Explore every episode of the podcast Ingeniøren DOX

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

I denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.

I første episode ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen?

Nedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben.

Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden

Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose

Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød

Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

I denne episode af Sikkert og vist skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium.

Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter.

Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Mickey Gjerris, phd teologisk bioetik, lektor ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet

I denne episode
Hele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen?

I serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.

Mickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Lotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet

I denne periode
»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «

Lotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:

»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «

»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«

Vært:
Liv Bjerg Lillevang

Medvirkende:

• Kirstine Hartvig Mahler, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
• Kim Hebelstrup, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab under Aarhus Universitet.
• Rasmus Willig, Forstander Suhrs Højskole

I denne episode
Overvægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder?
Vi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem.
Episoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.

Vært:
Liv Bjerg Lillevang

Medvirkende:
Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut

I denne episode
Vi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste.
Men at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø.
Mikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live.
I denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.

Vært:
Mie Stage

Medvirkende:
Christian Bach, medstifter af endless food co

I denne episode
Kakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring.
Den danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden.
Lyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.

Vært:
Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren

Medvirkende:
Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU

I denne episode
Vi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes.

Det har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer. Bedre kendt som de planetære grænser.

Vært:
Liv Bjerg Lillevang

Medvirkende:
Caroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain

I denne episode
Vi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.
Men en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.
Men for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.
En af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.

Vært:
Mie Stage

Medvirkende:

• Jette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød.
• Jakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen.
• Thomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer.

I denne episode
Hvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.
Det kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet.
Podcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2-udslip og alle de øvrige planetære grænser.

Vært:
Mie Stage og Henrik Heide

Medvirkende:
Eske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.

I denne episode
Eske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber, og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.

Vært: Mie Stage

Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.

Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.

Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.

Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

I denne episode af Sikkert og vist sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Som Einstein er citeret for: »Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en smuk kvinde i en time, og det vil føles som et minut.«

Tiden kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, forsøger at svare på det umulige spørgsmål: Findes tiden som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv?

Den store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Kim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg

I denne episode
Vi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systematisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Zoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg
Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium
Kim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi

I denne episode
De første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning.
I dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.

Vært:
Mie Stage, journalist på Ingeniøren

Medvirkende:
Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden.

I denne episode
Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Sisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet

I denne episode
Der er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.

Vært:
Mie Stage, journalist Ingeniøren

Medvirkende:
Anja Olsen, Forskningsgruppeleder, Kræftens Bekæmpelse. Forfatter til bogen ’Spis rigtig mad’. Forsker i sammenhængen mellem kost og sygdom.
Mads Bjørlie, Postdoc DTU Fødevareinstituttet. Forsker i forarbejdning og ingredienser.
Frederikke Fester, Chefkonsulent, DI Fødevarer. Udfordrer begrebet ultraforarbejdet mad og bringer fødevareindustriens erfaringer og synspunkter til bordet.

I denne episode af Fremtidens Mad
Ultraforarbejdet mad fylder en del i medierne for tiden. Ernæringseksperter har fået øjnene op for, at det kan have store og hidtil ukendte helbredsmæssige konsekvenser, når vi i stadig højere grad køber mad, der er færdiglavet. Og det er ikke mindre end 60 procent af de fødevarer, der sælges i danske fødevarer.
Men hvad ER ultraforarbejdet mad egentligt? Er det for eksempel også rugbrød eller ost? Det kan gøre det svært at vide, hvornår det egentligt er usundt.
Derfor satte vi os for i projektet Fremtidens Mad at finde ud af hvad der er op og ned i debatten om ultraforarbejdet mad. Det gjorde vi ved at samle tre førende eksperter på området i vores tv-studie.
Den næste time kan du her lytte til lydsiden af programmet mens du gør andre ting. Hvis du imidlertid vil se vieoudgaven - så har vi lagt link til den nede i shownotes.

Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet

Medvirkende
V'yacheslav Shvadyak, CEO, Dropla Tech
Ole Kværnø, direktør, Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy
Andreas Graae, militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Jerome Jouffroy, professor, SDU
Kurt Nielsen, teknologichef, Teknologisk Institut
Roberto Galeazzi, lektor, DTU
Mads Helle, CTO, Bionic Systems Solutions

I denne epsiode
Dronerne har indvarslet et paradigmeskifte på slagmarken og står i dag for 70 procent af alle tab i den ukrainske krig. Udviklingshastigheden har nået et punkt, hvor der blot er få uger mellem nye modeller, der kræver et nyudviklet forsvar. Det kan kun lade sig gøre ved at have specialisterne og udviklerne tæt på den reelle kampplads. Det stiller nationer overfor hårde krav til helt nye måder at udvikle våbenteknologi.

Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. Og i denne episode ser vi på droneudviklingen sammen med en række eksperter på området. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet

Medvirkende
Torben Mikkelsen, pens. Kontreadmiral, seniorkonsulent, NFC
Niels Henrik Mortensen, professor, DTU
Kåre Groes Christiansen, CEO, OMT Group

I denne epsiode
Engang var krigsskibe flydende fæstninger. De kunne beherske deres havområde med rå kampkraft. Magtforholdet bestod i styrke og størrelse. Og det har Nato fint kunnet indrette sin doktrin efter. Men også på det maritime område har krigen i Ukraine udfordret kampens anatomi. Fra at være en central muskel vil fremtidens krigsskibe være platforme for mindre, autonome fartøjer.

Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode skal vi på værftet og se på, hvordan vi her i Danmark vil kunne bygge de skibe, der skal beherske havene. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet

Medvirkende
Henning Heiselberg, professor, DTU
Karsten Marrup, major, chef for Center for Luft- og Rumoperationer, Forsvarsakademiet
Stig Hestbech, major, militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Henrik Sommer, pens. brigadegeneral, director, Systematic

I denne epsiode
Skridtet fra F16 til F35 er mere end blot kampkraft og stealth egenskaber. Mængden af info om alt, hvad der bevæger sig omkring F35 er langt større end noget menneske kan håndtere. Derfor hjælper flyets software med at sortere og hjælpe piloten med at tage beslutninger. Og som noget nyt kan piloten se alt omkring sig, og kan så at sige se ned gennem gulvet via flyets mange kameraer og sensorer.

Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om de krav moderne krig stiller til nye generationer af kampfly og piloter. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet

Medvirkende
Jimmy Binderup, direktør, Defence Tech Denmark
Zachary Davies, souschef, Teknologisk Institut
Christian Rein, faglig leder, Teknologisk Institut
Trine Rolighed, projektchef, Teknologisk Institut

I denne epsiode
Vikingerne havde skjolde. Ridderne havde rustninger. Soldater i dag har fragmentationsveste. Soldaten af i morgen har intellige nt beklædning, der kan ikke bare kan beskytte, men også hjælpe, når soldaten bliver såret eller presses for hårdt.

Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om specialsyet tøj og grej til fremtidens soldater. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet

Medvirkende
Jakob Clod Asmund, militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Henning Heiselberg, professor, DTU
Preben Mogensen, professor, AAU
Lars Krogh Alminde, Chief Product and Innovation Officer, GOMSpace

I denne epsiode
Krigens kamplads rykker ikke bare i lav højde med droner. I kredsløb omkring jorden skal satelitter samle livsvigtige data om bevægelser på jorden og til søs. Her er Danmark godt med i udviklingsarbejdet, og med den seneste satellit Bifrost kan vi blandt andet holde øje med 'darkships' i farvandene omkring os.

Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om udviklingen af våbenteknologi udenfor atmosfæren. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

Hvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.

Det bliver ikke bedre af, at vi i hverdagssproget bruger ordet på en anden måde end i fysik og ingeniørvidenskab. Og at begrebet spænder over betydninger som kinetisk energi, potentiel energi og varme. Men loven om energiens bevarelse er central inden for fysikken, den kaldes også for termodynamikkens første hovedsætning.

Vi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet

Medvirkende
Rasmus Dahlberg, tidl. leder, Center for Samfundssikkerhed, Forsvarsakademiet (nu: vicecenterleder, SECURE, RUC)
Jesper Florin, leder, Resilienscenter Danmark
Aleksander Moos, Principal Security Advisor, Alexandra Instituttet/NFC
Simon Pedersen, lektor, AAU
Simon Møiniche Skov, souschef, Teknologisk Institut

I denne epsiode
Når vi nu om dage taler så meget om hybridkrig, skyldes det en kollektiv erkendelse af, hvor sårbare vi er overfor prisbillige og enkle angreb med droner eller malware. Det er en forståelse af, at et lands stabilitet ikke bare handler om en stærk ydre grænse. Det handler lige så meget om at få alt det indenfor grænserne til at virke.

Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode ser vi på truslerne mod vores kritiske infrastruktur og vores evne til at modstå dem. Resiliens. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

I denne episode af Sikkert og vist er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?

Hvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

I denne episode af Sikkert og vist dykker vi ned i universets mindste byggesten. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.

Nøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen

Sådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

Termodynamik og entropi er emnet for denne episode af ‘Sikkert og vist’, hvor vi kommer ind på, hvad vi forstår ved temperatur og termisk ligevægt, og hvordan systemer har en trang til at gå fra orden til uorden over tid.

