Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden, så kan det godt føles som om, at verden vælter sig i kriser - og at de rykker tættere på vores dørtærskel.   

Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-værter Anne Sophie og Nana netop fået Beredskabsstyrelsens nye pjece ‘Forberedt på kriser’ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark også et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. 

Men hvad gør dét egentlig ved vores psyke hele tiden at få nyheder om kriser? 

Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benægtere? Og hvilken type er du?  

Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor værterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kriser.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Links:

• Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykrise
• FN-rapport, der gør status på verdensmålene 
• Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringer
• World Happiness Report fra 2024
• Videnskab.dk-artikel om, hvordan man måler lykke
• Studie om, hvordan personlighed hænger sammen med klimabenægtelse
• Jesper Dammeyers studie om sammenhængen mellem personlighed, holdninger og hamstring under corona
• Studie om den psykologiske påvirkning, medieeksponering har på unge

I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem?

Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk’s podcast om hjernen.
I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet.

Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy’ og ‘dolol’ er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid.

Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker.

I episoden kan du også høre mere om:

• Hvilke abstinenser en afhængig hjerne kan opleve, når den hungrer efter endnu en dosis opioider.
• Hvorfor opioider er blevet udråbt som det farligste stof i Danmark.
• Om vi danskere skal frygte en opioidkrise på niveau med den i USA.
  
  

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet 

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Links:

• Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stoffer
• Studie fra 2010, der peger på, at amygdala krymper
• Systematisk review, der peger på, at hjerneskade kan opstå efter overdosis

Digtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr  
Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh 

Hjernen er spækket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt præcis gør derinde, er forskerne mindre sikre på.

Det kan marsvin dog måske hjælpe os med at blive klogere på. Hvorfor det lige præcis er marsvin, der kan være nøglen, kan du få svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager på jagt efter hjernens knap så kendte brandmajor: C-vitamin.

Én ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sørger for at få bugt med såkaldte frie radikaler, der skader hjernens celler.

Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hænger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi også runder mojitos, hjernens zombiesøhest (aka hippocampus) - og flagermus.
 
Medvirkende:

• Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet
• Bjørn Ebdrup, som er klinisk professor på Københavns Universitet og leder af Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) på Psykiatrisk Center Glostrup

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza 

Links:

• Studie om C-vitaminmangel hos marsvin og effekten på deres hukommelse og hippocampus
• Studie om C-vitamin og psykotiske lidelser    

Da artiklen om første misogyni-podcast blev delt på Videnskab.dk's facebookside, affødte opslaget heftig debat i form af hundredevis af kommentarer i kommentarsporet. 

Misogyni-seriens første kapitel belyste kvindehadet ved hjælp af psykoanalysen, og nogle facebook-kommentarer pegede på, at teorien var gammeldags, og at Freud ikke kan bruges til at belyse misogyni i en moderne kontekst. 

Hvilket Brainstorm’s ene vært Asbjørn også delvist havde svært ved at se. 

Derfor har Jais taget en opfølgende snak med psykoanalytiker Katrine Zeuthen, der i et nyt interview forklarer, hvordan Freud skal forstås i en verden, hvor forståelsen af køn og kønsroller har ændret sig, siden Freud skabte sine teorier, og hvorfor misogyni hverken kan eller skal forklares udelukkende ud fra biologi. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Medvirkende

• Katrine Zeuthen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Den russiske invasion fortsætter i Ukraine, og de første flygtninge er kommet til Danmark. Ifølge de ukrainske myndigheder har krigen kostet 2.000 civile liv i skrivende stund.
De forfærdelige begivenheder har i denne uge fået Brainstorm til at rydde fladen og lave en sær-episode, der handler om, hvordan vi bedst muligt tager os af de potentielt traumatiserede flygtninge.
I en farlig krisesituation vil kroppen og hjernen gå i akut alarmberedskab. Men fortsætter alarmberedskabet, længe efter personen er kommet i sikkerhed, er der fare for, at det kan udvikle sig til PTSD,  fortæller Karen-Inge Karstoft, der forsker i PTSD - Posttraumatisk stressforstyrrelse.
I ugens episode prøver Jais og Asbjørn at sætte sig ind i, hvad det vil sige at lide af PTSD, hvorfor nogle rammes, mens andre går fri, og hvordan man behandler tilstanden.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende:

• Karen-Inge Karstoft, lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
• Jessica Carlsson Lohmann, Klinisk forskningslektor på Københavns Universitet og Leder af Kompetencecenter for transkulturel psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri.

Links til Brainstorm-artikler:

• Frygt, bekymring og apati: Din personlighed påvirker, hvordan du reagerer på krigen i Ukraine
• Disclaimer: I ugens episode får vi sagt, at du kan læse en Brainstorm-artikel om PTSD, men den bliver først udgivet fredag formiddag d. 4 marts, hvor den vil kunne læses på dette link eller på Videnskab.dk. Den er desværre ikke tilgængelig i skrivende stund.

Denne episode havde deadline, inden Rusland invaderede Ukraine. Hvis du har nogle spørgsmål eller emne-forslag, der relaterer sig til krig og konflikt, kan du sende dem til os på Instagram - så tager vi det måske op i en kommende episode.

Siden de første MeToo-historier kom ud i 2017, har Jais været forundret og forarget: hvorfor er nogle mænd så fjendtligt indstillet over for kvinder? 

Jais er far til en datter, og de sidste fem års afdækning af systematiske overgreb på kvinder har gjort, at han ser med ængstelige øjne på det samfund, hans datter om få år skal færdes i på egen hånd.

Derfor undersøger han i en ny serie: 

• Hvordan opstår hadet til kvinder?
• Hvad er konsekvenserne?
• Og ikke mindst - hvordan får vi mindre kvindehad i samfundet?

I seriens første episode forklarer Katrine Zeuthen kvindehad - også kaldet misogyni - set fra en psykoanalytisk vinkel, og analysen indeholder psykologiske ingredienser som sadisme, mindreværd og en følelse af almægtighed. 

Asbjørn har også længe været optaget af emnet, og han og Jais tager en snak om, hvad de kan gøre for at opdrage deres sønner til ikke at opføre sig sexistisk og misogynt mod kvinder, når de bliver teenagere og skal forholde sig til køn, kærester og seksualitet. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Medvirkende: 

• Katrine Zeuthen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet
• Anna Kågesten, lektor ved Department of Global Public Health på Karolinska Institutet i Sverige

I episoden omtales de kvindehadende såkaldte incels. Hvis du vil læse mere om fænomenet, finder du to Brainstorm-artikler her: 

• Incels: Hvorfor spreder ensomme danske mænd kvindehad i internettets dunkle afkroge? 
• Incels taler om seksuelle overgreb og væbnet revolution på nettet, men gør de alvor af truslen? 

Brainstorm er på Instagram 

I denne uge præsenterer Jais og Asbjørn et nyt koncept, de kalder for ‘Hjerne(post)kassen’.

De har nemlig haft fingrene i den digitale postkasse og fundet tre gode lytterspørgsmål frem:

• Hvorfor får vi irriterende sange på hjernen?
• Behandler vi ‘attraktive’ og ‘uattraktive’ mennesker forskelligt?
• Og hvorfor ser vi så mange mærkelige ting i vores drømme?

