Explore every episode of the podcast Brainstorm
| Title | Pub. Date | Duration | |
|---|---|---|---|
| Hvorfor opstår fødselsdepression? Tidlige tegn i hjernen giver nye spor | 12 Nov 2026 | 00:34:57 | |
At få en fødselsdepression kan føles som om, noget pludselig er gået galt. Men hvorfor udvikler nogle mennesker en fødselsdepression, mens andre ikke gør? Det spørgsmål er sværere at svare på, end man måske skulle tro. Ny forskning peger nemlig på, at en fødselsdepression ikke nødvendigvis opstår af én bestemt årsag, og at vejen dertil kan se meget forskellig ud fra person til person. Det vil konkret sige, at to mennesker kan have den samme diagnose - men opleve deres fødselsdepression på vidt forskellige måder, have helt forskellige oplevelser med i bagagen, og have behov for fuldstændigt forskellige behandlinger. I denne episode undersøger vi, hvad forskningen kan lære os om, hvorfor fødselsdepressioner opstår. Vi bevæger os fra de forhold, der kan gøre nogle mennesker mere sårbare til de store forandringer, der sker i hjernen under graviditeten. For hvad sker der egentlig i hjernen, når man bliver gravid? Og kan de forandringer være med til at forklare, hvorfor nogle udvikler en fødselsdepression? Vi kommer tættere på nogle af de mulige mekanismer bag fødselsdepression - og på det, forskerne stadig ikke har svar på. Denne episode er andet afsnit i Brainstorms serie om fødselsdepression. Du kan lytte til første afsnit her.
| |||
| Fødselsdepression: Hvilke følelser er normale - og hvornår bør du søge hjælp? | 05 Nov 2026 | 00:33:18 | |
At få et barn kan vække følelser, man aldrig har haft før. Men hvornår er det bare en del af den store omvæltning - og hvornår er der noget andet på spil? Fødselsdepression rammer flere, end man måske skulle tro, men er stadig omgærdet af skam, stigma og forestillinger om, hvordan man bør have det som ny forælder. Derfor kaster denne episode lys over, hvad en fødselsdepression egentlig er:
Vi ser også på, hvordan fødselsdepression kan adskille sig fra andre reaktioner efter en fødsel - lige fra baby blues til fødselspsykose. Vi ser på, hvornår en fødselsdepression kan opstå. Og vi ser på, hvilke grupper der egentlig bliver ramt. Fødselsdepression handler nemlig ikke kun om mødre og fædre i klassiske kernefamilier. De kan også ramme regnbuefamilier, adoptivforældre og folk i fertilitetsbehandling. Endelig undersøger vi, hvordan fødselsdepressioner kan variere fra person til person, og for nogle kan være præget af tristhed, og for andre af intens angst og bekymring. _
Redaktion
| |||
| Kan man skrive psykisk smerte ud af sindet? | 29 Oct 2026 | 00:24:37 | |
På Psykiatrisk Center Amager har de i ni år forsket i, hvordan dét at skrive kan hjælpe patienter med svær psykisk sygdom. For kunst kan noget, som medicin ikke kan. Sådan lyder det fra Birgit Bundesen, der er psykiater og leder af projektet Rewritalize. Et projekt, hvor man forsøger at sætte noget så flygtigt som kunst på formel og måle den potentielt sundhedsfremmende effekt af at skrive. I den her episode af Brainstorm taler vi med hende om de foreløbige resultater - og hvordan noget så simpelt som et papir, en blyant og nogle skønlitterære skriveøvelser ser ud til at kunne lindre psykisk sygdom. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende
| |||
| DMT: Forstå ‘åndemolekylet’, der får dig til at se aliens og lindrer depression | 22 Oct 2026 | 00:31:07 | |
Møder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne. Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet DMT. DMT er et af de mest potente psykedeliske stoffer, vi kender. På få minutter kan det sende hjernen ind i en virkelighed, der føles lige så virkelig som vores egen - dog fyldt med mærkelige væsner, andre dimensioner og oplevelser, der kan være næsten umulige at forklare bagefter. Men det mærkelige stopper ikke dér. For ny forskning peger på, at DMT også kan have en helt anden effekt: Det kan måske løsne grebet om depression. I denne episode går vi på opdagelse i DMT’s bizarre univers samtidig med at vi undersøger stoffets terapeutiske potentiale. Hvad er DMT? Hvor kommer det fra? Hvad sker der i hjernen, når din virkelighed pludselig bliver opløst og erstattet af en helt anden? Og vigtigst af alt: Hvordan kan et stof, der kan sende dig på det vildeste trip, potentielt samtidig måske hjælpe mennesker ud af depression? Denne episode er en versionering af Videnskab.dk-artiklerne ‘Et 20 minutters ‘trip’ kan lindre svær depression, antyder nyt studie’, og ‘DMT: Forstå det mærkelige stof bag møder med 'aliens' og lindring af depression’ skrevet af Anders Haubart Madsen.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Når en hjernesygdom sætter duftspor: Kvinde kunne lugte Parkinsons flere år før lægerne | 15 Oct 2026 | 00:35:47 | |
Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons? Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons. Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter? I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang. Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. _ Medvirkende
Fortællingen om Joy Milne er baseret på denne TED Talk med hende fra 2023, denne BBC-dokumentar samt diverse artikler, bl.a. denne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Når du er i sorg, er din hjerne som en overophedet computer | 08 Oct 2026 | 00:28:45 | |
Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige. Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg? I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af. Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen. Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed. Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse, og hvorfor nogle mennesker oplever, at sorgen sætter sig fast. _
| |||
| Mød vagusnerven: Some-stjerne - men også en real life star? | 01 Oct 2026 | 00:25:48 | |
Har du hørt om vagusnerven? Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier. Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype? I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling. Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende
| |||
| Skader det hjernen, at vi hele tiden lytter til podcast og musik? | 24 Sep 2026 | 00:32:32 | |
Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen? I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum. Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme? Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde. Medvirkende
| |||
| Kan et par streger på en sten afsløre, hvad et menneske tænkte for 100.000 år siden? | 17 Sep 2026 | 00:23:32 | |
I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. Men hvorfor? Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget? I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger. Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne. Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium? Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten. Medvirkende
| |||
| Hjernen betaler ‘en ekstremt høj pris’, når du tager kokain | 10 Sep 2026 | 00:30:16 | |
Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før. I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof. I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug. Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på. Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker. Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig. Medvirkende
| |||
| Hash sniger sig ind i hjernen: Fra rus til afhængighed og afvænning | 03 Sep 2026 | 00:20:20 | |
Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle? I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe. Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed. Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash. __ Medvirkende
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Hvordan påvirker arkitektur og design din hjerne? | 27 Aug 2026 | 00:30:44 | |
Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode. De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af. Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af? I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel. Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader. Vi besøger også et neuroarkitektonisk projekt i Stockholm, hvor forskere forsøger at gøre en af byens mest kaotiske pladser mere hjernevenlig ved hjælp af ny viden fra neurovidenskaben. Til sidst spørger vi: Kan fremtidens byer, skoler, hospitaler og arbejdspladser ligefrem designes ud fra, hvordan hjernen fungerer? Lyt med og blive klogere. Medvirkende
| |||
| Pædofili - kan vi forebygge overgreb på børn? | 20 Aug 2026 | 00:28:33 | |
Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb. Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker? I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen? Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed. Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb mod børn. Medvirkende
| |||
| Mind blanking: Når søvnen invaderer din vågne hjerne | 13 Aug 2026 | 00:25:43 | |
Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'. I denne episode af Brainstorm dykker vi sammen med en søvnforsker ned i fænomenerne mind blanking og mikrosøvn. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når tankerne pludselig forsvinder, hvorfor det ser ud til, at søvnlignende aktivitet kan opstå midt på dagen, og om de blanke øjeblikke er et tegn på søvnmangel, stress – eller måske bare en helt normal del af at være menneske. For måske er de små øjeblikke, hvor hjernen går i stå, slet ikke en fejl, men tværtimod hjernens egen måde at passe på sig selv? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Pip pip piiiip: Er fuglesang godt for psyken? | 06 Aug 2026 | 00:31:28 | |
Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds. Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle. Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne Sophie i denne uge rykket podcaststudiet ud i det nærmeste stykke natur, og herfra undersøger de, hvad forskningen egentligt siger om, hvad fuglesang gør ved psyken. Og om de mon kan finde Danmarks næstmest almindelige fugl undervejs. I episoden kan du blandt andet høre om et nyt tysk studie, der giver et særligt pip om, hvorfor det ser ud til at have en positiv effekt på vores mentale velvære at lytte til fuglekvidder. Og om to forskellige teorier, der måske kan lede os på sporet af, hvorfor det vores hjerne reagerer som den gør, når vi har fuglesang i øregangene. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende
Redaktion
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Fra psykopati til miljøskade: Da Danmark begyndte at forstå det syge børnesind | 09 Apr 2026 | 00:32:12 | |
I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat. I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud. I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom. Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser. Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag. _ Medvirkende
| |||
| Anna bruger lys som 'fjernbetjening' til at styre hjernens humør-termostat | 02 Apr 2026 | 00:29:55 | |
Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger. Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør. Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten. Du kan også høre om:
| |||
| Hvad er sorg? | 26 Mar 2026 | 00:33:53 | |
Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg. Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg. Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. Medvirkende:
| |||
| Syg af sorg: Hvornår bliver tabet en sygdom? | 19 Mar 2026 | 00:26:51 | |
I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet. Det udløste en heftig debat. For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer. Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv. Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling? Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen. Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess. For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får du derfor også et indblik i sorgens natur: hvorfor den kan føles så fysisk, så altopslugende - og er så svær at forstå. Vi ser også nærmere på, hvem der statistisk set er i øget risiko for at udvikle forlænget sorglidelse, og hvor diskussionen om diagnosen egentlig stammer fra. — Denne episode indeholder omtale af selvmord. Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd. Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende.
| |||
| Sorgbotterne kommer: Kan kunstig intelligens lindre eller forværre din sorg? | 12 Mar 2026 | 00:25:35 | |
Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende. I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere. Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner? Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg. Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip? –
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. ___ | |||
| Borderline: Hvad vil det sige at have en forstyrret personlighed? | 06 Mar 2026 | 00:35:21 | |
Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser. I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline. Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og samtidig forsøge at holde en facade udadtil. Sammen med klinisk professor i psykologi Bo Bach dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at have borderline, hvorfor diagnosen i dag bliver kritiseret af forskere - og hvordan man i stigende grad ser på personlighedsforstyrrelser som et spektrum, hvor det handler mere om sværhedsgrad end om bestemte labels. —
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| 3 nyheder fra neurofronten forskerne slet ikke kan vente på | 26 Feb 2026 | 00:12:45 | |
Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet? I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? Lyt med og hør forskernes bud. _
| |||
| Øhh, hvad var det nu, jeg skulle her? Derfor glemmer du, hvad du gik ud i køkkenet efter | 19 Feb 2026 | 00:20:00 | |
Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for? Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting. Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet? Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb. Medvirkende
| |||
| Din personlighed kan afsløre dine sexfantasier | 12 Feb 2026 | 00:26:28 | |
Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over. Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda? I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op: Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier. Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor. Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier. Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem. Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’.
