Explore every episode of the podcast Langsomme samtaler

Hvad vil det sige at tage sundhed alvorligt som et samfundsmål? Og hvad kræver det at indføre omsorg som et organiserende princip i økonomien?

Det er nogle af de spørgsmål, den britiske økonom og forfatter Tim Jackson tager op i sin nye bog The Care Economy, der netop er udkommet på engelsk. For nylig gæstede han Borups Højskole, og denne uges udgave af Langsomme samtaler er derfor en live-version optaget i højskolens fyldte foredragssal.

Tim Jackson er professor ved University of Sussex og direktør for Centre for the Understanding of Sustainable Prosperity, CUSP. Og så er han en nøgleperson i det internationale forskermiljø, der søger veje til en økonomi, der ikke undergraver sit eget naturgrundlag. I 2009 stod han bag Prosperity without Growth, et meget berømmet bestillingsarbejde til den daværende britiske Labour-regering med Gordon Brown i spidsen. Siden har Jackson udgivet adskillige bøger med mere eller mindre samme tema, herunder Post Growth fra 2021, der bærer den lovende undertitel: Life After Capitalism.

Tim Jackson nye bog The Care Economy fra 2025 blev til ved lidt af et uheld. Da han brækkede sin tå, blev han nemlig ad omveje opmærksom på de økonomiske principper, der styrer vores samfund. De er ikke bygget på omsorg, bemærkede han, men funderet i jagten på vækst og en grundlæggende ubalance.  

Ifølge Jackson har vi til eksempel skabt en sundhedsindustri, der gavner medicinalindustrien mere end os selv, og som fokuserer på symptomerne frem for årsagerne, der ofte er langt mere komplekse end et nyt diabetesprodukt kan håndtere, fordi de handler om måden, vi har indrettet vores samfund på – måden, vi spiser på, lever på og den stress, vi udsættes for. 

I løbet af samtalen foretager Rune Lykkeberg og Tim Jackson et dybt dyk ned i årsagerne til, at vi har fået skabt en mere eller mindre hensynsløs økonomi, der systematisk ødelægger grundlaget for den omsorg, vi alle trænger til. Det handler om, hvordan vi forstår sygdom, og hvordan vi forstår vores kroppe. Og det handler om vores tilgang til helbredelse, vores omgang med medicin, og om hvad der skal til for at skabe en økonomi, der kerer sig om andet om mere end vækst: En omsorgsøkonomi.

Hvad fortæller amerikanske jøder sig selv for at kunne ignorere palæstinensernes skrig? Og hvad vil det sige at være jødisk efter Israels ødelæggelse af Gaza? Det taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter, podcastvært og professor i journalistik, Peter Beinart, om i denne uges udgave af Langsomme samtaler

---

Peter Beinart er en af de store jødiske stemmer i den amerikanske offentlighed, og han har været stærkt engageret i debatten om israelernes besættelse af Vestbredden, angrebet d. 7. oktober 2023, og den efterfølgende krig i Gaza.

Hans nye bog hedder Being Jewish After the Destruction of Gaza (2025), og alene titlen har vakt vrede og forargelse blandt mange amerikanske jøder, fordi fokus ikke er på Hamas’ terrorangreb, men på Israels gengældelseskrig. I bogen tager Peter Beinart et personligt udgangspunkt. Han beskriver blandt andet, hvordan han, når han kommer i synagogen, ikke længere ved, hvem der vil kigge væk, og hvem der vil række hånden frem. Han er selv en troende, praktiserende jøde, som følger jødiske ritualer og kan sin Tora, men i sine politiske synspunkter støder han mange amerikanske trosfæller fra sig, fordi de mener, at hans forsvar for den palæstinensiske sag og hans modstand mod krigen placerer ham på den forkerte side i konflikten.

Beinart afdækker i sin bog de forsvarsmekanismer, som han mener eksisterer blandt amerikanske jøder, der fortsat støtter Israels krig i Gaza. Han giver et indblik i de historier, som gør det muligt for dem at ignorere palæstinensernes lidelser. Og de fortællinger, som tillader dem at fastholde støtten til en krig, der underminerer alt det, liberale og progressive mennesker står for.

I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg kommer Peter Beinart ind på betydningen af den jødiske offerfortælling, Israels oprindelsesmyte og den stærke jødiske lobby, som fortsat spiller en afgørende rolle i amerikansk politik. Men han tillader sig også at tænde et lille lys i mørket. For selv om der lige nu ikke er grund til at være optimistisk på det palæstinensiske folks vegne, så spirer der alligevel et lille håb i de ungdommelige folkelige bevægelser, som – muligvis, med tiden – kan ændre samtalen i amerikansk politik og bringe forandring til Palæstina og Israel.

Markedet alene kan ikke drive den grønne omstilling, mener den rumænskfødte makroøkonom Daniela Gabor, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler ---

Daniela Gabor er en af de helt store kritiske makroøkonomer med særlig ekspertise inden for et felt, som mange af os måske synes er lidt kompliceret og en smule kedeligt – men som samtidig er helt utroligt vigtigt: Nemlig samspillet mellem finanssektoren, centralbankerne og finansministerierne. Det er inde i dén trekant, at hele den grønne kapitalisme formes. Det vil sige forestillingen om, at markederne kan drive den grønne omstilling frem som en trækhest.

Det er en forestilling, som har medført adskillige fiaskoer over årene – men også store succeser. Som da Den Europæiske Centralbank i 2016 lavede det, der hedder en ’grøn taksonomi’, der støtter investeringer i grønne virksomheder og straffer investeringer i sorte virksomheder. 

Interesserer man sig for klimaforandringer og grøn omstilling, må man forstå, hvordan denne økonomiske trekant fungerer, og hvordan man kan forholde sig kritisk til den – og det er her, Daniela Gabor kommer ind i billedet. 

Hun er født og opvokset under Ceauşescus knaldhårde kommunisme i Rumænien og har oplevet både kommunismens sidste dage og derefter chokterapiens nyliberalistiske eksperiment. Siden flyttede hun til London og begyndte at interessere sig for kritisk makroøkonomisk teori, og i dag er hun ansat som professor ved SOAS, University of London.

Daniela Gabor har skrevet flere fantastiske forskningsartikler om makroøkonomi, herunder ’The Wall Street Consensus’ og ’Green macrofinancial regimes’, men i ugens Langsomme samtale med Rune Lykkeberg afstår hun fra de tekniske skoleridt og leverer i stedet en pædagogisk højdramatisk indføring i mekanismerne bag den økonomiske trekant, der er kendetegnet ved meget stor magt og meget lille offentlighed. Hvilke fejl(an)tagelser gemmer den på? Og hvorfor bør man tænke langt mere kreativt? Det bliver vi klogere på i løbet af samtalen med Daniela Gabor.

God fornøjelse.

Den palæstinensiske jurist og aktivist Nisreen Haj Ahmad har troet på en tostatsløsning for Israel og Palæstina hele sit liv. Men nu har hun ændret holdning. Hør hvorfor i denne uges Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg ---

Hvordan ser virkeligheden ud på den anden side af krigen i Gaza? Hvilken fremtid skal man håbe på og arbejde for? 

Det har ugens gæst i Langsomme samtaler gjort sig en hel del tanker om.

Nisreen Haj Ahmad er født i de besatte palæstinensiske områder i Israel i 1974, men flygtede tidligt til Jordan, fordi hendes far var politisk aktivist. Hun uddannede sig til jurist, blev rådgiver for PLO, deltog i fredsforhandlingerne i slutningen af 1990’erne og arbejdede senere på det hold, som lavede anklageskriftet mod Israels sikkerhedsmur til Den Internationale Domstol i Haag. Siden var hun med til at grundlægge Ahel i Jordan, som uddanner folk i hele Mellemøsten til politisk deltagelse og hjælper med at opbygge organisationer.

Nisreen Haj Ahmad har altid været tilhænger af en tostatsløsning. Men de seneste måneder har hun gjort op med det, hun tidligere troede på. En tostatsløsning vil, mener hun, muligvis blive anerkendt af ledere verden over, men den vil ikke være levedygtig, og den vil være moralsk forkert. 

I denne uges udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg kan du høre hende argumentere for, hvorfor vi i stedet – selv om det kan være svært midt i en ødelæggende krig – må forsøge at forestille os en fremtidig enstatsløsning. Med én samlet sekulær, demokratisk, tosproget stat, hvor muslimer, kristne og jøder alle nyder samme rettigheder. 

