Back

Explore every episode of the podcast Dobbeltfejl

Dive into the complete episode list for Dobbeltfejl. Each episode is cataloged with detailed descriptions, making it easy to find and explore specific topics. Keep track of all episodes from your favorite podcast and never miss a moment of insightful content.

Rows per page:

1–50 of 66

TitlePub. DateDuration
Holger Rune tilbage! Optakt til Danmark vs. Bulgarien, Davis Cup14 sept. 202600:32:42

Holger Rune gør comeback for Danmark ved Davis Cup i Hillerød fredag d. 18. september 2026. Vi varmer op til Danmark vs. Bulgarien i Dobbeltfejl.


Hvilken udgave af Holger Rune får vi mon at se? Hvem kommer til at spille singler og doubler? Hvordan er Danmarks chancer? Vi vender det hele.


Inden der går landshold i den, slår vi krølle på US Open-turneringen, der gav os en ny verdensetter i Elena Rybakina, samt en ny Slam-titel til Alexander Zverev. Skal Jannik Sinner og Carlos Alcaraz begynde at kigge sig over skulderen?


Som altid med Servesser og Dobbeltfejl,


God fornøjelse!


Tidskoder:
00:00 Intro
01:59 US Open recap
10:48 Ugens Dobbeltfejl
14:31 Ugens Servees
16:52 Davis Cup optakt


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Michael Valladares
Postproduktion: Frederik Kristensen

US Open special: Hvem kan stoppe Carlos Alcaraz?07 sept. 202600:27:17

Spanske Carlos Alcaraz har gjort comeback med manér. Efter en fire måneder lang skadespause er han tjekket ind i US Open 2026 med fire overbevisende sejre – og med blot et enkelt tabt sæt.


Nu venter et af de største amerikanske håb, Ben Shelton, i kvartfinalen. Kan Shelton blive manden, der sætter en stopper for Alcaraz’ Slam-togt? Vi analyserer på strabadserne i denne episode, hvor vi også diskuterer, hvorvidt Alexander Zverev har brugt for meget energi, og hvor meget man skal begynde at kigge mod Learner Tien og Frances Tiafoe.


Hos kvinderne er alle bejlere til titlen som verdensetter stadig i live, og de kommende dage byder derfor på en række sjove match-ups. Hvem kan stå distancen, når presset bliver stort? Vi kigger blandt andet nærmere på Aryna Sabalenka og Jessica Pegula.


Hertil Serveesser og Dobbeltfejl,


God fornøjelse!


Tidskoder
00:00 Intro
00:39 Clara Tauson i store problemer
03:04 Servees: Carlos Alcaraz
06:16 Dobbeltfejl: Williams-søstrene
10:49 Hvem kan true Carlos Alcaraz? 
18:20 Stor kamp om titlen som verdens nr. 1 hos kvinderne
23:15 Fire danskere i Istanbul, mødes i double


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Michael Valladares
Postproduktion: Luciano Sugliani

Novak-nedtur, krampe-kaos og forudsigelser til US Open 202631 août 202600:35:23

Novak Djokovic er færdig ved US Open 2026 efter bare én kamp, og i Dobbeltfejl kigger vi nærmere på serberens exit.


Det handler naturligvis også om Clara Tauson, der tager hul på sin turnering mod den tidligere Slam-vinder Sloane Stephens mandag aften. Vi analyserer de tidlige stadier af danskerens lodtrækning og afsiger dom over hendes chancer i turneringen.


Du får naturligvis også et par friske vinderbud i begge singlerækker, og her må det være op dig selv at vurdere, om Nicholas har fået solstik i ferien eller ej!


Tidskoder
00:00 Intro
00:51 Novak Djokovic ude af US Open
04:13 Clara Tausons chancer
09:58 Nicholas med vildt vinderbud hos kvinderne
16:15 Ugens Dobbeltfejl: Terence Atmane får krampe og ter sig 
21:05 Herrenes lodtrækning og vinderbud
30:21 Danskerfest på Mallorca


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer og postproduktion: Frederik Kristensen

Bag kulissen i dansk tennis: Interviews fra Gentofte Open30 juil. 202600:37:01

Vi har pakket mikrofonerne og er rykket ud til Gentofte Open!


I dette afsnit af Dobbeltfejl tager vi dig med helt tæt på dansk tennis; fra den lavpraktiske afvikling af en officiel turnering til de helt store ambitioner for fremtiden.


Det kan du se frem til i afsnittet:

  • Martin Jørgensen (Turneringsdirektør for Gentofte Open): Hvordan stabler man en turnering som Gentofte Open på benene i praksis?
  • Christian Luneø (Formand for Dansk Tennis Forbund): Om udviklingen i dansk tennis, den nyligt annoncerede Challenger-turnering i KB – og drømmene om ATP/WTA i Danmark
  • Jacob Holst (Cheftræner i KB & Davis Cup-træner): Betydningen af turneringer på dansk jord og en status på nogle af de største, danske tennistalenter
  • Oskar Brostrøm Poulsen & Carl Emil Overbeck (Spillere): Et underholdende kig ind i tennislivet - om at rejse og spille sammen, og hvorfor det er noget særligt at være på hjemmebane i Danmark
  • Adam Blicher (Forfatter, træner & mentaltræner): Opsamling og perspektiv


Tidskoder:

00:00 Intro

01:27 Martin Jørgensen

08:22 Christian Luneø

17:02 Jacob Holst

23:43 Oskar Brostrøm Poulsen og Carl Emil Overbeck

32:45 Adam Blicher


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer og postproduktion: Frederik Kristensen

Danskere på titeltogt: Interview med Overbeck og Brostrøm | Wimbledon-status06 juil. 202600:32:07

To af Danmarks allermest formstærke spillere, Carl Emil Overbeck og Oskar Brostrøm Poulsen, napper titler på stribe i Sydeuropa. I lørdags vandt danskerne sammen en double-titel i Portugal; tirsdag skal de så mødes (igen) i single i Spanien.


I Dobbeltfejl fortæller Carl Emil Overbeck og Oskar Brostrøm Poulsen om deres setup; hvordan det er at rejse sammen, hvordan det er at spille med og mod hinanden, og hvad målsætningen lyder på. Får vi mon Carl Emil Overbeck i kvalifikationen til Australian Open 2027? No jinx!


Ved Wimbledon 2026 forsøger Novak Djokovic at skrive endnu et vildt kapitel i en vanvittig karriere; vi tager en midtvejsstatus på herlighederne fra græsset i London.


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Clara Tausons chancer ved Wimbledon 2026 | Hvem vinder titlerne?27 juin 202600:31:54

Clara Tauson har fået en interessant lodtrækning ved Wimbledon 2026, og dén vender og drejer vi i Dobbeltfejl!


