelæsning var én af tre keynotes til konferencen og afsluttede første dag hvor fokus var på de ydre rammer.

I foråret 2022 kunne Blå Tirsdag i Nordisk Kaffebar præsentere instituttets writer in residence, lyrikeren Signe Gjessing, i samtale med lektor Sophie Wennerscheid. Arrangementet bød også på oplæsning af digtet Tractatus Philosophico-Poeticus, en genskrivning af Ludwig Wittgensteins Tractatus Logico-Philosophicus fra 1922, og et udvalg af nyere digte. Lektor Johnny Kondrup introducerede arrangementet.

Beklageligvis lider lydkvaliteten under et defekt batteri.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest, hedder det i fortalen til Jyske Lov 1241. På datidens dansk så det således ud: varæ ey logh a landa tha hafthæ hin mest thær mest matæ gripæ. Siden da har dansk udviklet sig til det dansk vi kender i dag. Sådan er sprog. Det ændrer sig, det bevæger sig, det udvikler sig en lille smule hele tiden, og det gør det fordi vi bruger det. I dette foredrag illustreres denne udvikling gennem sprogprøver fra forskellige tider, der fortælles om nogle af de teorier man har om sprogforandring, og endelig gives et bud på hvilke tendenser der vil præge dansk i fremtiden.

Foredraget holdes af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Dansk Sprognævn, og seniorredaktør Jonas Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I 1800-tallet boede 80 % af befolkningen på landet. Her talte man en lokal dialekt med ord, udtale og grammatik, der var forskellig fra borgerskabets sprog i byerne og i København. 200 år senere er situationen omvendt. Flertallet af danskerne bor i større byer, og kun et fåtal taler en lokal dialekt. Hvad skete der med det danske sprog og danskerne i denne periode? Med en masse eksempler på dansk i dets mange variationer gives et indblik i danske dialekter, sociolekter og multietnolekters udvikling forskellige steder til forskellige tider i Danmark.

Foredraget holdes af professor Pia Quist og lektor Malene Monka, begge fra NorS. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Det danske sprog er gennem tiden beriget af en stribe formuleringer, som alle bruger igen og igen. Vi sætter spot på nogle af de bedste fra Jyske Lov fra 1241 over nogle af de kendte salmedigtere til Per Højholts hel’ lost, dronningens dumsmart og Kim Larsens blip-båt. Eksemplerne vil komme væltende i en lind strøm, og undervejs skal vi også gense filmklip og genhøre mindeværdige lydoptagelser.

Foredraget holdes af Erik Skyum-Nielsen, lektor på NorS. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Mange forestiller sig dansk som et lille sprog der kun tales af os danskere i vores lille land. Men dansk tales også uden for landets grænser, og dansk har stadig aflæggere rundt om i verden: Hør hvordan de lyder, og hør om de forskellige skæbner som det danske sprog fik da det tidligt kom til Grønland, Færøerne, Island og Norge, eller da det med udvandrere tog over Atlanterhavet på deres jagt efter lykken i Nordamerika og Argentina.

Foredraget holdes af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Jan Heegård Petersen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

I foredraget nævnes et interaktiv kort med lydklip af amerikadansk og argentinadansk. Kortet findes her.

Ordenes oprindelse – hvor de kommer fra, og hvordan de er opstået – fortæller mere om menneskets vilkår og samfundets udvikling, end de fleste af os måske tænker over. Det danske ordforråd omfatter mange tusind ord med vidt forskellig oprindelse – nogle er indlånt fra fremmede sprog, mens andre har været i dansk altid.

Det skrevne sprog er den vigtigste kilde til forståelsen af ældre sprogstadier, hvor der ikke fandtes lydoptagelser. På baggrund af sådanne skriftlige kilder vil vi forsøge at beskrive, hvordan man kan komme fra tale til skrift og tilbage igen, og hvilke udfordringer og muligheder der opstår, når det talte sprog på denne måde skal udforskes gennem skriftlige kilder.

Foredraget holdes af Adam Hyllested, ekstern lektor, og Alex Speed Kjeldsen, adjunkt, begge fra NorS. Det indgår i en række på fem foredrag om den danske sproghistorie i anledning af udgivelsen Dansk Sproghistorie 1-6, arrangeret af Grundtvigsk Forum og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Optagelsen er en samtale mellem lektor Sophie Wennerscheid og forfatter Theis Ørntoft som også læser op fra sin roman Solar fra 2018.