Nisreen Haj Ahmad kommer til Danmark i forbindelse med Mellemfolkelig Samvirkes People Power Conference, som finder sted fra den 8. til 10. april i København.

Hvad er de progressive, venstreorienterede svar på tidens store spørgsmål – klimaforandringer, ulighed, oprustning og en ustabil verdensorden? Det taler Rune Lykkeberg med den unge stjerneøkonom og aktivist, britiske Grace Blakeley, om i denne uges Langsomme samtale ---

Når nu venstrefløjen har haft ret i sin analyse af oligarkiet, af frihandelsaftalerne og af klimaproblemet – og det véd lyttere af Langsomme samtaler, at den har – ja, hvordan kan det så være, at venstrefløjen bliver ved med at tabe politisk? Hvordan kan det være, at den kritiske analyse og den store indignation ikke kan oversættes til et politisk program eller en virksom appel, som almindelige mennesker kan tilslutte sig og forstå? 

Det er dér, Rune Lykkeberg starter ugens langsomme samtale med den unge, socialistiske stjerneøkonom Grace Blakeley, der onsdag gæstede Dagmar-biografen i København i forbindelse med CPH:DOX. Grace Blakeley (f. 1993) er aktivist og politisk kommentator, uddannet fra Oxford University og én af de skarpeste intellektuelle i en ny generation af økonomiske tænkere. 

I sin seneste bog, Vulture Capitalism, der er udkommet på dansk fra Informations Forlag under titlen Rovdyrkapitalisme, vender Blakeley op og ned på alt det, vi troede, vi vidste om kapitalisme. For eksempel at Vestens velstand beror på frie markeder. For som Grace Blakeley viser, er nogle af verdens største virksomheder – som Boeing, Amazon og hele den amerikanske bilindustri – godt og grundigt viklet ind i statsapparaternes økonomi. 

I løbet af Lykkeberg og Blakeleys knap timelange samtale kommer de rundt om en række af tidens store udfordringer, som alle har det til fælles, at de kalder på et svar fra venstrefløjen: 

Hvordan kan man f.eks. lave en klimapolitik, der appellerer til andre end de højtuddannede og de privilegerede i storbyerne? Og hvordan skal den europæiske venstrefløj forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor vi enten har valget mellem at leve på USA’s vilkårlige nåde eller acceptere en oprustning, som vil føre til en øget militarisering af både staten og samfundet? 

Grace Blakeleys bog Rovdyrkapitalisme kan købes på butik.information.dk. Er du abonnent på Dagbladet Information, får du tilmed 15 procents rabat.

I denne uge har Rune Lykkeberg talt med den franske økonom og klimaforsker Timothée Parrique, der med begrebet ’décroissance’ forsvarer vækstkritikken og forklarer, hvorfor den er uomgængelig ---

Når man ser på, hvad økonomisk vækst har gjort ved vores naturgrundlag, og hvordan prisen for vækst altid har været ødelæggelser, som andre generationer har skullet betale, er det nærliggende at tænke, at man nødvendigvis må være imod vækst. Når man derimod tænker på, at også seksuel frigørelse, kvindefrigørelse, social mobilitet og fattigdomsbekæmpelse er forbundet med økonomisk vækst, så er det pludselig sværere at være modstander.

Men når man på dén måde er fanget mellem to tanker, hvor man på den ene side ikke rigtig er imod vækst, men på den anden side heller ikke rigtig er tilhænger af den – hvad gør man så? Ja, så gør man som Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler og ringer til Timothée Parrique.

Timothée Parrique (f. 1989) er fransk økonom og klimaforsker ved Lausanne Universitet og en af de fremmeste internationale stemmer inden for vækstkritik og økologisk økonomi. I 2022 skrev han en bog, der blev en overraskende bestseller i Frankrig, og som siden er blevet oversat til ni sprog. Nu er den også kommet på dansk på Hans Reitzels forlag under titlen: Afvækst eller undergang – Hvordan vi bremser væksten, gentænker økonomien og redder verden.

I bogen samler Parrique op på tankerne fra 1972-klassikeren Grænser for vækst og sætter dem ind i en samtidig kontekst med begrebet décroissance, der på dansk bedst kan oversættes til ’afvækst’. I løbet af samtalen forsvarer Timothée Parrique den grundlæggende vækstkritik og forklarer, hvorfor den ikke bare er nødvendig, men fuldstændig uomgængelig.

I denne uges langsomme samtale har Rune Lykkeberg talt med den hollandske forfatter, professor og politiker Marietje Schaake om techoligarkernes indflydelse på amerikansk politik i Trumps USA ---

På mange måder er Marietje Schaake præcis den stemme, vi har brug for at høre lige nu. 

Med Trump i Det Hvide Hus er magtfulde techoligarker i fuld gang med at sætte sig på amerikansk politik og erhvervsliv, og netop dén udvikling har den 46-årige hollandske forfatter, professor og politiker brugt de seneste 20 år på at analysere. 

Marietje Schaake er professor ved Stanford University og direktør for Cyber Policy Center; som tidligere europaparlamentspolitiker fra 2011-2019 har hun arbejdet for øget regulering og kontrol med Big Tech, og så er hun forfatter til bogen The Tech Coup – How to Save Democracy from Silicon Valley, der netop handler om tech-giganternes magt, og hvordan de demokratisk kan indhegnes og stilles til regnskab.

Marietje Schaakes pointe er, at den magt, folk som Elon Musk, Jeff Bezos og Mark Zuckerberg i dag råder over, ikke er resultatet af en pludselig revolutionær omvæltning. Udviklingen har været mange år undervejs, og den er muliggjort af, at skiftende regerende politikere i adskillige generationer – lige fra Bill Clinton til Joe Biden – konsekvent har åbnet dørene for techmogulerne og inviteret dem indenfor. 

Men er slaget så allerede tabt? Har techvirksomhederne fået for meget magt? Vågnede vi for sent? Nej, det er ikke Marietje Schaakes pointe. »We’re not dead yet«, som hun siger. 

Men for verdens demokratier gælder det nu om hurtigt at indse, at alliancen med Trumps USA er død, og at ingen strategi – intet brev fra den britiske konge, ingen uværdig leflen eller kys af ringen – vil forandre hans syn på USA’s rolle over for sine gamle alliancepartnere. I stedet må vi, de vestlige demokratier, forblive tro mod vores værdier og finde sammen i nye alliancer og koalitioner. Eller som Marietje Schaake formulerer opgaven: »Stay true to your principles and speak truth to power.«

I sommer besøgte Rune Lykkeberg forfatter Suzanne Brøgger i hendes hjem på Vestsjælland til en snak om at bo på landet, om at blive gammel og om udsigterne til engang at skulle dø.

Udgangspunktet for samtalen er Suzanne Brøggers nye bog, På væggen (2024). Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun for 50 år siden flyttede ud af byen til en nedlagt skole på landet og dekorerede væggene med billeder af de forfattere og kunstnere, hun gerne ville føre dialog med, mens hun gradvist udviklede sig som forfatter og offentlig figur. Men også om hvordan denne offentlige forfatterfigur kun er en persona, hun tager på sig, når hun er i byen – og aldrig, når hun er på landet.

Samtalen blev første gang bragt som en serie af samtaleprogammer i Radio Information hen over sommeren 2024. Vi genudsender samtalen nu, fordi den er et eksempel på, hvordan der kan findes ro i en kaotisk tid, gennem erfaring, dybde og overblik – og ikke mindst gennem langsomme samtaler. 

I over halvandet år har bomberne regnet ned over Gaza. Hospitaler, huse og infrastruktur er blevet ødelagt. Titusinder af menneskeliv er gået tabt. Hvilket medansvar har de vestlige regeringer for denne ufattelige tragedie?

Det spørgsmål er udgangspunktet for denne udgave af Langsomme samtaler, hvor Rune Lykkeberg har besøg af den franske antropolog, læge, sociolog og forfatter Didier Fassin. Han er professor ved både Princeton University og Collège de France, hvor han beskæftiger sig med moralske og sociale spørgsmål; han er også en del af ledelsen på École des hautes études en sciences sociale i Paris, og så er han forfatter til bogen Moral Abdication: How the World Failed to Stop the Destruction of Gaza (2025).

