Retour

Explorez tous les épisodes du podcast Musikerskab

Plongez dans la liste complète des épisodes de Musikerskab. Chaque épisode est catalogué accompagné de descriptions détaillées, ce qui facilite la recherche et l'exploration de sujets spécifiques. Suivez tous les épisodes de votre podcast préféré et ne manquez aucun contenu pertinent.

Rows per page:

1–30 of 30

TitreDateDurée
30 Musikerskab med Jonas Hellesøe08 Sep 202600:46:45

Velkommen til en samtale med Jonas Hellesøe

Jonas er organist og orgel-influencer. Han er ansat som organist ved Risskov Kirke i Aarhus, men har spillet solokoncerter i de fleste danske domkirker, spillet med danske symfoniorkestre og medvirket i Go'morgen Danmark, og så har han spillet i La Sagrada Familia i Barcelona samt i Koncerthuset i Ankara i Tyrkiet og spiller i sommeren 2027 koncert i Sct. Paul's Cathedral i London.

Vi taler om at være ung organist og iværksætter og igangsætter i et fag med mange traditioner. Om covid tiden, som ud over store frustrationer også bød på muligheder. Om at skabe sig en international karriere som koncertorganist og samtidig føle et ansvar for at skolebørn lærer orglet at kende. Om at tage det ansvar på sig og opdage hvad det vil sige at formidle for børn og udvikle et håndværk i det.

Vi taler også om de ret forskellige roller som fastansat organist, international koncertorganist og formidlende koncertorganist. Og så taler vi ikke så lidt om orgelpiber!

Du kan læse mere om Jonas her: https://www.facebook.com/jonashellesoe/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

29 Musikerskab med Trinelise Væring30 Aug 202600:56:22

Velkommen til en samtale med Trinelise Væring

Trinelise er sanger og sangskriver, komponist, tekstforfatter og guitarist. Hun laver podcasts, underviser i sangskrivning, anmelder og skriver om musik for adskillige magasiner og musikplatforme, herunder All that.

Vi taler om at være i musiklivet i mange år nu og om at blive ældre i musikbranchen. Om aktualitet, relationer, alliancer i musiklivet eller måske rettere om styrken i at have en historie med hinanden. Om at blive uddannet i øvelokalet og på scenen i samarbejdet med sine kolleger og at være i mesterlære hos generationen før sin egen.

Vi taler også om at skulle være den drivende kraft gennem mange år og insistere på at blive ved med at være musiker og på at lytte, lære og blive inspireret af andres musik.

Du kan læse mere om Trinelise på https://vaering.com/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

28 Musikerskab med Nini Julia Bang23 Aug 202600:46:21

Velkommen til en samtale med Nini Julia Bang

Nini er sanger, korleder og komponist. Hun har sit kunstneriske udgangspunkt i fysisk teater og i folkemusikken og det har ledt hende frem til hendes helt eget udtryk. Hun er grundlægger og leder af ensemblet Noor og korene Konur og Verdenskoret.

Vi taler om mange måder at være sanger på. Om at rejse ud som ung til helt andre steder end de fleste andre unge og få helt andre erfaringer og hvordan det kommer til at præge hele ens virke. Om at komme hjem efter mange år og skulle finde sig selv som voksen kunstner. Om at tage sin uddannelse som musiker som voksen og skulle finde ud af hvor man passer ind, når man allerede har fundet sit kunstneriske ståsted. Om hvor lang tid det kan tage at bygge sit netværk op igen.

Vi taler også om at opbygge et arbejdsliv uden for de gængse rammer og selv tage ansvaret for de administrative rammer, fordi det er det, der giver mest mening. Om at stå ved sig selv og sit udtryk og kommunikere det klart og tydeligt og om venskaber og fællesskaber i arbejdslivet.

Du kan læse mere om Nini her: https://www.ninibang.com/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

27 Musikerskab med Per Wium02 Aug 202600:49:29

Velkommen til en samtale med Per Wium.