Først skal danskeren i aktion mod Maria Sakkari, og klarer hun den opgave, venter enten Anhelina Kalinina eller Kamilla Rakhimova.


I en tredje runde kan det blive Jasmine Paolini, og skulle Tauson nå 4. runde så kan ingen ringere end Serena Williams dukke op. Den 44-årige tennislegende gør comeback ved Wimbledon i år, og det bliver uhyre interessant at se, hvor stærk hun er.


Mere oplagt er det dog, at modstanderen hedder Iga Swiatek i 4. runde, og så kan kvartinale, semifinale og finale ellers byde på Elina Svitolina, Elena Rybakina og Aryna Sabalenka.


Vi gennemgår Clara Tausons lodtrækning og giver vores bud på, hvor langt det rækker!


Der er selvfølgelig også Servesser, Dobbeltfejl og vinderbud på menuen. God fornøjelse!


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Holmgren jagter ny Wimbledon-billet | Tauson tilbage!23 juin 202600:25:54

August Holmgren indledte Wimbledon-kvalifikationen med en sejr over Liam Broady mandag, og dermed mangler danskeren bare to sejre for at sikre sig adgang til hovedturneringen igen i 2026. Kan han gentage sidste års magiske svendestykke?


Vi analyserer på Holmgrens to kommende kampe; først venter Jerome Kym og dernæst, potentielt, Roman Safiullin eller Kimmer Coppejans.


Clara Tauson snuppede sin første sejr siden start-marts, da hun besejrede 7. seedede Diana Shnaider i Bad Homburg mandag. Onsdag venter Qinwen Zheng. Hvordan er Tausons chancer?


Ugens Serveesser og Dobbeltfejl vedrører blandt andet en hæftig "bandeord-bøde" til Corentin Moutet og Serena Williams comeback til singletennis i en alder af 44 år.


God fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
02:51 Servees: Frances Tiafoe og opsigtsvækkende Roger Federer-statistik
04:11 Servees: 44-årige Serena Williams gør comeback ved Wimbledon
07:06 Dobbeltfejl: Overreaktion på Corentin Moutets særlige interview
10:34 Dobbeltfejl: Holger Rune udskyder comeback igen-igen-igen
12:08 August Holmgrens chancer for Wimbledon main draw
20:13 Clara Tauson vinder sin første kamp siden start-marts


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

ATP Halle Open special | Hvem går "græssat" i denne uge?15 juin 202600:34:33

Spillerne er kommet på græs, og regn er blevet en endnu større faktor end vanligt. Vi kigger nærmere på den seneste uge i toptennis, og uddeler Serveesser og Dobbeltfejl på baggrund af henholdsvis præstationer og frustrationer fra strabadserne i London, 's-Hertogenbosch og Ilkley.


Herlige Halle venter forude, og i Dobbeltfejl får du vinderbud og vurderinger af nogle af de sjoveste match-ups i turneringen. Den nybagte Stuttgart-vinder, Ben Shelton, skal spille mod Nick Kyrgios. Den tabende Stuttgart-finalist, Taylor Fritz, møder Zizou Bergs.


Hverken Jannik Sinner, Carlos Alcaraz eller Novak Djokovic stiller til start; der er lagt op til åben slagudveksling og en tidlig styrkeprøve forud for Wimbledon 2026.


God fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
01:59 Servees: Donna Vekic
04:12 Servees: Kamil Majchrzak
06:11 Dobbeltfejl: Regn rykker spillerne inden for i Ilkley
09:19 Dobbeltfejl: Laura Robson giver ikke Wildcard til Tatjana Maria
12:10 Turneringsoptakt til ATP Halle Open 2026
18:45 Nicholas' vinderbud
21:55 Tokes vinderbud
23:07 Match-up: Ben Shelton - Nick Kyrgios
25:31 Match-up: Zizou Bergs - Taylor Fritz
27:12 Hvad med danskerne? August Holmgren, Elmer Møller, Holger Rune og Clara Tauson


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

French Open recap | Tauson, Holmgren og Kyrgios på græs08 juin 202600:26:44

Dobbeltfejl samler op på en begivenhedsrig Roland-Garros-turnering, der gav os to nye Slam-vindere i single: Mirra Andreeva og Alexander Zverev.


Kom tæt på tennissportens største historier, når den står på Serveesser og Dobbeltfejl, der i denne ombæring lander hos Maja Chwalińska, Flavio Cobolli, Matteo Arnaldis haters og fravalget af Electronic Line Calling.


I denne uge skal vi have danskerne, og Nick Kyrgios, på græs!


Clara Tauson spiller i s’Hertogenbosch mod 2025-juniorvinderen af Wimbledon, Mia Pohankova.


August Holmgren byder Nicolai Budkov Kjær op til nordisk dans i Ilkley.


Nick Kyrgios? Hvem andre end Corentin Moutet i Stuttgart.


God fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
01:05 Holger Rune udskyder sit comeback igen
02:58 Servees: Maja Chwalińska
06:13 Servees: Flavio Cobolli
07:58 Dobbeltfejl: Matteo Arnaldis haters
10:02 Dobbeltfejl: Fravalget af Electronic Line Calling ved French Open
11:56 Toke forudså titlen til Alexander Zverev
16:13 Mirra Andreeva Slam-vinder som 19-årig
17:59 Match-up: Mia Pohankova vs. Clara Tauson
21:22 Match-up: August Holmgren - Nicolai Budkov Kjær
24:01 Match-up: Nick Kyrgios - Corentin Moutet


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Sinner-exit åbner Roland-Garros | Ny Slam-vinder på vej01 juin 202600:36:08

Dobbeltfejl er klar med midtvejsevalueringen af en hæsblæsende Roland-Garros-turnering, der kommer til at give os en ny vinder i 2026.


Det har været en ekstremt begivenhedsrig Slam på gruset i Paris indtil videre, og derfor er episoden da også rig på fortællinger fra ugen, der gik - med Serveesser, Dobbeltfejl og alt derimellem.


Var det varmen, der kostede Jannik Sinner et historisk kollaps?


Hvor meget har Joao Fonseca tilbage i tanken oven på vilde 0-2 til 3-2 comeback-sejre over Dino Prizmic og Novak Djokovic, og en solid 3-1'er over Casper Ruud?


Alexander Zverev og Rafael Jodar, vores to vinderbud i Dobbeltfejl, er pludselig blandt favoritterne. Vil det lykkes at bryde "forbandelsen"?


