Meningsfulde Samtaler – Détails, épisodes et analyse

Détails du podcast

Informations techniques et générales issues du flux RSS du podcast.

Podcast Meningsfulde Samtaler

Meningsfulde Samtaler

Kasper Andersson

Société & Culture
Société & Culture
Société & Culture

Fréquence : 1 épisode/25j. Total Éps: 63

Hosting podcast Buzzsprout

Dybden og meningsfuldheden er omdrejningspunktet, når værten, Kasper Andersson, inviterer en gæst til samtale, der kredser om det liv, vedkommende har levet, og hvordan de mere eksistentielle spørgsmål i tilværelsen påvirker os. Et program om skæbnen, tvivlen, dannelsen og det, der definerer os.

Site
RSS
Apple

Classements récents

Dernières positions dans les classements Apple Podcasts et Spotify.

Apple Podcasts

  • 🇩🇪 Allemagne - personalJournals

    21/06/2026
    #72
  • 🇩🇪 Allemagne - personalJournals

    27/04/2026
    #65
  • 🇩🇪 Allemagne - personalJournals

    17/03/2026
    #100
  • 🇫🇷 France - personalJournals

    28/01/2026
    #90
  • 🇫🇷 France - personalJournals

    30/08/2025
    #88
  • 🇩🇪 Allemagne - personalJournals

    17/05/2025
    #78
  • 🇫🇷 France - personalJournals

    03/04/2025
    #93
  • 🇬🇧 Grande Bretagne - philosophy

    09/01/2025
    #92
  • 🇫🇷 France - philosophy

    07/01/2025
    #94
  • 🇫🇷 France - philosophy

    06/01/2025
    #77

Spotify

    Aucun classement récent disponible



Qualité et score du flux RSS

Évaluation technique de la qualité et de la structure du flux RSS.

See all
Qualité du flux RSS
À améliorer

Score global : 48%


Historique des publications

Répartition mensuelle des publications d'épisodes au fil des années.

Episodes published by month in

Derniers épisodes publiés

Liste des épisodes récents, avec titres, durées et descriptions.

See all

Meningsfuld samtale m. Jarl Friis-Mikkelsen

vendredi 5 juillet 2024Durée 01:01:51

"Kunst er som en forelskelse - man overgiver sig. Der er et gammelt, indiansk ordsprog, der siger noget i retning af: Kast dig ud fra et højt sted og tro på, at der vokser vinger ud, mens du falder. Det er et meget smukt billede på det.
Undervejs i den kunstneriske proces er du som et besat eller forelsket menneske. Du er i din fantasis vold og dit i motivs fangenskab, og det er ikke altid, du ved, hvad det ender med - det er det, jeg godt kan lide."

Behøver Jarl Friis-Mikkelsen nogen udpenslende introduktion? Det tror jeg umiddelbart ikke, og derfor vil jeg her blot stadfæste de biologiske markører: Han blev født den 1. december 1951 i Aarhus og er opvokset nord for København. I løbet af sin ungdom uddannede han sig til cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet anno 1978, men forfulgte aldrig denne akademia. Han blev derimod undertiden kendt som blandt andet TV-vært, skuespiller, filminstruktør og sanger. I midten af 90'erne blev han underholdningschef på DR efter at have boet nogle år i USA, Los Angeles, hvor han tog over for at starte forfra ovenpå den massive succes, han blandt andet havde haft med Walter & Carlo-filmene. Han er i de senere år begyndt at male mere frekvent, om end han egentlig har gjort det længe.

Jarl har om nogen bidraget til dansk kulturarv, showbizz og underholdning - også selvom han måtte være for ydmyg til at ville stadfæste det i denne samtale med mig. 

Jeg satte meget pris på vores samtale, og jeg vil sjældent glemme denne solbeskinnede sommermorgen på terrassen i hans bolig nord for København, hvor vi drak kaffe, nød tobakscigaretter og talte om noget af det, der er værd at hæfte sig ved i tilværelsen. Det var et sandt privilegium.

Én ting er jeg sikker på efter denne sommermorgen - Jarl Friis-Mikkelsen kan om nogen plukke roser, hvor ingen roser gror. 

God fornøjelse med afsnittet.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com





Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld samtale m. Christiane Vejlø

mardi 28 mai 2024Durée 46:34

"Vi har et meget lille antal sandkorn i vores timeglas. Det er en metafor, jeg tænker meget over. Hvor mange klip har vi i kortet, og forvalter vi dem rigtigt? Derfor vil jeg gerne bruge dem på meningsfyldte relationer, der består af mine nære venner og min familie."