Per er musikjournalist, musiker og foredragsholder. Han har lavet foredrag, radio og podcasts i mange år og skriver på onlineleksikonnet Lex artikler om britiske og amerikanske musikere. Som musiker har han spillet med bl.a. CV Jørgensen, ACHE, Lotte Rømer Band, Charlatan, Henrik Strube Band, Peter Viskinde Band/DORAZ og Beatles cover bandet Something.  

Vi taler om et langt liv i musikken, som har haft mange udtryk og en ret imponerende genrebredde. Vi taler om at være formet af the Beatles og om at finde ind i den klassiske musik igennem Beatles. Om at have lært at spille ved at lytte af fra spolebåndoptageren i barndomshjemmet.  

Vi taler om et to-delt virke som musiker og som musikformidler, om at insistere på at bygge bro mellem det klassiske og det rytmiske i sin formidling og om at være udpræget ikke-teoretisk i sin tilgang til musikken. Og om arbejdet for at få ligestillet musikkens genrer i en tid, hvor nogle genrer klart var finere end andre.

Du kan læse mere om Per Wium på Per Wium musikforedrag 

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

26 Musikerskab med Oscar Kogi05 Jul 202600:47:14

Velkommen til en samtale med Oscar Kogi.

Oscar er musiker, komponist, improvisator og konservatoriestuderende. Genrerne er brede. Han er ganske ung men med overraskende meget erfaring og mange tanker om hvad det vil sige at være musiker for netop ham. Og så spiller han denne sommer sammen med Pernille Bévort, som medvirkede i samtale 25.

Vi taler om hvorfor man finder på at lave en 25-timers improvisationskoncert og hvordan sådan en opleves indefra, når man selv spiller med hele vejen. Om at være optaget af både lyd og af instrumenter.

Vi taler om tidligt at finde sin egen vej og stå ved det. Om hvorfor man går i gang med at skabe sin egen musik. Om at være fascineret af koncertformater. Om kunstnerisk research hvor man selv og ens medmusikere indgår som researchemne. Om sammenhænge mellem kunstnerisk research og improvisation og om improvisation for emne for kunstnerisk research.

Vi taler også om hvad man forstår ved et bæredygtigt musikerliv. Om at bruge sit netværk til at kunne komme godt i mål med sine projekter og om at finde de rigtige samarbejdspartnere. Om at navigere når mange andre har holdninger til ens projekt.

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

25 Musikerskab med Pernille Bévort28 Jun 202600:53:37

Velkommen til en samtale med Pernille Bévort.

Pernille Bévort er saxofonist, komponist og kapelmester stærkt funderet i jazzmusikken. Hun spiller med sine egne ensembler Bévort 3 og septetten Radio Bévort. Derudover er hun en etableret musiker i det danske musikliv og medvirker i såvel små og mellemstore ensembler som bigbands.

Vi taler om at have været freelancer gennem mange år og at tage ansvar for alt hvad det betyder. Om at lære sin håndværk og have lyst til at blive ved med at øve sig og forbedre sig gennem et helt liv. Om nærværet, mødet med publikum og øjeblikkets gnist.

Vi taler om hvad man kommer af og om hvad den lokale jazzklub kan betyde for en gymnasieungdom. Om at selvudgive gennem et helt musikerliv, som kunstneriske projekter og som del af den forretningstænkning, der også ligger i at være freelancemusiker. Om at tage ansvar for ikke at blive spist op af sit musikerliv og søge anden inspiration undervejs.

Om at interessere sig for musikeres vilkår og derfor gå ind i musiklivets bestyrelser og lære de politiske greb at kende for at gøre en forskel for de professionelle musikere og for et alsidigt musikliv.

Du kan læse mere om Pernille på https://www.pbevort.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

24 Musikerskab med Katrine Immerkjær Hjorth Kristiansen21 Jun 202600:48:19

Velkommen til en samtale med Katrine Immerkjær Hjorth Kristiansen.

