Explore every episode of the podcast I spejlet med...

I dette afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph i spejlet med jurist, forfatter, debattør og havemennesket Malene Lei Raben.

Hun har været chef i mediebranchen, drevet af et ustoppeligt arbejdsgen og et behov for at mene noget højt. I årevis dømte Malene sig selv hårdt – og blev også dømt af andre. Især da hun i 2017 skrev debatindlægget “Kontorlivet fik mine bedste år. Nu går jeg på ferie – for evigt.” i Politiken og blev mødt med anklager om privilegieblindhed.

Siden har hun lagt vreden fra sig og fundet selvkærligheden frem. I dag lever hun et andet liv som forfatter, jurist og havemenneske. Haven giver hende ro og selvforglemmelse – især efter alvorlig sygdom med både hud- og brystkræft, der i en periode fjernede hendes evne til at drømme om fremtiden.

Hun skriver nu på sin tredje roman – en kærlighedshistorie – og har igen sagt ja til et kontorjob for ikke at være alene med sine tanker. Malene begynder samtalen med at beskrive sig selv som et skur – og slutter den med tårer i øjnene og en erkendelse: At hun er god nok. At hun er blid. Og at hun er sød ved andre.

I det her afsnit sidder Andrea Elisabeth Rudolph I spejlet med Johanne Schmidt-Nielsen, der allerede som 23-årig blev valgt ind i Folketinget for Enhedslisten. Her fandt hun hurtigt ud af, at hun ofte blev bedømt på alder og særligt udseende frem for én, der blev lyttet til. Blandt andet kårede SE og HØR hende til ’Borgens Bedste Babe’. Det store fokus på hendes krop og udseende resulterede i, at hun begyndte at klæde sig i en anonym uniform: hvid skjorte og sorte bukser, for at fjerne fokus fra det ydre og blive taget alvorligt for sine holdninger. Nu har den siddet på hende så mange år, at når hun tager andet tøj på, føler hun, at det får hende til at ligne en, der skal til fastelavn.

For Johanne er det helt okay at blive ældre, rynkerne får hende nemlig og heldigvis til at ligne en voksen, hvilket hun hylder. Nu sidder hun i et andet vigtigt job, nemlig som generalsekretær i Red Barnet, og en af deres mærkesager er blandt andet børn på sociale medier og internettet og det kan Johanne snakke med om, da hun har været udsat for deepfakes, hvor billeder af hende er blevet manipuleret ind i pornobilleder.

At blive eksponeret så tidlig som Johanne gjorde og med den popularitet der fulgte med, oplevede Johanne en form for paranoia, som først nu stille og rolig er ved at slippet taget i hende, og det kender Andrea også i den grad til. Samtalen handler også om skønhedsrutiner og mangel på samme, om træning og mangel på samme og om ikke at sove nok, fordi man har små børn.

Amanda ELSKER makeup, men bruger det sjældent og kun meget neutralt. Fx er mascara et alt for stort arbejde, så det har hun aldrig på. Til gengæld bruger hun tid på sine bryn, som man skal se som to søstre og ikke som tvillinger. Skuespilleren er vant til at spille mange roller, men har kæmpet lidt med at finde ud af, hvem hun selv er. Det er mere på plads nu, hvor hun er 38 år – og måske fordi hun har praktiseret at tale pænt til sig selv i spejlet og også hviske Jeg elsker dig til sit eget spejlbillede, selvom der ligger et tabu i at gøre det, føler hun.

Andrea Elisabeth Rudolph sidder foran spejlet med journalist og aktivist Signe Wenneberg. En uvant situation for Signe, for hun bruger ikke mange minutter foran spejlet – det gjorde hun heller ikke i sine teenageår. Andre ting end udseendet har altid været vigtigere. Hun kæmper en daglig kamp for klimaet og miljøet, for oplysning om den mad vi spiser – og for genbrug og bevaring af gamle bygninger. Og hun vil blæse det et stykke, at nogle synes, hun er irriterende. Hun har overlevet trusler og chikane (og en stalker) – og en trafikulykke som 17-årig og kræft.

Signe har evnen til at se sit liv som en tv-serie og sørger altid for at have ting i sin kalender, som hun glæder sig til. Men det er ikke kaffe, hun ser frem til. Signe har aldrig drukket så meget som slugt en dråbe kaffe i sit liv.

Andrea Elisabeth Rudolph sætter sig ved siden af rockstjernen Jesper Binzer foran det store spejl. De kigger sammen på det ansigt, der i år fylder 60, og Jesper er glad for at være netop dér i livet. Han er nemlig i rivende udvikling – og fuld af tanker. Hvordan bliver man gammel som rockstjerne i et band fyldt af knudemænd, der med årene får skavanker? Kan de store scener, også om 10 år, være deres arbejdsplads?