| |||
| Hvor kommer dine sexfantasier fra? | 05 Feb 2026 | 00:18:36 | |
Sexfantasier er noget, de fleste har - men som de færreste taler højt om. I denne episode af Brainstorm åbner vi forsigtigt en af hjernens mest private skuffer og spørger: Hvor kommer sexfantasier egentlig fra? Hvorfor fantaserer nogle om gruppesex, magt og forbudte scenarier, mens andre tænder på romantik og intimitet? Med psykoanalysens briller på undersøger vi, hvad der overhovedet tæller som en sexfantasi - og hvad vores fantasier kan afsløre om vores begær, relationer, barndom og indre konflikter. Episoden handler ikke kun om: Hvorfor? Den handler også om: Hvad så? Denne episode er første afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Lyt til episode to i næste uge. _ Medvirkende
| |||
| I reklamernes usynlige fodspor: Sådan snører reklamer din hjerne | 29 Jan 2026 | 00:21:13 | |
Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe. I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn. Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet? I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks’. Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen: Medvirkende:
| |||
| Julespecial: Året der gik på Brainstorm | 25 Dec 2025 | 00:17:55 | |
Ho ho hoooo! Glædelig jul! I dagens episode har vi fundet gløggen og det gode humør frem. Brainstorm tager nemlig en god lang juleferie. Vi er først tilbage igen i slutningen af januar, og derfor fejrer vi julens komme - og at vi er nået halvvejs i Brainstorms sjette sæson - ved at se tilbage på året, der gik i podcasten. Lytterundersøgelse Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om podcasten. Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis du bruger 2-5 minutter på at besvare vores lille lytterundersøgelse. Svar på spørgeskemaet her. | |||
| MDMA som medicin: Kan man ‘trippe’ sig ud af sine traumer? | 19 Dec 2025 | 00:33:12 | |
For op mod hver tredje, der får PTSD, bliver traumet en kronisk følgesvend. Og PTSD har vist sig at være en af de psykiske lidelser, der er svær at behandle. Nu har danske forskere fået penge til at undersøge, om stoffet MDMA - også kendt som ecstasy - kan bruges til at behandle PTSD. Resultaterne fra udlandet er lovende, men rejser også vigtige spørgsmål: Hvordan kan et psykedelisk stof som MDMA hjælpe mod PTSD? Hvordan virker det i hjernen? Kan man virkelig løsne op for sine traumer med et psykedelisk trip? Og er det sikkert…? I den her episode taler vi med en af forskerne bag forsøget for at blive klogere på netop det! Medvirkende:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Pumpet - og psykisk sårbar? Sådan påvirker testosteron din psyke | 04 Dec 2025 | 00:30:26 | |
Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside. For eksempel har mænd, der har brugt anabolske steroider, oftere symptomer på depression og angst. Men hvorfor? Hvad sker der i hjernen, når man udsætter sin krop for høje doser af testosteron? I denne episode dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen, når testosteronniveauet skrues helt op - og hvordan det kan påvirke psyken. Vi følger sporene fra 1800-tallets laboratorier til nutidens fitnesscentre og hjernescanninger af norske bodybuildere. Vi runder blandt andet:
Medvirkende:
| |||
| Vanvittige hjerner: Hvad kan kvinden uden frygt og manden uden minder lære os? | 27 Nov 2025 | 00:36:33 | |
Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét. I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M. H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt. H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige. Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel. Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på? I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder. _ Medvirkende
| |||
| Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend? | 20 Nov 2025 | 00:31:03 | |
Testosteron er det nok mest hypede hormon på nettet lige nu. TikTok og YouTube flyder over med videoer, der lover, at du kan ‘maxxe’ dit testosteron og fikse alt fra træthed og topmave til dårligt selvværd og depression. I denne episode går vi derfor på jagt i hormonsystemets krinkelkroge og den maskuline hjerne for at undersøge, om der er noget om hypen. Giver det mening at booste sit testosteron - og hvad gør det egentlig ved din hjerne? Der er for eksempel forskning, der peger på, at testosteron i visse tilfælde kan påvirke humør, energiniveau - og det mentale velvære i bred forstand. Men er testosterone-maxxing, som det hedder, så en genvej til det gode liv? Eller er det et hormonelt minefelt, du skal træde varsomt i? Det forsøger vi at finde svaret på i denne uges episode. Medvirkende