I Moral Abdication reflekterer Didier Fassin over det, han betegner som et politisk og intellektuelt kollaps i Vesten. I løbet af de seneste 15-16 måneder har vestlige regeringer givet køb på vigtige værdier og idealer ved at lade Israel udføre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden med voldsomme militæroperationer ind i Gaza. Fassins bog er et opråb, et debatindlæg og en opfordring til, at vi tænker over, hvordan det kunne ske. Hvordan vestlige ledere – og dermed demokratiske befolkninger – har pådraget sig en form for medansvar for noget, ingen af os rigtig kan forsvare.

I løbet af samtalen gør Rune Lykkeberg og Didier Fassin status over den nuværende situation, og hvordan den kom så vidt. De tager den store tur tilbage til Fassins egen opvækst. Han fortæller, hvordan han første gang stiftede bekendtskab med Israel/Palæstina-konflikten, og hvordan den har påvirket offentlighederne i vores samfund – herunder vores regeringers forhold til demonstrationer og retten til at forsamles.

Men samtalen slutter heldigvis også med et lille håb, der peger fremad. 

Hvor står konflikten mellem USA og Kina? Det spørgsmål stiller Rune Lykkeberg i denne uge til Barack Obamas tidligere Kina-rådgiver, den amerikanske forfatter og professor Evan S. Medeiros ---

Hvor står konflikten mellem USA og Kina? Der er tale om en konkurrencesituation, som hele tiden forekommer at intensiveres – men hvor er den på vej hen? Det spørgsmål er der næppe nogen bedre til at svare på end den amerikanske forfatter og professor Evan S. Medeiros, der igennem otte år var rådgiver for Barack Obama – de sidste to med særligt fokus netop på Kina.

Evan Medeiros er født og opvokset i USA. Han startede med at læse analytisk filosofi, men skiftede siden til kinesisk og skrev efterfølgende ph.d. om internationale relationer på Cambridge University. I dag er han professor på Georgetown University og forfatter til adskillige bøger, herunder antologien Cold Rivals fra 2023, hvor førende eksperter – herunder Medeiros selv – analyserer de voksende spændinger i forholdet mellem USA og Kina, og hvad de betyder for fremtiden.

Ifølge Medeiros afhænger USA’s fremtid i høj grad af, hvordan man i Washington håndterer forholdet til Beijing de kommende år. Hvis amerikanerne ønsker fremgang og respekt i verden, må de udvise større omtanke i konkurrencen med Kina, mener han. 

I løbet af deres samtale når Medeiros og Lykkeberg omkring de historiske rødder for den årtier lange rivalisering – lige fra Nixon og Kissinger over Obama og Biden og frem til Trumps tarif- og toldpolitik i dag. Men de ender i lyset. For konkurrencen med Kina behøver ikke at udvikle sig til en ny kold krig, mener Medeiros. I hvert fald så længe amerikanerne viser tilbageholdenhed og lederskab. Gør de ikke det, kan det til gengæld blive rigtig farligt. 

For 25 år siden blev Noreena Hertz en international venstrefløjsstjerne med sin kritik af globaliseringen. I denne uges langsomme samtale ser hun tilbage og forklarer, hvorfor det blev højrefløjen, som vandt kampen om de ensomme og oversetes hjerter --- Da samfundene blev lukket ned i 2020, sad Noreena Hertz og skrev på en bog om ensomhed som globalt problem.

Allerede dengang var den i dag 58-årige forfatter, økonom og professor ved UCL Institute for Global Prosperity ved University College London en intellektuel venstrefløjsstjerne. I 2001 havde hun udgivet bogen Den Tavse Magtovertagelse: Kapitalisme og demokratiets død, som gjorde hende til en usædvanlig talskvinde for den globaliseringskritiske bevægelse, der omkring århundredskiftet manifesterede sig ved spektakulære demonstrationer mod verdensøkonomiske topmøder og mobilisering af en ny kapitalismekritik.

Men i 2020 skrev Hertz altså en opfølger til Den Tavse Magtovertagelse, som handlede om ensomhed. Ikke kun som et eksistentielt eller kulturelt fænomen, men som et resultat af årtiets politiske beslutninger.

»Jeg konstaterede, at folk var blevet mere isolerede, ensomme og fremmedgjorte,« siger hun i denne uges udgave af langsomme samtaler med Rune Lykkeberg.

Når Hertz lavede empiriske studier og talte med folk i forskellige lande, der følte sig ensomme, brugte de vendinger, som at »de ikke blev set«, og »ingen hørte deres stemme«. De tendenser, som hun havde studeret i flere år og sad og skrev om, blev radikaliserede af pandemien – og grebet politisk af højrefløjen:

»Det var genialt af højrefløjen, at de så det her. De identificerede efter min opfattelse denne efterspørgsel hos vælgere, de tilpassede og målrettede deres strategier, så de kunne tale til det,« forklarer Hertz.

I løbet af samtalen med Rune Lykkeberg tager Noreena Hertz hele turen tilbage til, hvad der skete omkring årtusindeskiftet og frem til i dag: Hvorfor mistede venstrefløjen appellen til højrefløjen? Hvad kan venstrefløjen lære af folk som Meloni, Le Pen og Trump? Og hvorfor er Hertz på trods af de senere års udvikling alligevel relativt håbefuld på både venstrefløjen, de unge progressive og klimaets vegne?

Vi europæere må lære at tænke os selv på samme måde, som inderne har tænkt sig selv de seneste hundrede år. Sådan siger den indiske forfatter, forsker og professor på Cambridge University Shruti Kapila i denne uges afsnit af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg.

I hendes bog Violent Fraternity: Indian Political Thought in the Global Age, der udkom i 2021, gennemgår Shruti Kapila det moderne Indiens politiske idehistorie de seneste 100 år. En af pointerne i bogen er, at hvis man ser på den indiske borgerkrig, som fulgte efter uafhængigheden, så var de gamle kolonialister, briterne, slet ikke involveret i konflikten. Alle kampene var interne opgør.

På samme måde, mener Shruti Kapila, må vi europæere lære at forstå, at fjenden ikke nødvendigvis er en trussel, som kommer udefra, og i stedet lære at forestille os fjenden som en trussel, der udvikles i vores egen kultur. Sådan er det allerede, mener hun, vi har bare endnu ikke fået ideerne til at se det.

I løbet af Shruti Kapilas samtale med Rune Lykkeberg bliver der også tid til at runde situationen i USA. For det, som amerikanerne oplever med Donald Trump lige nu, har inderne også allerede været igennem med Narendra Modi ved magten, mener hun.

Over et år efter den 7. oktober, og over et år efter Israels enorme bombardement af Gaza, men også efter Assad er faldet i Syrien, og Libanon omsider har fået en ny præsident, taler Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler med Kim Ghattas om det store billede i Mellemøsten. Er der grund til håb? Og for hvem?

Kim Ghattas (f. 1977) er libanesisk journalist, kommentator og forfatter. Hun har både studeret statskundskab på det amerikanske universitet i Beirut og arbejdet som korrespondent i regionen for BBC og Financial Times, og i sit professionelle virke har hun gjort brug af sit dobbeltblik til at formidle Mellemøsten til Vesten – og Vesten til Mellemøsten. Kim Ghattas har udgivet flere bøger, herunder mesterværket Black Wave fra 2020, som er et forsøg på at beskrive, hvordan Mellemøsten er blevet til det, regionen er i dag – ud fra spørgsmålet: Hvad skete der med os?

Ifølge Ghattas kræver den nuværende situation i Mellemøsten, at man kan holde mindst to tanker i hovedet på samme tid: Der er grund til håbløshed, hvis man er palæstinenser, og der er grund til optimisme, hvis man er syrer. På mange måder føles det, som om vi står for enden af en epoke, og ingen aner, hvad der kommer efter, siger hun. 

Men som Kim Ghattas også minder os om: Folk i Mellemøsten har altid haft en ufattelig styrke til at overkomme modgang og modstand og skabe en bedre fremtid.

Mange, der kæmpede på allieret side under Anden Verdenskrig, har siden fortalt om krigsårene som nogle af de mest meningsfulde i deres liv. Ikke fordi slagmarkens brutalitet gik deres næse forbi, men fordi det, de kæmpede for, føjede en dybere mening til deres egen eksistens. De var sammen om det gode mod det onde. 