Christiane Vejlø er fremtidsanalytiker og en af landets førende eksperter, når det gælder forholdet mellem mennesker og teknologi. 

Gennem ledende stillinger i tele- og mediebranchen har Vejlø siden 2001 haft særlig fokus på teknologisk innovation og etiske problemstillinger i det digitale rum. Hun har fungeret som rådgiver for flere regeringer, og hun er hyppig taler i dansk erhvervsliv og på konferencer i ind- og udland.  Vejlø har særligt fokus hvilken indflydelse kunstig intelligens har på mennesker, jobs og samfund. Emnet behandler hun i bogen Argumenter for Mennesker (2023), som vi også taler om i løbet af podcasten. 

God fornøjelse med dagens episode.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld Samtale m. Peter Wibroe

samedi 13 mai 2023Durée 50:57

"Naturen, den er jo langsom, men den når altid det, den skal" - Peter Wibroe

Peter Wibroe er dansk reklames store mand fra 70’erne og op til årtusindeskiftet. Siden starten af 70erne har den karismatiske kreatør leveret en strøm af prisvindende reklamer, blandt andet "God Jul og Godt Tub'år"-filmen, men siden han forlod branchen, har han mest koncentreret sig om ´at skabe den skønneste tønde land nord for Alperne´ med klassisk havekunst og arkitektur på privatadressen i Nordsjælland. Et skifte, som han selv betegner som det at være gået i 'æstetisk eksil'. 

Det var på denne tønde land, jeg var oppe for at besøge ham, og det er vitterligt det smukkeste sted i kongeriget Danmark, nu hvor det kongelige sommerresidens, Hirschholm Slot, blev revet ned tilbage i 1813 efter Struensees endeligt. Det er i sandhed et  sted fra før verden gik af lave. Wibroe er et menneske, der har indrettet sig på den måde, som jeg også mener, vi bør indrette vort samfund. Nemlig ved schwung og opbyggelighed inspireret af barokken, græsk filosofi og franske haver à la Versailles.

Det kunne vi eventuelt lære noget af i stedet for at vedblive at opføre alskens kønsløse, sterile og fuldkommen annullerede øvre middelklasse-ghettoer ude i Nordhavn. 

"Haver har lige siden Aristoteles/Platon været det ideelle sted for filosofi og fordybelse", har Peter udtalt, og vi forsøgte at finde plads til fordybelsen i dagens afsnit. Jeg synes, at det lykkedes. 

Det var en stor oplevelse at besøge Peter på hans privatadresse, og det var en endnu større berigelse at tale med ham. 

God fornøjelse med afsnittet.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld samtale m. Brian Mikkelsen

mardi 11 avril 2023Durée 47:01

"Min egen holdning til den måde, man bevæger sig ’forward’ i livet på, er, at man har nogle forpligtelser. En af de forpligtelser er at holde fokus på noget.  Man kan selvfølgelig ændre sit fokus undervejs, men man har et ansvar for at arbejde hårdt. Man er blevet givet et liv her, og det liv er ikke blot til for, at man skal sidde og dandere den. Det har jeg ingen som helst respekt for. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil nyde livet og rejse, men man også et ansvar for at gøre en forskel." - Brian Mikkelsen

Brian Mikkelsen er tidligere kultur-, justits-, økonomi og erhvervsminister, hvilke poster han besad  i kraft af sit medlemskab  af Folketinget, hvor han var opstillet for Det Konservative Folkeparti i perioden 1994-2018. Den 22. juni 2018 blev han direktør for Dansk Erhverv. 

Brian Mikkelsen var særdeles aktiv i regeringens såkaldte kulturkamp og formulerede et borgerligt kulturelt værdigrundlag, som blev omsat til formuleringen af kanoner på en række udvalgte kulturelle områder. Han lagde ligeledes vægt på, at sport skal accepteres som en vigtig del af kulturlivet.

Brian Mikkelsen er statskundskaber af uddannelse fra Københavns Universitet, hvilket han blev i 1994, og  i Dansk Erhverv, der er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, arbejder han for nuværende for, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets såkaldte rammevilkår.

Det var en fornøjelse at tale med en konservativ skikkelse som Brian, som jeg nærede stor respekt for inden vores samtale  - endsige efter. 