| |||
| Generationstraumer: Når dine forældres traumer skjuler sig i dine gener | 13 Nov 2025 | 00:31:54 | |
Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen. Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang. I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer. Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over. Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener. _ Medvirkende
| |||
| Vanvid eller videnskab: To historiske hjerneforsøg, der ikke var gået i dag | 30 Oct 2025 | 00:37:42 | |
Du ved sikkert, at mennesker og dyr, der er med i videnskabelige studier, ikke må lide unødvendig skade. Forskere skal leve op til strenge regler og krav, der beskytter forsøgsdeltagerne og forsøgsdyrene. Men hvis vi sætter os ind i tidsmaskinen og flyver omkring 130 år tilbage i tiden, så virkeligheden noget anderledes ud. Grænserne for, hvad man kunne tillade sig i videnskabens navn, var langt mere flydende. Derfor blev der eksperimenteret frit - på dyr, og nogle gange på mennesker, der ikke anede, hvad de gik ind til. Vi har været på tur i videnskabens mørke arkiver og fundet to historiske eksperimenter frem, der både fascinerer, frastøder og gør os klogere. I denne episode kan du høre om forsøgene. Både om de dystre og grumme eksperimenter i sig selv - men også om de to forskere bag. For bag deres skræmmende metoder gemmer sig en utæmmelig nysgerrighed, en vild kreativitet og et fremsyn, der har gjort dem til pionerer inden for deres felt - og sikret, at deres forsøg stadig bliver husket i dag. Lyt med og hør, hvad de to forskere gjorde, og hvorfor, det var vigtigt. Spoiler-alert: Det handler om frygt og søvn… _ Medvirkende
| |||
| Hjernevæv groet i petriskåle, gammabølge-terapi og hårtab - Brainstorm svarer på lytterspørgsmål | 23 Oct 2025 | 00:24:55 | |
Du har måske hørt om laboratorie-groede bøffer, men har du også hørt om laboratorie-groede mini-hjerner? De findes! I dag kan forskere nemlig gro små kugler af hjernevæv i laboratoriet ved hjælp af stamcelleteknologi. Men kan man bruge dét hjernevæv til at hjælpe mennesker med cerebral parese, så de får et bedre liv? Det er et af de spørgsmål, du kan blive klogere på i ugens episode, hvor vi svarer på lytterspørgsmål. Du kan også få svar på, om stress kan få dit hår til at falde af, og så kan du dykke med ned i hjernens rytmesans og finde ud af, om nogle særlige svingninger kan forebygge demens. Tak til vores søde lyttere for at stille de gode spørgsmål. Hvis du brænder inde med spørgsmål om hjernen, så send dem til os på neh@videnskab.dk. Hvis du har lyst, kan du også sende dit spørgsmål til os som en talebesked, f.eks. på Instagram. Medvirkende:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Links: Studier, vi nævner i episoden:Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Brainstorm holder efterårsferie | 16 Oct 2025 | 00:00:45 | |
Vi ses i næste uge! | |||
| Fra balance til håndskrift: Sådan påvirker den autistiske hjerne motorikken | 09 Oct 2025 | 00:19:01 | |
Hvis du har autisme, er der en god sandsynlighed for, at du bevæger dig lidt anderledes end folk, der ikke har autisme. Og selvom forskningen anslår, at et sted mellem 50 og 95 procent af mennesker med autisme har en anderledes motorik, er bevægelse stadig et overset træk. Derfor går vi ned af videnskabens snoede stier for at undersøge, hvordan autisme påvirker dine bevægelser fra balance til koordination og finmotorik. Vejen fører os dybt ind i den autistiske hjerne, hvor de anderledes bevægelser lader til at opstå. Vi besøger også 33.000 børn fra Københavnsområdet, der har hjulpet danske forskere med at forstå, hvordan autisme og motorik hænger sammen, og hvor tidligt de motoriske problemer opstår, så man kan bremse dem. For det er vigtigt at hjælpe mennesker med autisme til en bedre motorik - forskere nemlig peger på, at de motoriske udfordringer kan have langt større betydning for livet med autisme, end man måske skulle tro. - - - Denne episode er en versionering af artiklen ‘Særpræget gangart: Sådan påvirker den autistiske hjerne motorikken’. Artiklen er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark og udgivet på Videnskab.dk. Medvirkende:
Her kan du læse om den særlige indsats til udviklingsmæssigt sårbare børn: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed Redaktion:
| |||
| Hungersnød æder sig ind i hjernen | 02 Oct 2025 | 00:27:16 | |