For den amerikanske sci-fi-forfatter Kim Stanley Robinson, der er gæst hos Rune Lykkeberg i denne uges Langsomme samtaler, er kampen mod klimaforandringerne vor tids meningsbærende generationsprojekt. Til forskel fra de store verdenskrige i det 20. århundrede handler klimakampen imidlertid ikke om at slå andre mennesker ihjel, men om at skabe varige ændringer i vores alle sammens adfærd til gavn for hele menneskeheden. Til tider kan dén opgave føles som en uoverskuelig kamp mod overmagten, men hvis man engagerer sig og tager kampen på sig, er belønningen til gengæld en følelse af dyb meningsfuldhed, mener han. Måske endda lykke.

Kim Stanley Robinson er romanaktuel med Fremtidsministeriet, der netop er udkommet på dansk. En sci-fi-roman om vores hastigt forandrende klima, som samtidig kan læses som et indlæg i diskussionen om, hvordan vi – også rent praktisk – kan løse den planetariske krise. Dét og meget andet taler han med Rune Lykkeberg om i dagens episode. God fornøjelse.

Joseph Stiglitz (f. 1943) er ikke hvilken som helst amerikansk økonom. Ud over at være professor ved Columbia University og nobelprismodtager, er han også tidligere cheføkonom i Verdensbanken. Stiglitz var endda så kritisk over for Verdensbankens rolle i udbredelsen af den økonomiske globalisering og dens konsekvenser, at han endte med at blive fyret fra stillingen som cheføkonom. Stiglitz virke kan deles op i to spor, hans forskning og hans intellektuelle politiske arbejde. Især i den sidste del har Stiglitz været en enestående progressiv stemme. Både som rådgiver for og senere kritiker af skiftende amerikanske præsidenter og som forfatter til en række toneangivende bøger. Senest The Road to Freedom, hvori han kritiserer årtiers neoliberal økonomisk tænkning, og det er denne kritik, der danner udgangspunkt for ugens langsomme samtale. Joseph Stiglitz har med sit arbejde præget meningsdannelsen og magtudøvelsen i USA i et halvt århundrede. Da han i 2011 udgav en artikel i Vanity Fair om ’the 1 percent’ kom han uforvarende til at forære selve sloganet til ’Occupy Wall Street’-bevægelsens kamp mod økonomisk ulighed. Og selv om den ulighed, han i årtier har advaret imod, efterhånden er blevet til virkelighed i USA – og nu truer med at underminere det amerikanske demokrati – så er hans politiske og intellektuelle arbejde samtidig et eksempel på, hvordan ideer langsomt gennem samtaler kan forandre og forbedre vores verden. 

James Galbraith er en amerikansk økonom og professor ved Lyndon B. Johnson School of Public Affairs i Austin, Texas. Måske kender du hans efternavn, for hans far, John Kenneth Galbraith, var en umådeligt indflydelsesrig økonom, der i årtier var knyttet til Det Hvide Hus og formidlede økonomi i populære bøger som The Affluent Society. James Galbraith er fortsat i sin fars fodspor, og hans nye bog Entropy Economics, der udkommer senere i denne måned, er udgangspunktet for ugens udgave af Langsomme Samtaler. I bogen gør Galbraith og hans medforfatter, professor Jing Chen, op med, hvad de mener er årtiers fejlslagen økonomisk tænkning og præsenterer i stedet et nyt grundlag for at tænke over økonomiske spørgsmål – et grundlag med rod i livsprocesser.

I løbet af samtalen når Lykkeberg og Galbraith også forbi oligarkernes indflydelse på det amerikanske demokrati, årsagerne til Bidens fejlslagne industripolitik samt hvilke konsekvenser Trumps tariffer risikerer at få for Europas økonomi.

Den Bookerprisvindende tyske bestsellerforfatter Jenny Erpenbeck har vakt politisk og litterær opstandelse med sin seneste roman, Kairos. 

Romanen, der udkom på dansk tidligere i år, handler om to mennesker fra hver sin generation, der mødes i 1986 ved Alexanderplatz i Berlin i det kommunistiske Østtysklands sidste år. Hun er 19, han er 53 – og gift. Begge er de optaget af politiske og kunstneriske anliggender, og de udvikler et stærkt passioneret og ulige forhold, der udvikler sig lige så brutalt og voldeligt, som kommunismen i det gamle Østtyskland. Deres kærlighedsrelation bliver den prisme, romanen ser hele DDR’s kollaps igennem. 

Jenny Erpenbecks roman er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme Samtaler.  

Jenny Erpenbeck (f. 1967) er selv født og opvokset i det daværende Østberlin og har i sine bøger ofte beskæftiget sig med sammenbruddet af den kommunistiske stats værdisystem og de store omvæltninger i den efterfølgende genforeningsperiode. En genforening, hun – i Kairos såvel som i hendes øvrige forfatterskab – beskriver som både en befrielse og et tab. 

Langsomme Samtaler går herefter på juleferie, men er tilbage igen med en hel ny sæson fra anden uge af januar. Glædelig jul og godt nytår!

Jan-Werner Müller er tysk politisk filosof, historiker og professor ved Princeton University. Han er særligt kendt for sine bøger om demokrati og populisme, herunder Kampen om Demokratiet, der er udkommet på dansk på Informations forlag, og som danner grundlag for ugens samtale. 

 2024 har været kendetegnet ved et rekordstort antal valg rundt om i verdens demokratier. Og mange steder har protestpartier vundet frem på bekostning af de gamle magtpartier. Protestpartier, som i varierende grad udfordrer selve demokratiet – lige fra AfD i Tyskland til Trump i USA.  Spørgsmålet bliver derfor, hvordan demokratiets fremtid ser ud. Ser vi ind i en verden, hvor de politiske kampe i demokratierne foregår mellem teknokrati og populisme, i stedet for mellem venstre- og højrefløj? Lyt med, og hør Jan-Werner Müllers analyse af 'demokratiets år' og fremtiden for demokratierne verden over.

Michael Ignatieff er forfatter, forsker og tidligere canadisk oppositionsleder. Og så er han for faste lyttere af Langsomme Samtaler en gammel kending. For Rune Lykkeberg har i tidligere udgaver af programmet talt med Ignatieff, når der har været brug for at forstå en verden i brand, der virker håbløs. Denne gang er samtaleemnet Trumps valgsejr og konsekvenserne af den. Samtalen tager udgangspunkt i Ignatieffs bog Fire and Ashes: Success and Failure in Politics, som undersøger det liberale demokrati og dets aktører. For det nederlag, som liberalismen har lidt ved Trumps sejr, er ikke det første – og heller ikke det sidste. Ignatieff mener, at liberalismen, især neoliberalismen, langsomt har undermineret sine egne institutioner og mobiliseringskraft ved at tilgodese de rigeste, frem for dem, den er sat i verden for at beskytte – og det er dette, der blandt andet har ført til Trumps sejr.

Alligevel er der ingen grund til at frygte liberalismens fald i USA, mener Ignatieff, for liberalismens værdier og afledte rettigheder er så indlejrede i befolkningen, at de kræfter, der vil afskaffe dem, vil møde uoverkommelig modstand. 

Maja Göpel er tysk politisk økonom og klima- og transformationsforsker med indsigt i samarbejdets betydning for store strukturelle forandringer. Göpel mener, at det er samarbejdet, især det brede, der er midlet til at opnå reelle klimaforandringer.  

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Göpel om hendes nye bog, We Can Do Better, der undersøger og beskriver, hvordan store transformationer har fundet sted gennem tiden. I Göpels optik skabes forandring ikke af den første, der handler – men af den næste. 

Og netop derfor er det i samarbejdet – også med dem, det ved første øjekast ikke giver mening at samarbejde med – at håbet om en grønne verden skal findes. Også selv om det lige nu ser sort ud. 

 

I denne særudgave af Langsomme Samtaler fortsætter obduktionen af Trumps valgsejr. Denne gang taler Rune Lykkeberg med tidligere chefredaktør og embedsmand Bo Lidegaard. Samtalen er optaget live i Imperial-biografen i København, i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet.  Samtalen foregår i to dele. Den første, hvor Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard undersøger grundlaget for Trumps valgsejr, en sejr Lidegaard mener i høj grad blev vundet i kraft af de sociale mediers magt. Trump, siger Lidegaard, er en af dygtigste politikere i verden til at udnytte de sociale mediers struktur, en struktur der er bundet i én følelse: vreden. Det er vredens dynamik, der igennem de sociale medier har udbredt Trumps budskaber, og det er bekymrende, for andre politikere har utvivlsomt taget ved lære fra Trump. I anden del handler samtalen om konsekvenserne ved Trumps sejr, især for de institutioner, og den verdensorden Vesten har bygget de seneste 70 år. NATO, FN og Verdensbanken, er institutioner der, i følge Bo Lidegaard har tjent Vestens interesser, men nu for alvor er ved at blive udfordrede og magtesløse. Verden står for et vendepunkt, alternativer til Vestens globale institutioner bliver opbygget og Trumps anden valgsejr er muligvis det sidste søm i kisten for den verdensorden vi har kendt, og som Danmark i høj grad har draget nytte af. Heldigvis slutter samtalen med et håb, for selv når alt ser mørkest ud, er der altid en mulighed for en bedre verden. 