Til at besvare de gode spørgsmål fra jer, kære lyttere, har Brainstorm fået fat i nogle af Danmarks mest kompetente forskere.

Episoden kommer også omkring, hvordan man slipper af med en irriterende sang, og hvordan et såkaldt ‘attraktivt’ ansigt overhovedet ser ud.

Vi er på Brainstorm dybt taknemmelige for alle de gode spørgsmål, som bliver sendt ind, og derfor kommer der også flere episoder af den nye serie i serien, Hjerne(post)kassen. 

Jais og Asbjørn er dog ikke helt tilfredse med titlen, da de synes, den minder dem om et andet program, de har hørt et eller andet sted, så send endelig navne-forslag i form af en DM’er på Instagram. 

Tak!

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

• Peter Vuust, professor på Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet, og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.
• Ro Julia Robotham, adjunkt på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
• Brian Hansen, lektor, Institut for Klinisk Medicin, Center for Funktionelt Integrativ Neuromedicin, Aarhus Universitet.

Læs også Brainstorm-artiklen Kendisser taler åbent om depression, men for almindelige mennesker forbliver lidelsen et tabu

Brainstorm er på Instagram!

I anledning af årets første måneder har Brainstorm bedt Christoffer Clemmensen, der er en af landets førende forskere i alt, hvad der handler om appetit og hjernen, om at besvare spørgsmål om kost og sundhed. Spørgsmål, stillet af jer, Brainstorm’s kære lyttere.
Mange starter året med ønsket om at leve et sundere liv, men hvilke tiltag er der evidens for? 

Skal man spise en masse såkaldt ‘superfood´? Kan man snyde sin hjerne til at spise mere blomkål, selvom man ikke kan foredrage den sprøde, hvide grøntsag (hvis overflade i øvrigt ligner en hjerne)? Og hvordan påvirker humøret lysten til usunde fødevarer? 
Få svarene i denne episode, der til sidst kommer omkring en pinlig sag for Jais: Jesus-gate!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: 

• Christoffer Clemmensen, lektor og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet

Brainstorm er på Instagram! 

Det viser et nyt studie, der har spurgt tusindvis af voksne, om de følte sig uelskede eller uønskede i deres ungdom. 
Studiets konklusion stemmer overens med den øvrige forskning på området - nemlig at belastende begivenheder i vores barndom og ungdom markant øger risikoen for depression.

Men hvordan kan det være, at de her tidlige begivenheder har så stor betydning? Og hvad er det i det hele taget for oplevelser, der fører til depression? Det prøver vi at finde ud af i ugens Brainstorm.
Psykiater Poul Videbech kommer i afsnittet med sin top tre over de største faktorer i vores liv, som kan føre til depression.

Derudover afliver han også en stædig myte omkring depression, og fortæller, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe.
Alt det og meget mere i denne uges Brainstorm.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende:

• Poul Videbech, professor, overlæge og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning.

Links:

• Det nye studie: Feeling Not Wanted/Loved and Depression: Does Gender Matter?
• Poul Videbechs bog: Hvad er depression?, FADL, 2020. 
• Psykiatrifonden om depression
• Brainstorm-artikler: 
  • Kedsomhed kan gøre dig mere sadistisk
  • Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet

Ugens Brainstorm-afsnit lader vente på sig. Jais har nemlig desværre fået corona. Rigtig god bedring til dig, Jais.

Men selvom vi venter lidt med optagelserne, betyder det ikke, at Brainstorm ligger stille. Der er nemlig masser af nyt læsestof om hjernen på Videnskab.dk.

Her kan du for eksempel læse, hvordan et nyt studie viser, at kedsomhed kan føre til sadisme, og at flersprogede børn muligvis har en bedre korttidshukommelse end os andre.

Derudover er der både podcast-afsnit på vej om, hvad der forårsager depression, og om slankekure og madvaner. 

Har du spørgsmål, der handler om mad, sult, overvægt, kålkure eller andet, så hører vi meget gerne fra dig. Send gerne spørgsmål på jbk@videnskab.dk, ams@videnskab.dk eller i en DM på vores Instagram-profil brainstorm.podcast. Tak!

Kh
Asbjørn og resten af Brainstorm-holdet.

»Smid badevægten ud!« sagde Christoffer Clemmensen for et år siden, da Brainstorm undersøgte, hvordan hjernen har det med slankekure. 

Christoffer Clemmensen forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit, og i episoden fra anden sæson leverede han så mange interessante pointer, at Brainstorm har valgt at genudsende podcasten. 

Blandt andet anbefalede han, at personer, der ønsker at tabe sig, fokuserer på at leve sundere i stedet for at nå et konkret mål om at veje for eksempel 10 kilo mindre. 

Den anbefaling bygger blandt andet på forskning, der viser, at personer, der taber sig ved hjælp af en slankekur, tager det, de har tabt, på igen over tid - blandt andet fordi op mod 70% af vores vægt styres af vores gener.

Så inden du vil realisere dit nytårsforsæt om at gå på slankekur, kan du overveje at give denne episode et (gen)lyt. Jais og Asbjørn vender snart tilbage med spritnye episoder. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Medvirkende: 

• Christoffer Clemmensen, lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Velkommen til 2022!

Det er blevet januar, Omikron-varianten farer stadig derudad og Brainstorm holder i denne uge en udgivelsespause.

Men en mand holder aldrig pause - og det er husforsker Albert Gjedde, som vi har ringet til. Og han står klar med en opsang til magthaverne. Det er nemlig ikke alle, der opfører sig lige fornuftigt under corona-pandemien, vurderer han.

Det handler dybest set om, at nogle primitive drifter stadig får lov til at styre vores handlinger, fortæller han.

Hør, hvilke drifter, der er tale om, og hvordan vi kommer ud af suppedasen. Albert Gjedde fortæller også, hvordan vi alle kan arbejde på at få mere mening ud af tilværelsen. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

Albert Gjedde, professor og læge på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet.

Godt nytår!
Det ønskes du af Brainstorm-redaktionen og i særdeleshed også af Albert Gjedde.
I denne særlige nytårs-episode, får du nemlig intet ringere end en nytårstale leveret af Brainstorm's husforsker Albert Gjedde.
Temaet er noget så alvorligt, som vores ageren under corona-pandemien.
Vi er nemlig ofte i følelsernes vold, fortæller Albert Gjedde, og fantasier omkring, hvordan verden hænger sammen, kan påvirke vores handlinger.
Det skal vi være opmærksomme på, og huske at bruge vores sunde fornuft, lyder det blandt andet fra Albert Gjedde, der også kommer ind på, hvordan menneskehjernen gør sig overvejelser omkring fremtiden.
Godt nytår og Gjedde bevare Danmark!

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker

I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens går Nana og Anne Sophie på jagt efter svaret på et af videnskabens helt store spørgsmål: 

Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljø, vi vokser op i?

Jagten på svaret fører værterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser på, hvilke faktorer der påvirker et barns intelligensniveau, når det bliver voksent. 

Nana og AS optrevler også en årelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljø, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at løse, men værterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du høre meget mere om i episoden. 