Det er en bugnende menu i dagens episode, som afrundes med et kig på nogle af de sjoveste match-ups, der venter forude:

  • Aryna Sabalenka - Naomi Osaka
  • Rafael Jodar - Alexander Zverev
  • Jakub Mensik - Joao Fonseca


God fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
01:58 Servees: Laura Siegemund
04:19 Servees: Joao Fonseca
05:54 Dobbeltfejl: Adolfo Vallejo
08:42 Dobbeltfejl: Farlige bandereklamer
11:59 Jannik Sinner i dramatisk exit
18:44 Status på vores vinderbud, Alexander Zverev, Rafael Jodar og Aryna Sabalenka?
25:46 Match-up: Aryna Sabalenka - Naomi Osaka
28:35 Match-up: Rafael Jodar - Alexander Zverev
30:50 Match-up: Jakub Mensik - Joao Fonseca


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

French Open 2026 optakt | Hvem kan slå Jannik Sinner?26 mai 202600:29:56

Dobbeltfejl deler vinderbud hos både herrerne og kvinderne ved French Open 2026. Hvem vinder Roland-Garros i år?


Vi evaluerer på Clara Tausons tidlige exit, uddeler Dobbeltfejl og Serveesser, og kigger frem mod nogle af onsdagens sjoveste match-ups.


God fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
01:31 Dobbeltfejl: Clara Tausons run ved French Open
07:07 Dobbeltfejl: Nicholas giver sig selv en Dobbeltfejl
08:36 Servees: Hugo Gaston i teaterforestilling med Gael Monfils
10:45 Servees: Thanasi Kokkinakis trækker sig sejrrigt fra 5-sæt marathon
12:51 Vinderbud: Hvem vinder French Open 2026?
20:47 Match-up: Casper Ruud vs. Hamad Medjedovic
23:54 Match-up: Joao Fonseca vs. Dino Prizmic
26:00 Match-up: Jelena Ostapenko vs. Magda Linette


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Dobbeltfejl sender August Holmgren i French Open-main draw19 mai 202600:16:53

August Holmgren forsøger i disse dage at kvalificere sig til French Open 2026. I Dobbeltfejl kan du komme helt tæt på danskerens draw.

August Holmgren har allerede vundet sin første kvalkamp mod Otto Virtanen mandag, og dermed er der bare to sejre mellem August Holmgren og deltagelse i main draw.

Onsdag er han storfavorit mod Daniel Jade, og klarer han den opgave, skal han møde enten Facundo Diaz Acosta eller Remy Bertola i en afgørende kamp torsdag.

Elmer Møller har desværre trukket sig med en skade forud for sin tirsdagskamp, og Clara Tauson tester formen i Strasbourg. Holger Rune har som bekendt udskudt sit comeback til græssæsonen.

Med servesser og dobbeltfejl, god fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
00:59 Servesser og Dobbeltfejl
06:48 August Holmgrens chancer i French Open-kvalifikationen
15:09 DOMMEN: Kommer August Holmgren i main draw?


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Holger Rune udskyder comeback | Strid om præmiepenge11 mai 202600:27:07

Holger Rune har annonceret, at han desværre ikke bliver klar til grussæsonen alligevel, og dermed misser danskeren både Hamburg Open og French Open.


I Dobbeltfejl reagerer vi på dagens helt store, danske tennisnyhed 🎾


Holger Rune sigter nu i stedet efter at gøre comeback på græs i Queen's. 


En debat om præmiepenge, og fordelingen af disse, har fyldt rigtigt meget i internationel tennis den seneste uge. Flere topspillere, som Jannik Sinner og Aryna Sabalenka, mener at den aktuelle Slam-allokering er helt skæv! Hvad synes du?


Vi tager debatten i denne episode ✊


I Zagreb skal både August Holmgren og Elmer Møller i aktion; bliv klædt på til dé strabadser.


OG: Så er der som altid både Serveesser og Dobbeltfejl at gå på rov i!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
00:18 Nicholas reagerer på Holger Runes udskudte comeback
05:15 Serveesser og Dobbeltfejl
11:06 Præmiepenge i toptennis
21:01 August Holmgren og Elmer Møller på grus i Zagreb


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Tauson comeback i Rom | Kommer Elmer i ny main draw?04 mai 202600:29:51

 Både Clara Tauson og Elmer Møller skal i aktion på gruset i Rom denne uge.


Clara Tauson har misset halvanden måned med skade; hvor langt kan hun gå i turneringen? Clara Tauson kan potentielt møde Aryna Sabalenka i 4. runde


Elmer Møller forsøger at kvalificere sig til back-to-back ATP 1000-turneringer. Han starter mod en ilter herre i Nikoloz Basilashvili. Vil det lykkes for Elmer Møller at gentage sit svendestykke fra Madrid? 


 Som altid med serveesser og dobbeltfejl,


God fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
01:46 Serveesser og dobbeltfejl
08:13 Clara Tausons lodtrækning i Rom
19:38 Elmer Møllers chancer i kvalifikationen
26:00 August Holmgren på grus


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Jannik Sinner stopper Elmer-eventyret i Madrid27 avr. 202600:23:59

På opsigtsvækkende vis formåede Elmer Møller at kvalificere sig til hovedturneringen i Madrid, men danskeren var sulten på mere.


I første runde slog han Federico Cina med 6-4 7-6, og siden avancerede han også fra anden runde, da Gabriel Diallo trak sig ved stillingen 7-6 3-3 i dansk favør.


I tredje runde ventede ingen ringere end verdens nr. 1, Jannik Sinner. Italieneren blev for stor en mundfuld for Elmer Møller, der dog viste sig flot frem i et nederlag på 2-6 3-6.


Vi evaluerer på Elmer-eventyret i Madrid!


Andetsteds, i Gwangju - Sydkorea, nåede August Holmgren hele vejen til finalen. Dét berører vi også i episoden, der som altid tæller både servesser og dobbeltfejl, så du kommer godt rundt om ugen, der gik i tennis.


God fornøjelse!


---


Tidskoder:

00:00 Intro
02:41 Servesser og Dobbeltfejl
10:01 Elmer Møllers eventyr i Madrid
19:22 August Holmgren i sydkoreansk finale
22:21 Noget nyt om Holger Rune?


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Tauson-comeback i Madrid | Holger Rune kan stoppe Sincaraz' Slam-dominans20 avr. 202600:42:31

Clara Tauson kommer tilbage fra skadespause ved Madrid Open, og vi er klar med en gennemgang af hendes lodtrækning i det spanske.


Netop Madrid Open forsøger Elmer Møller at kvalificere sig til, og han har netop slået Hugo Gaston i 1. kval-runde.