I denne udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med Arlie Hochschild. Hochschild er forfatter og professor ved University of California, Berkley. Hun har skrevet bøgerne Strangers in Their Own Land og Stolen Pride, hvori hun undersøger det følelsesmæssige bagtæppe for Trumps valgsejr i 2016 – som igen har vist sig aktuelt her i 2024.  For Trumps valgsejr kan ikke alene forklares med henvisning til konkret politik. Han formår samtidig at tale til en vrede i den amerikanske vælgerskare, og særligt den hvide arbejderklasse har han godt fat i. Her føler mange nemlig en grundlæggende skam over ikke at have været i stand til at realisere den samme amerikanske drøm som deres forældre, selvom de i øvrigt arbejder hårdt, sådan som drømmen opfordrer dem til. 

Og den skam, de føler, formår Trump at vende til vrede. En vrede, der er rettet mod den øvre middelklasse, oftest repræsenteret af demokraterne og Det Demokratiske Parti. Det er denne vrede og skam, som er nøglen til at forstå Trumps valgsejr, og det er den vrede, venstrefløjen må forsøge at forstå og imødekomme, hvis den vil tilbagevinde magten. 

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter og journalist Rana Foroohar, der bl.a. skriver for Financial Times. Sammen forsøger de at foretage en obduktion af Trumps valgsejr, og hvad der fejlede ved Demokraterne og Harris’ økonomiske politik og valgkampagne

 

Rana Foroohar er stor tilhænger af Bidenomics, som Joe Bidens økonomiske politik er blevet kaldt. Bidenomics har haft til formål at styrke arbejderklassen, sætte gang i den grønne omstilling og sænke inflationen. Alle sammen målsætninger, som det ifølge Foroohar i høj grad er lykkedes at indfri.  Men på trods af Bidenomics’ reelle succes, har den langt fra været en populær eller vellidt økonomisk politik blandt et flertal af de amerikanske vælgere. De mærker stadig inflationen, og ser Trump som løsningen. For som Foroohar argumenterer for, har Harris ikke i tilstrækkelig grad iscenesat sig selv som et opgør med Clinton-æraens nyliberalisme, selvom hun var med til at gennemføre Bidenomics, der var et opgør med den. 

Selv om Trump præsenterer sig som en, der kæmper for arbejderklassen, vil hans økonomiske politik i virkeligheden blot gøre de rige endnu rigere, og de fattige fattigere. Hvis man ser den økonomiske støtte, Trump har fået fra de amerikanske multimilliardærer som en investering, siger Foroohar, ja, så har de i høj grad gjort sig et enestående røverkøb med Trumps valgsejr.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske historiker Allan Lichtman, der har forudsagt vinderen af ni af de seneste ti præsidentvalg. De taler om principperne for hans model, inden Lichtman giver sit bud på, hvem vinderen af dette års amerikanske præsidentvalg bliver.  Lichtmans model bygger på 13 forskellige ’nøgler’,  forskellige udsagn der enten kan være sande eller falske om en præsidentkandidat, og deres regeringsførelse. For netop regeringsførelsen er afgørende for Lichtman. I virkeligheden, mener han, er præsidentvalgene i USA, først og fremmest en afstemning om, hvorvidt det parti, der har magten, har forvaltet den godt.  Til sidst kommer Allan Lichtman med sin forudsigelse af dette valg, også selv om vedkommende ikke kan dreje alle ’nøglerne’. Lyt med og hør hvem Lichtman peger på – og hvorfor.

I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig, der for nyligt har fået oversat sin biografi om Martin Luther King Jr. til dansk. Med udgangspunkt i bogen, taler de om myten om King, og betydningen af race i det kommende amerikanske præsidentvalg

 

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist og forfatter Jonathan Eig om Martin Luther King Jr. og race i USA. Jonathan Eigs store biografi om King er for nyligt blevet oversat til dansk, og er udkommet på forlaget Klim under titlen King: Et liv.

I bogen forsøger Jonathan Eig at nuancere fortællingen om King, og forsøger at danne et helt billede af borgerrettighedsforkæmperen gennem interviews med Kings nære venner, nyt arkivmateriale blandt andet fra FBI og andre aktivister. For selvom King havde sine personlige fejl, var hans evne til at bygge bro mellem både det hvide og sorte USA, og græsrodsbevægelserne og regeringsmagten enestående. 

Til sidst taler de også, om hvilken betydning race og racerealtioner har for det kommende amerikanske præsidentvalg. Eig mener, at det i høj grad er frygt, der styrer amerikansk politik – og især frygten for 'den anden'. Og her er race ikke et ubetydeligt element. For selvom Amerika er nået langt i kampen mod racisme, er de brune og sorte amerikanere i høj grad stadig 'den anden', især i republikanerne og Trumps optik. 

I ugens udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske klimaaktivist, forfatter og journalist Kate Aronoff om den amerikanske klimakamp, sporene efter The Green New Deal og den grønne omstillings betydning i den amerikanske valgkamp

Kate Aronoff var med i den bevægelse, der i 2010’erne endte med at skabe det, der blev kaldt The Green New Deal. Hun også har udgivet bøgerne A Planet to Win: Why We Need a Green New Deal og Overheated: How Capitalism Broke the Planet.

The Green New Deal var et reformforslag inspireret af Franklin D. Roosevelts berømte New Deal-reformer, der gennemgribende forandrede det amerikanske samfund og skubbede det i en mere social retfærdig retning. 

Anført af det dengang nyvalgte kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez bragte klimaaktivister The Green New Deal til den demokratiske flertalsleder Nancy Pelosis bord og nægtede at gå, før demokraterne forholdt sig til forslaget. De lykkedes, og The Green New Deal endte i høj grad med at blive forlægget for Biden-administrationens massive reformpakke, Inflation Reduction Act (IRA), som på trods af dens problemer, er en af de største skridt taget hen imod en grøn omstilling af den amerikanske økonomi.  Problemet er bare, at meget få amerikanere kender til reformpakken – og at den grønne omstilling fylder utrolig lidt i den amerikanske valgkamp. Heldigvis er der stadigvæk aktivister og tænkere, der kæmper for en grønnere fremtid i USA. Kate Aronoff er en af dem, der ikke giver op.

I ugens liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med de to franske økonomer og professorer Julia Cagé og Thomas Piketty om deres nye bog ’Den politiske konflikts historie’, der undersøger valg og vælgeradfærd fra 1789 til i dag. Programmet er optaget på Københavns Universitet I denne liveudgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med to af verdens førende økonomer, Julia Cagé og Thomas Piketty fra henholdsvis Sciences Po Paris og Écoles des Hautes Études en Sciences Sociales. Privat danner de to verdensstjerner par, men professionelt har de sammen netop udgivet en ny bog, Den politiske konflikts historie, som er udkommet på dansk på Informations Forlag.  I samtalen når de igennem bogens indhold, der er baseret på et omfattende researcharbejde. Cagé og Piketty har digitaliseret og gennemgået vælgerdata fra Den Franske Revolution til i dag, som giver et unikt historisk indblik i, hvordan demokratiet har udviklet sig, både i Frankrig og resten af verden.  Ud fra bogen diagnosticerer de to økonomer venstrefløjens problemer i dag. For hvis venstrefløjen skal have succes, skal den opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet fokusere på den sociale konflikt – det, Cagé og Piketty mener er venstrefløjens egentlige opgave. Samtalen er optaget live på Københavns Universitet.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler, taler Rune Lykkeberg med den tyske sociolog Daniel Kubiak, der selv opvokset i Østtyskland i 1980'erne.