Lyt til den første episode i miniserien om intelligens her. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
• Trine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza

Studier: 

• Trines studie om, at børns udvikling af sprog og motorik hænger sammen med deres IQ senere i livet: Her, her og her
• Studie om  døve børn med døve eller hørende forældre
• Norsk studie om, at den ældste søskende får den højeste IQ
• Studie om, hvor stor en rolle arv spiller i intelligens
• Videnskabelig kommentar om, at de fleste lande ikke er WEIRD
• Studie om, hvordan gener og miljø påvirker hinanden og samtidig vores IQ

Det er jul, og traditionen tro deler Signe Allerup Vangkilde og Mark Schram Christensen julegaver ud i form af svar på spørgsmål fra jer, vores kære lyttere.
Med andre ord er det blevet tid til Brainstorm’s jule-special, hvor Mark og Signe i denne udgave blandt andet svarer på, hvad deja vu er for en størrelse, om hjerneskanninger kan vise, hvor gammel en hjerne er, og hvordan man bedst holder sin hjerne sund. 
Der bliver også quizzet, hvor gæsternes paratviden om husforsker, Albert Gjedde, kommer på prøve, og så har Jais skrevet en julesang (?!). Alt dette og meget mere får du i denne jule-udgave af Brainstorm. Ho, ho, ho - glædelig jul!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende: 

• Signe Allerup Vangkilde, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet
• Mark Schram Christensen, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet

Omkvædet i Brainstorm’s julesang 2021. Melodi: bjældeklang. 
M-R-I, P-E-T, MEG og E-E-G
Pandelap og lidt snaps
Thalamus og sne

Insula, kom sa-sa, GABA og Hi-po...
Campus, dopamin
og så lidt serotonin juhuuu

Skriv endelig videre på den og send dine vers til os via vores Instagramprofil, brainstorm.podcast 

Du har sikkert hørt om mikroplast som forurening i verdenshavene. Gamle stykker af plastikposer og flasker bliver langsomt nedbrudt til bittesmå stykker plastik, og ender blandt andet i maverne på fisk.
For nylig udkom et nyt studie, som viste, at meget små stykker mikroplastik kan gennemtrænge blodhjernebarrieren hos mus.
Men gælder det også for mennesker?
I denne uges Brainstorm undersøger vi, hvad blodhjernebarrieren er, hvordan den virker, og hvorfor vi slet ikke ville fungere uden den.
Vi hører også nærmere om det nye studie og spørger Torben Moos, der er professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, om studiets resultater også gælder mennesker.
Sidst men ikke mindst, undersøger vi, om der er grund til bekymring.
Medvirkende:

• Torben Moos, professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Det nye studie:
Microglial phagocytosis of polystyrene microplastics results in immune alteration and apoptosis in vitro and in vivo
Review over forekomsten af mikroplastik hos mennesker:
Lifetime Accumulation of Microplastic in Children and Adults

Det er endnu en gang blevet vinter, og den mørke årstid medfører for nogle depression, mens andre oplever en ‘bluesy’ness’ eller en udmattethed. 
Og hvad kan man gøre ved det? 
Det undersøgte Brainstorm sidste år i en episode, der gav konkrete, forskningsbaserede råd til, hvordan man bedst hjælper sin hjerne gennem vinteren. Et af rådene lyder: kom ud i lyset hver dag, midt på dagen - uanset hvor overskyet, det er.
Råd som dette kan ikke gentages for mange gange. Derfor har Brainstorm-redaktionen besluttet at genudsende sidste års episode - i tilfælde af at du, kære lytter, ikke havde opdaget episoden i dit feed.
I de kommende uger vender Brainstorm tilbage med nye podcasts - deriblandt den traditionsrige jule-special, hvor forskere besvarer spørgsmål fra jer, dejlige lyttere.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende:

• Klaus Martiny, klinisk professor ved Institut for klinisk medicin på Københavns Universitet
• Gitte Moos Knudsen, leder og professor på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet og Københavns Universitet

Trine lider af Hortons, og i dette kapitel af Brainstorm’s miniserie om hovedpine fortæller hun, hvor ekstremt smertefuldt, det føles at få et anfald af den såkaldte 'selvmordshovedpine'. 

Cirka 6.000 mennesker lider af den alvorlige sygdom i Danmark, men Hortons rammer formentlig mange flere, end vi er klar over, da det fulde omfang af lidelsen er knyttet til et mørketal. 
Det fortæller Rigmor Jensen, der er en af de forskere I Danmark, der ved mest om Hortons. Hun siger også, at mørketallet formentlig dækker over mange kvinder, der ikke ved, de har Hortons. 

Hør Rigmor fortælle hvorfor, og hør hende også forklare, hvad der sker i hjernen under et anfald, og hør Trine fortælle om dengang, hun fik et anfald foran sine holdkammerater til træning. 
Velkommen til Brainstorm!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende:

• Rigmor Jensen, professor på Københavns Universitet og leder af Dansk Hovedpinecenter
• Trine Hansen, der lider af Hortons

Links omtalt i episoden:

• Du kan læse mere om Hortons på Dansk Hovedpinecenter 
• Hvis du lider af Hortons eller andre hovedpiner, kan du rå råd og vejledning hos Danmarks Patientforening for Hovedpineramte 

Brainstorm er på Instagram! 

Forskere har længe undret sig over, hvorfor vi mennesker har bevidste oplevelser. 
Hvordan kan det lade sig gøre, at vores hjerner og vores kroppe sammen skaber vores helt egen unikke oplevelse af farven rød og smagen af lakrids?
Det har vist sig at være svært at undersøge i laboratoriet, og der findes et hav af forskellige teorier, som forsøger at forklare fænomenet.
Og i en ny videnskabelig artikel kommer danske forskere med en opfordring til at luge ud i de mange teorier og sammenholde dem bedre, med de forsøgsresultater, der nu engang findes.
I denne episode af Brainstorm får du en introduktion til bevidsthedsforskningen, vi kigger nærmere på tre af de mest udbredte bevidsthedsteorier, og sidst men ikke mindst spørger vi, hvordan man kan efterprøve dem i forsøg. 
Velkommen til Brainstorm!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende:

• Simon Hviid Del Pin, ph.d. ved Jagiellonian University i Krakow, og forsker ved NTNU.

• Thor Grünbaum, lektor i bevidsthedsfilosofi på Københavns Universitet.

Det nye studie:
Comparing theories of consciousness: why it matters and how to do it

Anbefalinger i episoden:
Podcast: Regnfang, episode 11, Bevidsthedens Gåder
Bog: Being You: A New Science of Consciousness, Anil Seth

Selvom videnskaben er nået langt med at forstå migræne, oplever forsker og læge Jes Olesen stadig, at patienter - og nogle læger - ikke tager sygdommen alvorligt. Ifølge Jes Olesen skyldes det blandt andet, at forskningen i mange år ikke var i stand til at finde en forklaring på, hvad der udløser den ekstreme hovedpine, som migrænepatienter oplever.  
Det ved man nu! Takket være blandt andet Jes Olesens arbejde med feltet - et arbejde, som for nylig blev belønnet med en stor pris. Jes Olesen fortæller i denne udgave af Brainstorm, at forskningens stedmoderlige forhold til migræne også skyldes, at det er en sygdom, der typisk rammer kvinder, og at den derfor historisk er blevet mødt med en masse fordomme.