God fornøjelse med den.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld samtale m. Svend Brinkmann

dimanche 5 mars 2023Durée 42:18

"Alle mennesker taler hele tiden om alle de valg, de træffer – skal de det ene eller det andet? Jeg mener, at den ideelle situation for et menneske er at være i en situation, hvor man ikke behøver at vælge, fordi man umiddelbart kan se, hvad der er det rigtige at gøre - lidt firkantet formuleret. Ligesom man ikke skal vælge, om man har ansvar for det barn, man har. Det har man bare." - Svend Brinkmann

Jeg har forsøgt at få Svend Brinkmann til at medvirke i denne podcasten siden den spæde begyndelse. Det skyldes, at jeg synes, han er en af de mennesker i dette land, der bruger sin akademia på en ganske substantiel vis. Han har skrevet nogle berigende bøger om psykologi og etik, som jeg gerne vil anbefale - blandt dem: Stå fast, Gå Glip,  Ståsteder og Vi er det liv, vi lever, mens han ydermere bidrager til samfundsdebatten i al almindelighed.

Brinkmann har været professor i psykologi på Aalborg Universitet siden 2009, og hans forskningsinteresser omfatter psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik. 

Han har modtaget flere priser, bl.a. DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen samt Gyldendals formidlingspris. Derudover er han skribent og anmelder for Politiken, og han har været vært på forskellige programmer på radio og tv, senest "Brinkmann på P1" og "Brinkmanns briks".

Det var en berigelse at tale med Svend, og det er en af de få samtaler, jeg har lyttet til flere gange på bagkant. 

God fornøjelse.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld samtale m. Marianne Dahl

mardi 24 janvier 2023Durée 01:00:57

Marianne Dahl er en af de mest prominente erhvervsfolk i Danmark, og derfor var det min personlige holdning, at det ville være interessant at tale med netop hende om emner, som man måske ikke så oftest forbinder med det at drive forretning . 

Hun har siden oktober 2021 været Managing Director & Partner i Boston Consulting Group, der er et af verdens største konsulenthuse, hvor hun står i spidsen for den digitale og bæredygtige transformation på tværs af industrier. Tidligere har Marianne  været Vice President for Sales, Marketing og Operations i Microsoft Vesteuropa og administrerende direktør for Microsoft Danmark & Island.

Af uddannelsesmæssig baggrund er hun cand.merc. i marketing fra Handelshøjskolen i Aarhus, for som hendes far havde fortalt hende, så kunne man enten blive cand. merc., cand. oecon. eller "cand. ingenting".  På trods af det er Marianne meget interesseret i litteratur, hvorfor vi naturligvis vendte det. 

Vi talte også en hel del om hendes ophav i det jyske og i den sammenhæng, hvad det var for værdier, der havde været gennemtrægende i hendes barndomshjem. 

Rigtig god fornøjelse med episoden. 

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin, performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld samtale m. Katrine Engberg

mardi 20 décembre 2022Durée 01:02:18

"Jeg forsøger blot at være et ordentligt menneske - at være redelig, samvittighedsfuld og ærlig. Også ærlig omkring min fejlbarlighed, min smålighed og alle de andre ringe-heder, jeg måtte have. Alle de andre fejl, jeg indeholder, dem forsøger jeg at favne." - Katrine Engberg

Katrine Engberg er forfatter. Hun har skrevet en række kriminalromaner, og hun er i dette skrevne øjeblik aktuel med et helt nyt krimi-univers, i hvilket den første bog har fået titlen "Det Brændende Blad"  inspireret af et digt fra Søren Ulrich Thomsens digtsamling 'Hjemfalden', som blev udgivet i 1998. Her lyder sidste strofe:

At tale sig frem til sin stemme og glemme  sig selv, 
gå planken ud og blive benådet, 
lade sandheden falde, 
og lægge sjælen til ro på et brændende blad.

Katrines nyeste bog udkom den 11. oktober 2022. Hun debuterede som forfatter i 2016 med "Krokodillevogteren" og har i dag solgt mere end en million bøger i 30 lande. Vi talte sammen i hendes hjem på Østerbro, som jeg synes havde virkelig meget sjæl og identitet. Her bor hun sammen med hendes søn. 

Det var en meget berigende samtale, synes jeg selv, og jeg håber, at du vil finde den samme glæde ved den, som jeg gjorde det. 

God fornøjelse.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com



Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld samtale m. Adam Price

mercredi 16 novembre 2022Durée 01:07:45

"Mod er ikke bare at turde tage skridtet. Modet er også at være villig til at fejle i det skridt, man tager." - Adam Price

Adam Price er en mand af mange titler. Tidligere jurastuderende, nuværende manuskriftforfatter, dramatiker, madanmelder og restauratør, hvor han i dag driver fem af slagsen sammen med sin bror James, med hvem han også lavede TV-programmet 'Spise med Price' på DR. 