Katrine Immerkjær Hjorth Kristiansen er organist, klokkenist, adjunkt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - og så er hun skaber af Orgelklubben, som har som formål få flere børn og unge i gang med at spille kirkeorgel. Gennem samtalen mærker man et energisk og grundpositivt menneske, også når livet rammer hårdt.

Vi taler om hvad fællesskab og en pose matadormix kan betyde for motivationen til at spille orgel.

Om at ville gøre en forskel for at få unge mennesker til at spille på verdens største instrument, fra starten i Esbjerg til et landsdækkende projekt. Om at bygge op fra en god idé til en landsdækkende organisation med internationale samarbejder.

Vi taler også om bevidst at skabe fællesskab, sammenhænge og netværk, så det bliver nemt for både børn og voksne at træde ind i Orgelklubben. Om at udvikle pædagogiske redskaber til orgelundervisning for børn og søge inspiration fra andre instrumenters traditioner.

Og så taler vi om også at finde plads i sit liv til organistvirket og til at nørde helt igennem med barokmusikken. Om at være bevidst om sine styrker og sine svagheder og finde gode samarbejdspartnere til at hjælpe med at balancere det hele. Og om oven i alt dette at være forælder og prioritere det allerhøjest.

Du kan læse mere om Katrine og om Orgelklubben på https://orgelklubben.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

23 Musikerskab med Naja Månsson14 Jun 202600:44:29

Velkommen til en samtale med Naja Månsson

Naja Månsson er stemmetræner, indehaver af firmaet Voice In Motion og sanger – og så ved hun virkelig meget om tunger! Jeg har kendt Naja i mange år og har altid været fascineret af den naturkraft hun er. Den kraft gennemsyrer også samtalen, som bevæger sig ud og ind mellem fortid og nutid.

Vi taler om identiteten som sanger, selvom hverdagen består af mange andre ting. Om at få et kald tidligt og nægte at følge det og alligevel med tiden måtte sande, at det var nødvendigt at lytte og følge det. Om at være sin egen og sig selv og ikke kunne lade være med at udfordre systemerne omkring en. Vi kommer også meget langt ind i en samtale om det at have sit instrument i sin krop og et begreb som kropslig refleksion og om sangeruddannelser før i tiden og nu.

Vi taler om at skabe en virksomhed gennem at blive bevidst om sine særlige evner og vove at stå ved dem og derved skabe sig en rolle i musiklivet bygget på netop det og om at acceptere at det er et meget langsigtet projekt.

Du kan læse mere om Naja på https://www.najamaansson.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

22 Musikerskab med Christian Damsgaard-Madsen07 Jun 202600:55:48

Velkommen til en samtale med Christian Damsgaard-Madsen

Christian Damsgaard-Madsen er tenor, freelance operasolist og synger jævnligt som gæstesolist på Det Kongelige Teater og på Den Jyske Opera. Derudover er han en vaskeægte nørd, som dybt passioneret bliver ved med at uddanne sig og lære nyt.

Vi taler om at tage sin uddannelse i udlandet og vende hjem til Danmark til sin professionelle karriere og om hvordan man skaber og vedligeholder de professionelle relationer. Om et relativt sent skifte fra klassisk ensemblesanger til operasolist, fordi man kan mærke, at det skal til, selvom det kræver helt ny læring om sin stemme og om at bygge karriere op. Om at tage ejerskab over sin karriere og selv at tage ansvaret for at være i en ustabil branche, tage kloge valg og lære at få is i maven. Og om samtidig at være et lystbetonet menneske og bare have lyst til at gøre mere af det som man synes er sjovt og på daglig basis blive forelsket i musik og have lyst til at mærke sin stemme vokse med nyt repertoire.