Fordomme, der er blevet til tabuer, som ifølge Jes Olesen blandt andet fører til, at mange migrænepatienter ikke søger lægehjælp.
Hør meget mere om, hvad der sker i hjernen under et migræneanfald, og hvorfor migrænepatienter skal kræve deres ret til ordentlig lægehjælp. Velkommen til Brainstorm!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende: 

• Jes Olesen, professor på Københavns Universitet, overlæge og grundlægger af Dansk Hovedpinecenter

Nyeste Brainstorm-artikel: 

• Ældgamle kranier kaster lys over hjernens udvikling fra chimpansehjerne til supercomputer 

Find mere hjerne-viden på Brainstorm’s Instagram! 

“Kom så, tag dig sammen, mand!”

“Uh, jeg kunne godt bruge et bad lige nu,”
Uanset hvad du siger til dig selv, når du dyrker sport, så har de fleste af os en indre stemme, som blandt andet kommer til udtryk, når vi sveder igennem.
I et nyere studie har Johanne Sofie Krog Nedergård undersøgt, hvad badmintonspillere og løbere hver især siger til sig selv. Og det viser sig, at der er en tydelig forskel.
I afsnittet kan du også høre, om den indre stemme kan forbedre din præstation, og om du kan træne den, og få et ekstra es i ærmet i sportshallen.
Der er også nyt fra vores allesammens Albert Gjedde, der har sat sig godt til rette hjemme i Aarhus for at skrive en kronik om Mark Zuckerbergs ‘Metavers’.

Sidst men ikke mindst, er der nyt på artikelfronten, og denne gang handler det om det spændende felt neurokriminologi - Er det etisk forsvarligt at ændre på morderes hjerner?
Velkommen til Brainstorm!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende: 

• Johanne Sofie Krog Nedergård, ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Kultur - Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik på Aarhus Universitet.

Studiet af Antonis Hatzigeorgiadis, som nævnes i episoden.

Studiet af Johanne Sofie Krog Nedergård.

Èn million danskere oplever jævnligt denne form for hovedpine, fortæller hovedpineforskeren Helge Kasch i første episode af Brainstorm’s miniserie om hovedpineforskning. 

Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan man undgår spændingshovedpine, hvilket Helge Kasch giver sit bud på i denne episode. Han fortæller også om smertestillende, der kan give hovedpine, og hvordan hovedpine opstår, nu hvor hjernevævet i sig selv ikke kan føle smerte.

Velkommen til Brainstorm!
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende: 

• Helge Kasch, forskningsoverlæge på Regionshospitalet Viborg og klinisk lektor i neurologi på Aarhus Universitet

Guiden til udspændingsøvelser, Helge Kasch nævner i interviewet 
Nyeste Braintorm-artikel: 

• Flere teenagepiger udvikler ‘TikTok-tics’ 

Brainstorm er på Instagram!

Brainstorm’s husforsker, Albert Gjedde, har været radiotavs de seneste uger, men nu er han tilbage! 
Dette er tredje kapitel i portrætserien af Albert, som er én af dansk hjerneforsknings ‘grand old men’, og i dette afsnit hører vi historien om, hvordan hans karriere som hjerneforsker startede, og hvordan Gjedde solgte en canadisk hjerneskanner til Rigshospitalet. 
Vi kommer omkring rotteallergi, hjerne-koryfæer, New York og Bertel Haarder! 
Bliv klogere på vores kære husforsker i denne special-episode af Brainstorm. 
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende: 

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet og husforsker

Interview: Jeppe Øvig

Redaktør og producer: Jais Baggestrøm Koch

Det er én af pointerne i en ny bog, der samler op på den nyeste horror-forskning. Mathias Clasen er forskeren bag bogen, og i denne episode af Brainstorm fortæller han blandt andet, hvordan en god gyserfilm kan være sundt for vores psyke, og hvordan såkaldt ‘rekreativ frygt’ - frivillig leg med gys - eksisterer utallige steder i vores tilværelse. 
Mathias Clasen giver også alle curlingforældrene en løftet pegefinger: han mener, de skal huske at være ‘bøh-ling-forældre’. 
Du kan også høre, hvordan det lød, da Asbjørn besøgte et hjemsøgt hus i Vejle og blev angrebet af en mand med motorsav. 
Alt dette og meget andet i denne udgave af Brainstorm.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende: 

• Mathias Clasen, lektor og leder af Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet

Bog-link:

• Mathias Clasens bog ‘A very Nervous Person’s Guide to Horror Movies’ er ude på Oxford University Press, og den kan for eksempel købes her.

Find meget mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram 

Brainstorm er ramt af sygdom, så derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekæmpe det.

Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere værter Jais og Asbjørn i 2022, men den er desværre aktuel igen i kølvandet på DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor får I en genlytning.

I episoden giver tre forskere deres råd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rådene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme på arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus på i disse dage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og næstforperson i Dansk Mandesamfund
• Jakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og på Museet Køn
• Signe Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet
• Anna Kågesten, lektor ved Department of Global Public Health på Karolinska Institutet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin Færge D'Souza

Så skete det igen! Diplomater på den amerikansk ambassade i Colombia er blevet ramt af mystiske symptomer, ligesom det var tilfældet på ambassader i Wien, Berlin og i Cuba, hvor fænomenet i 2016 første gang blev registreret.

OBS! Denne episode er optaget dagen før, det kom frem, at ambassaden i Colombia også er blevet ramt. Det pågældende angreb omtales derfor ikke i episoden. 
Diplomaterne beretter om symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed, og amerikanerne spekulerer i, om det er Rusland, der har angrebet ambassaderne med mikrobølge-stråle-kanoner. 
Men det kan også være diplomaternes egen hjerne, der står bag symptomerne. Fra forskningen ved vi nemlig, at personers egne negative forventinger til en situation kan udløse målbar, fysisk og psykisk sygdomsfølelse ved hjælp af den såkaldte nocebo-effekt - altså det modsatte af placebo, hvor postive forventninger kan have en helbredende effekt. 
Alt dette udfolder Lene Vase, der forsker i placebo- og noceboeffekter, i denne episode af Brainstorm, hvor du også kan høre Troels Wessenberg Kjær vurdere, om det overhovedet er muligt at gøre skade på hjernen ved hjælp af stråle-kanoner. 
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Medvirkende: 

• Lene Vase, professor på Psykologisk Institut Aarhus Universitet
• Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Sjællands Universitetshospital og klinisk professor på Københavns Universitet

Videnskab.dk-artikel om Havana-syndromet, hvor du finder en lydoptagelse: 

• Blev amerikanske diplomater syge af mystisk lyd? 

Seneste Brainstorm-artikel: 

• Ved dyr, at de skal dø?

Tjek også Brainstorm's instagramprofil, hvor du finder meget mere hjerne-viden.

Så lykkedes det! I flere uger har Jais og Asbjørn forsøgt at få et interview med en forsker, der ser positivt på læringsstile, og de skulle helt til Sverige for at finde én, der ville stille op.

Lena Boström hedder hun, og i denne ‘opfølger special’ fortæller hun, hvorfor hun mener, at læringsstile virker, og hvilken forskning, der underbygger påstanden. Læringsstile er en model for indlæring, hvor den enkelte elev får skræddersyet undervisning til elevens ‘læringsstil’ - det kan for eksempel være, at læreren og eleven finder frem til, at eleven bedst lærer, hvis undervisningen er bygget op omkring leg og bevægelse, fordi eleven er den 'type'. 