For at modstå denne kraft er vi mennesker – ligesom andre former for liv – nødt til at indtage energi i form af føde, og det kan ifølge nogle forskere forklare, hvorfor vi ældes med tiden.

Når få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden

Supergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

I denne episode af Sikkert og vist bliver det rent kaos, for vi skal se på, hvordan små ændringer kan skabe uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’, hvor en mikroskopisk ændring i et system totalt kan forandre måden, hvorpå systemet udvikler sig.

Fysikkens mareridt: Kaos og turbulens

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

Denne episode af Sikkert og vist handler om matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.

Et mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik

Matematiske modeller gør videnskaben nyttig

Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Nina Bauer, madhistoriker og forfatter

I denne episode
Når der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Torsten Nygård Kristensen,professor ved Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab

I denne episode
På et tidspunkt var det en gimmick at servere ristede græshopper og sige, at vi i fremtiden skal sise insekter. Så gik dillen over. Men ideen om at forvandle insekter til føde lever i bedste velgående. Men i fremtiden bliver det som proteintilskud i fødevarer, skabt ved systematisk avl af fluer. Hør hvordan man holder styr på, hvilke fluer der parrer sig med hinanden, og hvoran forskerne så udvælger de bedste eksemplarer.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Johan Bruun Hartmann, CEO & Co-founder UnseenBio

I denne episode
For få år siden var bakterier i tarmen noget med farlige kolibakterier, der optrådte i drikkevandet, når en kloak var løbet over. Eller noget med dårlig mave på ferieturen. I dag ved vi, at mikrobiomet i vores tyktarm er afgørende for langt flere sider af vores liv, end vi nogen sinde har været klar over. Forklaring: Nu kan alle og enhver få en test, der dna sekventerer hver eneste type bakterie i tarmen og giver svar på en lang række ting om helbredet. Vi har taget testen og får en grundig gennemgang af svaret fra manden bag.

Vært
Mie Stage

Medvirkende
Morten Arendt Rasmussen, professor ved afdeling for food science ved Københavns Universitet

I denne episode
Fremtidens mad handler ikke bare om at lave opskrifter på retter med mindre kød. Vi skal også finde nye måder at producere al den mad til de 9 milliarder mennesker vi bliver med tiden.
Morten Arendt Rasmussen, der er professor ved afdeling for food science ved Københavns Universitet, fortæller i denne episode om, hvordan AI og data science får indflydelse på fremstillingen af fremtidens mad.

Vært
Mie Stage

Medvirkende
Ole Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik ved Københavns Universitet

I denne episode
Julen dufter helt særligt - den smager helt særligt. Der er flæskestegen, anden og den brune sovs. Men hvad er det, der får tænderne til at løbe i vand ved tanken om sovs? Det er umami-smagen.
Mød Ole Mouritsen. Han er professor emeritus i gastrofysik ved Københavns Universitet og derfor ekspert i de fysiske og kemiske forhold, der bestemmer, hvordan tingene smager. Få de bedste råd til, hvordan man får umami i julemaden med et par simple greb.

Vært
Mie Stage
Henrik Heide

Medvirkende
Jonas Astrup, udviklings- og innovationschef hos Meyers
Sisse Fagt, Seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet
Ledende brygmester i Carlsbergs laboratorier, Zoran Gojkovic

I denne episode
Julefrokosten er en tradition med mange ritualer og regler. De fleste har deres ret, der bare SKAL med på bordet. Derfor var det noget af en udfordring vi tog på os, da redaktionen bag Fremtidens Mad satte sig for at gennemføre en julefrokost med det hele - men UDEN kød overhovedet. Altså en julefrokost medDer sild, fiskefilet, steg, risalamande og det hele med. Helt uden kød. Men vi allierede os med stærke kræfter, der kender hemmelighederne bag den gode smag - og med holdninger til madlavning og ølbrygning.

Description - P-pillen til mænd blev faktisk opfundet helt tilbage i 50’erne, men en lille bivirkning gjorde, at den aldrig kom på markedet. I stedet tager 200.000 kvinder dagligt p-piller med hormoner - og bivirkninger - hver dag. Men det kan være ved at ændre sig.

Værter Thomas Djursing og Mie Stage

Gæst Læge og forsker i prævention til mænd, Anders Rehfeldt

Forestil dig at tage elevatoren op til en rumstation. Det har været en drøm siden rumalderens begyndelse, og i dag arbejder ingeniører stadig på den drøm - så hvornår kan vi trykke på knappen?

Værter Thomas Djursing og Ditte Vinterberg Weng

Gæst Rumingeniør, René Fléron

Ville du få indopereret en chip i din hjerne? Altså, hvis du kunne forstå alverdens sprog og kommunikere med dine venner ved tankens kraft? Teknologien åbner nu døren til den virkelighed - men er det et mareridt?