Du kan læse mere om Christian på https://www.christiandamsgaard.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

21 Musikerskab på Spot Festival31 May 202600:46:38

Velkommen til en dobbeltsamtale med Marianne Lewandowski og Simon Ronge Holm Madsen optaget foran et live publikum under Spot festivalen i Aarhus i maj 2026.

Marianne Lewandowski og Simon Ronge Holm Madsen er begge meget alsidige musikere, der har spillet med og for utallige musikere på danske og udenlandske scener. Musikere, som dækker mange instrumenter og også begge sætter musikpædagogikken højt.

Vi taler om at have brede musikerliv med mange funktioner og om at se musik som en samværsform og som formidling og kommunikation. Vi taler om musikpædagogikkens styrke, for netop samværet, formidlingen og for eget musikerskab.

Vi taler også om hvem præger os som musikere og hvad er det, de gør, som gør en forskel. Og om hvornår er det selv tid til at blive en af dem, som præger andre og gør en forskel for andre? Om at være musiker både på de store scener og de meget mindre scener og føle sig lige godt hjemme begge steder.

Du kan læse mere om Marianne på https://www.instagram.com/mariannelewandowski/ og om Simon på https://www.instagram.com/simonrhmadsen/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

20 Musikerskab med Per Dybro Sørensen25 May 202600:55:58

Velkommen til en samtale med Per Dybro Sørensen.

Per Dybro Sørensen er guitarist, komponist og selverklæret nørd. Med ham indfinder roen sig i en samtale der strækker sig over et langt musikerliv og et imponerende blik på dansk musikliv i den samme periode.

Vi kommer langt omkring og taler bl.a. om at komme fra Nykøbing Mors i en tid før musikskoler og Youtube og få sine første musiklektioner fra et lokalt medlem af Frelsens Hær og af den lokale organist. Om at vokse op i nærheden af Thylejren, spille der og alligevel ikke føle sig rigtig hjemme i ungdomsoprøret og så at blive forelsket i den klassiske musik.  Om at vokse op i en lille by i Jylland og komme først til Aarhus og siden ud i Europa. Om at blive ansat i en af de første musikskoler, hvor der pludselig var mulighed for fast arbejde for en musiker, som kunne balanceres med at være udøvende. Om at rejse ud i Europa med sin musik og blive del af den politiske virkelighed af tøbrud mellem Øst og Vest. Om at blive komponist og finde sin lyd i en moden alder.

Du kan læse mere om Per på https://perdybro.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl.

19 Musikerskab med Sigrid Eva Bang29 Mar 202600:49:34

Velkommen til en samtale med Sigrid Eva Bang.

Sigrid Eva Bang er både klassisk pianist og sanger og sangskriver. Hendes artistprojekt hedder Sigrid Eva og fungerer både som soloprojekt og med band. Og så er hun konservatoriestuderende og klaverunderviser.

Vi taler om at balancere to forskellige musikalske verdener og insistere på, at de kan og skal mødes. Om både at være Sigrid Bang og Sigrid Eva. Om at være søgende mod sit udtryk og samtidig meget bevidst om hvad det er og ikke er. Om at få omverdenen til at forstå hvad det er hun vil med klaveret. Vi taler om musikalske fællesskaber og hvorfor de er vigtige. Om at kende branchens krav til musikken og arbejde med at få det til at give mening i samspillet med ens musik.

Du kan læse mere om Sigrid på https://www.instagram.com/sigridevaa/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

18 Musikerskab med Sasha Adrian24 Mar 202600:51:56

Velkommen til en samtale med Sasha Adrian.

Sasha Adrian er sanger og sangskriver. Hun optræder i eget navn og beskriver sin genre som confessional indie-rock. Og så er hun rimeligt nyuddannet fra konservatoriet.