I kraft af hans virke som manuskriftforfatter har han  blandt andet skrevet 'Borgen', 'Herrens Veje' og 'Nikolaj og Julie' tilbage i 00'erne, for hvilke han har modtaget et væld af internationale priser. Jeg talte med ham på SAM Productions hovedkontor, hvor 60 ansatte administrerer opgaven, der ligger i at skabe TV-dramaer, der blandt andet sælges til Netflix, hvilket eksempelvis 'Ragnarok' og den seneste sæson af 'Borgen' er blevet det.

Derudover iscenesatte Adam 'Den glade enke 2.0', oprindeligt komponeret i 1905 af østriske Franz Lehár, sammen med Kasper Holten i Den Kongelige Opera sidste efterår. Forestillingen havde premiere kort efter, at jeg havde talt med selvsamme Kasper Holten i Operaen, hvilket  selvfølgelig også kan høres her på kanalen. 

Rigtig god fornøjelse med episoden. 

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin, performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld Samtale m. Jan Grarup

jeudi 6 octobre 2022Durée 01:01:49

"Livet er en ekstremt sårbar størrelse." - Jan Grarup

Hvis der var noget, jeg havde set frem til i længere tid, så var det at komme til at tale med Jan Grarup. Jeg kender ham som den prisvindende fotograf med speciale i krisezoner og krigshistorier. Han har berørt verdens brændpunkter, og de har manifesteret som sig ar på hans krop i form af tatoveringer og som ar, man ikke kan spotte med det blotte øje, der lurer under overfladen.

Jan er uddannet fra journalisthøjskolen i Århus, og han har rejst verden tynd siden da for at dække konflikter, krige og humanitære katastrofer. Han har fortalt de historier, som de mennesker, han har været i selskab med, ikke selv har haft muligheden for at fortælle.  Han har fået os herhjemme til at forholde os til en virkelighed, der er så uendeligt fjern for vores egen.  Af den grund respekterede jeg ham før, og af den grund respekterer jeg ham endnu mere efter vores samtale, hvor jeg mærkede hans menneskelige indignation, hans humanitet og hans engagement.

Han har skrevet flere bøger, der indrammer hans visuelle værker, og de kan købes her:
https://www.saxo.com/dk/forfatter/jan-grarup_4724672

God fornøjelse med episoden. 

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin, performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

Meningsfuld samtale m. Pilou Asbæk

samedi 10 septembre 2022Durée 01:25:00

”Nu ville jeg jo ønske, at jeg ville sige til dig, at jeg var blevet et klogere menneske, et mere reflekteret menneske. At jeg selvfølgelig ville prioritere min familie og fortælle den her amerikanske film, som er en actionfilm med Sylvester Stallone, som er sådan lidt 'what the fuck'? Hvad fanden – det er fuldstændig ligegyldigt! Det er en film. Det er en parentes i dit liv. Det er din kone og din datter ikke. Men alligevel ville jeg have rejst til USA dengang den 11. marts. Fordi jeg har et sindssygt behov for at færdiggøre de ting, jeg er i gang med. Jeg har brug for at afslutte det. Og jeg har brug for at afslutte det ordentligt.'  - Pilou Asbæk 

Pilou Asbæk behøver næppe nogen længere introduktion for den, der har fulgt blot en lille smule med i, hvad der har rørt sig på det store lærred igennem de sidste 10 år. Skuespilleren er ved at blive en af de største, vi har herhjemme, og især hans medvirken i Game of Thrones har givet ham den international anerkendelse, han retmæssigt fortjener. Generøs, flittig og afsindig morsom - sådan oplevede jeg ham i al fald.

Vi sætter begge pris på en god samtale, og en sådan havde vi på Restaurant Møntergade på en af de smukkeste sommerdage i København. 

God fornøjelse med episoden. Håber, du nyder den ligeså meget, som jeg gjorde det i samtalen med Pilou. 

NB - episoden er optaget før publiceringen af DRs dokumentar om forholdene omkring Simon Spies' person og levned. 

Episoden er bragt i samarbejde med Zetland. Du kan støtte podcasten og samtidig få et abonnement til Zetland ved at gå ind på; https://www.zetland.dk/kampagne/meningsfuldesamtaler og tilsikre dig to måneder for kun 50 kr. i alt uden nogen form for binding. Du kan opsige det når som helst.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin, performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her


Podcasts Similaires Basées sur le Contenu

Découvrez des podcasts liées à Meningsfulde Samtaler. Explorez des podcasts avec des thèmes, sujets, et formats similaires. Ces similarités sont calculées grâce à des données tangibles, pas d'extrapolations !
Podcast Meningsfulde Samtaler
© My Podcast Data