Værter Ditte Vinterberg Weng og Thomas Djursing

Gæst Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard.

Description - Gang på gang har forskere proklameret, at ‘nu er der fundet tegn på liv’ på Mars. Først var det eksperimenter lavet på Mars i 70’erne, så var det ‘fossiler’ i en Mars-sten og senest var det leopardpletter. Vi ved mere om Mars end flere øde steder på Jorden - så nu vil vi have et svar. Er der liv eller ej?

Værter Thomas Djursing og Ditte Vinterberg Weng

Gæst Forsker og videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergaard

Vært
Mie Stage

Medvirkende
Johan Hartmann, CEO og udvikler af mikrobiom-test til forbrugere Unseen Bio
Martin Steen Mortensen, Seniorforsker i tarmsundhed, DTU Fødevareinstituttet
Line Damsgaard Jørgensen, Senior Innovation Manager Arla Foods - Fermented Gut Health

I denne episode
Vores tarmbakterier udgør mere end et kg af vores kropsvægt. Passer vi godt på dem, kan det være definerende for vores livskvalitet nu og i alderdommen viser en række forskningsresultater.

Desværre kan nutidens kost være hård for de gode bakterier, og flere end nogensinde lider af irritabel tyktarm, ufrivillig barnløshed og andre udfordringer, vi normalt ikke ville forbinde med livet i tarmene.

Det hele handler om at have en god biodiversitet i tarmene, hvor milliarder af forskellige bakterier har hver deres opgave, når maden skal omsættes til energi. Indtil for få år siden kostede det en formue at få lavet en detaljeret dna test af vores mange forskellige bakterier. Men ny teknologi har gjort det hurtigt, nemt og overkommeligt, så alle kan få kortlagt deres tarmflora i detaljer og bruge indsigten på at rette ubalancer og designe en mere tarmvenlig mad.

Vi inviterede tre eksperter i studiet til årets første Ingeniøren Update for at få styr på bakterierne i vores indre. Eksperter som både udnytter data om tarmmikrobiomet til at give personlig information om tarmen, til at bedrive forskning og til at designe fødevarer, der skal styrke de gode bakterier.

Vært
Henrik Heide

Medvirkende
Jeppe Findalen
Lasse Egeris

I dette afsnit
I al hemmelighed har Bjarke Ingels’ tegnestue samarbejdet med en gruppe eftersøgte russiske rigmænd i Cypern om alt lige fra ekstravagante villaer med udsigt til Middelhavet og et helt byområde. BIG har ikke den store lyst til at tale om de russiske forbindelser.

Vært
Henrik Heide
Jeppe Findalen
Lasse Egeris

I denne episode
"Karen" rekonstruerer sin første julefrokost i BIG. Aftenen endte med, at en stærkt beruset Bjarke Ingels opførte sig grænseoverskridende over for hende og en anden kvinde, inden han fyrede sin personlige assistent, fortæller en række kilder til Ingeniøren. Aftenen står for flere som et symbol på en usund festkultur i det hæderkronede arkitektfirma. 

Vært
Henrik Heide
Jeppe Findalen
Lasse Egeris

Medvirkende
Camilla Miehs, tidl.HR-chef i BIG Group

I denne episode - Afsnit 1
20 tidligere ansatte på Bjarke Ingels’ tegnestue i København løfter nu sløret for hverdagen bag beton- og glasfacaden hos den verdenskendte arkitekt. De beskriver et hårdt og brutalt arbejdsmiljø, hvor stribevis af ansatte er brændt sammen. Tidligere HR-chef Camilla Miehs har valgt at tage bladet fra munden.

I episoden indgår lyd fra et oplæg v. Bjarke Ingels om Utopian Pragmatism

Vært
Henrik Heide
Jeppe Findalen
Lasse Egeris

I denne episode - Afsnit 2
Gennem flere år modtog topledelsen i BIG anonyme breve, som advarede om massive problemer på BIG’s tegnestue i Barcelona. En novemberdag i 2022 udløste et truende brev til Bjarke Ingels, at der blev hyret sikkerhedsvagter og konsulenter til kontoret. Men ifølge en lang række tidligere ansatte førte det ikke til bedre forhold - men derimod en intern klapjagt. BIG’s ledelse har en anden udlægning af forløbet.

Efter anden verdenskrig flygtede nazister og videnskabsfolk ud af landet. Flere bosatte sig i Perons Argentina. Også den tyske forsker Ronal Richter, der overbeviste præsidenten om, at han kunne give alle uendelig energi med fusionskraft.

Værter: Thomas Djursing og Mie Stage
Gæst: Tania Andersen, journalist på Ingeniøren