Explorez tous les épisodes du podcast NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Plongez dans la liste complète des épisodes de NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi. Chaque épisode est catalogué accompagné de descriptions détaillées, ce qui facilite la recherche et l'exploration de sujets spécifiques. Suivez tous les épisodes de votre podcast préféré et ne manquez aucun contenu pertinent.
Rows per page:
50
1–50 of 103
Titre
Date
Durée
HVAD ER FOTOSYNTESE? (Explainer PLANTERNES STEMME)
Hver eneste dag fylder du dine lunger med ilt ca. 20.000 gange. Men har du nogensinde spekuleret over, hvor denne livgivende gas egentlig stammer fra? At du har adgang til ilt, er ikke en tilfældighed. Det er nemlig et resultatet af en fascinerende proces, der foregår inde i plantecellerne – og i alger under vandet. Det, kaldes også for fotosyntese.
Man fristes næsten til at sige, at fotosyntesen er naturens magi. For planterne 'høster' nemlig solens energi til at producere den mad, vi alle er afhængige for at leve. Og som et restprodukt slipper de ilt ud i atmosfæren til alle os andre. Er det ikke utroligt?
Denne gang bliver vi klogere på planter, blomster og træer, der vokser på de danske kirkegårde. Ligesom du kan også høre om, hvilket uhyre, der bor under Lindetræet. Samt hvordan planter kan give mental ro...
Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, Louise denne gang introducerer Nalle for? Et hint: det siges at ha' inspireret H.C. Andersen til hans eventyr om Fyrtøjet.
Planternes Stemme er en historiefortællende podcast, der sætter navne på og fortæller historier om planterne på din vej. I løbet af 4 podcast tager de to værter Nalle og Louise dig med på gåture gennem byen. Her fortæller de om de planter, du så ofte ser, men alligevel aldrig rigtig registrerer...
Det der naturvidenskab er tit ret svært; nogle gange forstår man bare ikke en bjælde. Så det vil vi ændre på! Derfor fortæller vi historier, så naturvidenskab netop er til at forstå.
I første afsnit fortæller de to værter: Cecilie og Nalle, hvorfor der er brug for at flere læser naturvidenskab, it og tekniske fag. Men også hvordan, det kan fortælles, så naturvidenskab faktisk er til at forstå. Men hov, det viser sig, at Cecilie ikke aner noget om at lave podcasts. Og Nalle ved ikke en bjælde om det der naturvidenskab. Så inden de begynder at formidle naturvidenskab, må de nok hellere få styr på det.
Hermed lige en teaser podcast om: HVAD ER TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI? Det er neuropsykolog Maria Ö, der fortæller. Og den podcast kan du høre fra og med lørdag d. 9. september. Og ind til da så tjek: Hvad er neuropsykologi?
Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter.
I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tests. Du kan også høre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til Brocas område; de områder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne.
Maria nævner desuden: stimulus, samt komorbiditet der bl.a. handler om at undersøge, om der er tale om en eller flere sygdomme.
Aloe vera kender du jo nok... Men er du også med på, at der er 600 arter i Aloe-slægten? Det startede i det sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske, spredte de sig i løbet af 16 millioner år på langs den Afrikanske østkyst, til flere øer i det indiske ocean og siden Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.
Louise Isager Ahl bl.a. om brug i traditionel naturmedicin. Og tager os med ind i supermarkedet, hvor en vis forvirring hersker. For hvordan kan Aloe vera også hedde Aloe barbadensis? Louise kort nævner den svenske naturforsker Carl von Linné (1707-78). Men det var Nicolaas Laurens Burman, som navngav Aloe vera iFlora Indica i 1768. Mens Philip Miller fulgte efter blot få dage senere og navngav planten: Aloe barbadensis i Gardener's Dictionary. Den kan du læse i her– i flere scannede versioner...
Mon ikke du kender Aloe vera? Men ved du også, at der er hele 600 Aloe-arter? Det startede alt sammen for 16 millioner år siden i det Sydlige Afrika. Og selv om Aloerne er endemiske arter, spredte de sig over tid langs den Afrikanske østkyst og pen række øger i det indiske ocean. Siden kom turen til Mellemøsten, hvor Aloe vera opstod som art.
Holobiont er et relativt nyt forskningsfelt. Alligevel forventes det at skabe flere nybrud indenfor den naturvidenskabelige forskning. Men hvad er det så? Ja, her må du lytte til podcasten. Her fortæller Jacob Agerbo Rasmussen om, hvad holobiont er. Samt om flere resultater i dette banebrydende forskningsfelt, hvor der til en vis grad gøres op med den reduktionistiske forskningsmodel, der oftest gælder indenfor naturvidenskab.