I august måned erklærede den FN-støttede overvågningsenhed IPC officielt hungersnød i Gaza By og omegn. Over en halv million mennesker sulter. På verdensplan står 1,4 millioner mennesker i samme alvorlige situation. Ifølge WHO oplevede hele 673 millioner mennesker at sulte i 2024. Og hvis du ikke får nok mad, sætter kroppen gang i en kaskade af ændringer. Ikke mindst i hjernen. Hvad der helt præcis sker - og hvordan sult påvirker psyken - kan du blive klogere på i ugens episode af Brainstorm. Her undersøger vi blandt andet, hvordan sult påvirker dig efter bare få timer - og på meget længere sigt. Endda i flere generationer. Medvirkende
| |||
| Fra frysepizza til plantedrik: Skader ultraforarbejdet mad din hjerne? | 25 Sep 2025 | 00:31:20 | |
Ultraforarbejdet mad er længe blevet udskældt for at give os diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og ekstra kilo på sidebenene. Men inden for de seneste 10 år er forskningen begyndt at pege på nogle andre konsekvenser af at fylde sig med smørbløde burgere og sukkersøde slikposer: Ultraforarbejdet mad lader også til at skrue på knapperne i vores hjerne. Derfor går vi i denne episode af Brainstorm på jagt efter svaret på, præcis hvordan de fristende fødevarer kaprer vores hjerne, så vi ikke kan lægge gaflen - eller slikposen - fra os. Vi undersøger også, hvordan ultraforarbejdet mad påvirker psykens kringelkroge og piller ved vores evne til at koncentrere os og huske. Ultraforarbejdet mad er i den seneste tid blevet omdrejningspunkt for en heftig debat. Kritikere stiller spørgsmål ved hele ideen om, hvordan vi definerer den slags fødevarer - og ikke mindst, om alt ultraforarbejdet mad overhovedet er så usundt, som det ofte bliver fremstillet. For at finde ud af hvad der er op og ned, bruger vi også lidt tid på at tage på safari i supermarkedets jungle af E-numre og obskure ingredienser og får styr på, hvilke fødevarer, der er ultraforarbejdede - og om det nødvendigvis gør dem usunde. Medvirkende
Forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit Redaktion
Studier, vi nævner i afsnittet:
Videnskab.dk-artikler der har inspireret os:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Er der forskel på mænd og kvinders hjerner? | 18 Sep 2025 | 00:31:34 | |
Mænd og kvinders hjerner er så forskellige, at vi lige så godt kunne være to forskellige arter. Det er bare én af de mange påstande, som du kan støde på, når du scroller rundt på TikTok og YouTube. Men kan det virkelig passe? Hvad ved vi egentlig, når det kommer til kønsforskelle i hjernen? Og er kunstig intelligens kommet med et afgørende spor til svaret på netop dét spørgsmål? Lyt med, når vi går på jagt efter sandheden bag forskellene – og lighederne – i vores hoveder. Medvirkende:
| |||
| I regnbuens skygge: Mental mistrivsel i LGBT-miljøet | 11 Sep 2025 | 00:33:28 | |
Danmark bliver ofte hyldet som et af de mest åbne og trygge lande at være LGBT+-person i, men man skal ikke kradse meget i overfladen, før glansbilledet falmer. Forskningen taler nemlig sit tydelig sprog: Der er rigtig mange danske homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, der bliver ramt af psykiske belastninger - ja faktisk betydeligt flere end blandt resten af danskerne. I denne episode tager vi et hovedspring ned i mistrivslen. Vi undersøger, hvordan det er at være LGBT+-person i Danmark i 2025. Og så går vi bag om statistikkerne og ind i psyken for at undersøge, hvordan minoritetsstress, internaliseret homofobi og traumatiske barndomstraumer sætter sit præg på mange LGBT+-personers liv. Længere nede kan du læse en masse gode råd til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet. _ Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112. _ Medvirkende
Verdens største, nationalt repræsentative befolkningsundersøgelse om samspillet mellem seksualitet og sundhed. Undersøgelsens første dataindsamling i 2017-2018 omfattede over 65.000 danskere mellem 15 og 89 år. SEXUS er et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, hvor undersøgelsen har til huse. Andre studier, der har inspireret os:
Christian Graugaards forslag til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet:
| |||
| Hjernen som skjulested: Kan du fortrænge smertefulde minder? | 04 Sep 2025 | 00:33:19 | |
Du har sikkert hørt påstanden om, at nogle minder gør så ondt, at hjernen helt fortrænger dem. Den idé lever i bedste velgående i populærkulturen. Serien Sharp Objects, Broadchurch og filmen Memento fortæller alle historier om mennesker, der langsomt opdager skjulte traumer fra barndommen. På YouTube og Reddit kan man finde utallige beretninger fra folk, der mener at have genfundet fortrængte minder. Men kan man virkelig glemme traumatiske oplevelser - og senere huske dem igen? Det spørgsmål dykker vi ned i i denne episode, hvor vi undersøger, om hjernen virkelig rummer et hemmeligt kammer, hvor smertefulde barndomsminder gemmer sig. Rejsen efter svar fører os længere, end vi havde troet. Vi starter i 1800-tallet hos psykoanalysens fader Sigmund Freud, men undervejs støder vi også på nationalt massehysteri, en fejde mellem hukommelsesforskere og den såkaldte satanpanik, der lammede USA i 1980’erne og 90’erne. Lyt med og få svar på, hvordan hukommelsen egentlig håndterer traumer - og om den kan narre dig så meget, at din hjerne skjuler begivenheder fra dit eget liv. Medvirkende