 

Han har blandt andet forsket i de sociale strukturer i Tyskland, identitetsdannelse, hukommelsespolitikken, demokrati, forholdet mellem land og by og skrevet en afhandling om det politiske mønster i det forhenværende Østtyskland.  For ham er den politiske udvikling og splittelsen mellem øst og vest, der foregår i Tyskland et billede på en større europæisk tendens. Den ”andetgørelse” østtyskerne oplever i deres eget land, kan delvist sammenlignes med den andetgørelse også muslimer oplever i mange europæiske lande, mener han.  Også den politiske udvikling, der er foregået særskilt i Østtyskland, kan sættes ind i en større tendens i følge Kubiak, nemlig at fremtidens politiske skillelinje er mellem dem, der ønsker at bevæge sig frem, og dem, der ønsker at vende tilbage til en idealiseret fortid. Den skillelinje, kommer til udtryk i den amerikanske valgkamp mellem Trump og Harris, ved Brexit-afstemningen i England, og selvfølgelig også i Kubiaks eget Østtyskland.

 

I denne uges udgave taler Rune Lykkeberg med en økonom, der fik ret. Dani Rodrik, der er professor ved John F. Kennedy School of Government på Harvard University, var en af de første fremtrædende økonomer, der kritiserede globaliseringen, mens den stadig var dominerende.  I dag er mange stater begyndt at føre netop den slags offensiv industripolitik, som Rodrik længe har argumenteret for – bl.a. i den grønne omstillings navn. Men hvad sker der nu, når Rodrik har fået ret, og bevægelsen fra 'hyperglobalisering' til protektionisme er begyndt at tage fart?

 

Det er hovedemnet for denne uges Langsomme Samtale, hvor den amerikanske økonom blandt andet argumenterer for en industripolitik for servicearbejdet – for det er netop dén slags arbejde, de fleste europæere kan forvente at få i fremtiden, mener han.  Hvis vi ønsker at bevæge os fremad, er det for Rodrik afgørende, at vi fortsat evner at udfordre den herskende økonomiske opfattelse. Evner vi til gengæld at træffe de rigtige beslutninger, kan økonomien blive et værktøj for social retfærdighed.

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den slovenske filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker Mladen Dolar om ungdomsoprøret i '68 og sladderens natur 

Sladderen kan være et magtfuldt våben i de undertryktes modstandskamp. Det lærte den slovenske filosof Mladen Dolar, da han voksede op under Titos autoritære styre i Jugoslavien. Her så han, at sladder og rygter ikke bare var cirkulerende ligegyldigheder, men et vigtigt instrument til at sprede information.

Og netop sladder er også emnet for denne uges udgave af Langsomme samtaler, der tager udgangspunkt i Dolars nyoversatte bog, Om sladder og rygter, som er udgivet på forlaget Aleatorik. I bogen undersøger Mladen Dolar sladderens natur gennem historien og viser, hvordan rygter tilsyndeladende kan spredes på egen hånd. Ved brug af alt fra Sokrates til Kafka forsøger han at frembringe en gennemgribende essens ved rygterne og deres funktion i vores samfund i dag.  I løbet af deres samtale kommer Rune Lykkeberg og Mladen Dolar også ind på '68-oprøret i Ljubljana, en tid der formede og skabte Dolars begejstring for kritik, og et håb om at alt kan forandres. Her mødte han også filosoffen Slavoj Žižek, som han stiftede den indflydelsesrige Ljubljana-skole sammen med. Han underviser også på Ljubljana Universitet og European Graduate School. En inspirerende og tankevækkende samtale, der flyver rundt mellem rygternes essens, ungdomsoprøret i '68 og lander på Donald Trump og Kejserens nye klæder.   

I ugens udgave af Langsomme samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske journalist, forfatter, historiker og intellektuelle Anne Applebaum om kampen mellem demokrati og autokrati

 

Vi står ikke midt i en ny kold krig, hvor to forskellige ideologier kontant møder hinanden i verserende konflikter. Vi står i stedet midt en vidt forgrenet alliance af autokratier – fra Rusland over Kina til Iran – som alle er forenet i en fælles modstand mod Vesten og vores grundlæggende principper.

Sådan lyder én af pointerne i Anne Applebaums nye bog, Autokrati A/S, der samtidig er udgangspunktet for denne uges udgave af Langsomme samtaler.  

Som internationalt anerkendt forfatter, journalist, historiker og intellektuel har Anne Applebaum i dén grad præget de sidste 20-30 års offentlige samtale om kampen mellem demokrati og autokrati.  Anne Applebaum har et særdeles godt kendskab til netop den form for autokrati, der udgår fra Kreml. Hun har skrevet flere bøger om Ruslands og Sovjetunionens historie, herunder Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine og Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre, som i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen. Og som klumme- og lederskribent på Washington Post har hun været voldsomt engageret i krigen i Ukraine efter Ruslands invasion.

I sin nye bog, Autokrati A/S, fortsætter hun sine undersøgelser af autokratiernes kamp mod den frie verden – og hun gør det med en pointe, som hæver den over mange andre bøger om samme emne. For ifølge Applebaum er det en pointe, at autokratiske ledere i høj grad betjener sig af vestlige finansielle systemer til at konsolidere deres velstand. I Vesten har der gennem de seneste mange år udviklet sig en udbredt accept af skattely, lempelige skatteforhold og muligheder at gemme sine formuer i udlandet. Det er en politisk kulturkamp, som de rige i Vesten har vundet. Men det har haft den bivirkning, at de rige uden for Vesten bruger samme systemer til at berige sig selv og konsolidere deres magt.

Alt det uddyber Anne Applebaum i løbet af denne samtale, der også når omkring krigen i Ukraine og konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza.

I ugens Langsomme samtaler giver den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof Gayatri Chakravorty Spivak en personlig indføring i sit eget liv og fortæller blandt andet om sin årelange kamp for undertrykte minoriteter – og om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, som hun har oversat til engelsk  

Denne uges Langsomme samtaler er ekstraordinær i mere end en forstand. Dels er ugens gæst – den indiske filosof og forfatter, 82-årige Gayatri Chakravorty Spivak – en på alle måder ekstraordinær person. Dels er selve forløbet af samtalen noget særligt. For da Rune Lykkeberg vanligvis sendte en række spørgsmål til Spivak forud for interviewet, vendte hun tilbage med den besked, at hun kun havde tænkt sig at besvare to af dem. Til gengæld ville hun gå i dybden med dem begge. Dét løfte har hun holdt.

I løbet af denne tre kvarter lange samtale giver Gayatri Chakravorty Spivak en enestående personlig indføring i sin egen livshistorie. Hun fortæller om sin og forældrenes opvækst i Kolkata i Indien, og om hvordan hun som ungt menneske kom til Amerika og med et enkelt telefonopkald fik adgang til et af USA’s bedste universiteter. Hun fortæller også om sit møde med den verdensberømte franske filosof Jacques Derrida, hvis epokegørende bog Om grammatologi, hun tidligt i sin karriere ikke alene oversatte til engelsk, men også forfattede et kanoniseret forord til, som Rune Lykkeberg selv som ung litteraturvidenskabsstuderende i 1990’erne har læst med stor interesse.

Senere, i 1988, udgav Spivak sit egentlige gennembrudsværk Can the Subaltern Speak? – et essay, som gjorde hende til en verdensberømt kolonialismekritiker og feminist og som i dag er en akademisk klassiker. Hun fortæller her i interviewet om sit essay, og om hvorfor hun på en gang både er postkolonialist og stærkt kritisk over for netop postkolonialismen.

Med andre ord: Ugens Langsomme samtaler er ikke så meget en samtale, som det er en eksistentiel radiofortælling med en enestående progressiv legende og original filosof og tænker: Gayatri Chakravorty Spivak.

God fornøjelse!

Kort efter Hamas’ attentat i Israel 7. oktober 2023 skrev Yuval Noah Harari –der udover at være forfatter og historiker, også er en vigtig israelsk intellektuel – et stort essay, som blev trykt i flere internationale magasiner og aviser, og også blev refereret her i Information. Harari skrev, at israelerne lige nu var ramt af så stor sorg, at de ikke kunne rumme tanken om, at man kunne være både ofre og bødler på samme tid. Israelerne var på dét tidspunkt ramt af så dybt et chok, at bare det at sætte sig ind i den anden parts følelser, lidelser og skæbne, føltes som et forræderi. Og derfor, skrev Harari, var det op til Israels allierede og venner at drage Israel til ansvar og komme med kritiske indsigelser og korrektioner – nu hvor israelerne ikke selv var i stand til at tænke klart. 

Dén opgave – altså opgaven med at stille Israel til ansvar for sine handlinger i Gaza – har Israels allierede i vid udstrækning svigtet gennem de seneste ti måneder. Hør mere om hvorfor og hvordan i denne udgave af Langsomme samtaler med Yuval Noah Harari – hvor det dog også skal handle om andet end krig.