I podcasten nævner jeg bl.a., hvordan det menneskelige tarmmikrobiom er ”som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært”. Ligesom dette formodentlig er helt afgørende for vores mentale og fysiske sundhed. Hvis du vil vide mere om det, så tjek Oluf Borbye Pedersens artikel i Dagbladet Information. Og selv om den er tilbage fra 2021, kan den stadig sagtens læses! O.B. Pedersen er btw professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Nalle Kirkvåg har også denne gang interviewet, redigeret og lyddesignet mv. Ligesom denne podcast som vanligt er produceret på vegne af socialøkonomiske Polykrom Media.
Antibiotika-resistens er et kæmpe såvel undervurderet problem! For som Aleks Engel fortæller i denne 3. podcast om antibiotika, ja så dør der mange tusinder hvert år pga. resistente bakterier. Og allerede i 2050 forventes der at dø flere af disse end af kræft. Så der er altså aldeles god grund til bekymring!
Dvs. hvis udviklingen ikke vendes... For så vil resistens føre til endnu flere infektioner, der ikke kan behandles. Hvilket vil koste endnu flere menneskeliv. Og selv om der er lang tid til 2050, ja så kan vi lige så godt løse problemerne nu – i stedet for at vente på det ellers uundgåelige...
Resistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Det sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af de bedst egnede. Og dels fordi bakterier har så kort en generationstid, at resistens ofte viser sig hurtigere her. At resistente bakterier skal tages alvorligt, er tydeligt i USA. Her dør f.eks. hele 40% af dem, der indlægges med blodforgiftning af carbapenem-resistente enterobakterier.
Antibiotikaresistens skyldes bl.a. bakteriers modstandsdygtighed overfor antibiotika. Dette sker dels pga. Darwins lov om overlevelse af den mest egnede. Og fordi bakterier har så kort en generationstid, viser resistens sig ofte hurtigt her.
Men problemet skyldes især overforbruget af antibiotika til både mennesker og dyr. F.eks. er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch i Danmark, ligesom 80-90% af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier.
Og som Aleks Engel fortæller (i denne anden af tre podcast om antibiotika), ja så har udviklingen dødelige konsekvenser. Og uden at være alarmist, er der altså virkelig grund til bekymring. For allerede i år 2050 forventes der at dø FLERE af resistente bakterier end af kræft. Altså hvis udviklingen ikke vendes... For resistens vil nemlig i føre til flere og flere infektioner, der ikke kan behandles.
Antibiotikaresistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gør dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overføres fra den ene mikroorganisme til den anden. Hermed kan resistens spredes mellem bakterierne. Det kan ske ved processer som f.eks. konjugation, transduktion og transformation – f.eks. ved overførsel af plasmider. Tjek her: hvis du vil nørde endnu mere om antibiotikaresistens.
På mange måder er antibiotika et mirakel. Uden dem ville vi aldrig have udviklet og så succesfyldt. Og selv om prisen bl.a. er klimaforandringer, krige og så videre, er det stadig en succeshistorie – om vores enorme kapacitet for at opfinde, udvikle og lære af naturen.
Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer. De aktive stoffer (f.eks. penicillin) dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter, som de udvindes fra. Dvs. faktisk syntetiseres meget antibiotika i laboratoriet. Nogle virker ved at binde sig til mikroorganismernes fedtstoffer i deres cellemembran. Hvilket gør det nemmere for andre typer antibiotika at trænge ind i cellen. Eller også går membranen ’bare’ i stykker, så cellen dør...
Grampositive bakteriers vækst hæmmes af normalt af penicillin. Men over tid har mange bakterier udviklet antibiotikaresistens – også mod penicillin. Netop det fortæller Aleks Engel om i podcast 2: Hvad er antibiotikaresistens? Mens denne miniserie afsluttes med Hvad er løsningen på antibiotikaresistens? Og hvis du vil vide mere, så læse her: om antibiotika, hvor der nørdes dejligt igennem 🤓
Det er Aleks Engel, der fortæller om antibiotika. Han er partner i REPAIR Impact Fund, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2018 for at investere i selskaber med bl.a. nye tilgange til at udvikle antibiotika.
Det er ikke kun mennesker og dyr, der kommunikerer med hinanden. Det gør planter også! Og selv om de ikke har øjne og ører som os, deler vi på en eller anden måde sanser med dem – de navigerer efter lys, registrerer luftbårne molekyler og opfanger vibrationer. Ja, faktisk er planter eksperter i at aflæse deres miljø og hinanden.
Disse evner er helt essentielle for planternes overlevelse. Det er en egenskab, der er blevet udviklet igennem mange hundrede millioner års evolution. For i modsætning til mennesker og dyr kan planter ikke flygte, hvis de bliver angrebet. Men via signalstoffer er planter i stand til at kommunikere med hinanden og give besked, hvis der f.eks. er fare på færde, så planterne skal forsvare sig selv.