Holger Rune er én uge nærmere sit comeback, og Nicholas holder ikke igen med forventningerne til den danske stjerne: "Holger Rune kan blive ham, der stopper Carlos Alcaraz' og Jannik Sinners titeltogt på Slam-scenen"


Tidskoder:

00:00 Intro
04:29 Servesser og Dobbeltfejl
08:22 Clara Tausons lodtrækning ved Madrid Open
21:21 Hvem kan bryde med Sincaraz' Slam-dominans?
40:56 Elmer Møller og August Holmgren


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen, Stig Thøgersen

HOLGER RUNE VENDER TILBAGE | Næste destination: Hamburg Open14 avr. 202600:25:06

Det er bekræftet: Den danske tennisstjerne, Holger Rune, har annonceret sit comeback til professionel tennis. Det sker ved Hamburg Open efter godt og vel 7 måneders pause og genoptræning fra en overrevet akillesscene.


I Dobbeltfejl reagerer vi på Holger Runes comeback, vi har reaktioner med fra etablerede navne i sporten, blandt andre Davis Cup-træner Frederik Løchte, og så diskuterer vi naturligvis, hvad vi bør have af forventninger til den tidligere verdensfirer.


God fornøjelse!


Tidskoder:

00:00 Intro
01:33 Jubilæum: Dobbeltfejl episode nr. 50
02:00 Nicholas giver sit "Servees" til Holger Rune
03:27 Toke giver sin "Dobbeltfejl" til Bianca Andreescu
05:50 Danmark rykker ned i Billie Jean King Cup
06:35 Holger Rune vender tilbage!
08:00 Frederik Løchte udtaler sig om Holger Runes karakter
09:59 Holger Runes egne forventninger til sit comeback i Hamborg
11:54 Holger Rune mister 500 point i Barcelona, koster seedning
15:59 Kan Holger Rune redde den danske sommer?
18:01 Forventninger til Holger Rune
20:04 August Holmgren i Busan, Elmer Møller i Oeiras


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen, Stig Thøgersen

Danmark til BJK Cup og ATP 1000 i Monte-Carlo07 avr. 202600:33:38

Det danske landshold spiller Billie Jean King Cup i Portugal i denne uge, og Nicholas har snakket med både Johanne Svendsen og Rebecca Munk Mortensen forud for kampene mod Sverige, Portugal og Tyskland.


Lær de danske landsholdsspillere at kende, og bliv klogere på holdets chancer.


I Monte-Carlo er der ATP 1000 på menuen; vi løber lodtrækningen igennem og giver vores bud på, hvem der løber med titlen.


Som altid med serveesser og dobbeltfejl,


God fornøjelse!


Tidskoder:

00:00 Intro

02:14 Serveesser og dobbeltfejl

09:58 Danmarks landshold ved BJK Cup

10:21 Johanne Svendsens forventninger til kampene

11:56 Rebecca Munk Mortensen om sin spillestil

13:21 Johanne Svendsen om sin spillestil

15:11 Reaktioner på Clara Tausons afbud

17:46 Johanne Svendsen om college-tilvalg

22:59 ATP 1000 i Monte-Carlo

30:42 August Holmgren i Kina


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen, Stig Thøgersen

Landsholdet, talenter og danskere i aktion - med Jacob Holst30 mars 202600:40:37

Jacob Holst, cheftræner i KB og træner på både Billie Jean King Cup- og Davis Cup-holdet, gæster Dobbeltfejl til en temperaturmåling på dansk tennis. 


Kom med ind i maskinrummet på landsholdet og hør om, hvad der rører sig, når nationalhymnen lyder. 


Hertil; Elmer Møller med en ATP 250-opgave foran sig i Bukarest og Carl Emil Overbeck med ny main draw-deltagelse i det japanske. 


Hvordan ser det ud for dansk tennis ved udgangen af marts 2026, og hvad kan vi tillade os at drømme om? 


Som altid med serveesser og dobbeltfejl,


God fornøjelse!


Tidskoder:

00:00 Intro og Miami Open-recap

03:45 Servesser og dobbeltfejl

09:05 Danskere i aktion

15:58 Lytterspørgsmål: Hvor stort er springet fra ITF/Challenger til ATP?

20:37 LandsHOLD i tennis

31:37 Analyse af de danske top-spillere

37:39 Status på Holger Rune


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Ekspert: Jacob Holst
Postproduktion: Frederik Kristensen, Stig Thøgersen

Tauson trækker sig, ny dansk titel i Japan? | Overbeck fortæller23 mars 202600:25:33

Clara Tauson måtte trække sig undervejs i sin første kamp i Miami, og det efterlader nogle store spørgsmålstegn omkring den danske tennisstjerne.


Hvad skete der, og hvorfor?


Andetsteds har Carl Emil Overbeck præsteret at vinde to kampe på én dag i to forskellige byer i Japan, og faktisk er det lykkedes for den nyudklækkede College-spiller at bakke karrierens første ITF-titel i Nishi-Tokyo op med vellykket kvalifikation og nu main draw i Yokkaichi, hvor også August Holmgren deltager.


Hør Carl Emil Overbeck sætte ord på strabadserne i Japan!


Elmer Møller forsøger at finde spilleglæden i Alicante.


Som altid med serveesser og dobbeltfejl,


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Clara Tauson i Miami, Rune-rehab - med Thomas Skouboe16 mars 202600:41:30

Clara Tauson tager hul på anden halvdel af The Sunshine Double, når hun skifter ørkenen ved Indian Wells ud med kysten i Miami.


Vi har inviteret Thomas Skouboe, ekspert hos Eurosport, en tur i studiet til en snak om Clara Tausons lodtrækning ved Miami Open 2026.


Clara Tauson er oversidder i 1. runde og ser frem til et opgør mod enten Katie Boulter eller Jessica Bouzas Maneiro i 2. runde. Allerede i 3. runde kan modstanderen hedde Karolina Muchova, og Iga Swiatek spøger i en potentiel 4. runde.


Hvor langt kommer Tauson? Og hvem vinder turneringen? Lyt med!


Mod slutningen af episoden tjekker vi desuden ind på Holger Runes ambitioner om at være klar til French Open 2026. Hvad kan vi tillade os at forvente, og hvornår får vi realistisk en Rune på banen, der kan spille med om de helt store titler igen?


Som altid med serveesser og dobbeltfejl,


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Ekspert: Thomas Skouboe
Postproduktion: Frederik Kristensen

Holger Rune og det mentale, trænerrollen i tennis - med Adam Blicher09 mars 202600:42:47

Som Holger Rune langsomt kommer nærmere et comeback på tennisbanen, har vi inviteret Adam Blicher, tennistræner og forfatter til Winning Words, en tur i studiet til en snak om, hvad det er for en mental opgave, der venter.


Udover at diskutere Runes situation, kommer denne Dobbeltfejl-episode også ind på Clara Tausons træner-setup og August Holmgrens taktiske selvforståelse, ligesom Elmer Møller og Carl Emil Overbeck får nogle ord med på vejen.