For der er meget få mennesker, der som Yuval Noah Harari mestrer kunsten at overskue et ekstremt kompliceret emne og samle det til en stor fortælling, som hverken er reducerende eller forenklende, men står så skarpt, at de fleste kan være med. 

Tidligere har Harari demonstreret dén kunst i bøger som Homo Deus, 21 ting du bør vide om det 21. århundrede og ikke mindst i bestsellersuccesen Sapiens, der har solgt i 45 millioner eksemplarer globalt, er oversat til 65 sprog og er blevet et referencepunkt for mondæne samtaler om menneskehedens historie over hele den vestlige verden.

Nu er Harari, der er født i Israel i 1976 og i dag er professor ved The Hebrew University i Jerusalem, aktuel med endnu en bog, Nexus. Det er en fortælling om menneskelige informationsnetværk fra stenalderen og frem til i dag. Grundlæggende spørger Harari, hvordan det mon kan være, at mennesket, der er så klogt og har udrettet så fantastiske ting i fællesskab med andre, samtidig kan gøre så mange dumme ting.

Et spørgsmål, han i løbet af sin samtale med Rune Lykkeberg også forsøger at give et svar på.

I denne første episode af Langsomme samtaler efter sommerferien taler Rune Lykkeberg med den amerikanske filosof og kønsteoretiker Judith Butler

 

For folk, der er vokset op med, at der kun findes to køn, har de senere års kønsdebat været en voldsom omgang. For mange er det forstyrrende, at de kønskategorier, som engang var så nagelfaste, nu pludselig bliver udvidede og gentænkt. Nogle oplever det lige frem som en trussel mod deres egen kønsidentitet. 

Men, men, men, siger den amerikanske filosof, sociolog og queer-teoretiker Judith Butler i bogen Hvem er bange for køn, der netop er udkommet på dansk på forlaget Klim: Grundlæggende handler kønskampen egentlig bare om retten til at skabe overensstemmelse mellem det, man føler sig som indvendigt og sådan, som man bliver opfattet udvendigt. Det handler om at skabe overensstemmelse mellem det, man føler, man er – og måden man præsenterer sig på i det offentlige rum.

De mange mennesker – hvortil Rune Lykkeberg i øvrigt henregner sig selv – som er helt afklaret med deres kønsidentitet og synes, at det køn, de blev tildelt fra fødslen, stadig passer dem perfekt, skal overhovedet ikke være bange, siger Judith Butler. Hverken Butler eller nogle andre kunne drømme om at frarøve dem deres kønsidentitet.

Men der er mennesker, som ikke oplever samme grad af harmoni mellem det køn, de blev tildelt, og det køn, de føler sig som. Den overensstemmelse, som er flertallets privilegium, må flertallet også tilstå dem. Og derfor må vi lære at blive mere fleksible i vores forståelse af, hvad kønsidentitet overhovedet er og betyder. 

For Judith Butler – der med udgivelser som Gender trouble (1990) og Bodies that matter (1993) i mange år har været en superstjerne inden for kønsteori og kønsforståelse – handler kønskamp overhovedet ikke om at bryde ned. Det handler om at realisere den mest banale præmis for politisk liberalisme, nemlig at enhver har ret til selvbestemmelse.

Judith Butler er efterhånden blevet 68 år gammel. Og en af de ting, Butler har været meget engageret i de sidste 15 år, er jødisk identitet i USA og kritikken af staten Israel.

Butler er selv vokset op i en jødisk familie i Cleveland, Ohio, og blevet intellektuelt dannet blandt andet af at komme i synagogen og beskæftige sig med jødiske tænkere og grundskrifter.

Derfor er spørgsmålet om, hvad det vil sige at være jøde – og dermed hele spørgsmålet om Israel og Gaza – et eksistentielt anliggende for Judith Butler. Og det er et spørgsmål, Butler både bliver stillet og besvarer i dette sæsonåbnende afsnit af Langsomme samtaler.

God fornøjelse!

Da Rune Lykkeberg for et par somre siden så på de bøger, han havde valgt at tage med på sommerferie, tænkte han: ’Gud, du er blevet sådan en, der sidder og gennemspiller gamle slag og konflikter i din fritid, ligesom de mænd, du altid har foragtet, der stod nede i kælderen med deres togbaner og militæropstillinger’.

Men måske er det alligevel ikke helt så slemt, at være sådan en. For næsten alt, hvad der er politisk betændt og dramatisk i vores samtid – og til tider kan forekomme næsten uløseligt – har nogen gennemlevet før os. Det gælder ikke mindst for Romerriget. 

Mary Beard er professor ved Cambridge University og gæsteprofessor ved University of California Berkley, hun er adlet som ’dame’, og så er hun en af de helt store forskere og formidlere af netop Romerriget. Hendes bog Kejser af Rom er udgivet på dansk på Gads forlag, som også har udgivet SPQR, hendes anden store oversatte bog om emnet.

Samtidig er Mary Beard en stolt feminist og står også bag en lille bog med titlen Kvinder og magt, der handler om, hvordan kvinders magt er blevet fremstillet siden antikken.

Vil man gerne have en legende let og alligevel overbevisende vidensmættet indføring i de store temaer i Romerriget, så er Mary Beard et af de bedste steder at gå hen.

I denne Langsomme samtale kommer Rune Lykkeberg og Mary Beard blandt andet ind på, hvad vi kan lære om vores egen samtids konflikter om religion, køn og etnicitet ved at studere Romerrigets storhed og fald.

Med dette afsnit går Langsomme samtaler på en velfortjent sommerferie, men vi vender tilbage med en ny sæson Langsomme samtaler på den anden side af sommeren

Det sker af og til, at politiske tænkere formår at opsummere hele deres samtid med et enkelt rammende begreb. Det er sådan en tænker, der i denne uge er gæst i Langsomme Samtaler hos Rune Lykkeberg. Anton Jäger er belgisk politolog bag begrebet hyperpolitik, som betegner en samfundstilstand med enormt politisk engagement og stor politisering - men uden at der er nogen, som involverer sig i magtinstitutionerne. I hyperpolitikken er man god til at mobilisere, men man er dårlig til at institutionalisere.

Hyperpolitikken er omdrejningspunktet i Rune Lykkebergs samtale med den unge supertænker Anton Jäger. God fornøjelse.

Paris Marx er canadisk forfatter og tech-journalist. Han er mest kendt for sin fremragende podcast “Tech Won’t Save Us”, som er verdens førende tech-kritiske podcast. Uge efter uge taler Marx med de klogeste i verden på tech-området, og han forholder sig kritisk og realistisk til de enorme kræfter, som industrien udgør.

Denne uges afsnit af Langsomme Samtaler er optaget live fra Dagbladet Information. Rune Lykkeberg og Paris Marx diskuterer, hvordan vi bør forholde os til tech-giganternes enorme magt. Marx maler et billede af, hvordan fremtiden med tech-giganterne kunne komme til at se ud, og de diskuterer nogle af de initiativer, som i øjeblikket er på tale for at holde hånd i hanke med industrien. 

God fornøjelse.

Ya-Wen Lei er professor på Harvard University. Hun er først uddannet jurist og sociolog i USA, og senere rejste hun til Kina for at studere den måde, det kinesiske tech-samfund udvikler sig på.

Udgangspunktet for samtalen med Rune Lykkeberg er Leis nyeste bog The Gilded Cage: Technology, Development, and State Capitalism in China, som handler om den kæmpemæssige investering i tech, som Kina har lavet i det 21. århundrede, og hvordan det i 2020 førte til det, som nu er kendt som “the Chinese crackdown”. Ya-Wen Lei siger selv, at hendes bog er et svar på spørgsmålet om, hvordan et kommunistisk land som Kina kan opføre sig så kapitalistisk. 

Olivier Roy er professor ved det europæiske universitet i Firenze og en af de vigtigste bidragydere til Europas forståelse af islam. Blandt andet gennem de tanker, som ligger til grund for bogen Den globaliserede islam, hvor han redegør for, at den islam, som er udviklet i Vesten, er individualistisk og en modkultur – hvilket vil sige, at den skal studeres helt anderledes end den islam, som udspiller sig i islamiske samfund.

Omdrejningspunktet for denne uges langsomme samtale med Rune Lykkeberg er Olivier Roys nyeste bog, som hedder The Crisis of Culture – Identity Politics and the Empire of Norms, som er en stor kritik af meget af det, vi ellers ser som vejen frem her på Dagbladet Information. I sin nye bog erklærer Roy nemlig, at han ikke tror på nutidens sociale bevægelsers transformative kraft. 

James “Jim” Skea er anderkendt international klimaforsker og har siden 2023 været formand for FN’s klimapanel IPCC. I IPCC står Skea i spidsen for  indsamlingen af alverdens forskning på klimaområdet og for at sætte det sammen i store, afgørende rapporter.

I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Skea om, hvor klimakampen i øjeblikket befinder sig, hvor han mener, det næste store skridt bør tages - og hvor grænsen for, hvad man kan sige i de afgørende klimarapporter går. 

Lykkeberg og Skea diskuterer også den i Danmark voksende klimaangst, og Skea argumenterer for, at han - på trods af sin enorme viden på området - ikke ligger søvnløs om natten.

Samtalen er optaget direkte på det kongelige bibliotek, Den Sorte Diamant.

Rebecca Solnit er essayist, forfatter, aktivist - og så er hun en af de vigtigste feministiske stemmer i USA. Solnit er også en af de helt store forbilleder på Dagbladet Information, blandt andet på grund af den tanke, der ligger til grund for hendes bog “Hope In The Dark”. I bogen argumenterer hun for, at alle de store forandringer i verden kommer uforudset, og at man derfor skal have tillid til, at de vigtige verdensforandringer ligger og ulmer i mørket.

Udgangspunktet for denne uges langsomme samtale mellem Rune Lykkeberg og Rebecca Solnit er Solnits essaysamling “Hvis historie er det?”, som samler Solnits bedste og vigtigste essays om aktivisme og feminisme. God fornøjelse.

Sage Lenier er en af de absolut vigtigste stemmer på det klimaaktivistiske område i øjeblikket. I 2023 blev hun kåret til en af næste generations 10 vigtigste ledere af TIME Magazine, og nu har hun også været forbi studiet på Information for at tage en snak med Rune Lykkeberg.

På Berkeley i Californien følte Lenier, at alt hvad hun lærte om klima og miljø var en præsentation af en uundgåelig undergang, som de studerende blot kunne være tilskuere til. Det fik hende til at tage sagen i egen hånd oprette sit eget universitetskursus om klimaforandringer, som gjorde hende berømt over hele verden. 

Foruden klimaaktivisme- og krise spørger Lykkeberg også om Leniers reaktion og holdning til de demonstrationer og voldsomme protester, som i øjeblikket udspiller sig på universiteterne i USA, og som Lenier har været nær vidne til. God fornøjelse!

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler taler Rune Lykkeberg med den amerikanske politolog og intellektuelle superstjerne Francis Fukuyama. Om en trængt liberalisme, om krigene i Ukraine og Gaza, og om de aktuelle amerikanske campusprotester  

Francis Fukuyama er professor i politisk videnskab ved Stanford University i Californien. Før det arbejdede han i det amerikanske udenrigsministerium – og det var i den periode, han udgav sit essay The End of History, som skulle vise sig at blive en af århundredets mest kendte og omdiskuterede af slagsen.

I deres samtale taler Rune Lykkeberg og Francis Fukuyama om, hvordan det kan være, at Vesten har mistet troen på den liberalisme, som i det 20. århundrede skabte store fremskridt i velstand og udvikling. Det er, som om det, der engang var den sejrende ideologi, nu er trængt overalt.

Derudover kommer Lykkeberg og Fukuyama omkring krigen i Ukraine, hvor Vesten på mange måder har opsat de præmisser, som ukrainerne kæmper under. De diskuterer også krigen i Gaza og hvordan Vesten er stillet, når man sammenligner de to krige med hinanden – og endelig kommer de omkring de aktuelle amerikanske campusprotester.

David Runciman er ven af huset her på Information, og d. 26. april udkommer hans bog “Overdragelsen - Hvordan vi gav magten til stater, selskaber og kunstig intelligens” på Informations forlag. Det er netop den bog, der er omdrejningspunkt for denne uges langsomme samtale.

David Runciman er professor ved Cambridge University og har en helt unik evne til at kombinere sin historiske idéer med sin forståelse af samtiden. I sin nye store idébog forsøger han at tage filosoffen Thomas Hobbes’ tanker og overføre dem til nutiden med budskabet: mennesker kan ikke blive frie uden tænkende maskiner. Alligevel står vi nu over for en verden, vi ikke kan kontrollere - med et akut behov for netop kontrol. God fornøjelse!

Jennie King er direktør for Climate Research and Policy i London. Her er hun en af verdens førende i at holde øje med den information, som spredes om klima. For nyligt udkom en rapport som gør rede for den mis- og disinformation, der i højere og højere grad bliver spredt om klimaet. 

For selvom klimabenægterne gang på gang bliver modbevist er det alligevel som om, at helt grundlæggende spørgsmål og forhold omkring klimaet bliver genstand for strid - det skyldes i høj grad den misinformation, som florerer. Hvorfor det kan lade sig gøre, har Jennie King et kvalificeret svar på, som hun udlægger for Rune Lykkeberg i denne uges langsomme samtale.

Asef Bayat er opvokset i en lille by nord for Tehran med en far, som kunne læse og skrive. Efter den iranske revolution blev han flygtning og har boet forskellige steder i verden. Under det arabiske forår var han for eksempel professor i Kairo. I dag er han professor i USA og en af tidens vigtigste stemmer inden for revolutionsteori. Asef Bayat har skrevet flere bøger om mellemøsten, blandt andet “Revolutionary Life: the everyday of the arab spring”, som beskriver baggrunden for den iranske revolution, som Bayat argumenterer for stammer fra alle de omkringliggende omstændigheder af det egentlige oprør.

I den internationale debat er Isabella Weber blevet den nye progressive stjerne-økonom. Weber har udmærket sig ved både at skrive videnskabelige afhandlinger og blandet sig i den offentlige debat omkring bekæmpelse af inflationen.

I denne uges Langsomme Samtaler taler hun med Rune Lykkeberg om sin bog “How China Escaped Shock Therapy”, som handler om hvordan Kina tog en anden vej end chok-terapien, da de skulle væk fra kommunismen og over til en økonomi, der tager det bedste fra kapitalismen - og undgår det værste. Bogen baserer sig på empiriske samtaler og blotlægger både fordelene og risici ved den kinesiske vej. Rigtig god fornøjelse.

Den amerikanske filosof Robert Pippin er en af de helt store fortolkere af Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Faktisk har Pippin været af den overbevisning, at der ikke var nogle af verdens problemstillinger, som ikke kunne belyses ved hjælp af Hegels tænkning. 

I sin nye bog “The Culmination” lufter Pippin dog tanken om, at Hegels filosofi er udfordret. Robert Pippin må erkende, at der grænser for, hvad man kan forstå ved hjælp af Hegel - moderne naturfænomener er nemlig svære at sætte ind under Hegels tankegang. 

I den nye bog inddrager han derfor endnu en tysk filosof, Martin Heidegger, til at konfrontere Hegels tanker. Det udløser en eksistentiel samtale, som han udfolder sammen med Rune Lykkeberg i denne uges udgave af Langsomme Samtaler.

Æraen og løgnen om det godhjertede Israel er bristet, siger den amerikansk/libanesiske professor Saree Makdisi.

I denne uges Langsomme Samtale taler Rune Lykkeberg med Saree Makdisi som forklarer, hvordan Israel historisk set igennem propaganda har erobret den amerikanske venstrefløj. Nu er tingene ved at vende. For efter krigen i Gaza brød ud er der igangsat et holdningsskifte hos  venstrefløjen i USA. I følge Saree Makdisi skyldes det, at krigens grusomheder gør det umuligt for Israel at kamuflere den systematisk undertrykkelse af det palæstinensiske folk. 

I denne uges langsomme samtale taler Rune Lykkeberg med Jeremy Rifkin, der i et halvt århundrede har bidraget til samfundsdebatten på et hav af forskellige områder. Både økonomi, kapitalisme, demokrati og ikke mindst klimaudfordringerne er nogle af de emner, han tager sig af. Jeremy Rifkins arbejde har haft indflydelse på nogle af de mest centrale magtcentre i verden. Rifkins tanker om den grønne omstillinger har nemlig været omdrejningspunkt for diskussioner og beslutningstagen i såvel EU som det kinesiske kommunistparti.