Sukkulenter er planter, som du helt sikkert kender – f.eks. Aloe vera. Ligesom næsten alle arter af kaktus, er sukkulenter. Der er altså ikke tale om én art – men om en slags evolutionært udviklet 'funktion'. Nysgerrig? Så lyt med, når Louise Isager Ahl underholdende fortæller...
Sukkulenter har udviklet sig uafhængigt af hinanden på forskellige dele af 'stamtræet'. Dvs. de er et eksempel på konvergent udvikling. Men samlet gælder, at for at passe på vandet, har de forskellige arter udviklet en evne til at lagre vand. Hvilket har givet dem øgede overlevelsesmuligheder i områder med begrænset (fersk)vand... Sukkulenter vokser nemlig naturligt i bl.a. ørkenagtig vegetation. Men der er også nogle få arter i Danmark – f.eks. de små og urteagtige (blad)sukkulenter i Stenurt familien.
Ordet sukkulent stammer for øvrigt fra latin: suc(c)ulentus, der betyder "fuld af saft" – afledt af suc(c)us , som betyder "saft". Tjek også dette link om Aloe, hvis du vil vide meget mere som denne art...
Egentlig er det lidt snyd med den titel. For også i denne 10. og allersidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand, viser det sig, at der faktisk sker en hel del! Men at du har mindst 100 trillioner lortebakterier i din tyktarm, er bare så vanvittigt, at de løb med titlen.
For øvrigt har hele dit tarmsystem sit eget nervesystem. Mens epithelcellerne på tarmens inderside konstant udskiftes. Eller faktisk er de en kopi af en kopi af en kopi. Og når de ikke kan mere, begår de selvmord, dvs. programmeret celledød.
Du kan også høre om babys sterile tarmkanal. Og som bonusinfo til dig, der faktisk læser shownotes, kan jeg da lige fortælle, at babys første afføring kaldes mekonium. Den er mørkegrøn og består af slim, galde, hår og afstødte slimhinde- og hudceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Mens selve farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer.
Til sidst handler det om størrelser. Her kan du f.eks. høre om ægcellen, som er ca. 0,2 millimeter, dvs. en femtedel af én millimeter. Og i linket ovenfor kan du både læse mere om og se billeder af den. Og til allersidst handler det om relative størrelser. Så hvis f.eks. et monosakkarid molekyle har samme størrelse som en bladlus, dvs. én millimeter, ja så vil et mitokondrie til sammenligning være på hele 90 cm. Men også meget mere om det i denne sidste podcast om, hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand?
På vores vej møder vi bl.a. carbonsyre og epiglottis . Ligesom du kan høre om, hvordan mavesyre slår de ’dumme’ mikroorganismer ihjel. Samt hvorfor det i tyndtarmen er dårligt med 'lortebakterier', mens de er super gode i din tyktarm.
For at komme på besøg i muskelcellen, skal vi først lige igennem tarmens væg og dennes firkantede celler. Det kan du høre mere om i podcasten: IKKE FOR MEGET OG IKKE FOR LIDT. Her i cellen bliver aminosyrerne bl.a. sat sammen til proteiner. Mens f.eks. de her motorproteiner, der lidt ligner kyllingeben, ja også de er lavet af proteiner. Mere om dem i denne her YouTube.
I cellen bliver bl.a. monosaccharider lavet om til ATP i muskelcellernes ekstra mange mitokondrier. ATP er cellernes batteri-molekyler, som du hvert døgn laver ca. 70-150 kg af. For så at bruge dem igen med det samme...
Sidste stop er nyren og Henles Slynge. Her frasorteres bl.a. elektrolytter og vand, så de ikke tisses ud. Du kan se mere om nyren her i denne YouTube. Og det, der er til overs, går til din urinblære. For som så meget andet til sidst at ende i toilettet...
Så er vi nået til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk...
I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-apparater: nefroner. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: Glomerulus. Begge to kan du for øvrigt se meget mere om i denne her YouTube.
Men nyrernes nok allervigtigste funktion er dog at fjerne affaldsstoffer. Det er fx ammoniak, der bliver til 'overs', når der sakses proteiner i tarmen. Og filteret fra sendes ammoniak mv. så ud via (bl.a.) din urin.
Dine nyrer passer også på de gode næringsstoffer og elektrolytter, der stadig skal bruges. Ligesom de hjælper med til at sikre homøostase; dvs. ligevægt (eller balance). Hvis du vil nørde mere om det, så tjek lige dette site med billeder + viden om nyrerne, urinveje plus Glomerulus og Bowmann’s kapsel.
Og ellers går turen gennem urinlederen via din urinblære og ned til urinrøret og til allersidst toilettet. Du kan også høre om den blærebetændelse, du kan få, når lorte-bakterier sniger sig ind i urinblæren. Det er derfor, du altid skal huske at vaske hænder med sæbe, når du har været på toilettet! Det er nemlig god hånd-hygiejne.
