Back

Explore every episode of the podcast Hundepodcasten

Dive into the complete episode list for Hundepodcasten. Each episode is cataloged with detailed descriptions, making it easy to find and explore specific topics. Keep track of all episodes from your favorite podcast and never miss a moment of insightful content.

Rows per page:

1–20 of 20

TitlePub. DateDuration
Spiser min hund rigtigt? Hvad videnskaben siger om hundemad med HundefoderNørden Ann-Kristin Meyer27 Apr 202600:40:44

Foderjunglen kan føles helt uoverskuelig.

Skal du vælge tørfoder, vådfoder eller råt? Og hvad med korn og kulhydrater – er det nødvendigt, eller bare fyld?

I dette afsnit har vi inviteret cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i hundeernæring, Ann-Kristin Meyer – bedre kendt som HundefoderNørden – i studiet til en ærlig og oplysende snak om hundemad. Sammen dykker vi ned i, hvad din hund faktisk har brug for, hvordan du gennemskuer foderjunglen, og hvad der virkelig betyder noget for din hunds sundhed.


For ja – der er svar at hente, og noget er faktisk bedre end andet.


Vært: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer.

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Det søde seniorhundeliv med Peter Sandøe20 Apr 202600:39:46

Hvalp, unghund, voksen og så seniorhund - vores hundes behov og livstil ændrer sig i løbet af hele dens liv.


I det her afsnit dykker vi ned i, hvad der sker, når hunden bliver gammel, og hvordan man skaber de bedste rammer for et trygt og godt seniorhundeliv.

Sammen med Peter Sandøe taler vi om de typiske tegn på aldring og om den svære, men vigtige snak om, hvornår den sidste beslutning kan blive nødvendig.

Vært: Nomi Forchhammer

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Nomi Forchhammer, Kristine Kjær og Katrine Nygaard

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Den gode familiehund - hvad kræver det egentlig? Med afærdskonsulent Bettina Hvidemose13 Apr 202600:46:19

Alt for mange hunde ender som omplaceringshunde eller på internat, når familielivet med børn ikke fungerer.
Men hvor går det egentlig galt?

Er det hunden, der “ikke kan finde ud af det”?
Eller er det os, der ikke forstår dens grænser?

I det her afsnit dykker vi ned i relationen mellem hund og barn - og i alt det, vi voksne ofte overser.
For børn skal lære at forstå hunde… men det er vores ansvar at lære dem det.

Du får konkrete råd til, hvordan du skaber trygge rammer for begge - og undgår, at det hele ender i konflikt.

Vært: Kristine Kjær

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Katrine Nygaard og Nomi Forchhammer

Podcasten er produceret i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Er min hund et r**hul? Med hundeinstruktør Lene Frahm 06 Apr 202600:41:56

Er min hund et røvhul - eller er det mig, den er gal med?

Det spørger Kristine hundeinstruktør og adfærdsrådgiver Lene Frahm om i det her afsnit, hvor det handler om reaktive hunde. For hvad betyder det egentlig, når en hund reagerer voldsomt på andre hunde - og hvorfor sker det?

Med udgangspunkt i Kristines egen hund, Bobby, taler vi om alt fra hyperfokus på gåture til “aggressive” udbrud - og ikke mindst om, hvor stor en rolle vi som ejere selv spiller. For måske handler det ikke om en “dårlig” hund, men om grænser, vi (igen og igen) kommer til at overtræde.

Du får konkrete værktøjer til at forstå din hund bedre - og til at ændre din adfærd, så din hund ikke behøver råbe så højt.

Afsnittet indeholder reklame for Tractive: https://tractive.com/gen/pd/gps-tracker-dog?utm_source=spotify&utm_medium=influencer&utm_campaign=ig_Hundepodcasten_generic&utm_content=HUNDEPODCASTEN

Få 40% rabat med koden: HUNDEPODCASTEN 

Vært: Kristine Kjær

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer.