Vi taler om hvad det vil sige at være sangskriver og sanger og hvorfor Sasha overhovedet skriver sange. Om hendes møde med musikbranchen og om hvordan identitet og den musik man spiller meget let bliver blandet sammen. Vi taler om at leve i musikbranchen, om deltidsjobs og hvilken type job der giver mening. Og så kommer vi omkring forventninger til ens sangstemme – egne og andres – og hvad det gør ved ens selvforståelse og professionelle handlemuligheder.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Du kan læse mere om Sasha på https://celebrationrecords.dk/artist/sashaadrian

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

17 Musikerskab med Thomas Sandberg15 Mar 202600:52:47

Velkommen til en samtale med Thomas Sandberg.

Thomas Sandberg er musikalsk performer, slagtøjsspiller, sanger og formidler. Han har altid nysgerrigt pendlet rundt i mange forskellige områder indenfor såvel musik- og teatermiljøet som andre tilstødende kunstarter og udtryksformer. Thomas har modtaget mange priser og anerkendelser for sit virke og er på tidspunktet for denne udgivelse forperson for Dansk Musiker Forbund.

Vi taler om at have en evig trang til at opsøge og undersøge de hvide pletter på det kunstneriske landkort og om hvordan det kan ske, at en slagtøjsspiller kan vinde en pris for årets vokaludgivelse. Om at møde den rigtige lærer på det rigtige tidspunkt. Om kærlighed til at optræde for børn og om at finde friheden og det improvisatoriske rum, når man står på scenen – både med børn og voksne som publikum. Vi kommer også omkring Thomas' evne til og behov for løbende at opsøge ny læring.

Du kan læse mere om Thomas på https://www.thomassandberg.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

16 Musikerskab med Thomas Bryla22 Feb 202600:36:39

Velkommen til en samtale med Thomas Bryla

Thomas er komponist, arrangør og orkestrator og arbejder især i filmbranchen.

Thomas er pt. bosat i Los Angeles, hvor han arbejder både på Hollywood filmproduktioner og på mange andre typer opgaver over hele verdenen.

Vi taler om hvad det vil sige at være filmkomponist, arrangør og orkestrator og hvordan skiftet fra udøvende musiker til Thomas' nuværende rolle har været. Om at arbejde internationalt og om forskellen på at samarbejde online og at være fysisk til stede i et miljø. Om at arbejde på store Hollywood produktioner og i den allerbedste forstand være en brik i et kæmpestort puslespil og om altid at forstå sig selv og sit udtryk i en kontekst.

Du kan læse mere om Thomas på https://www.bryla.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

15 Musikerskab med Maria Dybbro15 Feb 202600:54:08

Velkommen til en samtale med Maria Dybbroe.

Maria Dybbroe er komponist, saxofonist, improvisator og bandleder især inden for den frit improviserende og eksperimenterende del af jazzscenen.

Maria er bosat både i Danmark og Norge og er modtager af Statens Kunstfonds karriereprogram Den unge kunstneriske elite. Hun spiller bl.a. med Caktus og Køs og arbejder ofte på tværs af kunstarter.  

Vi taler om begrebet kunstnerskab og hvordan det adskiller sig og ligner begrebet musikerskab. Om tværkunstneriske samarbejder som inspiration og hvordan det kan udvikle ens forståelse af hvad sprog er. Om at vokse op i et miljø hvor musikken naturligt havde sin plads og det var naturligt at blive musiker men også om hvordan sociale fællesskaber kan skabe forskellige vilkår for at være helt ung kvindelig og mandlig musiker og hvordan man så arbejder med det som voksen musiker og forsøger at skabe de ændringer man ser behov for.

Du kan læse mere om Maria på https://mariadybbroe.com

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

14 Musikerskab med Henrik Engelbrecht08 Feb 202600:49:04

Velkommen til en samtale med Henrik Engelbrecht. 

Henrik er især kendt som forfatter, operaekspert og formidler men oprindeligt er han uddannet klassisk fløjtenist og orkestermusiker. Han har desuden lavet radio gennem mange år, været operadramaturg på Det Kongelige Teater samt musikchef i Tivoli. Han er nu selvstændig forfatter og formidler. Ved udgivelsen af dette afsnit er han aktuel med bogen Den mørklagte musik om dansk musikliv under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig.