Podcasten er produceret i samarbejde med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet af socialøkonomiske Polykrom Media samt Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Celler består mest af cytoplasma, som er lavet af cytosol. Ligesom der inde i cellen er en række specialiserede afdelinger: organeller. Det er bl.a. cellekernen med dit DNA. Og Golgi-apparatet, der lidt ligesom pakkepost flytter rundt på glykoproteiner.
Men især skal du høre om ét organel: mitokondrierne = cellernes energifabrikker. De laver hele tiden energi om til ATP, som er en slags batteri-molekyler. Det gør de ved at ’proppe' et fosfat-molekyle på et adenosin molekyle. Og så bliver det til et adenosindifosfat-molekyle = ADP. Når så endnu et fosfatmolekyle ’proppes' på ADP-molekylet, ja så bliver det hele = ATP. I den proces bruges bl.a. en respirationskæde. Mens hele processen kaldes for oxidativ fosforylering.
Du kan også høre om 'sjove' motorproteiner, som transporterer store organeller rundt i cellen. De ligner faktisk 2 kyllingeben uden en overkrop. Og hvis du vil nørde endnu mere, ja så lyt f.eks. til denne podcast: Hvad er mitokondrier?
Søde molekyler, kanaler ind i celler og kroppens engergifabrikker – det er, hvad du kan høre om i denne lydrejse i menneskekroppen. Og der er smæk på, når monosakkarid molekyler fra fx en sodavand suser rundt i dit blod. De er den mindste form for sukker, der findes. Og i denne lydrejse er de bl.a. på vej til kroppens vanvittigt mange celler. De skal nemlig bruge energi, så du fx kan løbe, cykle og gå – eller 'bare' holde varmen. For med hele 100 billioner celler i din krop, ja så skal der jo energi til at holde den kørende.
Men for at der ikke er for mange monosakkarider i blodet, ja så tjekker din lever og bugspytkirtel hele tiden dit blodsukkerniveau. Bl.a. ved at spytte en hormoner ud i blodet. De er bittesmå molekyler, der lidt er kroppens egen chat-besked. Hvis bugspytkirtlen opdager, der er for mange fx monosakkarider i blodet, ja så spytter den fluks hormonet insulin derud. Det kan nemlig sige til en celle, at den skal åbne sig.
Men udover at være en slags chat-besked, er insulin også en nøgle til cellen. For den skal åbne sig, så kan monosakkariderne komme ind og blive til energi. For inde i dine celler er der nogle energifabrikker = mitokondrier. Og de lave monosakkariderne om til en slags batteri-molekyler = ATP. For de virker lidt ligesom batteriet i din mobiltelefon – eller en powerbank. De kan nemlig lagre en masse energi, indtil du har brug for det.
Jeg fortæller også om hormonerne glukagon og adrenalin. Og om ghrelin, der gør dig sulten, når det er længe siden, du sidst har spist. Plus lidt om slik og søde sager og en helt masse andet spændende…
Denne gang er der faktisk gået liiiidt lort i den. På vores rejse med sodavanden er vi nemlig nået til tyktarmen. Her bliver de allersidste ’besværlige’ kulhydrater (fibre) sakset i mindre dele. Ligesom lymfesystemet hiver den sidste væske ud. Og tilbage er der nærmest kun lort – plus ekstremt mange bakterier…
Mens enzymer sakser kulhydraterne i din tolvfinger- og tyndtarm, ja så er det bakterier, der gør dét i tyktarmen. Det sker i en proces kaldet fermentering. Dvs. at tyktarmens bakterier sakser under anaerobe, dvs. iltfri forhold.
Og det er lige præcis sådan, bl.a. smørsyrebakterierne gerne vil ha’ det. Det er nemlig dem, der sakser kulhydraterne til smørsyre. Hvilket du bare skal være super glad for! Smørsyre hjælper nemlig både dine epithelceller med at dele sig. Ligesom man regner med, at smørsyre hjælper dig mod at få kræft. Derfor er det altså rigtigt, når du får af vide, at du skal spise dine grøntsager – f.eks. gulerod, broccoli og selleri. Det er bl.a. fra dem, du får de her ‘besværlige’ kulhydrater. Som altså er dem, der bl.a. bliver til smørsyre. Men også meget mere om det i podcasten...
Det var for øvrigt den danske forsker og anatom Bartholin, som opdagede menneskets lymfekar. Tjek evt. dette fantastiske og lidt uhyggelige billede fra 1650’erne – fra en obduktion af to forbrydere. De blev begge henrettet efter et måltid, så lymfesystemet var ekstra fedtholdigt.