Men virker det? ‘Nej’, fik vi at vide i sidste episode, ‘ja’, får vi at vide i denne episode. Forvirret? Lyt til dette opfølger-afsnit og bliv klogere på Lena Boströms modargumenter og få et indblik i videnskabens kontrastfyldte og forvirrende verden.

Medvirkende: 

• Lena Boström, professor på MittUniversitet i Sverige

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Ofte støder Brainstorm-redaktionen på forskere, der ytrer sig kritisk om de såkaldte ‘læringsstile’. 
Læringsstile bygger på idéen om, at vi alle lærer bedst, hvis undervisningen og undervisningsrammerne tilpasses de præferencer, vi har. Hvis man nu er den auditive type, lærer man bedst, hvis undervisningen præsenteres ved hjælp af samtale og dialog.
Men der er bare ét problem: der er ikke evidens for, at læringsstile virker bedre end andre indsatser. 
Det er i hvert fald beskeden, hvis man spørger Andreas Lieberoth og Jacob Klitmøller, der begge har undersøgt forskningen på området. »De virker ikke bedre end stjernetegn,« siger Andreas Lieberoth blandt andet til Brainstorm.
I episoden omtales firmaet MentorDanmark, der benytter sig af læringsstile. Efter episodens deadline gjorde MentorDanmark opmærksom på, at læringsstile blot er én af flere pædagogiske metoder, firmaet anvender, samt at MentorDanmark arbejder med den ‘Skandinaviske læringsstilmodel’, der er udviklet af blandt andre professor Lena Boström fra Mittuniversitet, der ligger i Sverige. 
MentorDanmark opfordrer Brainstorm til at tale med forskere som for eksempel Lena Boström. Opfordring modtaget. Brainstorm følger op i en senere episode!
Men hvorfor er forskere som Andreas Lieberoth og Jacob Klitmøller så kritiske, og hvad er baggrunden for læringsstile? Få svarene i denne udgave af Brainstorm.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:

• Jacob Klitmøller, lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
• Andreas Lieberoth, lektor ved DPU på Aarhus Universitet

Skriftlige kilder: 

• Review of the methods and findings in the Dunn and Dunn learning styles model research on perceptual preferences 
• Learning styles and pedagogy in post 16 education: a critical and systematic review  
• How Common Is Belief in the Learning Styles Neuromyth, and Does It Matter? A Pragmatic Systematic Review  
• Neuromythologies in Education  

Nyeste Brainstorm-artikel:

• Kvinde med livslang depression fik opereret 10 elektroder ind i kraniet - og det hjalp markant 

Find mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram! 

Det undersøger Jais og Asbjørn i denne episode, hvor de udfolder et nyt studie, der forsøger at komme et skridt nærmere på en forklaring på de mystiske nærdødsoplevelser.

Er oplevelser, hvor man for eksempel ser et hvidt lys eller svæver over egen krop, et kort indblik i efterlivet, eller er de en evolutionær overlevelsesmekanisme? 

Forskerne bag studiet arbejder ud fra sidstnævnte hypotese, hvor de argumenterer for, at ‘spille død’-reaktioner, som man ser, når for eksempel et byttedyr angribes af et rovdyr, er nærdødsoplevelsers evolutionære forfader. 

Hør også, hvad forskerne tror, der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse, og hør, hvordan det danske sundhedsvæsen kan blive bedre til at håndtere patienter, der gennemgår en nærdødsoplevelse. 

Alt sammen i denne udgave af Brainstorm.  

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Medvirkende: 

• Daniel Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet
• Tobias Kvist Stripp, læge og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet

Nyeste Brainstorm-artikel:

• Hjerneforskere er tossede med at bruge musik til at undersøge hjernen 

Forslag til videre læsning:

• Daniels Kondziellas nye studie 

Få mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram 

Det skulle man tro, hvis man dømmer ud fra strømmen af nye hjernestudier, der tager udgangspunkt i teorien om ‘den forudsigende hjerne’.

‘Svaret er forudsigelser. Hvad var spørgsmålet?’

Teorien om den forudsigende hjerne handler om, at din hjerne er en toptunet forudsigelsesmaskine, der konstant prøver at regne ud, hvad der sker lige om lidt.

Jais og Asbjørn undersøger, hvad teorien egentlig går ud på, og de kaster også et kritisk blik på forskningsfeltet: er forskning i den forudsigende hjerne blevet forudsigelig?

I episoden kan du også høre Bach, trækbasuner og snotnæser (Jais og Asbjørn døjer med én af de der baciller, der florerer i øjeblikket).

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende: 

• Niels Christian Hansen, adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet
• Andreas Roepstorff, professor og leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet

Nyeste Brainstorm-artikel:

• Robotten Pepper skifter mellem to personligheder og kaster lys over, hvordan mennesker reagerer på kunstig intelligens

Forslag til videre læsning:

• Læs om hjerneforskeren Anil Seths nye bog
• Niels Christians Hansens nye studie

Find mere hjerneviden på Brainstorm's Instragram

Men hvilke emner skal Brainstorm undersøge i tredje sæson? 

Det spørgsmål besvares af tre hjerneforskere og af jer, kære lyttere - og, nåh ja, af Jais og Asbjørn, der selvfølgelig også har nogle forslag.
Inden der brainstormes idéer til kommende episoder, fortæller husforsker Albert Gjedde, hvad der danner grundlaget for den moderne hjerneforskning, og han giver også et eksempel på afgørende viden, som neurovidenskaben har frembragt.

Lyt med og bliv klogere på alle de kendsgerninger om hjernen, du kan glæde dig til i den nye sæson. 

Medvirkende:

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet
• Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet
• Mark Schram Christensen, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
• Thomas Alrik Sørensen, lektor ved Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Tjek Brainstorm’s instagramprofil, hvor du lige nu får hjerneviden og opslag, der ligner pokémon-kort! 

Nyeste Brainstorm-artikel og links, der omtales i episoden:

• Læs om det nye projekt og se, hvordan Brainstorm-holdet ser ud
• Her er linket, der omtales i episoden, til projektet, der har fået kunstig intelligens til at skrive et nyt kapitel til Harry Potter 

Jais og Asbjørn gennemgår tjeklisten for tredje sæson. Har de mon husket det hele? Brainstorm er (rigtigt) tilbage med første episode i den nye sæson på torsdag. Vi lyttes ved.

Hjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm.

Det her er det andet af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’.

I sidste afsnit fortalte Albert om, hvordan han ved et tilfælde endte midt i Studenteroprøret i USA. Denne gang ender han også ved et tilfælde lige midt i en af tidens andre store brændpunkter: Cape Town i Sydafrika, hvor Albert selvfølgelig ikke kan lade være med at blande sig i den debat om raceadskillelse, der raser i landet.

Og så hører vi Albert reflektere over sin opvækst, hvor han voksede op med en enlig mor - uden at kende sin far.

Bliv klogere på Albert Gjeddes unge år - fortalt med egne ord.