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Må man sætte hunden i bur? Med Helle Friis Proschowsky, Christina Ingerslev og Jens Jokumsen30 Mar 202600:44:51

Brugen af hundebure deler vandene.

Er det et trygt frirum – eller en unødig begrænsning?


I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan danske hundeejere bruger bur i hverdagen, med afsæt i ny forskning fra Københavns Universitet. Vi taler om trivsel, alene-hjemme-situationer, transport og træning – og om hvornår bur kan give mening, og hvornår det kan blive et problem.


I studiet har vi besøg af dyrlæge og forsker Helle Friis Proschowsky, adfærdsrådgiver Christina Ingerslev og familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen.


Vært: Katrine Nygaard

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer.

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Adopt or shop? Med familiedyrschef Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse23 Mar 202600:46:43

“Adopt, don’t shop” er efterhånden blevet et fast budskab på sociale medier, hvor videoer af hunde i nød fra internater verden over hurtigt rammer lige i omsorgsgenet. Men er spørgsmålet virkelig så enkelt skåret ud? Er adoption det rigtige valg for alle? Og er det nødvendigvis uetisk at købe en avlet hund, bare fordi så mange internathunde mangler et hjem?


I dette afsnit dykker vi ned i det komplekse spørgsmål: adopt or shop? Med til at gøre os klogere er familiedyrschef Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse. Vi lægger også vejen forbi Fyns Internat, hvor internatleder Lene Frahm deler sine erfaringer fra hverdagen med hunde, fra de danske internater, der venter på et nyt hjem.


Vært: Nomi Forchhammer

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer.

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Elsker min hund mig? Med biolog Anders Kofoed16 Mar 202600:37:48

Elsker vores hunde os virkelig, eller er vi bare dem, der fylder madskålen? I dette afsnit af Hundepodcasten taler vi med biolog Anders Kofoed om hundens oprindelse, dens forhold til mennesket og hvad forskningen egentlig siger om kærlighed mellem hund og ejer.


Vi dykker ned i, hvad der gør hunde så gode til at forstå os mennesker, og hvorfor relationen mellem hund og menneske er noget helt særligt ,der ikke kan sammenlignes med noget andet forhold, vi ser i dyreverdenen.


Vært: Nomi Forchhammer & Katrine Nygaard.

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hunderæd - når hunden har angst! Med adfærdsrådgiver Karen Frost Knudsen09 Mar 202600:42:48

Hvad stiller du op, når din hund gemmer sig, piver eller går i panik?

Vi har inviteret adfærdsbehandler Karen Frost Knudsen i studiet til en ærlig og lærerig snak om angst hos hunde. Vi kommer omkring separationsangst, lydangst og de signaler, du skal holde øje med - og hvordan du hjælper din hund bedst muligt.

For ja - der er gode nyheder: angst kan behandles, og din hund kan få det bedre.

Vært: Katrine Nygaard

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Taler du hund? Med adfærdsinstruktør Maryann Kay02 Mar 202600:49:04

Hunde er bedre til at forstå os, end vi er til at forstå dem. Det laver vi om på i det her afsnit.

Sæsonens første gæst er Maryann Kay, hundepsykolog og professionel, certificeret adfærdsinstruktør. Sammen dykker vi ned i hundens signaler og det sprog, den bruger hele tiden - også når vi ikke opdager det.

Hvad betyder det egentlig, når hunden slikker sig om munden, vender hovedet væk eller logrer på en bestemt måde? Hvor opstår de største misforståelser mellem hund og menneske? Og hvordan kan vi blive bedre til at aflæse vores hund - både derhjemme, på gåturen og i træningen?

Et afsnit for dig, der vil styrke relationen til din hund og forstå, hvad den faktisk prøver at fortælle dig.


Vært: Kristine Kjær

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard.

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Det svære farvel - om sorgen efter din bedste ven03 Nov 202500:52:36

Måske har du oplevet det – eller måske vil du på et tidspunkt opleve at miste din bedste firbenede ven. Hvordan tackler man egentlig sådan en sorg?