Velkommen til tyndtarmen! Denne gang er der virkelig gang i fordøjelsen. Nærringstofferne skal sakses endnu mindre, så de helt rigtige molekyler fra aminosyrer, monosakkerider og fedtsyrer kan komme ud i blodet. Hvilket de så bruger en nøgle til. Ligesom det gerne skal være sådan – ikke for meget og ikke for lidt…
Du kan også høre om fordøjelsesenzymernes arbejde med netop at sakse til de mindre molekyler. Om slim fra de Brunnerske kirtler(glandulae duodenales), peristaltiske bevægelser, villi og mikrovilli. Om Chylomichroner (mere på dette billede). Samt om selve overførelsen af aminosyrernes, monosakkeridernes og fedtsyrernes molekyler til blodet. Og meget mere…
Vi er nået til tyndtarmen. Eller dvs. den første del – nemlig tolvfingertarmen. Først skal jeg lige kæmpe mig igennem den nedre mavemund: Pylorus, som den hedder på latin. Den, kan du se et billede af her i et wikkiopslag. Tolvfingertarmen er de første ca. 25 cm af din tyndtarm. Altså, i hvert fald i en voksen, hvor den er ca. tolv fingre lang. Men fordi den er super foldet, vil den faktisk blive ca. dobbelt så lang, hvis du hev i den. Det, kan dog næppe anbefales...
Indeni har den en masse store folder: villi , hedder de. Og inden i dem er der endnu flere små folder (nærmest frynser), som hedder mikrovilli. De er nemlig mikroskopiske små. Dem, kan du se på denne gamle tegning, hvor du også kan læse mere om dem (på engelsk!) Tolvfingertarmen har ret meget at se til. Den skal nemlig både sørge for at neutralisere syren fra mavesækken, så der ikke går hul på tarmen. Det – og pH-skalaen – forklarer jeg mere om i podcasten. Ligesom den skal fordøje den mad, du spiser i løbet af dagen. Sodavanden derimod skal ikke fordøjes...
Denne gang er vi nået til spiserøret og mavesækken. Her venter sodavanden på grønt lys fra strubelåget. Eller epiglottis som det hedder på latin. Det, kan du se her på billedet.
Vi venter på grønt lys, så du ikke får din sodavand i den gale hals... Og når der er grønt lys, bliver spiserøret (esophagus) nærmest til en slags vand-rutsjebane. Gennem den suser sodavanden direkte ned til syrebadet i mavesækken. Men for at komme ind i den, skal vi lige igennem en sphincter. Den passer nemlig på, at der ikke kommer mavesyre op i dit spiserør. Du kan også høre om hjernens brækcenter og om din mavesaft. Den er faktisk så sur, at hvis en tand lå der i et stykke tid, ja så ville den til sidst helt forsvinde. Hvilket skyldes mavesaftens ekstremt lave pH-værdi. Samt om fordøjelsesenzymer, oligosakkarider og om de specialiserede epithelceller der passer på indersiden af din mavesæk, så den ikke ødelægges af den hidsige mavesyre.
Kan du kende forskel på et kastanjetræ og så et bøgetræ? Hvis du ikke kan, er du altså ikke alene om det! Også derfor sætter vi i serien Planternes Stemme navn på og fortæller historier om planterne på din vej. Tag med de 2 værter: Nalle og Louise på 4 gåture gennem byen. Og hør om nogle af de planter, du ofte ser - men alligevel ikke helt lægger mærke til.
Så lyt med, når vi i denne historiefortællende podcast, gør dig klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser opad langs fortovet. Og hør bl.a. om hvilken rolle, bytræerne har for temperaturen i byerne og hvorfor bøgetræet endte med at blive ét af Danmarks to nationaltræer.
Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne gang vil introducere Nalle for? Et hint: Du skal kigge dybt i flasken…
Er du klar over, hvor vanvittigt meget der sker i din krop, når du drikker en tår sodavand? Det er totalt vildt – både biologisk, kemisk og fysisk! Og alt det og meget mere kan du høre om i denne lyd-rejse gennem din menneske krop.
Her i den første af 10 podcast kan du fx høre om, hvordan det der føles nemt, nemlig at finde, hente og lige drikke en tår sodavand, ja det er faktisk super kompliceret. Fx skal dine muskler koordineres fra hjernen via dit nervesystem. Du skal have energi til at bevæge dig. Ligesom dine muskler skal arbejde i den helt rigtige rækkefølge, så du ikke falder over dine ben.
Tjek fx også lige det her virkelig spændende billede af tungen og smagsløgene. Jeg føler nemlig, du ligesom mig, er en super nørd, der bare gerne vil vide en masse om naturvidenskab. Husk også derfor at gå på opdagelse på videnskabsår22.dk, hvor der sker alt muligt spændende. Fx kan du se denne YouTube om, hvad er diabetes?
