En særlig episode – denne gang på engelsk!
En stærk og gribende fortælling om Allahs utrolige retledning og imanens ubrydelige styrke. I dette afsnit tager vi dig med på en rejse, der begynder i Atlantas i USAs gader, fortsætter bag tremmerne i et amerikansk fængsel og fører til fællesskab og sakina i en moské i Københavns omegn.
Vores gæst, bror Nigel, deler sin rejse fra et liv præget af kriminalitet og fortvivlelse til at finde Islam på det sted, han mindst forventede det – bag fængselsmure.
Dette er ikke bare en historie – det er et vidnesbyrd om, hvordan Islam kan forvandle et menneske, hvordan brødreskab kan opstå de mest usandsynlige steder, og hvordan Allahs vejledning altid finder vej til dem, der søger den.
Hvordan var det at vokse op i Atlantas gader?
Hvad var dit forhold til religion før din konvertering?
Hvilke omstændigheder førte dig i fængsel?
Hvordan fandt du Islam i fængsel?
Hvordan var det at blive en del af et muslimsk fællesskab i et så prøvende og udfordrende miljø?
Hvordan var det at holde din første Ramadan i fængsel?
Hvordan forandrede Islam dit liv, dine relationer og dit syn på verden?
Hvilke prøvelser fulgte med din konvertering – og hvad holdt dig rodfæstet på Islams vej?
Hvordan oplever du det muslimske fællesskab i Danmark og den danske dawah-scene?
Dette og meget mere diskuterer brødrene, når Islamisk Oplysning inviterer dig til en tankevækkende og rørende samtale med Nigel, hvor vi taler om modgang, omvendelse, Allahs uendelige barmhjertighed og det stærke fællesskab, der opstår, når Islam forener hjerter.