Som altid med serveesser og dobbeltfejl,


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Ekspert: Adam Blicher
Postproduktion: Stig Thøgersen

Kontant danskerdom og Clara Tauson ved Indian Wells 202603 mars 202600:35:39

Årets to første tennis-måneder er gået, og Dobbeltfejl er klar med danskerdommen over Clara Tauson, Elmer Møller og August Holmgren - for præstationerne i sæsonen indtil nu. Hvilke karakterer fortjener danskerne?


Herefter vendes blikket mod den forestående Indian Wells-turnering, med en særlig interesse for Clara Tausons lodtrækning og kommende kampe i det amerikanske. Kan hun matche Holger Runes finaleplads fra sidste år?


Nicholas og Toke giver desuden deres bud på turneringsvinderne på både dame- og herresiden, ligesom der uddeles servesser og dobbeltfejl i vanlig stil.


God fornøjelse!


Tidskoder:

1:15 Servesser og dobbeltfejl

6:29 Danskerdommen

13:38 Indian Wells 2026

15:33 Clara Tausons lodtrækning

26:16 Hvor langt kommer Clara Tauson?

27:59 Vinderbud

33:01 Nicholas' drømmekamp i 1. runde


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen

Tauson-tid, quiz og Elmer på eventyr i Chile - med Peter Bastiansen23 févr. 202600:41:43

Peter Bastiansen, tennisekspert på TV2, er tilbage i Dobbeltfejl-studiet til en snak om Clara Tausons seneste udvikling, quiz og opgaverne, der venter for de bedste, danske tennisspillere i de kommende uger.


Hverken Peter eller Nicholas Albek er særligt begejstrede for Toke Parbos quiz-værtskab - hvad synes du? :-)


Serveesserne tæller Holger Runes comeback og Sebastian Kordas reporter-redningskrans, mens der på dobbeltfejl-kontoen er et par uheldige episoder med Rinky Hijikata og Daniel Altmaier, samt en kritik af en til tider hård dansker-domstol.


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Ekspert: Peter Bastiansen
Postproduktion: Frederik Kristensen

AO-finaler, Davis Cup og Rune – med Peter Bastiansen02 févr. 202600:43:41

Peter Bastiansen, tennisekspert på TV2, gæster Dobbeltfejl og deler ud af sine skarpe holdninger.


Vi sætter punktum efter en Australian Open-turnering, der gav os den yngste Career Grand Slam-vinder nogensinde på herresiden i Carlos Alcaraz (22 år), og som mindede os om, at bundrutinerede Novak Djokovic stadig er en magtfaktor i sporten.


Hvem fortjener ugens dobbeltfejl og ugens serveesser? Lyt med og se, om du er enig!


I Davis Cup står Danmark over for en svær udebanetur i Kroatien, og uden Holger Rune på holdkortet kan der måske blive tale om en dansk debutant eller to.


Kan Frederik Løchtes udvalgte levere endnu et magisk Davis Cup-moment, eller er Marin Cilic og det rutinerede kroatiske landshold simpelthen for stærkt?


I anden halvdel af podcasten tager vi temperaturen på Holger Runes ambitiøse comebackplaner, og så diskuterer vi kort, hvorvidt det er realistisk, at vi igen får Caroline Wozniacki at se med en ketsjer i hånden.


God fornøjelse med Dobbeltfejl!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Ekspert: Peter Bastiansen
Postproduktion: Emil Skovgaard


---


OBS: I episoden nævnes der, at Danmark spiller Davis Cup mod Kroatien lørdag og søndag i denne uge. Det er retteligt fredag og lørdag, at det går løs.

Tauson i gang Down Under: Stor Australian Open optakt19 janv. 202600:31:56

Clara Tauson åbnede Australian Open 2026 med en sejr over Dalma Galfi natten til mandag, og dermed er hun klar til 2. runde, hvor Polina Kudermetova venter.


En potentiel 3. runde kan byde på stjerneskuddet Victoria Mboko, og så venter verdensetteren Aryna Sabalenka sandsynligvis i 4. runde.


Hvor langt kommer Clara Tauson?


Få gennemgangen af danskerens kommende modstandere, og hør desuden, hvem Nicholas Albek spår som den samlede turneringsvinder på både herre- og damesiden.


Med dobbeltfejl og serveesser, god fornøjelse.


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Emil Skovgaard

Kan Elmer Møller spille sig i Australian Open main draw?12 janv. 202600:24:37

Elmer Møller tager hul på sin kvalifikation til Australian Open 2026 natten til tirsdag, dansk tid. Australske Marc Polmans venter på den anden side af nettet, og klarer Elmer Møller dén kamp, lyder spisesedlen: Alex Bolt/Elias Ymer og Pablo Llamas Ruiz/Henry Bernet/Coleman Wong/Ugo Blanchet.


August Holmgren tabte desværre sin første kamp i Melbourne, til Sebastian Ofner, og da Clara Tauson samtidig måtte trække sig med en skade fra sin første kamp i Adelaide, mod Alja Tomljanovic, blæser der så småt dystre vinde over den danske Grand Slam-deltagelse.


Læs mere om Elmer Møllers næste kamp.


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Emil Skovgaard

Top 100, Grand Slams og comeback-jagt: Hvad kan de danske tennisstjerner opnå i år?06 janv. 202600:49:56

Kan Clara Tauson nå nye højder i Grand Slam-regi?

Kan August Holmgren og Elmer Møller etablere sig i Top100?

Kan Holger Rune besejre videnskaben og lave rekord-comeback?


Nicholas Albek og Toke Parbo vender styrker og svagheder for de største danske tennisprofiler – og diskuterer, hvad der skal til for, at et vildt år for dansk tennis bliver overgået i 2026.


Nicholas har pudset spåkuglen og giver sit helt konkrete bud på, hvad den danske kvartet kommer til at opnå i år. Er du enig i danskerdommen?


God fornøjelse med Dobbeltfejl!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Mads Lund Skaaning 

Stort interview med den danske tennisspiller Carl Emil Overbeck19 déc. 202500:59:15

Dobbeltfejl er tilbage! Og vi slutter året rigtig stærkt af. Nicholas Albek har taget en snak med den danske tennisspiller Carl Emil Overbeck. 

Carl Emil Overbeck fik sit helt store gennembrud på den internationale tennisscene i efteråret, da han sprang mere end 500 pladser på ranglisten. Den danske tennisspiller dimitterede tidligere på året fra Berkeley University og spiller nu tennis på fuldtid. I dette interview i Dobbeltfejl taler den 4. højst rangerede danske herrespiller om op- og nedture, drømme og målsætninger, livet som en af de bedste College-spillere i USA og springet fra College-spiller til professionel tennisspiller.

Og hey! Der er meget mere dobbeltfejl i vente i det nye år. Så stay tuned! 