Vi taler om kærlighed til opera og om hvad det vil sige at være musikformidler. Om hvordan en dirigent i Holbækgarden fik afgørende betydning for Henriks livsbane i en meget ung alder. Om hvordan ens musikerskab stadig har betydning, selvom man ikke spiller længere. Og så taler vi naturligvis også om musikervilkår under besættelsen af Danmark.

Du kan læse mere om Henrik på https://henrikengelbrecht.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

13 Musikerskab med Maja Kjær01 Feb 202600:50:28

Velkommen til en samtale med Maja Kjær.

Maja er folkemusiker, violinst, komponist, underviser og forlægger. Hun har 4 gange været nomineret til DMA Roots og spiller i dag med Maja Kjær Si Orkester og med Fru Skagerak.

Maja fortæller selv: "Nordisk folkemusik er mit hjem. Som violinist, komponist og forskende formidler arbejder jeg med de mønstre, historier og melodier, der binder vores musiktraditioner sammen."

Vi taler om at have rod i den nordiske folkemusik og om at tage den ud i verden og komme hjem igen. Om iværksætterånd gennem for eksempel at skabe et forlag fordi man har en nodebog der skal udgives. Igennem meget latter taler vi om at have mange bolde i spil og først i bakspejlet kunne se hvordan de hænger sammen og forstå sit eget musikerskab.

Du kan læse mere om Maja på https://www.majakjaer.dk

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

12 Musikerskab med Rasmus Fribo25 Jan 202600:47:18

Velkommen til en samtale med Rasmus Fribo.

Rasmus er saxofonist, kunstner og konsulent og har i 20 år arbejdet professionelt med musik, som musiker og performer, som organisator, som underviser og som arrangør.

I dette afsnit bliver samtalens præmis kuppet eller måske nærmere rykket. For Rasmus insisterer på, at en samtale er en samtale, hvor også værten skal bidrage med sine oplevelser, erfaringer og tanker. Det leder til en samtale om forskellene på en identitet som et menneske, der spiller musik og en identitet som musiker. Om musikerskab gennem forskellige livsfaser og om at opleve ens eget musikerskab ændre sig radikalt i forhold til den oprindelige drøm. Om hvordan man både sætter pris på det og samtidig kan skulle slutte fred med det. 

Du kan læse mere om Rasmus på https://www.rasmusfribo.dk

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

11 Musikerskab med Nadja Schmedes Enevoldsen19 Jan 202600:56:22

Velkommen til en samtale med Nadja Schmedes Enevoldsen.

Nadja er sanger, komponist og korleder og bosat helt ude på vestkysten i Hvide Sande. Hun skriver musik i mange foskellige sammenhænge, underviser på Syddansk Musikkonservatorium og leder bl.a. Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor. 

Vi taler om at insistere på at integrere sig i og lade sig opsluge af det miljø man er i, om det er musikalsk eller helt konkret der hvor man bor. Om at være forelsket i den menneskelige stemme og slet ikke kunne lade være med at imitere og lege med det man hører. Og om at gå på opdagelse i sin egen slægt og finde adelige, sangere, kunstnere og sågar en blokfløjteprofessor med hang til Bach.

Du kan læse mere om Nadja på https://www.smedensdatter.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

10 Musikerskab med Morten Blichfeldt Bunk11 Jan 202600:50:19

Velkommen til en samtale med Morten Blichfeldt Bunk.

Morten er organist og kirkemusiker og så har han haft sin musikalske opvækst i Herning Kirkes Drengekor. 

Vi taler om at vokse op i et helt særligt musikalsk miljø og om tidligt at blive peget i den kirkemusikalske retning. Om hvad kirkemusik egentlig er og hvad forskellene kan være på at være kirkemusiker og organist. Og så taler vi om, hvordan forældreskab til tvillinger og en senudredning med ADHD kan tage benene fuldstændig på et musikerliv og kræve en genopbygning og et helt andet greb på hvordan man skal være musiker og menneske i verden.