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes og andet godt 

Medvirkende: 

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet

Research, tilrettelæggelse, interview og produktion: Jeppe Øvig

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Hjerneforsker Albert Gjedde har i årtier været en stor spiller inden for neurovidenskaben og har vundet stor, international anerkendelse for sit bidrag til forskningen. Og så kan han oveni købet bryste sig af titlen som husforsker her på Brainstorm.

Allerede fra han er ganske ung, gør Albert Gjedde sig bemærket herhjemme og ude i den store verden - akademisk, men også blandt de unge damer.

Det her er det første af to afsnit om Gjeddes unge liv - fortalt af ‘the man himself’.

I første afsnit fortæller Albert om sin gymnasietid, hvor han med egne ord var »den fattigste« i sin klasse, og hvor en lærer inspirerer ham til at tage til udlandet efter sin studentereksamen.

Turen gik til USA, hvor Albert ved et tilfælde ender lige midt i studenteroprøret i USA i 1968 og bliver mistænkt af FBI for at være international aktivist.

Albert tager os også med tilbage til sin helt spæde start på studielivet i København, hvor det viser sig at blive et kvindeligt bekendtskab, der får lokket den unge student over på medicinstudiet.

Bliv klogere på Albert Gjeddes unge år - fortalt med egne ord.

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes og andet godt 

Medvirkende: 

• Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet

Research, tilrettelæggelse, interview og produktion: Jeppe Øvig

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

I anden sæsons sidste episode vender Brainstorm tilbage til et fænomen, som hjerneforskere tit støder på, når de kigger i medier og på nettet, nemlig neurosludder. 

Begrebet dækker over påstande om hjernen, som i bedste fald er unøjagtige, og som i værste fald er lodrette løgne. I hvert fald hvis du spørger videnskaben. 

Hjernen er ekstremt kompleks, og der er stadig meget hjerneforskningen mangler at finde ud af om det komplekse organ, vi alle bærer rundt på. 

Derfor skal man aktivere sin kritiske sans, når man for eksempel støder på et kosttilskud, der påstår, at det øger produktionen af ‘kærlighedshormonet’ oxytocin i din hjerne. 

Eller når en hjerneformidler påstår, at pigers hjerner er mere robuste end drenge, og at piger klarer sig bedre i skolen, fordi de har en større hjernebjælke. Eller når et firma påstår, at hjernens grå og hvide substans styrer forskellige processer i hjernen. 

Fire forskere fortæller i denne episode, hvorfor hjernemyter opstår, og hvordan du lærer at gennemskue dem. Og de retter også et kritisk blik på dem selv, fordi det er ikke kun firmaer eller selvbestaltede hjerneeksperter, der skaber hjernemyter: forskere kan også sprede neurosludder. 

Hør hvordan i denne sæsons sidste episode, hvor du også får en frontberetning fra Asbjørns barsel.

Psssst…Brainstorm vender tilbage til september.

Medvirkende:

• Mark Schram Christensen, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
• Andreas Lieberoth, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet
• Mikkel Wallentin, professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet
• Stine Liv Johansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet

Links:

• HjerneForum's nyeste bog, 'Hjernen i den digitale tidsalder', hvor Stine Liv Johansen diskuterer dopamins rolle i skærm-debatten 
• Andreas Lieberoth har beskrevet neurosludder i en tekst, du downloader ved at trykke her. 

Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.

Brainstorm er på Instagram! 

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed.

Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.

I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20’erne og 30’erne.

Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører?

Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet.

Du kan også blive klogere på: 

• Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets ældgamle DNA har at gøre med sklerose
• Hvorfor du kan gå med sklerose i flere år uden at opdage det
• Hvordan immunceller kan opføre sig som små gløder, der ligger og ulmer i hjernen
• Hvordan forskerne arbejder på en behandling, der hjælper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angreb

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:

• Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi på Klinisk Institut på Syddansk Universitet

Redaktion: 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus

Links:

• Eske Willerslev & Co's sklerose-studie
• Studie om sammenhængen mellem kyssesyge og sklerose
• ... og et mini-review om det samme 
• Helle Hvilsted Nielsens studie om gendannelse af myelin

Skam er en af de stærkeste følelser, vi har. Det føles som om, et stort projektørlys belyser vores fejl og mangler til skue for alle andre - og følelsen kan vare ved i lang tid.

Det er ganske ubehageligt - men hvorfor føler vi egentlig skam? Og hvad gør skammen ved os?
I ugens episode dykker vi ned i skam-forskningen og kigger på, om ikke også skammen kan være godt for noget.
Asbjørn fortæller, at ens af hans allerførste minder var en skamfuld oplevelse, mens Jais må tilstå, at han nok er rimelig skamløs.
Heldigvis er de to værter i kyndige hænder, og Dan Zahavi og Carsten Stage fortæller, hvordan skam adskiller sig fra vores andre følelser, og hvordan skammen tydeliggør, at vi mennesker er i stand til at se på os selv udefra. Og så kommer de med hvert deres bud på, hvordan skammen også kan være positiv.
Til sidst udruller Albert Gjedde et vildt studie, der viser, at amøber, som er blevet skåret i stykker, kan samle sig igen - og finde den korteste rute gennem en labyrint!
Alt det og meget mere får du i denne udgave af Brainstorm.  Medvirkende: 

• Dan Zahavi, professor på Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet
• Carsten Stage, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
  
  

Studier, der omtales i episoden:

• Neurobiological underpinnings of shame and guilt: a pilot fMRI study, Social Cognitive and Affective Neuroscience, 2014.
• On the Origin of Shame: Does Shame Emerge From an Evolved Disease-Avoidance Architecture? Frontiers in Behavioral Neuroscience, 2020.
  
  

Brainstorm er på Instagram! 
Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden
Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Anette Lilleøre, Jeppe Øvig og Mathilde Valsgaard Hansen

‘John! Nej, Viking! Nej, Asbjørn!’ Sådan har det givetvis lydt i familien Mølgaard Sørensen, når Asbjørns mor indimellem fejlagtigt har anråbt ham med storebrorens og hundens navne. 

Asbjørn er ikke alene. Forældre, der bytter rundt på navne, er et velkendt fænomen, som der også forskes i, og i anledning af mors dag kigger Jais og Asbjørn nærmere på den del af hukommelsen, der gør os i stand til at huske for eksempel, hvad familien hedder. Den semantiske hukommelse kaldes den, og det er den, vi gør brug af - både når vi husker det rigtige og det forkerte navn. 

Thomas Alrik Sørensen forsker blandt andet i hukommelse, og i denne episode forklarer han, hvordan den semantiske hukommelse virker ved hjælp af associationer, og han giver også et bud på, hvad der sker i hjernen på forældre, som kludrer rundt i familiens navne.

Der bliver også tid til at tale om, hvordan hukommelsen er fordomsfuld, og hvordan man optimerer sine præstationer i Bezzerwizzer. 

Til sidst udruller Albert Gjedde et studie, der viser, at bandeord kan lindre smerte. 

Alt det og meget mere får du i denne udgave af Brainstorm. 

Medvirkende: 

• Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet

Studiet, der omtales i episoden:

• All my children: The roles of semantic category and phonetic similarity in the misnaming of familiar individuals 

Brainstorm er på Instagram! 

Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Anette Lilleøre, Jeppe Øvig og Mathilde Valsgaard Hansen

Denne episode er en forkortet udgave af fjerde og sidste i rækken af forårets liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 27. April, og det handlede om psykedeliske stoffer.