Holger Rune med skrækskade i Stockholm | Øjenvidneberetning og interviews22 oct. 202500:35:22

Nicholas Albek er hjemvendt fra Stockholm Open, hvor han var vidne til Holger Runes alvorlige skade - en overrevet akillessene - der kan koste den danske tennisstjerne størstedelen af 2026-sæsonen (og mere til).


Vi diskuterer Runes skade; hvad skete der, og hvad sker der herfra?


I episoden er der desuden lydbidder fra et interview med turneringsvinderen Casper Ruud, der sætter fokus på det hårde turneringsprogram, som Aneke Rune har rettet en stor kritik mod tidligere på ugen. Er spillerne blevet væddeløbsheste, eller har de selv et ansvar for at vælge til og fra?


Endelig deler Nicholas rundhåndet ud af sine oplevelser i det svenske, hvor særligt Ymer-brødrene og Denis Shapovalov var leveringsdygtige på underholdningsfronten.


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Mads Lund Skaaning

Holmgren og Ingildsen trækker overskrifter | Rune i Shanghai01 oct. 202500:22:39

I en uge, hvor både August Holmgren og Johannes Ingildsen for alvor har sat Danmark på landkortet i international toptennis, skal Holger Rune forsøge at følge trop, når han tager hul på ATP 1000-turneringen i Shanghai.


Vi snakker om Holmgrens ATP1000-debut, Ingildsens Challenger-debut (odds 23), og så kigger vi nærmere på Runes lodtrækning i det kinesiske.


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Mads Lund Skaaning 

Rune og Tauson i asiatisk aktion: Ondt Blod mod Medjedovic?23 sept. 202500:40:58

Holger Rune og Clara Tauson tørner ud i henholdsvis Japan og Kina i denne uge, hvor førstnævnte indleder sit semifinaleforsvar mod Hamad Medjedovic.


Serberen slog Rune i Royal Arena tidligere på året, inden han siden måtte forlade arenaen i rent raseri, da et nederlag til Elmer Møller cementerede et sensationelt dansk comeback fra 0-2 til 3-2.


Efterfølgende var Medjedovic ikke udpræget begejstret for at svare på spørgsmål fra Dobbeltfejls Nicholas Albek. Er DK-Serbien stridsøksen begravet, eller bluser det hele op igen i Tokyo?


Eftersom Tauson er oversidder i 1. runde, er det endnu usikkert, hvem hun starter mod i Beijing. Der venter en potentiel lækkerbisken i 3. runde mod det canadiske stjerneskud, Victoria Mboko.


Turneringsanalyse, dobbeltfejl og serveesser – god fornøjelse!


Se Clara Tausons næste kamp i TV.


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard

Bristede Davis Cup-drømme og Tauson Lyseslukker16 sept. 202500:35:19

Nicholas Albek er hjemvendt fra Marbella med et smertefuldt 2-3 nederlag i bagagen, og dermed slutter det danske Davis Cup-eventyr desværre kort før målstregen i Bologna.


Nicholas har øjenvidneberetninger med hjem fra Spanien, og i denne episode af Dobbeltfejl evaluerer vi først på den danske landsholdsindsats, for dernæst at kigge nærmere på Clara Tausons opgaver i Seoul.


---


Spanien - Danmark (3-2)

Pablo Carreno Busta - Holger Rune (3-6 5-7)

Jaume Munar - Elmer Møller (6-2 1-6 4-6)

Pedro Martinez og Jaume Munar - August Holmgren og Johannes Ingildsen (1-6 6-3 6-2)

Pedro Martinez - Holger Rune (6-1 4-6 7-6)

Pablo Carreno Busta - Elmer Møller (6-2 6-3)


---


Clara Tauons vej til titlen i Seoul

1. runde - bye

2. runde - Eva Lys

Kvartfinale - Maya Joint/Sofia Kenin (7)

Semifinale - Iga Swiatek (1)

Finale: Ekaterina Alexandrova (2)


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Emil Skovgaard

Danmark møder Spanien i Davis Cup-brag10 sept. 202500:27:40

Danmark forsøger at kvalificere sig til Davis Cup Finals for første gang nogensinde, når de udforder Spanien på gruset i Marbella lørdag d. 13. og søndag d. 14. september 2025.


Kan Frederik Løchtes udvalgte besejre det spanske landshold, der blandt andet må undvære verdensetteren Carlos Alcaraz?


I Dobbeltfejl podcast går vi tæt på Davis Cup-opgøret mellem Spanien og Danmark, inden vi sender Nicholas Albek afsted for at dække herlighederne direkte fra Marbella.


Stay tuned!


---


Trupperne til Davis Cup

Frederik Løchte og David Ferrer har udtaget følgende spillere til kampene i Marbella:


Danmark

  • Holger Rune
  • Elmer Møller
  • August Holmgren
  • Christian Sigsgaard
  • Johannes Ingildsen


Spanien

  • Jaume Munar
  • Roberto Carballés Baena
  • Pablo Carreño Busta
  • Pedro Martinez
Tidligt, tredobbelt exit: Danskerdom fra US Open29 août 202500:31:20

Clara Tauson og Elmer Møller røg ud i 1. runde, og så fulgte Holger Rune trop runden efter. I Dobbeltfejl evaluerer vi på en dansk Grand Slam-turnering til glemmebogen; hvorfor gik det, som det gik?


Er der grund til bekymring, eller kan vi regne med, at danskerne hurtigt får revancheret indsatsen på henholdsvis asiatiske hardcourts og europæiske grusbaner?


Herudover tages temperaturen på det resterende felt af titelhungrende US Open-spillere, inden turneringen går ind i sin anden uge.


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard

Dansker kan vinde US Open 202522 août 202500:50:49

Både Holger Rune, Elmer Møller og Clara Tauson skal i aktion ved US Open 2025, og Nicholas Albek har fidus til, at en af de tre danskere ender med titlen i New York.


Få en gennemgang af danskernes lodtrækning ved US Open, samt bud på endedestinationer og turneringsvindere - krydret med serveesser og dobbeltfejl.


---


Danskernes lodtrækning ved US Open 2025:


Holger Rune

1. runde: Botic van de Zandschulp

2. runde: Mackenzie McDonald/kval. el. lucky loser

3. runde: Frances Tiafoe (17)

4. runde: Novak Djokovic (7)

Kvartfinale: Taylor Fritz (4)

Semifinale: Carlos Alcaraz (2)

Finale: Jannik Sinner (1)


Elmer Møller

1. runde: Tommy Paul

2. runde: Nuno Borges/Brandon Holt

3. runde: Alexander Bublik (23)

4. runde: Jannik Sinner (1)

Kvartfinale: Jack Draper (5)

Semifinale: Alexander Zverev (3)

Finale: Carlos Alcaraz (2)


Clara Tauson

1. runde: Alexandra Eala

2. runde: Cristina Bucsa

3. runde: Elise Mertens (19)

4. runde: Aryna Sabalenka (1)

Kvartfinale: Jasmine Paolini (7)

Semifinale: Jessica Pegula (4)

Finale: Iga Swiatek (2)


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Emil Skovgaard

August Holmgren jagter "Wimbledon-moment" i US Open-kvalifikationen18 août 202500:35:01

August Holmgren forsøger at kvalificere sig til karrierens 2. Grand Slam-turnering, når han duellerer på US Open hardcourt-banerne fra i morgen, tirsdag.