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

09 Musikerskab med Henrik Winthereik04 Jan 202600:47:28

Velkommen til en samtale med Henrik Winthereik. Henrik er sanger og sangskriver og aktiv med sit eget projekt Popfar.

Han arbejder som sanger og sangskriver under navnet Popfar og så er han med projektet Hverdagsrevolutionen optaget af, hvordan vi sætter den professionelle musik i spil i hverdagslivet, ikke som backingtrack, men som sprog for følelserne og det ikke målbare.

Vi taler om at være sanger og sangskriver og samtidig være et helt almindeligt menneske i verden med familie og hverdagsansvar. Om at skrive musik til alle livets faser - også de mere komplekse. Om forskellene på at skrive musik for sig selv og for andre. Først og fremmest taler vi om at finde frem til sit eget formål med at være i musikken og hvordan man så gør det tydeligt for andre.

Du kan læse mere om Henrik på https://www.popfar.dk og på https://hverdagsrevolutionen.dk 

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

08 Musikerskab med Diana Haugland21 Dec 202500:51:53

Velkommen til en samtale med Diana Haugland.

Diana er uddannet klassisk sanger med en særlig kærlighed til opera og er et energibundt af de helt særlige. Hun er kirkesanger, underviser, del af vokalkvartetten Kvarts og en meget aktiv freelancesanger - også i uventede sammenhænge.

I dette afsnit har værten en helt særlig oplevelse med at vende tilbage til samtalen om sit eget oprindelige musikerskab og dykke ned i hvad det egentlig er at være klassisk sanger – instrumentalt, menneskeligt og mentalt.

Vi taler om den tætte relation mellem sangeren som menneske og som instrument. Om en operabranche, som kan være hård ved unge sangere. Om at træffe aktive valg om hvordan man vil være musiker og hvad der er sundt for en. Om at virke i en del af landet hvor der er lidt længere mellem de klassiske musikere og hvad det betyder for musikerskabet. Og så kommer vi også omkring sammenhængen mellem opera og kampsport – hvilket er en helt naturlig drejning for lige præcis Diana!

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

07 Musikerskab med Monica Tønning14 Dec 202500:47:48

Velkommen til en samtale med Monica Tønning.

Monica er nyddannet klassisk cellist og arbejder som musiker, musikunderviser og Suzukipædagog.

Vi taler om betydningen af fællesskaber og gode kolleger og om at opbygge miljøer, hvor det er naturligt at støtte hinanden selvom man konkurrerer om de samme stillinger, ikke mindst når man er i starten af sit musikerliv. Om at være et entreprenant og sensitivt menneske, som sagtens kan gå på gulvet med 120 børn men samtidig har brug for pauser helt alene og hvordan man lærer at acceptere det. Og så taler vi om øvelokalets nærmest meditative rum, hvor det ind imellem handler om at genfinde den nære kontakt til sig selv og sit instrument.

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

06 Musikerskab med Birger Svanholt07 Dec 202500:48:33

Velkommen til en samtale med Birger Svanholt. Birger er musiker og underviser ligesom han også har beskæftiget sig  med helt andre ting end musikken.

Birger har i mange år spillet i The Red Squares og i Beatles-bandet Rubber Band og har samtidig undervist på både gymnasier og musikskoler og arbejdet med udsatte unge.

Vi taler om at være i musikken i en menneskealder og hvornår man egentlig begynder at kalde sig for musiker. Om til stadighed at være i udvikling og bevægelse og om hvordan det kan være vanskeligt at definere sig selv i forhold til et bestemt instrument. Og så kommer vi også omkring hvordan det var at være første årgang på en helt ny uddannelse, nemlig den rytmiske musikeruddannelse på det daværende Fynske Musikkonservatorium.