Samtalen indgik i arrangementsrækken Blå Tirsdag, men også i en konference om Teknologi, økologi og spiritualitet i nordisk spekulativ fiktion i oktober 2020.

Andre vinkler – Nye perspektiver er en foredragsrække, der har til formål bringe tankevækkende og provokerende perspektiver ind i debatten i det akademiske miljø.

Bag foredragsrækken står en gruppe studerende fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som ser en tendens til en ensretning inden for universitetsverdenen, hvor modstanderens synspunkter bliver bortkastet uden videre granskning.

Gruppen ønsker et universitet med tankefrihed og åben debat – og håber derfor på kritiske spørgsmål og livlig debat, når foredragsholderne bringer emner i spil så som feminismekritik, ytringsfrihed og venstrefløjens identitetspolitiske vending.

Alle foredrag er finansieret af Det Humanistiske Fakultets HUMrådspulje som et bidrag til at styrke studiemiljøaktiviteterne på Det Humanistiske Fakultet under coronasituationen.

Foredragsrækken henvender sig til studerende fra hele fakultetet samt andre interesserede.

Første foredrag med professor, debattør og forfatter Frederik Stjernfelt om ytringsfrihed, der fandt sted d. 22. oktober 2020, kan hermed høres via Lyd fra NorS.

Palle Schantz Lauridsen forsvarede i januar 2020 sin doktordisputats om Sherlock Holmes i danske mediekulturer, og denne optagelse er fra hans indledende præsentation.

Afhandlingen er en mediearkæologisk undersøgelse af Sherlock Holmes-figurens mangeartede rekonfigurationer i danske medier og mediekulturer fra 1891 til 2017 og redegør for hvordan der ikke findes én, men mange Holmes'er. I Danmark har de været præget af såvel de forskellige mediers muligheder og æstetik som den medie- og kulturhistoriske situation, og vi møder eksempelvis meget forskellige Holmes'er i det folkelige teater omkring år 1900 og i 1940'ernes dyrkelse af det britiske som modbillede til det tyske.

Optagelsen er lavet på Nordatlantens Brygge i januar 2020 i litteratursalonen NordOrd. Her var lektor Annette Lassen indbudt til at interviewe Rolf Stavnem om hans anmelderroste nyoversættelse af Den Poetiske Edda – tidligere kendt som Den Ældre Edda og overleveret i et lille pergamenthåndskrift fra omkring 1270. 

Vi hører om Vølvens spådom, om Den højes tale, om Trymskvadet og ikke mindst om den vældige digtcyklus om dragedræberen Sigurd Favnersbane, der til sidst må strække våben i et trekantsdrama med de to flamboyante kvinder Gudrun og Brynhild.

Ytringsfriheden er igen kommet på bordet i disse år – ikke mindst inden for skønlitteraturen.

I denne anden del af samtale-seancen stiller publikum spørgsmål til Marianne Stidsen og Christina Hagen om forholdet mellem litteratur, stil og forfatterens egen person.

Seancen foregik i regi af Blå Tirsdag i november 2019.

Ytringsfriheden er igen kommet på bordet i disse år – ikke mindst inden for skønlitteraturen. En af de yngre danske forfattere, der har været med til at slå et slag i kærnemælksdejen for litteraturens ytringsfrihed, er Christina Hagen.

I første del af samtalen med lektor Marianne Stidsen diskuterer hun om man egentlig dæmoniseres i større udstrækning, når man som kvinde går ind for total ytringsfrihed, og om der opstår en sær samhørighed blandt kvinder, når kodeordene er sårbarhed, undertrykkelse, overgreb?

Sideløbende læser hun op fra sit forfatterskab, herunder fra den nyligt udkomne Korrekthedsbiblen, og diskuterer tendensen til, at al litteratur efterhånden læses som autofiktion, hvorved det bliver tiltagende vanskeligt som forfatter at benytte sig af fiktion og ironi.

Det er ikke, som tidligere, blot en sproglig opgave at være kommunikationsrådgiver. I dag forventes der blandt andet en bredere forretningsmæssig forståelse, hvor indsigt i nye tendenser og værktøjer som big data og kunstig intelligens er en stor del af arbejdet.