Bliv klogere på danskerens kommende modstandere i Dobbeltfejl - og få desuden et friskt recap på Cincinnati, med særligt fokus på Clara Tauson og Holger Rune.


August Holmgrens vej til main draw:

  1. Zachary Svajda
  2. Beibit Zhukayev/Jack Pinnington Jones
  3. Nikoloz Basilashvili/Gauthier Onclin/Marc-Andrea Huesler/Stefano Napolitano


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard

Rune og Tauson på varme opgaver i Cincinnati11 août 202500:38:06

Flere spillere kæmper med klimaet i Cincinnati, hvor den trykkende varme gør det svært at præstere. Danskerne, Holger Rune og Clara Tauson, har dog begge klaret deres opgaver i 2. runde og ser nu frem mod henholdsvis Alex Michelsen og Veronika Kudermetova.


Hvor langt kommer Rune og Tauson? Og hvem løber med titlerne i Cincinnati?


Serveesser, dobbeltfejl og meget mere. God fornøjelse med Dobbeltfejl!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Mads Lund Skaaning

Tauson triumferer, Rune ryger: Danskerdom fra Canada04 août 202500:31:41

Clara Tauson leverede en af karrierens allerstørste sejre, da hun natten til mandag besejrede den nybagte Wimbledon-vinder Iga Swiatek.


Anderledes skidt gik det for Holger Rune, der måtte se sig slået af Alexei Popyrin, efter ellers at have stjålet første sæt fra australieren.


Mens Rune så småt indleder forberedelserne til Cincinnati, kigger Tauson ind i en titeljagt mod følgende modstandere:

·       Kvartfinale: Madison Keys

·       Semifinale: Elina Svitolina/Naomi Osaka

·       Finale: Victoria Mboko/Jessica Bouzas Maneiro/Marta Kostyuk/Elena Rybakina


Hvor langt kommer Clara?


Andetsteds skal vi have både August Holmgren og Elmer Møller i aktion. Holmgren spiller på hardcourt i Chicago, mens Møller sværger til gruset i Bonn.


God fornøjelse!


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Stig Haaning Thøgersen

Rune og Tauson klar til Canada: Holger møder servekanon28 juil. 202500:37:26

Efter at have misset Washington-turneringen med rygproblemer er Holger Rune klar til at tørne ud i Toronto. Her indleder han sin trofæjagt med en 2. runde-kamp mod den franske servekanon, Giovanni Mpetshi Perricard.


Clara Tauson skal spille i Montreal, og hun har blandt andet udsigt til en tidlig 4. runde-rematch mod Iga Swiatek, der sendte Tauson ud af Wimbledon-turneringen som hun sidenhen triumferede i.


Vi snakker om danskernes kommende kampe og smider luppen ned over lodtrækningerne i det canadiske. Som altid med bud på de danske endestationer og titelvinderne.


God fornøjelse!


---


Clara Tauson - Montreal


1. runde: Bye

2. runde: Elizabeth Mandlik (WC)/Lucia Bronzetti

3. runde: Magdalena Frech (21)

4. runde: Iga Swiatek (2)

Kvartfinale: Madison Keys (6)

Semifinale: Jessica Pegula (3)

Finale: Coco Gauff (1)


Holger Rune - Toronto


1. runde: Bye

2. runde: Giovanni Mpetshi Perricard

3. runde: Alexandre Muller/Miomir Kecmanovic

4. runde: Daniil Medvedev (10)

Kvartfinale: Alexander Zverev (1)

Semifinale: Lorenzo Musetti (3)

Finale: Taylor Fritz (2)


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Mads Lund Skaaning

Firedobbelt dansk: Tauson, Rune og Holmgren i USA, Møller i Kroatien21 juil. 202500:41:13

Mens Clara Tauson og Holger Rune prøver kræfter med turneringen i Washington, tager August Holmgren til Michigan, Bloomfield Hills med en frisk Granby-titel i bagagen. Får vi danske titler i USA denne uge?


Elmer Møller står foran karrierens anden ATP-turnering, når han spiller i kroatiske Umag. Vil det lykkes for danskeren, der står på tærsklen til top100 at få bugt med nerverne og besejre det kroatiske wildcard Dino Prizmic?


Som altid med serveesser og dobbeltfejl, god fornøjelse!


---


August Holmgren - Bloomfield Hills

1. runde: Kvalspiller

2. runde: Mark Lajal / Omar Jasika

Kvartfinale: Alexander Blockx (3) / Alex Bolt

Semifinale: Nishesh Basavareddy (1)

Finale: Shintaro Mochizuki (2) / Chris Eubanks (4)


Clara Tauson - Washington

1. runde: Bye

2. runde: McCartney Kessler / Caroline Dolehide

Kvartfinale: Magda Linette (8) / Danielle Collins

Semifinale: Emma Navarro (2)

Finale: Jessica Pegula (1)


Holger Rune - Washington

1. runde: Bye

2. runde: Beibit Zhukayev / Alexandre Muller

3. runde: Alex Michelsen (13)

Kvartfinale: Daniil Medvedev (8)

Semifinale: Lorenzo Musetti (2)

Finale: Taylor Fritz (1)


Elmer Møller - Umag

1. runde: Dino Prizmic (WC)

2. runde: Roberto Carballes Baena (6) / Nikoloz Basilashvili

Kvartfinale: Luciano Darderi (2)

Semifinale: Camilo Ugo Carabelli (3)

Finale: Francisco Cerundolo (1)


---


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Mads Lund Skaaning

Elmer Møller rejser til Båstad med karrierens største titel i bagagen14 juil. 202500:32:23


Jannik Sinner vandt sin første Wimbledon-titel og sin fjerde Grand Slam, da han slog Carlos Alcaraz i finalen.

Få øjeblikke senere sikrede Elmer Møller sig sin største titel i karrieren, da han vandt Challenger 100 turneringen i Iași.

Netop Elmer Møller rejser omgående videre til Båstad, hvor han skal spille sin første ATP 250-turnering i karrieren.

Den danske komets chancer i det svenske tennis mekka bliver vendt, ligesom Toke Parbo og Nicholas Albek kort runder planerne for de kommende uger for Holger Rune og Wimbledon-sensationen August Holmgren.

Rigtig god lytning!

Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Mads Lund Skaaning

Kan August Holmgren levere en ny sensation mod Alex de Minaur?04 juil. 202500:50:37

Danske August Holmgren har fået sit helt store gennembrud ved Wimbledon og er nu klar til en sensationel 3. runde mod australske Alex de Minaur. Kan den 27-årige servekanon levere endnu overraskelse og booke en kamp mod selveste Novak Djokovic?


Forud for August Holmgren - Alex de Minaur (kl. 14:00), skal Clara Tauson i aktion mod den tidligere Wimbledon-vinder Elena Rybakina (kl. 12:00). Tauson, der ligesom Holmgren brillerer med en brølstærk serv (klart flest esser hos kvinderne ved Wimbledon), ser mere og mere veltilpas ud på græsset. Rækker det til avancement?


I denne Dobbeltfejl-episode snakker Nicholas Albek og Toke Parbo om de oplevelser, danskerne har givet os ved Wimbledon indtil nu, og om de opgaver, der venter.


Rigtig god lytning!


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard

Danskerfest i historisk Wimbledon27 juin 202500:46:10

Clara Tauson, Holger Rune, Elmer Møller og August Holmgren er ALLE klar til Wimbledon 2025.


I Dobbeltfejl podcast gennemgår Nicholas Albek og Toke Parbo lodtrækningen, med særligt fokus på samtlige de danske kampe i 1. runde.


17:23 Clara Tauson - Heather Watson

20:29 Elmer Møller - Frances Tiafoe

25:52 August Holmgren - Quentin Halys

29:59 Holger Rune - Nicolas Jarry


God fornøjelse!


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard

Holger Rune lukket på græs: Bliver han Kongen af Queen’s?16 juin 202500:35:44

Holger Rune bliver lukket på græs denne mandag, og det samme gør Dobbeltfejl. Danskeren spiller mod Matteo Arnaldi fra cirka kl. 14:30, og vi klæder dig på til dén omgang – og til de, fingers crossed, øvrige kommende kampe for Holger Rune ved turneringen i Queen’s.


Hvor langt kommer Holger Rune? Og hvem løber med den samlede turneringssejr


Vi diskuterer også de seneste uger i tennis, ikke mindst French Open-finalen og spørgsmålet om, hvorvidt Carlos Alcaraz og Jannik Sinner ville kunne bide skeer med en Rafa Nadal i topform.


Holger Runes vej til titlen i Queen's:


1. runde: Matteo Arnaldi

2. runde: Mackenzie McDonald/Gael Monfils

Kvartfinale: Jakub Mensik (8)

Semifinale: Carlos Alcaraz (1)

Finale: Jack Draper (2)


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek


OBS: Matteo Arnaldi har trukket sig en time forud for kampstart, og danskeren møder derfor Christopher O’Connell i stedet for.

Færdig ved French Open: Hvad gik galt for Holger Rune?02 juin 202500:31:07

Fjerde runde blev French Open-endestationen for Holger Rune, der tabte i fire sæt til Lorenzo Musetti.


Hvad gik galt? Hvorfor gik det galt? Og hvordan skal Holger Rune formå at tage det næste, store skridt på sin tennisrejse?


Som altid med serveesser, dobbeltfejl og turneringskig - god fornøjelse!


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard

French Open: Holger Rune vinder - klar til Halys og Musetti28 mai 202500:29:44

Holger Rune gjorde kort proces mod Emilio Nava sent onsdag aften, og dermed er danskeren klar til 3. runde ved French Open 2025.


Her venter franskmanden Quentin Halys, som Holger Rune slog i en mindeværdig 5-sætter ved Wimbledon sidste år i spillernes hidtil eneste møde. Klarer han dén opgave, ligger der en giftig 4. runde og venter, sandsynligvis mod italieneren Lorenzo Musetti.


Nicholas og Toke giver dig dugfriske analyser af Holger Runes kommende kampe ved French Open, krydret med dobbeltfejl og serveesser. God fornøjelse!


---


Holger Runes mulige vej til titlen ved French Open ser således ud:


  • 1. runde: Roberto Bautista Agut
  • 2. runde: Emilio Nava
  • 3. runde: Quentin Halys
  • 4. runde: Lorenzo Musetti (#8)
  • Kvartfinale: Sebastian Korda (#23)
  • Semifinale: Carlos Alcaraz (#2)
  • Finale: Jannik Sinner (#1)


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Malte Dunk

French Open: Kan Holger Rune levere på Grand Slam-gruset?23 mai 202500:39:03

French Open 2025 starter søndag d. 25. maj, og Holger Rune har fået en lodtrækning, der gør Dobbeltfejl-duoen optimistiske på danskerens vegne.


Bliv klogere på Holger Runes kommende modstandere i Paris, og varm særligt godt op til hans kamp mod Roberto Bautista Agut, der afvikles enten søndag eller mandag.


Som altid med dobbeltfejl, serveesser, vinderbud og Rune-dom. God fornøjelse!


---


Holger Runes mulige vej til titlen ved French Open ser således ud:

  • 1. runde: Roberto Bautista Agut
  • 2. runde: Botic van de Zandschulp
  • 3. runde: Tomas Machac (#21)
  • 4. runde: Lorenzo Musetti (#8)
  • Kvartfinale: Taylor Fritz (#4)
  • Semifinale: Carlos Alcaraz (#2)
  • Finale: Jannik Sinner (#1)


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Stig Thøgersen

Elmer og August med kurs mod French Open19 mai 202500:30:57

Holger Rune har meldt afbud til Hamborg og prøver at få styr på helbredet frem mod French Open.


Kvalifikationen til netop French Open er til gengæld gået i gang, og både Elmer Møller og August Holmgren har lagt fra land med sejr!


Vi diskuterer danskernes chancer for at sikre billetten til main draw, og så krydrer vi snakken med dobbeltfejl, serveesser, interviews og... Tennis Manager!


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Stig Thøgersen

Arrivederci, Rune - Karakterbog for 202512 mai 202500:30:54

Holger Rune er færdig i Rom, efter nederlag til verdens nr. 83 i 3. runde. Dermed har danskeren tabt enten sin første eller anden kamp i 7 af 10 turneringer i 2025. Han har til gengæld også nået to finaler, hvoraf han har vundet den ene - så hvad fortjener han i karakterbogen?


Nicholas Albek og Toke Parbo gør status på Holger Runes sæson indtil nu, i denne episode af Dobbeltfejl.


Som altid med dobbeltfejl, serveesser og et kig på anden uge af turneringen, denne gang Rom Masters.


Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Oliver Tangå Thorngaard


---


I podcasten omtales artiklen "Aneke Rune med klar melding: Dansk ATP-turnering er mulig". Den kan du læse HER.

© My Podcast Data · Independent project · Data from Apple & Spotify