Der var gang, hvor alle troede, at f.eks. sværgefingre kunne sikre ens øllykke. Ligesom alle selvfølgelig troede på trolddom man viste jo, at det fandtes…
Gennem hele historien har mennesker regnet sig selv for at være oplyste. Altså til forskel fra gamle dage, hvor man var overtroisk og udvidende. Men mange mennesker er stadig overtroiske. Det viser f.eks. 2020’ernes Corona-pandemi, hvor overtro stortrivedes. Tjek bare nettet for historier om, hvordan f.eks. Microsofts Bill Gates konspirerer mod alle i kampen for det globale herredømme. I følge den overtro, er der mikrochips også i Corona vaccinerne. Ligesom nogle (mange?) tror (troede?) på, at Corona er en myte, der bare handler om at knække vores frihed. Altså i hvert fald til hvis man selv blev syg…
I podcasten kan du møde Louise Hauberg Lindgaard, historiker på det spændende og aldeles anbefalelsesværdige HEX! Museum of Witch Hunt. Museet har også deres egen podcast: TROLDDOM; den hører du der, hvor du lytter til den her podcast... Nalle har også besøgt HEX! og fået en rundtur. Den historie dukker snart op i din podcast-app.
Vidste du det, at for 251 millioner år siden var det tæt på at være slut med alt liv på jorden? Ca. 95 % af alle arter uddøde i den absolut største massedød i livets historie... Podcasten er derfor en påmindelse om, at vi skal stoppe (bl.a. CO2)forureningen af atmosfæren, så det ikke én gang til ender rigtig grimt. Også derfor kan du til sidst høre om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel.
Siden 1970 har seksualundervisning været et krav i grundskolen. Alligevel fungerer det ikke videre godt med det. Det fremgår af en evalueringfra Als Researchaf Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), som seksualundervisning hedder for tiden. 600 folkeskoler og 350 friskoler blev evalueret.
I evalueringen kan man bl.a læse, at: ”skolerne har generelt et større fokus på Sundhed og trivsel end på Køn, krop og seksualitet”, samt at ”af de lærere, der underviser (…), har kun et mindretal gennemført det frivillige kursus (…) på læreruddannelsen” hvorfor ”en betydelig andel af lærerne, [ikke] føler sig fagligt klædt på til at varetage undervisningen”.
Som lovet i podcasten hermed link til: Skamløs og Soft Spot. Hvis du vil vide med om fiktionalisering, som Kristine benytter i Orgasmebogen, kan du læse om det her: Fiktionalitet.
At spørge om: hvad er vejret, virker måske som temmelig fjollet; er det ikke selvindlysende? Men faktisk viser det sig, at svaret er mere kompliceret, end de fleste nok lige tror… Så lyt med og få svaret på, hvad er vejret?
Selv om du selvfølgelig ca. en million gange har hørt om det der evolution, er du så faktisk med på, hvad det sådan helt konkret betyder? Det, plus om der er en mening bag og en plan med det hele, ja det og meget får du her et omsiggribende svar på...
Fortæller er Peter Gravlund Nielsen; han er direktør for bl.a. Geomuseum Faxe, der har Faxe Kalkbrud som del af deres ’udstilling’. Og har du ikke allerede besøgt kalkbruddet, som er Danmarks største menneskeskabte hul, er det altså bare om at komme af sted; det byder flere meget spændende oplevelser! Bl.a. kan du finde fossiler i kalken på ingen tid. Peter nævner bl.a. også mumificerede ibisser; en art storkefugle hvoraf hellig ibis kendes fra det gl. Ægypten, som de årligt mumificerede i tusindvis...
Det bruges her, der og alle vegne… Men hvad betyder BÆREDYGTIGHED rent faktisk? Det mv., får du svar på her; inkl. hvorfor det virkelig haster med det bæredygtige samfund!
Medvirkende: Steen Valentin (lektor og centerleder på Department of Management, Politics and Philosophy på CBS) samt citater med Carsten Jensen fra podcastserien: Carsten Jensen i krise (af Iben Maria Zeuthen, Mikkel Clausen og Jacob Heldt).
Klimafysik bruges bl.a. til at forudsige konsekvenserne havstigninger pga. klimaforandringer. Og til forhåbentlig at udvikle ekstremt præcise vejrudsigter – helt ned på ét bykvarter... Til det bruger klimafysikere f.eks. matematiske modeller til at udregne de komplekse ligninger, der ligger bag disse forudsigelser.
De er encellede organismer men samtidig meget forskellige. Ja faktisk er du tættere beslægtet med en champignon, end en grønalge er med f.eks. en rekylalge; også selv om de altså begge er mikroalger…
Du kender det sikkert, så står du igen der og affaldssorterer... Men hvad med den brugte pizzabakke, skal den nu i papcontaineren eller ej? Nej, det skal den IKKE! Men hvorfor egentlig ikke? Ja det får du svaret på i denne anderledes og eventyrlige podcast...
I denne en historiefortællende podcast sætter vi navn på og fortæller historier om de planter, du møder på din vej. Denne gang bliver vi klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser nede langs fortovet. Hør bl.a. om hvorfor tidslen er Skotlands nationalblomst og hvorfor Louise hader ordet ukrudt. Men også, hvad vil der ske - med naturen og i byen, hvis vi mennesker pludselig forsvandt?
Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne dag vil introducere Nalle for? Et hint: Den er opkaldt efter en person, der vogter dyr… Når du kender svaret, kan du lige se et billede af planten her.
I løbet af fire afsnit tager de to værter Nalle og Louise dig med på gåture gennem byen, hvor de fortæller om alle de planter du ser så ofte, men alligevel aldrig rigtig registrerer.
Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen? Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost.
Hvordan får man en biogas, der er en så ren, at den kan bruges som brændsel i bl.a. biler, busser og lastbiler? Jo, man gasopgraderer den 'bare' i en Scrubber. Og hvordan dét sker, kan du høre i netop denne podcast…
Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad og dét er hentet af skraldebilen? Det og meget mere, får du svar på her i den første af to podcast om, hvordan madaffald bliver til biogas og kompost. Plus en hel del viden om fugle - f.eks. svaler, viber og rockermåger...
Den anden reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år handler bl.a. om høns, de nødvendige indvandringer fra syd, definition af affald, kirkens monopol på den døde krop og et opgør med myten om afsagn i jærger-samler stenalderen…
Podcasten om affald er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn overgår til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019. At udskifte et engangsprodukt til en ressource, der kan bruges flere gange, har gjort mig nysgerrig på viden om, hvordan mon vi har set på affald over de sidste ca. 10.000 år?
Edderkopper (Araneae) kendes bl.a. på og de otte ben. Der er ca. 500 arter i Danmark og ca. 45.700 verdensplan. De fleste slår deres bytte ihjel ved hjælp af gift. Edderkopper tilhører spindlerne sammen med bl.a. mider, flåter og skorpioner.
Edderkoppens pind er lavet af meget tynde silketråde (ca. 1-150 µm) af især protein og pyrolidin. Der findes forskellige typer spind: forankringstråde, som ikke er klæbende men stærke og ikke så elastiske. Og så selve fangtrådene, som er meget elastiske, stærke og klæbende. Men begge kommer fra forskellige silkekirtler i edderkoppens spindevorter på dens bagkrop.
Sammenlagt vejer verdens edderkopper ca. 25 millioner tons og spiser mindst 400 millioner tons insekter årligt. Det, svarer ca. til den samlede mængde kød og fisk, alle verdens mennesker spiser på ét år.
Edderkoppespind er for øvrigt stærkere end kevlar, som bl.a. bruges til skudsikre veste såvel stål – i hvert fald forhold til deres vægt. Hvilket jo er ret imponerende, hvorfor der er en del forskning i at fremstille større mængder syntetiske spindetråde. Og som det fremgår af dette indslag fra BBC, har f.eks. Randy Lewis fra Utah State University gensplejset en ged, så den kan producere silkeprotein i mælken.
Det er dog indtil videre alene lykkedes at fremstille korte stykker silke i lavere kvalitet end det, edderkopper hver dag præsterer. å, der er et stykke vej i nu til en kvalitet, der lever op til edderkoppens egne silketråde…
Hvis du (i 2021) vil hjælpe Frederik med at indsamle viden om ”husboende edderkopper i dit eget hjem samt andre opvarmede bygninger over vinteren”? Så skal du tage billeder af de edderkopper, du møder i dit hjem og uploade dem til dette website. Her kan du også finde masser af billeder af denne fascinerende art. Mens du her kan læse meget mere om danske husboende edderkopper i 2020…
Vi skal bare være super glade for, at også vores celler indeholder mitokondrier. Det er nemlig herfra, vi får den energi, vi skal bruge, når vi går, står, løber, når vores hjerte slår; ja selv når vi sover… Mitokondrierne kaldes også derfor cellens kraftværker. De producerer den ATP dvs. adenosintrifosfat, som er den kemiske energi, vi bruger, når vi f.eks. sætter gang i vores muskler.
Uden mitokondrier ville der ikke være mennesker eller andre hvirveldyr på jorden. For da mitokondriene blev en del af en celle for ca. 2 milliarder år siden, opstod muligheden for at forbrænde med ilt og dermed også flercellede organismer – som f.eks. den meget senere art homo sabiens.
Som Søren Laurentius Nielsen, der fortæller om mitokondrier i podcasten, også er inde på, er de en organel. Han fortæller også om planternes grønkorn dvs. organeller, hvor der sker den stik modsatte proces. Her produceres de sukkerstoffer, samt den ilt som mitokondrierne siden omsætter til energi og CO2. Ligesom du kan høre om, hvordan det er fra kvinderne, vi får vores mitokondrier. Noget der kan bruges til at spore alle menneskers ophav – helt tilbage til bl.a. Lucy (Australopithecus).