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

05 Musikerskab med Annelene Toft Christensen30 Nov 202500:49:56

Velkommen til en samtale med Annelene Toft Christensen. Annelene er musiker, underviser og projektmenneske. Frem for alt er hun folkemusiker.

Annelene er grundlægger og kunstnerisk leder af FolkEnsemblet. Hun er musiker i Viik og i Som Os. Og så er hun koordinator og underviser på Syddansk Musikkonservatoriums folkemusikuddannelse, kendt som Folkekons.  

Vi taler om at være født ind i folkemusikken og leve for både tradition og fornyelse. Om fællesskaber og folkedans og om hvad det særlige ved netop folkemusikken er. Om slet ikke at kunne lade være med at skabe og samtidig skulle lære at prioritere sin tid. Og om den noget omvæltende situation det er at blive gravid, få et barn og være på barsel, når man altid har levet for at være musiker. 

Du kan læse mere om Annelene på https://annelene.net

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

04 Musikerskab med Thomas Ulrik Larsen23 Nov 202500:51:13

Velkommen til en samtale med Thomas Ulrik Larsen. Thomas er musiker, musiklærer, musikskribent og foredragsholder.

Han er meget aktiv foredragsholder om rockmusik, var med til at starte The Pink Floyd Project, arbejder med sit eget projekt Lysår, har skrevet for Gaffa og har i mange år været passioneret musikskolelærer. 

Vi taler om at blive og være bevidst om, at bredde er en præmis i ens musikerskab. Om at være i evig bevægelse og om at vove at ændre retning igennem et helt musikerliv. Vi kommer også en tur omkring miljøet på Musikvidenskabeligt Institut i København i 90'erne præ-internet og hvordan det formede ikke bare et, men mange musikerskaber. 

Du kan læse mere om Thomas på https://rockforedrag.dk/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

03 Musikerskab med Emma Horton16 Nov 202500:44:26

Velkommen til en samtale med Emma Horton. Emma er sangskriver, elektronisk musiker, sanger og producer.

Emma er helt nyuddannet bachelor i elektronisk musik og udgav i foråret sin første EP under kunstnernavnet HORTON.

Vi taler om hvordan det er at springe ud i det frie musikerliv og at lære at skabe rammer man fungerer godt i. Om alt det man selv kan skabe og om alt det, hvor man skal lære at bede om hjælp. Og så taler vi også om hvordan vilkårene er når man har valgt at skabe sig et musikerliv uden for de største byer.

Du kan høre Emmas musik på Bandcamp.

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

02 Musikerskab med Kirstine Lindemann09 Nov 202500:50:19

Velkommen til en samtale med Kirstine Lindemann. Kirstine startede som blokfløjtenist men har undervejs udvidet sit virke og er i dag både komponist, performer og musiker.

Hun er modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Hæderspris 2025 samt Pelle-prisen 2024 for at være en komponist, der "ikke er bange for at gå imod tidens normer."

Vi taler om hvordan musikerskab bliver til kunstnerskab og om der egentlig er forskel. Om at give sig selv love til at udvikle sig i en radikalt anden retning end hvad man havde tænkt, når noget kalder på en.

Du kan læse mere om Kirstine på https://kirstinelindemann.com/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

01 Musikerskab med Perry Stenbäck02 Nov 202500:45:13

Velkommen til en samtale om musikerskab med Perry Stenbäck. En musiker som er kendt i mange musikerkredse og sammenhænge. 

Perry har medvirket på en lang række indspilninger, mange af dem prisnominerede. Senest er han sammen med Christine Dueholm modtager af Den Danske Folkemusikpris 2025.

Vi taler om faserne i et langt musikerskab, hvad man kommer af og hvad man bliver til. Og hvorfor betegnelsen spillemand er en hæderstitel.

Du kan læse mere om Perry på https://perrystenback.com/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

© My Podcast Data · Projet indépendant · Données issues d'Apple & Spotify