I optagelsen, som er fra 12. november 2019, diskuterer lektor i Kommunikation på Københavns Universitet Gitte Gravengaard og associeret partner hos RelationsPeople Anders Monrad Rendtorff hvad god kommunikationsrådgivning består i – nu og i fremtiden. De gennemgår, hvad den dygtige og effektive kommunikationsrådgiver skal kunne, og hvilke muligheder og udfordringer der er.

(NB – Der er desværre problemer med mikrofonen fra ca. 42-45 min. inde i optagelsen)

Ph.d. Camilla Falk Rønne Nissen fortæller i denne optagelse om sine erfaringer fra feltarbejde i det internationale klasseværelse: Hvordan ser den praktiske virkelighed ud for Københavns Universitets sprogpolitik når man kommer ud blandt studerende på internationale uddannelser?

Er den praktiske virkelighed, som en studerende udtrykte det, at "det er sygt nederen at sidde der og ikke kunne følge med og ikke vide hvad folk snakker om, når man egentlig er blevet lovet at nu går man på en international uddannelse"?

Foredraget blev holdt 7. november 2019 i forbindelse med symposiet 'Sprogpolitik på universitetet – og universiteternes rolle som sprogpolitisk aktør', arrangeret af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP).

Foredrag af Palle Schantz Lauridsen (lektor på NorS): "Fra Johnny B. Goode til Tommy og De Homine Urbano – kampe og udvekslinger i sluttressernes populærmusikalske felt". Foredraget blev holdt ved Mediedag på Dansk i oktober 2019 som satte fokus på nogle af de udviklinger og kampe der i perioden fra 1950'erne til 1970'erne foregik mellem populær- og finkulturelle positioner i dansk musik og musikliv.

Foredrag af Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Ragnarock i Roskilde: "Rekord i pophysteri. Forhandlinger og forvandlinger af beatlemania, rock’n’roll og swing i et følelseshistorisk perspektiv". Foredraget blev holdt ved Mediedag på Dansk i oktober 2019 som satte fokus på nogle af de udviklinger og kampe der i perioden fra 1950'erne til 1970'erne foregik mellem populær- og finkulturelle positioner i dansk musik og musikliv.

Professor i Dansk sprog Hanne Ruus holdt afskedsforelæsning den 1. oktober 2019. I optagelsen fortæller hun om de mest interessante emner hun har beskæftiget sig med i sine 50 år på Københavns Universitet, lige fra introduktionen af humanistisk IT i 1980'erne over hyppighedsundersøgelser i moderne dansk og til Dansk Folkevisekultur 1550-1700.

Dette foredrag omhandler en tendens i nyere dansk litteratur til at bryde med de etablerede genrekategorier og gennem en unik, ukonventionel genremærkat - en genresignatur - at postulere en genremæssig særstatus.
Foredraget blev holdt i Selskab for Nordisk Filologi i november 2018 af Jacob Ølgaard Nyboe, ekstern lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

I dette foredrag fortæller lektor Erik Skyum-Nielsen om det finske nationalepos "Kalevala" som er oversat til mere end 60 sprog, og som i 2017 udkom i en ny udgave på dansk. I den nye udgave har Erik Skyum-Nielsen oversat 23. sang som i tidligere oversættelser har været udeladt, da den har været regnet som en slags ammestuesnak.

I foredraget fortælles der om hvordan sangen tværtimod er vigtig som et indblik i kønsroller og magtforhold, men også om hele værket som eksempel på mundtlig 'formeldigtning'. Der fortælles også om tilblivelsen frem til første udgave fra 1835 og den endelige udgave fra 1849, og der sammenlignes med Iliaden og Odysseen. Til sidst diskuteres det om der kan ses noget særligt nordisk i "Kalevala".

Oldtidssagaerne er for første gang udkommet i en samlet oversættelse i otte bind. De er blevet udgivet fra 2016 til 2019, og lektor Annette Lassen har været hovedredaktør.

I denne optagelse fra 'Louisiana Live' i november 2017 inverviewes hun af Marie Tetzlaff, og skuespiller Jens Albinus giver prøver på højtlæsning af oversættelserne.