Et mitokondrie måler ml. 0,5 og 1,0 mikrometer i diameter. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling samt apoptose der også kaldes programmeret celledød -jf. vores podcast om CELLERS SOCIALE SELVMORD. Antallet af mitokondrier i en celle varierer; røde blodlegemer har ingen, nogle celler har ét, men en række celler indeholder flere tusinde mitokondrier. Disse er desuden opdelt i specialiserede funktionelle områder.
Velkommen til en reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år. Det er en tour de force fra stenalderens køkkenmøddinger og ritualiseret affald, runesten som byggeaffald. Og om pis og lort der bogstavelig talt flyder i gaderne som affald, indtil der bygges kloaker fra ca. 1860 og frem. Samt om de såkaldte vikinger, der i virkeligheden bare var en flok entreprenante Nordeuropæiske sørøvere…
Denne podcast er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn gik over til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019. Og den inspirerede altså til en længere rejse ud i fortidens affald...
Lydeffekter er fra SoundBible.com plus BBCs fine lyde arkiv. Hos BBC kan en podcast, der f.eks. omhandler ”personal, educational or research purposes” finde mange gode lydeffekter... Tjek dog denne: RemArc Licence, inden du bruger løs; især hvis du tjener penge på din podcast!
I andet afsnit handler det bl.a. om maltning og mæskning, om Reinheitsgebot dvs. hvordan øl brygges og om øltyper. Du kan også høre om den danske ølrevolution, der siden 2000 nærmest har ændret, hvad dansk øl er, om under- og overgæret øl. Og om hvilke øl der er særligt gode til hvilken mad. Viste du f.eks., at den knaldsorte poter er super god til en række desserter? Nå ja og så også lidt om smagekasser, der er en super nem og sjov måde at lære at drikke øl, der smager af noget… Hvis du vil vide andet og mere om øl, så tjek f.eks. ale.dk, de Danske Ølentusiasters website.
Speak, klip & manus: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn. Supplerende musik: Kevin MacLoud: Acid Jazz. Tak til Anne-Mette Meyer Pedersen for hjælp til manus!! NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.
Vidst du, at øl er den ældste alkoholiske drik i verden? Så vidt vides, går de første spor af ølbrygning ml. 6.000 og 10.000 år tilbage før vores tidsregning. Og de første egentlige bryggerier er der fundet spor af i Mesopotamien. I denne første del af to podcast om øl ser vi på øllets historie, om trolddom, hekseri og sværgefingre og om, hvorfor man også i Danmark indtil 'fornyeligt' drak litervis af øl hver dag...
Speak, klip & manus: Nalle Kirkvåg. Sounddesign og musik: William Horn. Supplerende musik: Kevin MacLoud: Acid Jazz. Tak til Anne-Mette Meyer Pedersen for hjælp til manus!! NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.
Cellers sociale ansvarlighed i flercellede organismer
Celler fungerer og opfører sig forskelligt, alt efter om de lever i encellede eller flercellede organismer. I disse (også kaldet multicellulære) organismer er der MANGE celler; f.eks. består et menneske på 70 kg. af ml. 37 og 100 billioner celler. En flercellet organisme kan dog også bestå af helt ned til 4 celler, som nogle alger f.eks. gør.
I multicellulære organismer opfører hver celle sig på en socialt ansvarlig måde. Dvs. de tilpasser deres aktiviteter, som det nu er bedst for organismens trivsel og overlevelse. Ja, ofte sætter de individuelle celler deres trivsel til side, så det mest optimale for organismen som helhed, har førsteprioritet for hver enkelt celle.
Hvis vi skærer det helt ind til benet, er planter et væsen, som – sammen med algerne – er enestående. De er nemlig de eneste organismer, der direkte kan udnytte solens lys. Det gør de ved at bruge solens energi til at lave fotosyntese. Dermed producerer de den ilt, vi indånder, den mad vi spiser. Kort sagt: de er grundlaget for alt andet komplekst liv på Jorden.
I modsætning mennesker er planter tilpasset til at stå ét bestemt sted. Derfor kan de ikke flygte, hvis der er fare på fære. I stedet for har de udviklet en række fascinerende overlevelsesstrategier i form af giftstoffer, torne og vilde duftsignaler. Alt det og meget mere kan du høre om i denne podcast 😊
Kort sagt kaldes det programmeret celledød, når en form for nøje planlagt celleselvmord finder sted. Hvilket sker milliarder af gange hver eneste dag – også inde i dig! Processen skal bl.a. sørge for, at udtjente og beskadigede dør på en ordentlig og kontrolleret måde, så disse ikke skader organismen. Det sker f.eks. med apoptose, der sætter selvmordet i gang, såvel nedbryder udtjente celler mv.
Processen er afgørende for udvikling og overlevelsen af alle flercellede organismer. Det, er nemlig også en afgørende mekanisme for vores overlevelse og bl.a. for, at vi kan vokse og udvikle os helt fra begyndelsen i det befrugtede æg. Desuden kan apoptose også bruges i bekæmpelse af flere former for kræft...