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Charan Ranganath besøgte København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails Copenhagen. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Helene fik en hjerneblødning som 43-årig: »Min hjerne har glemt alt« | 28 Aug 2025 | 00:31:46 | |
I efteråret 2023 gik Helene Valeurs hjerne i stykker. Det skete på en helt almindelig dag. Efter en lang dag på arbejde blev Helene pludselig svimmel. Kort tid efter lå hun i en ambulance. Hun havde fået en hjerneblødning. Da hun vågner igen, er hun fuldstændig lam. Hun kan ikke engang synke sit eget spyt. Helene er på det tidspunkt 43 år gammel, fitnessinstruktør og personlig træner. Og mor til fire børn. I dag, knap to år efter, kan hun gå forsigtigt med rollator - og endda på trapper med støtte. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Det kan du blive klogere på i denne uges udgave af Brainstorm, hvor vi går helt tæt på Helenes kamp for at vende tilbage til livet og videnskaben bag den kamp. Du kan også få svar på:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Links: European Stroke Organisations guideline om fysisk genoptræning efter stroke Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Søvnrædsel: Hvad sker der i hjernen, når børn vågner om natten og skriger som besat? | 21 Aug 2025 | 00:23:20 | |
En stille sommeraften på sofaen bliver Matilde afbrudt af et gennemtrængende skrig i babyalarmen. Hun skynder sig op til sin 1,5-årige søn og bliver mødt af et syn, der minder om en scene fra en gyserfilm: han sidder op i sengen og skriger med øjnene på vid gab. Hendes søn har night terror. Eller på dansk: Søvnrædsel. Et uhyggeligt fænomen, hvor børn vågner - pludseligt - og skriger eller græder voldsomt. De kaster sig rundt i sengen og har åbne øjne, men er ikke til at få kontakt med. »Det var som om, han var besat af en dæmon,« siger Matilde. Men hvad i alverden sker der i hjernen på Matildes søn, når han vågner og skriger som en besat? Hvorfor sker det typisk kun for børn? Og hvad kan man gøre ved det? Det undersøger vi sammen med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som tager os med på en rejse ind i den sovende hjerne. Medvirkende:
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Hør mere om søvn i disse Brainstorm-episoder: Lucid dreaming: Kan man lære at styre sine drømme? (episoden om bevidste drømme, som Nana nævner) Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet Birgitte Rahbek Kornums nye bog: Søvn er en superkraft - Hjælp dit skolebarn til at sove godt Studier om søvnrædsel: Overbliksstudie fra 2020, der bl.a. ser på, hvor udbredt natterædsel er Overbliksstudie fra 2022, der ser på flere nonrem-parasomnier Studie, hvor forskerne scannede hjernen hos en person med bevidste drømme Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| AI-psykologer: Er det farligt at dele dine inderste følelser med ChatGPT? | 14 Aug 2025 | 00:27:39 | |
Denne episode er en fortsættelse af sidste uges episode. Hvis du ikke har hørt den, så gør lige det, før du lytter til den her. Denne gang graver vi endnu dybere ned i fænomenet AI-psykologer og undersøger, om det er farligt at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog. Det er nemlig blevet populært at vende personlige problemer med en chatbot. Inde på det populære site Character.AI, hvor du finder et væld af forskellige chatbots, er der for eksempel op mod 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Men der har været flere sager om episoder, hvor chatbotter har givet unge eller psykisk sårbare personer skadelige og uhensigtsmæssige råd. Så, er det en god ide at vende dine problemer med en AI-chatbot? Hvad er der for risici ved at bruge AI som et psykologisk værktøj? Og kan AI-psykologer erstatte rigtige psykologer?’ Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. – Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112. – Medvirkende:
*Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. Studier, vi nævner i afsnittet:
| |||
| AI-psykologer: Hvorfor vi vender os mod kunstig intelligens for mental støtte? | 07 Aug 2025 | 00:26:35 | |
Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer. Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til. Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI, hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut. Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg? Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. Medvirkende:
*Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. Studier, vi nævner i afsnittet:
| |||
| Brainstorm vender tilbage! | 10 Jul 2025 | 00:01:16 | |
Vi har en glædelig nyhed: Til august lander en splinterny sæson af Brainstorm i dit podcastfeed - fyldt med fascinerende hjernehistorier! I den nye sæson undersøger vi blandt andet, om frysepizza sløver hjernen, hvor sexfantasier kommer fra og hvordan nogle mennesker har helt særlige superhjerner. Har du spørgsmål om hjernen? Er der noget ved vores psyke, som du undrer dig over? Så skriv til os på: neh@videnskab.dk (Nana’s mail) ast@videnskab.dk (Anne Sophies mail) Så kan det være, at vi også vil jagte svaret på dit spørgsmål. Rigtig god sommer. Vi høres ved 👋🎧 Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| VR-briller i psykiatrien: Sådan kan vi (måske) behandle og opspore psykisk sygdom i fremtiden | 02 Jan 2025 | 00:34:35 | |
Lige nu er forskere i fuld gang med at udvikle VR-løsninger, som de håber, kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression eller skizofreni. Måske vil mennesker med angst for eksempel kunne undgå at tage medicin og i stedet gå i virtual reality-terapi. Og måske kan vi en dag bruge VR som et vindue til at kigge ind i hjernen og screene for psykisk sygdom. I denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium, ser vi nærmere på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VR i psykiatrien - og hvor langt vi er med teknologien i dag. I episoden kan du bl.a. høre om:
Medvirkende:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. | |||
| Hvad kan du stole mest på - hjernen eller kunstig intelligens? | 26 Dec 2024 | 00:32:27 | |
Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest troværdig, når du skal træffe beslutninger? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium. Her sætter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjørne til en troværdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver især lærer. Det er nemlig her, der kan opstå fejl, der gør, at vi måske ikke altid kan stole helt på kunstig intelligens… eller på hjernen. Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og også, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netværk at gøre. Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Medvirkende:
| |||
| Kommer soldater med optimerede hjerner til at udkæmpe fremtidens krige? | 19 Dec 2024 | 00:26:57 | |
Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifølge Nato et af de største militære investeringsområder i dag. Og ifølge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan øge soldaters opmærksomhed og koncentrationsevne - og måske også gøre dem mindre følsomme over for stress og frygt. Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder – eller skal vi træde på bremsen? Det undersøger vi i denne særepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med på en rejse ud i fremtiden. For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jægerpiloternes hjelme, så de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke på nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt ændre fremtidens krige? Det kan du blive klogere på i episoden, hvor du også får svar på:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza | |||
| Er ‘hjerne-doping’ fremtiden inden for topsport? | 12 Dec 2024 | 00:23:54 | |
Når du hører ordet ‘doping’, tænker du sikkert på piller som epo og anabolske steroider, der får kroppen til at præstere bedre. Men måske er det første gang, du hører om neurodoping - altså teknologi, der får hjernen til at præstere bedre. Hjerneforskere er allerede i fuldt sving med at undersøge, om neurodoping kan øge elitesportsudøveres fokus og generelt booste deres præstation, når de dyster om medaljer. I denne episode undersøger podcastværterne Anne Sophie og Nana neurodopings potentiale. Kan hjerneteknologi blive den næste store dopingmetode i sportens verden? Kan neurodoping hjælpe en toptunet cykelrytter som Jonas Vingegaard til en tredje Tour-sejr? Eller kan det gøre almindelige mennesker til topatleter? Og ikke mindst - hvad betyder neurodoping for sporten - og hvor går grænsen mellem den teknologiske udvikling og fair play? Få svar på det og meget mere i denne episode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium under arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. Medvirkende:
| |||