Back

Explore every episode of the podcast Det vi burde tale om

Dive into the complete episode list for Det vi burde tale om. Each episode is cataloged with detailed descriptions, making it easy to find and explore specific topics. Keep track of all episodes from your favorite podcast and never miss a moment of insightful content.

Rows per page:

1–12 of 12

TitlePub. DateDuration
12. En skjult klimakatastrofe og et arkitektskænderi om byggestop20 Mar 202501:17:17

Bør klimakrisens alvor betyde, at vi stopper helt med at bygge nyt? Den debat raser lige nu blandt arkitekter og entreprenører. Vi tager en snak med en af deltagerne i debatten, Søren Nielsen arkitekt og professor ved Arkitektskolen Aarhus, der mener at et byggestop er en god ting, selv for arkitekter som ham selv. VI vender også en rapport om en skult klimakatastrofe, der udkom i denne uge, med en af forfatterne bag, Jens Hesselbjerg, professor i klimaforandringer ved Niels Bohr Institutet. Konklusionen er, at havniveauet stiger med 3 meter i år 2100, hvis vi fortsætter som nu. Vi diskuterer hvorfor IPCC er mere konservative og hvor begrebet usikkerhed i klimaforskning egentlig kommer fra. Til sidst også en perlerække af dårlige korte nyheder - og en enkelt løfterig!

11. Skuffende madvaner, skrivebordsfest for klimaloven og et olie-kaninhul05 Mar 202500:55:25

En ny rapport om danskernes forbrugsvaner konkluderer, at det går for langsomt med at omstille vores spisevaner i grøn retning. Vi får besøg af hovedforskeren bag rapporten, Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet. Vi råber et lavmælt hurra for Regeringens klimapolitik, der dog efterfølges af et stort MEN. Til sidst et deep dive ned i en historie om olieselskabet BP's nye investeringsstrategi, der kommer omkring både nazister og klimabenægtere.

10. Ekstra-afsnit med Anders Høeg Nissen om cli-fi og dystre fremtidsvisioner21 Feb 202501:15:22

Det vi burde tale om har fået fornemt besøg. Anders Høeg Nissen er nemlig med i studiet til en snak om cli-fi - climate fiction. Anders Høeg Nissen er kendt fra Harddisken på P1 og podcasts som ScifiSnak og Rumsnak. Vi snakker godt og længe om bøger, om science fictions rolle i at forstå fremtiden - og om hvordan det er at bruge karrieren på at beskrive fremtiden som et godt sted at være, når den så pludselig ser decideret uhyggelig ud. Vi vender også nogle korte nyheder - fra venturekapitalister der dropper grønne startups, over en opsang fra en amerikansk organisation, der vil have os til at tale om hvorfor klimaforandringer er vigtige, og til en historie om at kakaohøsten er udfordret af stigende temperaturer. OG så revser vi regeringen for deres fordør/bagdør kommunikation og generelle inkompetence i forhold til den grønne omstilling. God lytning!

9. DR program vrøvler om elbiler, legendarisk forsker slår alarm, cirkus-USA og en quiz om despoter12 Feb 202500:55:21

I denne episode snakker vi om mediernes ansvar for klimadækningen, vi quizzer om en hvem en selvglad og doven leder mon kan være, vi ser på cirkus-USA, der er nået til NOAA - National Oceanic and Atmospheric Administration - hvor Musk-hæren splitter det hele ad, vi diskuterer hvordan DR programmet Divisionen nok skulle have valgt en anden bil-ekspert og vender noget meget ildevarslende ny forskning fra blandt andet James Hansen, klimaforskningens grand old man.

08. Forskersnak om AMOC, kritik af økonomer og en Trump-tracker29 Jan 202500:59:26

I dette afsnit får vi besøg af Peter Ditlevsen fra Københavns Universitet til en snak om det nordatlantiske saltvandspumpe, som giver os vores milde vejr - indtil den ikke gør, Søren er begejstret for en økonom på YouTube, der kritiserer klassiske klimaøkonomer, vi snakker om højrefløjen der bruger klimakatastrofer i deres propaganda og vender, at Danske Bank har sløfjet deres sorte investeringer.

07. Klimakrystalkuglen for 2025, Hollywood i flammer og misforstået plantemælksforskning10 Jan 202500:56:12

Sofie Hviid er bortrejst, så Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen må klare ærterne selv. De kigger i klimakalenderen for 2025, det ser ret dystert ud, de snakker om klimaforandringernes rolle for de katastrofale skovbrande ved Los Angeles i USA og har en gæst med i afsnittet til at snakke om hvorvidt man kan tale om, at plantemælk er sundt eller usundt.

06. Debat om klimagæld, statens vindmølle-nedtur og en plastic-COP12 Dec 202401:05:39

I dette afsnit - det sidste inden jul - vender vi fiaskoen omkring statens nyeste udbud for havvindmøller, vi snakker om en plastikkonference ingen har hørt om, kigger på nogle korte nyheder fra teknologiens verden - OG så har vi en debat om vestens klimagæld til den tredje verden. Vi får nemlig besøg af Martin Ågerup, tidligere direktør i tænktetanken CEPOS, der mener vi er uden ansvar i den sammenhæng, og så få vi endnu engang hjælp af John Nordbo, klimaansvarlig i CARE. 

05. COP29 evaluering, 300 milliarder undskyldninger, tosset vejr og kulkraft i Indonesien28 Nov 202400:48:49

COP29 i Baku, Azerbaijan er overstået og endte med en aftale, der faktisk var dårligere end den eksisterende. Udviklingslandene blev spist af med 300 milliarder dollars, som faktisk i virkeligheden er et lån. Vi har gæster med der var til klimatopmødet, både klimaredaktør Jakob Martini fra Finans og legenden John Nordbo, klimarådgiver i CARE med mere. Vi ser også på hvad man egentlig kan få for 300 mia. dollars i dag, snakker om snestorm og varmerekord i samme weekend, hvordan Indonesien måske kan omstille sig og at en berømt klimagrafik er ved at løbe tør for farven rød. Og så småskændes værterne lidt om hvorvidt et nyt Tolkien citat egentlig er rammende for det vi står midt i.

04. Trump bliver genvalgt, 1,5 grader er stendød og COP29 ser også tragikomisk ud11 Nov 202400:39:35

Lettere forsinket reagerer vi i #detviburdetaleom på det amerikanske præsidentvalg. Vi læser op af forskellige forskeres reaktioner og snakker lidt om klima-konsekvenserne af en ny omgang med Trump ved roret i USA. Så snakker vi som altid om vejret og en sørgeligt temperaturrekord for 2024, om regn i Valencia og kigger frem mod COP29, der starter i Baku i Azerbaijan i denne uge. Afsnittet blev dog optaget fredag den 8. november, så bliv ikke forvirret over at vi kigger frem mod topmødet i afsnittet.

03. Naturen er CO2-mæt, Danmark har vand i kælderen og LNG er værre end kul23 Oct 202400:46:13

I dette afsnit snakker Sofie Hviid, Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen, tilsammen Klimajournalisterne, om vores frustrationer over konstruktiv journalistik når det står alene, vi diskuterer ny forskning der viser, at naturens evne til at opsuge CO2 er gået i stå og så kigger vi på en amerikansk undersøgelse af LNG - flydende naturgas - der påpeger at det faktisk er 33% værre for klimaet end kul. Og så kigger vi selvfølgelig på vejret i både Danmark og den store verden. Herhjemme viser en ny rapport at vi godt kan se frem til vand i kælderen, noget miljøministeren mener vi selv skal betale for, og så er tørken så alvorlig i Afrika, at flere lande er begyndt at spise deres elefanter. Alt det og meget mere i tredje afsnit af Det vi burde tale om.

02. Den Islandske CO2-saga, Storbrittanien på ret kurs og kulkraft galore08 Oct 202400:40:22

Velkommen til andet afsnit af Klimajournalisternes nye podcast Det vi burde tale om, hvor vi snakker om det vi kalder verdens vigtigste historie: Den klimakrise der foregår rundt om os, uden at det virker til at nogen rigtigt fatter det. I det her afsnit er Rasmus Thirup Beck med fra Island. Han fortæller om CO2-mineralisering. Sofie synes vi skal fejre Storbritanniens nye udenrigsminister mens Søren er vægelsindet omkring nyheden om et lukket kulkraftværk. Vi når også at se på vejret, og snakker om at ingen steder længere er decideret 100% sikret mod konsekvenserne af klimaforandringerne.

01. Grønne fly, gas-vanvid og et overset FN-møde08 Oct 202400:41:54

Første afsnit af Klimajournalisternes nye podcast hvor vi taler frit fra leveren om klima, grøn omstilling og alt det midt imellem. Vi kigger både på Danmark og det store udland og revser politikere, virksomheder, forskere og os selv - med et smil på læben. Lyt med når vi (u)hyggesnakker om det vi kalder verdenshistoriens vigtigste historie: Den klimakrise, som udfolder sig for øjnene af os, uden at det virker til at alvoren er gået op for nogen. I det her afsnit snakker vi om "grønt flybrændstof", vanvittig fossiljubel i Australien, Pakistan og andre steder, et overset FN-møde og snakker om det katastrofale vejr der ramte central- og sydeuropa for nylig.

© My Podcast Data · Independent project · Data from Apple & Spotify