Det bliver vi klogere på sammen med lektor i psykologi ved Center for Menneske-Dyr-Psykologi på Aalborg Universitet, Chalotte Glintborg. Hun hjælper os med at forstå, hvordan sorgen kan opleves, når man siger farvel til sin elskede hund – og giver os samtidig konkrete værktøjer til at komme godt igennem det, både som hundeejer og som pårørende til en der er i sorg.

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær

Vært: Kristine Kjær

Lyddesign: Malthe Illum

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvad er der galt med hundeloven? Med Morten Messerschmidt og Dyrenes Beskyttelse27 Oct 202500:35:32

I 2010 kom der en tilføjelse til hundeloven: 13 hunderacer blev forbudt at avle og eje i Danmark. I det her afsnit taler vi med Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, og Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, om hundelovens konsekvenser, retssikkerhed og hvordan vi bedst beskytter både mennesker og hunde.

Skal hundeloven ændres - og hvordan gør vi Danmark tryggere for alle på to og fire ben? Læs Morten Messerchmidts kronik om Lucy og Hundeloven her: https://avisendanmark.dk/debat/df-vi-er-noedt-til-at-revidere-hundeloven-for-lucy-og-retssikkerhedens-skyld


Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Værter: Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Lyddesign: Malthe Illum

Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvordan har min hund det egentlig - mentalt? 20 Oct 202500:38:08

Hvordan har din hund det egentlig, når det kommer til mentalt velvære?
Vi taler ofte om fysisk sundhed, foder og træning - men hvad med hundens mentale trivsel? I det her afsnit dykker vi ned i hundens sind sammen med Chalotte Glintborg, der både er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet og adfærdsrådgiver med speciale i hundes adfærd og trivsel.

Chalotte afslører, hvordan du kan se, om din hund er glad - og hvilke små signaler på stress, kedsomhed eller mistrivsel mange af os overser i hverdagen. Vi taler om rutiner, ensomhed, samvær med andre hunde - og om hunde faktisk kan blive deprimerede eller havde en diagnose.

Du får også masser af tips til, hvordan du kan skabe mere ro, glæde og mental balance i din hunds liv - uden at overaktivere den.

Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Vært: Kristine Kjær

Lyddesign: Malthe Illum

Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Pisk eller gulerod - hvordan får jeg en lydig hund?13 Oct 202500:38:21

Vi vil alle gerne have en glad og samarbejdsvillig hund - men hvordan gør man egentlig det bedst?

Skal man sætte grænser og vise, hvem der bestemmer? Eller skal man i stedet have godbidstasken frem og fokusere på at belønne den adfærd, man gerne vil se mere af?

I det her afsnit dykker vi ned i belønningsbaseret hundetræning - en tilgang, der bygger på samarbejde, motivation og forståelse frem for kontrol.

Vi har inviteret Christina Ingerslev fra Hund & Træning i studiet til en snak om, hvorfor belønning virker, hvordan man bruger den rigtigt, og hvad der sker, når vi begynder at se vores hund som en partner i stedet for en modstander.


Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær

Vært: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer

Lyddesign: Malthe Illum


Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Dominerende alfa eller kærlig hundeejer?06 Oct 202500:35:50

Vi har hørt det hundrede gange før: Hunden skal kende sin plads, den skal vide, at du er alfaen, og den vil aldrig adlyde dig, hvis den får lov at sove i smørhullet og gå forrest på gåturen.

Men hvad nu, hvis al forskning viser, at det slet ikke forholder sig sådan?

Vi har inviteret professor i bioetik og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, Peter Sandøe, i studiet for at fortælle, hvad forskningen siger om relationen mellem hund og menneske - og hvorfor vi skal stoppe med at lytte til de mange sejlivede myter om, at vi skal dominere og kontrollere vores hund.


Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Vært: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer

Lyddesign: Malthe Illum


Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Kom med på Dyrenes Beskyttelses dyreinternat29 Sep 202500:42:16

Hvordan ser hverdagen egentlig ud for de hunde, der bliver fjernet fra misrøgt? I det her afsnit af Hundepodcasten er Kristine taget på besøg hos Dyrenes Beskyttelse og Nordjyllands Dyreinternat i Hjallerup. Her møder hun internatleder Karina Fisker, som fortæller om arbejdet med at give misrøgtede hunde en ny chance i livet.
Tag med bag kulisserne på dyreinternatet og oplev, hvordan et sted, mange tror er trist og tungt, i virkeligheden er fyldt med håb, omsorg og nye begyndelser for hunde, der har haft en hård start på livet.
Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard
Vært: Kristine Kjær
Lyddesign: Malthe Illum
Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvordan giver jeg min hund det bedste liv?22 Sep 202500:39:21

Vi elsker vores hunde og vil dem det bedste - men lever vi egentlig et liv, hvor hunden kan trives fuldt ud? I det her afsnit af Hundepodcasten taler vi med adfærdsforsker, dyrlæge og ph.d. Iben Meyer, om familiehundens livskvalitet. For sandheden er, at den ikke altid har det så godt, som vi tror. Heldigvis er der meget, vi kan gøre for at opfylde hundens vigtigste velfærdsbehov. Vi taler om, hvordan vi kan skabe mere ro, tryghed og trivsel i hundens hverdag og dermed give den det bedste hundeliv.

Idé, produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Værter: Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Lyddesign: Malthe Illum

Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvad er en god opdrætter?15 Sep 202500:42:32

Hvordan ved man, om man har fundet en god og ansvarlig opdrætter?

Hvad skal man lægge mærke til, når man besøger hvalpene?

Og er der nogle "red flags", man skal være særligt opmærksom på, når man køber hvalp?


Det er blot nogle af de mange spørgsmål, som opdrætter og hundeekspert Lotte Evers besvarer i den her episode af Hundepodcasten, der handler om opdræt og hvalpekøb.


Idé og tilrettelæggelse: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Værter: Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Lyddesign: Malthe Illum

Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvilken race skal jeg vælge? 08 Sep 202500:36:49

Der findes hundredvis af hunderacer og endnu flere blandinger. Men hvordan finder du frem til den hund, der passer allerbedst ind i dit liv? Sammen med hundeeksperterne Lotte Evers og Jeanette Clausen taler vi om racekendskab, forskellen på samarbejdende og selvstændige hunde - og hvorfor det er afgørende, at dit menneske-CV matcher hundens behov.

Idé og tilrettelæggelse: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Værter: Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Lyddesign: Malthe Illum

Posten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Er et hundekørekort en god idé? 31 Aug 202500:41:12

Hvert år bliver tusindvis af hunde omplaceret i Danmark - ofte fordi livet med hund ikke blev helt som forventet. I første afsnit af Hundepodcasten taler vi med Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, om hvordan man finder ud af, om man overhovedet er klar til at få hund. Vi dykker ned i de største misforståelser, hvad et “hundekørekort” kunne indeholde, og hvilke spørgsmål man bør stille sig selv, inden man åbner døren for et nyt firbenet familiemedlem.

Idé og tilrettelæggelse: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard

Værter: Katrine Nygaard og Nomi Forchhammer

Lyddesign: Malthe Illum

Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

En smagsprøve på Hundepodcasten24 Aug 202500:01:06

Hundepodcastens værter har sat sig sammen for at snuse til alt det, der venter i den kommende sæson. Hvorfor laver vi podcasten? Hvad kan du som lytter glæde dig til? Og hvordan kan vi sammen blive klogere på livet med hund?

Værter: Kristine Kjær, Katrine Nygaard og Nomi Forchhammer

Lyddesign: Malthe Illum

Præsenteret i samarbejde med Dyrenes beskyttelse

© My Podcast Data · Independent project · Data from Apple & Spotify