Heldigvis føler Jesper sig stadig som rockstjerne, særligt med sit legendariske hår. Han vil aldrig klippe det, heller ikke selvom en måne er ved at indfinde sig. Han fortæller om et frisørovergreb i Randers, og om at han faktisk har fået lavet et kosmetisk indgreb.

Hør også Jesper fortælle Andrea om nyforelskelse, topmave, hår i ørerne, flad røv, men også at det først er for nylig, at han kan gå op foran et mindre publikum uden nerver og føle sig tryg. For indtil nu har han altid følt, at han skulle gøre sig fortjent til at blive elsket, hvilket har ligget tungt på hans skuldre og sin performance.

Andrea Elisabeth Rudolph sætter sig ved siden af Lærke Kløvedal foran spejlet, men også Lærkes far, hele Danmarks eventyrer, Troels Kløvedal, får de øje på inde i spejlet. For Lærke er den af alle sine søskende, som ligner allermest sin far. Og det på trods af, at hun er den, der har haft mindst kontakt med ham, mens han levede.

Samtalen mellem Andrea og journalisten, podcastværten på Det sidste måltid og madanmelderen rummer også et tilbageblik på Lærkes teenageår, hvor udseendet pludselig blev en vigtig faktor. Ball-trøjer, H2O-sokker, Studio-hårskum og blå øjenmakeup blev hendes signatur. Men inde bag ved tidligere tiders ikoner, var Lærke hård ved sig selv, hun dømte sin krop og sit udseende, og lod kritikken hagle ned over sig selv. Men Lærke har lært at takke sig selv – det er faktisk blevet en kilde til at have det godt.

Grøn grød, hendes elskede tungeskraber og havbade er alle elementer i hendes liv, og hun har accepteret de linjer, som skilsmisser og evige to do-lister efterlader.

Andrea Elisabeth Rudolph møder Signe Lindkvist i spejlet. Hun er hele Danmarks showpersonage og har i mere end 30 år underholdt os alle i og med børneprogrammer, cirkus og store tv-shows. Det har resulteret i det fine håndværk at kunne lægge en fuld makeup helt uden at kigge sig i et spejl, hvilket selvfølgelig testes af i programmet! Signe føler sig nøgen uden sin makeup. Hun bliver til Signe Lindkvist, når øjnene tegnes op og læberne bliver røde. Derfor beder hun også om fuld krigsmaling den dag hun skal lægges i graven. Samtalen bevæger sig også over i forskellen på den spændstige hud og den begyndende mangel på samme, som tiden går, men det hilser Signe velkommen. Hun kan godt lide et elastisk ansigt. Signe føler sig bedre tilpas i et oppusteligt aubergine-kostume end i en lækker stropkjole, for Signe har aldrig set sig selv som lækker eller sexet – hun vil allerhelst få folk til at grine.

Andrea Elisabeth Rudolph møder Anders Agger i spejlet. Anders Agger, vi kender som den ultraautentiske ’i øjenhøjde’-journalist, ude i virkeligheden, som den virkelig er. Her fremkalder han folk, der er tæt på døden på hospice, kvinder der er på krisecenter eller mennesker på det topsikrede psykiatriske hospital, Sikringen. Men hvad sker der, når Andrea beder Anders om at se sig selv i øjnene?

Samtalen kredser om forfængelighed – den Anders har i forhold til sit udseende og sin alder som en moden mand på 60 år. Og den solide vestjyde afslører, hvilken parfume han høster roser for, mens de to også diskuterer, om Anders måske burde finde sin gamle eyeliner frem igen – og selvfølgelig hans signaturfrisure: pagen!

Andrea Elisabeth Rudolph møder Lærke Bagger foran spejlet, hvor samtalen kredser om, at Lærke Bagger nyder at være blevet 40, men også om de år, der var præget af angst, selvhad og sorg. Om spiseforstyrrelser, skam og følelsen af aldrig at have gjort det godt nok. Lærke Bagger insisterer i dag på det uperfekte, accepterer, at ting tager tid, og at livet ikke altid er lutter lagkage. Hun deler sin sorg over dem, hun har mistet, men også over sig selv og den person, hun har sagt farvel til undervejs.

Andrea Elisabeth Rudolph møder Lis Sørensen foran spejlet, hvor de to taler om overgangsalderen, at lægge makeup i mørke og om at finde sin styrke efter en skilsmisse. Om at holde sig i gang og aldrig stå stille – hverken i livet eller musikken. Lis Sørensen har sat lyd til generationers liv med sin stemme og sine sange. Nu deler hun sine tanker om at fylde 70, om at tale pænt til sig selv og om, hvad det egentlig vil sige at være voksen.