Med på en forbindelse fra London var danske David Erritzøe, der forsker i psykedeliske stoffer.
 
I podcasten tager David tager os med på en rundtur i hjernen, hvor han forklarer, hvad psykedeliske stoffer er, og hvordan de virker i hjernen.

Showet byder desuden på et kuriøst indslag fra husforsker Albert Gjedde, som fortæller om et studie, der har undersøgt den forunderlige placeboeffekt. Placebo er også i centrum, når David Erritzøe fortæller om sit nye studie, der viser, at positive effekter af mikrodosering med psykedeliske stoffer formentlig skyldes forsøgsdeltagernes positive forventninger til stofferne - altså placeboeffekten.
 
Hvordan det hænger sammen, kan du blive meget klogere på i denne udgave af Brainstorm.

Skulle du selv få lyst til at dykke ned i studiet, kan du finde det her.

Medvirkende: 

• David Erritzøe, Senior Clinical Lecturer på Imperial College London.
  
  

Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.

Brainstorm er på Instagram!

Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.

Denne episode er et sammendrag af tredje liveshow i Brainstorm's 'forårs-turné', hvor jeres spørgsmål sendes videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt på Facebook 21. april, og det handlede om musik og hjernen.

Peter Vuust, der både er musiker og hjerneforsker, gjorde os klogere på, hvorfor vi mennesker er så vilde med musik, hvordan musik rører ved vores inderste følelser, og hvorfor vi kan huske en irriterende popsang bedre end vores egen pinkode!

Peter Vuust afslørede også, hvorfor musik kan få os til at vrikke med hofter og storetæer, og hvorfor vores hjerner ‘belønner’ os, når der sker noget uventet i musikken.

Sidst men ikke mindst, hørte vi flere af Peter Vuusts egne indspilninger, og Jais gav den på guitar til børnesangen ‘Puff, den magiske drage’.

Hvordan det lød, kan du høre i denne udgave af Brainstorm.

Hvis du vil høre, hvordan det lyder, når en hjerneforsker spiller jazzmusik live, kan du fange en koncert med Peter Vuust på blandt andet årets Jazzfestival i Aarhus. Find datoerne på festivalens hjemmeside.

Medvirkende: 

• Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.

Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.

Brainstorm er på Instagram!

Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.

Denne episode er nummer to i en række af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Showet blev sendt live på Facebook 13. april og handlede om søvnløshed.
Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, og hun besvarede spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt for vores hjerner at sove, hvordan hjernen kan komme i konflikt med sig selv ved sengetid, og hvad man kan gøre ved det.
Birgitte fortæller blandt andet også, at det er meget individuelt, hvad der lige virker for os, når vi skal sove, så hvor ostemadder virker for nogen, så er det måske varme sokker eller en gabende kedelig bog, der virker for andre. 
Men der er altså også helt generelle regler, som er gode at følge. Dem leverer Birgitte, Jais og Asbjørn sammen, og de henviser blandt andet til en guide fra Dansk Center for Søvnsygdomme. Den kan du finde her. 
Sidst men ikke mindst, så punkterer Birgitte også en udbredt myte om søvn. Du kan nemlig sagtens få en god nattesøvn, selvom du bliver afbrudt. 
Hvad det drejer sig om, kan du høre i denne udgave af Brainstorm.
Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden
Brainstorm er på Instagram!
Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.

Denne episode er første ud af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Første show, der blev sendt live på Facebook 7. april, handlede om psykopater.

Gæsten var Tine Wøbbe, der er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og hun besvarede spørgsmål om blandt andet psykopaters påståede høje IQ, om psykopater oftest er mænd, om psykopati kan behandles, og ikke mindst om hvordan man genkender en såkaldt hverdagspsykopat.

Snakken kom også omkring forskellen på narcissister og psykopater, og der blev også tid til at tale om, hvorfor Asbjørns forhold til sangen ‘Puff - den magiske drage’ indikerer, at han ikke er psykopat.

Lyt med og hør alt om psykopater i denne udgave af Brainstorm.

Medvirkende: Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram!

Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.

»Nu vil jeg gerne have en stor øl!« Det var noget af det første, Hannah Lene Petersen sagde, da hun fik at vide, at hun har Parkinson. I år er det 10 år siden, hun fik beskeden af sin læge - og dengang var hun kun 25 år gammel.

Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man får Parkinson - og hvorfor rammer sygdommen?

Den fulde forklaring får du i ugens afsnit af Brainstorm, hvor du også hører Hannah fortælle sin historie.

Udover Hannah har Jais og Asbjørn allieret sig med klinisk professor Per Borghammer, der forsker i Parkinson. I episoden forklarer han blandt andet, hvordan Parkinson spreder sig gennem nervesystemet, og hvorfor Parkinson særligt rammer områder af hjernen, der er afgørende for bevægeapparatet. 

Hør Hannahs historie, og hvad forskningen ved om Parkinson, i denne udgave af Brainstorm!

Medvirkende: 

• Per Borghammer, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital.
• Hannah Lene Petersen

 
Per Borghammers studie, der omtales i episoden: 

• Brain-first versus body-first Parkinson’s disease: a multimodal imaging case-control study, Brain 2020

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjernen. Podcasten er støttet af Lundbeckfonden. 

Brainstorm er også på Instagram! 

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen

Det er ikke mange uger siden, Brainstorm kiggede ind i dyrehjernernes fascinerende univers. Og siden da er det væltet ind med det ene studie efter det andet om vores små venner.
Især ét fangede Jais og Asbjørns opmærksomhed: en forsker har spillet MC Hammer for en zebrafisk for at se, hvad der sker inde i dens hjerne!
I anledning af det nye studie kigger Brainstorm nærmere på, hvorfor man overhovedet laver den slags forsøg og vi spørger, hvad vi kan lære om os selv ved at kigge ind i dyrenes hjerner.
For selvom vi ser forskellige ud og kan forskellige ting, så er der mange ligheder i vores hjerner.
I selskab med David Woldbye, der i sin forskning laver dyreforsøg, kigger vi nærmere på både zebrafisken og musen, der er to af verdens mest brugte forsøgsdyr. Han er især begejstret for musen, der kan føle komplekse følelser som angst og depression.
Sidst men ikke mindst, spørger vi, om det ikke er svært at lave dyreforsøg på en etisk forsvarlig måde, når nu mennesker og dyr faktisk minder ret meget om hinanden.

Sidst i podcasten fortæller Albert Gjedde om et studie, der viser, at tvillinger har svært ved at se forskel på hinanden. 
Medvirkende:

• David Woldbye, lektor på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet

Links:

• Det omtalte studie om zebrafisken kan findes her: Broad frequency sensitivity and complex neural coding in the larval zebrafish auditory system, Current Biology, 2021. 
• Vi snakker desuden om en Twitter-profil, der hedder @JustSaysInMice

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden   Brainstorm er på Instagram!   Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.

Der kan være mange notifikationer og news feeds, der distraherer, når man går online på sin computer eller sin smartphone. Der er altid en ny historie at forholde sig til.

Enten er det nyhedsmedierne eller også er det mormor, der har lagt noget nyt op - og det er som om det hele går hurtigere og hurtigere.

I denne episode kan Brainstorm fortælle om et studie, der peger på, at vores kollektive opmærksomhed er faldet, fordi der er flere og flere ting at forholde sig til på nettet. Det sker samtidigt med, at de sociale medier er designet som spillemaskiner, der lokker os til at bruge dem mere og mere.

Derudover kan du også høre fire forskningsbaserede metoder til at generobre kontrollen, så du for eksempel kan undgå at scrolle længere tid, end du måske havde lyst til, når du for eksempel er på sociale medier.

Medvirkende: 

• Sune Lehmann, professor på DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science
• Ulrik Lyngs, postdoc ved Carlsbergfondet og Department of Computer Science Oxford University

Til videre læsning om episodens emne:

• Ulrik Lyngs oversigt over konkrete apps og værktøjer, der reducerer distraktioner på internettet
• HjerneForum's nye bog 'Hjernen i den digitale tidsalder'
• Videnskab.dk-artiklen 'De tre små prikker, der kan drive dig til vanvid: Sociale mediers små designgreb kan skabe socialt pres'

Studier af emnet:

• Ulrik Lyngs studie 'I Just Want to Hack Myself to Not Get Distracted': Evaluating Design Interventions for Self-Control on Facebook'
• Sune Lehmanns studie 'Accelerating dynamics of collective attention'

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er også på Instagram! 

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.

Asbjørn har flyskræk. Natten inden, han skal flyve, kan han ikke sove, og når flyet letter, krøller maven sig sammen og hjertet kravler op i halsen. Hvad kan Asbjørn gøre ved sit problem? Han kan besøge en hypnotisør!

I denne episode undersøger Brainstorm, om hypnose kan bruges til at behandle tilstande som angst, depression og fobier som for eksempel flyskræk.

Jais og Asbjørn har allieret sig med professor Bobby Zachariae, som i episoden fortæller, hvad hypnose går ud på, hvordan det virker på hjernen, og hvad evidensen viser, at hypnose kan behandle.

Du kan også høre Asbjørn blive hypnotiseret af hypnotisør Shin Mads Aggerholm Lange.

Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om vin og bananfluer. Eller rettere - Hvordan vinkendere er i stand til at opdage bananfluer helt ubevidst. Lyt med sidst i podcasten.

Medvirkende: 

• Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
• Shin Mads Aggerholm Lange, hypnotisør

Til videre læsning:

• Effect of hypnotic pain modulation on brain activity in patients with temporomandibular disorder pain 

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram! 

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.

Brainstorm udgår i denne uge. Men! Vi er tilbage i næste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.
Den rammer oftest yngre mennesker, og så er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man får den.  

Mens du venter på dét, så kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. være, at du står og skal til eksamen? Så kan du få fem forskningsbaserede råd til at optimere læseferien i denne episode:
‘Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum’

Eller:
Hvis du står og skal på festival om lidt - ja, så kan det være, du bliver glad for at høre, at det faktisk kan være godt for dit sind! Hvordan dét hænger sammen kan du høre her i episoden:
‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten’ 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
Følg Brainstorm på Instagram.

Foråret har meldt sin ankomst, og det er snart et helt år siden, corona lukkede Danmark ned.

Men selvom både årstiden og corona-håbet er lysegrønt, må vi væbne os med tålmodighed og samfundssind lidt endnu - og det tester vores empati overfor hinanden. Men hvad er empati for en størrelse, og kan vi egentlig blive for empatiske?

Jais og Asbjørn undersøger sagen sammen med psykologi-lektor Signe Allerup Vangkilde, og det viser sig, at empati faktisk kan være farligt og er en afgørende spiller i alt fra terror til lovgivning og lægebesøg.

Du kan heldigvis også høre Signes råd til, hvordan du lærer at kontrollere din empati, så dine følelser ikke løber af med dig.

Men vi er altså ikke helt færdige med de dyrehjerner, vi undersøgte i sidste afsnit, så til sidst i podcasten giver vi dig nogle 'breaking blæksprutte-news'!

Og så runder vi selvfølgelig af med endnu et indspark fra Albert Gjedde og Ig Nobel-prisen, som i denne uge handler om et studie, som har set et sammenfald mellem mørke personlighedstræk og lysten til at stå sent op. Watch out, a-menneker - b-menneskerne kommer! 

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Medvirkende:

• Signe Allerup Vangkilde, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Her er links til videre læsning om empati:

• Paul Blooms Against Empathy
• Studiet The Dark Side of Empathy
• Rane Willerslevs Soul Hunters
• Videnskab.dk-artiklen Kan vi redde verden med mere empati?

Brainstorm er på Instagram! 

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.

På Brainstorm elsker vi at undersøge menneskets fascinerende hjerne. Men foråret er på vej, og i den anledning tager Jais og Asbjørn et sjældent kig ud i naturen - og ind i dyrenes hjerner.

De store spørgsmål, der diskuteres i episoden, er: hvordan måler man dyrs intelligens, og giver det overhovedet mening at sammenligne intelligens på tværs af arterne?

Professor Tobias Wang er Brainstorms dyre-guide i denne uge, og han fortæller blandt andet om sæler, skildpadder og blæksprutter. 

Du kan også høre, hvad det er for et dyr, der plager Tobias Wang om mad hver morgen, og om krokodiller, der hører klassisk musik i en hjerneskanner.

Sidst men ikke mindst snakker vi om dyrevelfærd - hvis dyr kan være bevidste og føle smerte, behandler vi dem så ordentligt?

Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om alkohol. Eller rettere - det handler om, hvad der sker, når man tror, man drikker alkohol. Forvirret? Lyt med sidst i podcasten.

I episoden omtales et studie, der sammenligner dyrs hjerner. Det kan findes på linket herunder:

• Evolution of the brain and intelligence, Trends in Cognitive Sciences, 2005 

Medvirkende: 

• Tobias Wang, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram!

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.

Landet er i lockdown, mange arbejder hjemmefra, og vi er blevet bedt om udvise samfundssind ved at mødes med så få mennesker som muligt. Derfor dykker Brainstorm i denne uge ned i ensomheden. 
Jais er på ferie, så Asbjørn er passende alene, men han får selskab på telefonen. To af vores gode lyttere fortæller nemlig selv om, hvordan ensomheden føles.
Nanas højskoleophold er blevet afbrudt af coronavirus, og Maria føler sig ensom, når arbejdsdagen er slut.
Ph.d.-studerende Julie Christiansen forklarer, hvad ensomhed er, hvad den gør ved os og hvorfor den opstår. Sidst men ikke mindst kommer hun også med gode råd til, hvad man kan gøre ved ensomheden.
Til sidst i episoden fortæller Albert Gjedde om Ig Nobel-forskning, der har påvist, at chimpanser er bedre til at genkende hinanden på sine kønsdele, end ansigter.

Medvirkende: 

• Julie Christiansen, ph.d.-studerende, DEFACTUM, Institut for Psykologi, SDU.
• Lytterne Nana og Maria (optræder blot med fornavn)

Der bliver også nævnt en række studier i episoden, som kan findes her:

• “Loneliness across the life span”, Perspectives on Psychological Science, 2015. 
• “Loneliness trajectories”, Journal of adolescence, 2013.
• “The growing problem of loneliness”, The Lancet, 2018.

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden
Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen