Retour

Explorez tous les épisodes du podcast LIGE FRA HJERTET

Plongez dans la liste complète des épisodes de LIGE FRA HJERTET. Chaque épisode est catalogué accompagné de descriptions détaillées, ce qui facilite la recherche et l'exploration de sujets spécifiques. Suivez tous les épisodes de votre podcast préféré et ne manquez aucun contenu pertinent.

Rows per page:

1–50 of 253

TitreDateDurée
Blogcast: Nonnernes spirituelle liv på Fraueninsel | Hanneli Ågotsdatter08 Mar 202500:24:10

Hanneli Ågotsdatter har besøgt nonnerne på Fraueninsel og fortæller her om livet i klosteret.

"Der er Herreninsel, Mændenes Ø.
Og der er Fraueninsel, Kvindernes Ø.
To små øer i Chiemsee, Chiemsøen.
En stor sø – omkredsen er over 60 kilometer – i Bayern i Sydtyskland, mellem Rosenheim og Salzburg.

Et kendt og elsket ferieparadis.
Og samtidigt en sø med en helt anden slags Paradis: På de to små øer ligger to klostre.

Èt af klostrene er uddødt, afviklet. På herrernes ø er munkene borte og bygningerne er blevet til et museum.
Men på kvindernes ø lever den dag i dag nonner.
Det er dér vi er på vej hen."

Du kan lytte til indtalingen her, og se billeder fra Fraueninsel ved at klikke ind på blogcastens episodelink.


Lyd: Martin Guldberg og Søren Munk

Musik: 'Godsend' af Johannes Bornlof, Epidemic Sound

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast: AT STØTTE SIG SELV | Martin Guldberg01 Mar 202500:06:51

I begyndelsen af 1990’erne blev jeg optaget på et af Bob Moores kurser. Arbejdet med energi-øvelser og de særlige former for meditativt arbejde, som Bob videregav, var for mig noget nyt og anderledes. Men det føltes meningsfuldt, og jeg var motiveret.

Da jeg havde fulgt Bobs undervisning i et par år, fik jeg nogle problemer med mine knæ. Jeg havde nogle lette smerter i knæene, som dog var stærke nok til, at jeg gik til lægen. Knæene blev røntgenfotograferet og undersøgt, men der var intet at se. 

Kort herefter var jeg på et af de halvårlige kurser hos Bob. Energiarbejde er jo blandt andet relateret til den fysiske helse, så i en pause dristede jeg mig til at gå op til Bob for at spørge ham til råds. Jeg forklarede ham om problemerne med mine knæ og spurgte, om han havde en idé om, hvad det kunne hænge sammen med. Bob svarede: ”It’s because of your life situation” (”Det er på grund af din livssituation”). Jeg var lidt i tvivl om, hvad han mente og spurgte derfor: ”Min livssituation… Du mener min bopæl, mit arbejde, mine familiemæssige forhold…?”. Bobs svar var kort: ”Yes”. Og da det jo drejede sig om væsentlige eksistentielle forhold, aftalte vi, at jeg kunne komme til en samtale hos ham, når kurset sluttede...forts.

Du kan fortsætte læsningen gennem at lytte med her på blogcasten, eller læse blogindlægget i sin helhed på vores blog på kontemplation.dk.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast: DEN VÅGNE KROP - en bogomtale af Hanneli Ågotsdatter08 Feb 202500:08:05

Jeg sidder i flyet på vej hjem fra Boston hvor jeg har undervist på et retreat for skolelærere og mennesker der arbejder med børn.
Med mig har jeg en bog.
På disse lange flyveture holder jeg meget af at medbringe en bog som har et omfang så jeg kan nå at læse den mens vi flyver over Atlanterhavet. Det er en særlig følelse at have lejlighed og rum til at sidde fordybet i bogen - og indimellem løfte blikket og lade tankene svæve ud i himmelrummet. Med det store verdenshav brusende under en.

Jeg er ikke så glad for at flyve - men indimellem kræver mit arbejde at jeg overkommer modviljen. På de lange flyvninger vælger jeg altid vinduesplads hvis jeg kan komme til det. Det giver mulighed for at lade blikket hvile på evigheden udenfor flyvinduet når jeg mediterer – og en gang i mellem forsøge også at mærke denne tidløse vidde indeni.

På denne rejse har jeg medbragt en bog der udkom for en to-tre år siden, og som jeg har glædet mig til at læse: The Wakeful Body af Willa Blythe Baker.
Undertitlen er ‘Somatic mindfulness as a path to freedom’, kropsbaseret bevidst nærvær som en vej mod frihed.
Hvilket er meget dækkende for bogens indhold. For det er netop det den beskriver, en jordnær, kropsbaseret nærværspraksis der overskueligt og pædagogisk tager læseren i hånden og med på en vej forfatteren selv har gået – og derfor kender rigtig godt. Det kan man med det samme mærke. Dette er ikke en teoretisk skrivebordsbog. Det er en gennemlevet praksisvej, med gennemprøvede øvelser og integrerede indsigter.
Som læser får jeg en oplevelse af at Willa Blythe Baker er hvad hun skriver.

Hun har siddet syv år i retreat og er autoriseret buddhistisk lama.
Forordet er skrevet af hendes lærer som er den tibetanske lama Tsoknyi Rinpoche, søn af dzogchen mesteren Tulku Urgyen. 

I denne blogcast kan du høre Hannelis indtalede version af bogomtalen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

AT VÆRE HJEMME | Hanneli Ågotsdatter, Peter Høeg og Martin Guldberg31 Jan 202500:08:13

Videnskaben – som vi har stor respekt for og på mange måder faktisk elsker – har endnu ikke kunnet få styr på hvad bevidsthedsfelter er. Én af de klareste erfaringer af et sådant felt, opstår når mennesker praktiserer sammen.
Og især hvis de praktiserer nogenlunde det samme.

Vi har denne Januarpraksis – og også de foregående – oplevet at være en del af et sådant felt. Det er en uforklarlig følelse, af fællesskab, af en optimisme som er taget til hen gennem måneden, og som har at gøre med en glæde over at kunne mødes på denne måde med andre – om en aktivitet som har en intentionel retning mod vågenhed, medfølelse og hjertelighed.
Det er jo på en måde svært at forstå. For mange af os som har været sammen om dette, har måske aldrig mødt hinanden. Og alligevel har vi haft denne oplevelse af at dele noget betydningsfuldt. Hvad mange af jer som har skrevet til os undervejs, også har udtrykt.
Måske er det ok ikke at forstå et sådant bevidsthedsfelt. Forståelse er smukt – men jo også ofte begrænsende, fordi det som forstås skal kunne sammenfattes i ord. Og oplevelser er ofte større end ord.

Tak til jer alle – for følgeskabet, for tilbagemeldingerne – for at bidrage til et felt.
Vi ønsker jer alt det bedst mulige fremover.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation uden musik: AT FALDE TIL RO · KLASSISK YOGA KROPSSKANNING | Martin Guldberg30 Jan 202500:47:16

Vi kalder denne yoga kropsskanning med Martin for klassisk af to grunde:
Dels fordi den bevæger sig fra fødderne og op gennem alle store kropsområder med den dvælende systematik som har gjort kropsskanninger til en af de mest elskede og anvendte tilgange til dybere afspænding.
Dels fordi den er klassisk ved sin enkelhed: I kropsskanninger handler det ikke om at appellere til den praktiserendes fantasi eller tankevirksomhed. Det drejer sig om at lade kroppens gennemtrænges og næres af afspændt bevidsthed.

Hvor den sympatiske del af vores autonome nervesystem gemmer på vores kamp- og flugtberedskab i det komplicerede samspil mellem amygdala som distribuerer beskeder fra og til kroppen, og hypothalamus som blandt andet kan frigøre adrenalin, dér er parasympaticul aktivt når vi spænder af og føler os trygge.
Der er tilsyneladende et paradoksalt forhold mellem sympaticus og parasympaticus. Det ene udelukker tilsyneladende det andet.
En kropsskanning som denne er løsningen på dette paradoks. Her vækkes og udfoldes parasympaticus’ dybere afspænding og hvile – og det sker ved at sympaticus’ vågne opmærksomhed tilfører de enkelts kropsområder nærvær.

Og nu sagde vi den ‘vågne opmærksomhed.’
Man ken ikke udforske og hengive sig til kropsskanninger uden jævnligt at blive træt. Måske af og til – eller jævnligt – at falde i søvn.
Sker det – og det vil af og til ske for os alle – vækker det ikke selvbebrejdelser.
Skulle vi få kontakt med grænsen mellem søvn og vågen, den tilstand som kaldes yoga nidra,yoga søvn, så gør man en værdifuld erfaring. Der er dyb hvile og heling i yoga nidra, det er det område hvor et godt power nap ideelt set finder sted.
Og falder du i egentlig søvn, så var det sikkert det du havde allermest brug for. De fleste af os sover (lidt) for lidt.
Og næste gang du lytter til og udfører en kropsskanning, vil du have denne erfaring med dig.
Med tiden vil du opdage at det er muligt, også når du glider ind mod søvnen, at have et punkt af yin-vågenhed med dig ind i søvnens yang.
Eller omvendt.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation med musik: AT FALDE TIL RO · KLASSISK YOGA KROPSSKANNING | Martin Guldberg30 Jan 202500:47:16

Vi kalder denne yoga kropsskanning med Martin for klassisk af to grunde:
 Dels fordi den bevæger sig fra fødderne og op gennem alle store kropsområder med den dvælende systematik som har gjort kropsskanninger til en af de mest elskede og anvendte tilgange til dybere afspænding.
 Dels fordi den er klassisk ved sin enkelhed: I kropsskanninger handler det ikke om at appellere til den praktiserendes fantasi eller tankevirksomhed. Det drejer sig om at lade kroppen gennemtrænges og næres af afspændt bevidsthed.

Hvor den sympatiske del af vores autonome nervesystem gemmer på vores kamp- og flugtberedskab i det komplicerede samspil mellem amygdala som distribuerer beskeder fra og til kroppen, og hypothalamus som blandt andet kan frigøre adrenalin, dér er parasympaticus aktivt når vi spænder af og føler os trygge.
 Der er tilsyneladende et paradoksalt forhold mellem sympaticus og parasympaticus. Det ene udelukker tilsyneladende det andet.
 En kropsskanning som denne er et bud på en løsning på dette paradoks. Her vækkes og udfoldes parasympaticus’ dybere afspænding og hvile – og det sker ved at sympaticus’ vågne opmærksomhed tilfører de enkelte kropsområder nærvær.

Og nu sagde vi den ‘vågne opmærksomhed.’

Man kan ikke udforske og hengive sig til kropsskanninger uden jævnligt at blive træt. Måske af og til – eller jævnligt – at falde i søvn.
 Sker det – og det vil af og til ske for os alle – behøver der ikke vække selvbebrejdelser.
 Skulle vi få kontakt med grænsen mellem søvn og vågen, den tilstand som kaldes yoga nidra, yoga søvn, så gør man en værdifuld erfaring. Der er dyb hvile og heling i yoga nidra, det er det område hvor et godt power nap ideelt set finder sted.
 Og falder du i egentlig søvn, så var det sikkert det du havde allermest brug for. De fleste af os sover (lidt) for lidt.
 Næste gang du lytter til og udfører en kropsskanning, vil du måske have denne erfaring med dig.
 Med tiden, med praksistræning, vil mange opdage at det er muligt, også når du glider ind mod søvnen, at have et punkt af yin-vågenhed med dig ind i søvnens yang.
 Eller omvendt.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: TRE INDSTILLINGER MOD MEDITATIV FORDYBELSE | Hanneli Ågotsdatter29 Jan 202500:19:29

Hanneli beskriver i indledningen til denne meditation tre grundindstillinger der tilsammen, som en portal, åbner ind til meditation.
De tre indstillinger er:
Erfaringen af kroppens nedadgående tyngde og fylde.
Den opadstigende energi og vågenhed som stiger op fra tyngdeoplevelsens jordforbindelse.
Hjertets oplevelse af at befinde sig i hvad der her kaldes ‘midt i mysteriet’.

Efter at vi har fået hjælp til at kontakte og finde os til rette med disse tre indstillinger, inviterer Hanneli os til at sidde i stilhed med hende.
Gennem et stræk er det nu muligt at meditere, støttet af Beethovens Måneskinssonate, spillet af den taiwanesiske pianist Mira Ma.

Beethovens sonater tilhører musikhistoriens mest elskede værker og er blevet kaldt ‘Musikkens Nye Testamente’ (hvor Bachs Wohltemperierte Klavier er Det gamle Testamente).
Beethoven skrev i partituret til denne sonate ‘Som en fantasi’. Musikken har en strømmende, fabulerende, improviseret karakter. Næsten som en musikalsk meditativ tolkning af nuet.


Musik: Ludwig van Beethoven, Piano Sonata No. 14 in C-Sharp Minor, Op. 27 No. 2 Moonlight I. Adagio sostenuto.
Pianist: Mira Ma, Epidemic Sound

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: AT VENDE TILBAGE TIL FARVERNE | Peter Høeg28 Jan 202500:11:20

I denne korte meditation inviterer Peter os til at opleve og genopleve intense sansninger af farverne - gerne med udgangspunkt i barndomserindringer.
Guidningen består egentlig bare af dette: Én for én nævnes farverne - med forslag til hvordan vi kan opleve deres fylde og dybde.

Alle de store visdomstraditioner tillægger farveoplevelser betydning.
På en måde som er vanskelig at forklare, kan farverne, holdt i bevidstheden én farve af gangen, være både rene, rolige, fyldigt dybe og intense.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: LIDT LANGSOMMERE | Hanneli Ågotsdatter26 Jan 202500:15:01

Denne meditation er en invitation til at give langsomheden en plads i livet.

Til, i den lidt for travle hverdag som er realiteten for de fleste af os, at ‘træde et skridt tilbage.’

Guidningen er selv, i sit rolige tonefald og i sin fremgangsmåde, en sådan blid opbremsning,

Denne lille pause bliver der her ikke gjort noget forsøg på at lære os eller påføre os udefra.

I stedet får vi støtte til at lytte ind i os selv, og først og fremmest til vores krop. 

I den er langsomhedens visdom indbygget – en, måske biologisk funderet, viden om og mærken at hvis vi lytter til, respekterer og handler ud fra vores krops og vores åndedræts egen altid tilstedeværende timing, kommer vi bedst mulig i samklang med os selv og andre.

Går det an at afslutte denne 15 minutters guidning med et citat af en kapacitet vi kun sjældent – måske for sjældent – citerer? Mae West siger: ‘Alt det i livet som det virkelig er værd at gøre, er det værd at gøre langsomt.’

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: STILLE VÅGENT SIND | Søren Munk26 Jan 202500:14:14

Søren, som guider denne meditation, har bag sig 30 års træning i vajrayanabuddhismen, den tibetanske tradition.
Fra denne omfattende pulje af erfaring henter han her en praksis som først er hvad man kunne kalde en klassisk åndedrætsmeditation - som mod slutningen bevæger sig ind mod en dyb form for vidnemeditation. Og antyder et endnu dybere skridt ind mod formløshed.

Noget af den tidløse skønhed i meditation ligger i at vi her bevæger os mod at holde op med at fabrikere.Hvor en stor del af vores liv - måske i realiteten det meste af vores eksistens - går med at tænke over, forbedre, afvikle, fremstille, tage afstand fra eller på anden måde forarbejde vores virkelighed, dér udforsker meditation det naturlige. Det uforarbejdede. Det grundlag vi nærmer os når vi holder op med at fabrikere.

I denne guidning beskriver Søren denne åbenhed mod det naturlige som en forskningsproces. Igen og igen peger han på vores muligheder for selv at opdage og mærke, vores krop, åndedræt og bevidsthed, uden at blive fanget af den tillærte vane med det han kalder 'at løbe efter bevidsthedens indhold.'
Når vi på denne måde standser op, eller giver os selv fri, opstår der pauser.
Hvad er der, bliver vi her spurgt om, i disse pauser?
Eller: Hvem er du når du et øjeblik giver dig selv tankefri?

Meditation er paradoksalt - på den ene side har træningen af hjertet og bevidstheden, som vi sagde ovenfor, en tidløs skønhed.På den anden side interfererer og svinger nærværstræning intenst med samtiden. Og den skal hele tiden opdateres, omformuleres og bringes ajour for bedst muligt at kunne hjælpe os.
I denne meditation bringes traditionens visdom frem til os i et sprog og en form som vi tillader os at sige har street credit.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: DET FYSISKE HJERTE OG HJEM | Michael Stubberup24 Jan 202500:13:25

‘Lad os’, siger Michael Stubberup her, ‘gøre os klart at vores hjerte har en afgørende betydning for vores afspændingssystem, for parasympaticus.’
Og, fortæller han videre, en fordybelse af kontakten til hjertet er en måde hvormed vi kan drage omsorg for afgørende dele af vores eget system.

I denne meditation føres vi ind mod hjertet, fra oplevelsen af vores krops hudoverflade og stoflighed til bevidsthedens rumlige kvalitet.
Og mod oplevelsen af være på vej hjem til os selv.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: RØD HARA TREKANT | Hanneli Ågotsdatter22 Jan 202500:11:54

Denne meditation er en groundingsøvelse. Ordet ‘grounding’, på dansk vel nærmest ‘jordforbindelse’ eller ‘etablering af jordforbindelse’, er foreslået og beskrevet af psykoterapeuten Alexander Lowen som var elev af lægen og terapeuten Wilhelm Reich.

Lowens arbejde med hvad han, følgende Reich, kaldte bioenergi, har inspireret mange terapeutiske retninger – og bevidsthed om bioenergi som fænomen er en tråd der løber igennem al kontemplativ praksis.
Selv om der – endnu – er meget lidt forskning i grounding, er det et alment kendt og accepteret fænomen at det at vi kan mærke jorden, kan mærke vores tyngde og vores kontaktpunkter med underlaget, kan bidrage stort til vores følelse af fysisk og psykisk balance, til vores oplevelse af tryghed.

I denne groundingsøvelse bliver vi opfordret til at udføre den stående. Og vi ledes, fra hjælp til at finde en stabil udgangsstilling, til en oplevelse af bioenergetiske strømning.
Visualiseringen af den røde trekant mellem fødderne og hara som øvelsen bygger på, er beskrevet og varmt anbefalet af både Bob Moore og Jes Bertelsen.

Skulle vi ikke slutte denne lille præsentation af Hannelis korte øvelse med et citat fra Lowens, i hvert fald i terapeutiske kredse verdensberømte, bog Bioenergetics?
“The primary nature of every human being is to be open to life and love.’ ‘Vores inderste menneskelige natur er vores åbenhed til livet og kærligheden.’

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: HJERTEGRÆNSER | Peter Høeg21 Jan 202500:21:38

Din datter siger: 'Åh, kan vi ikke tage i svømmehallen?'
Eller:
Du er blevet bedt om at passe børnebørnene hen over weekenden.
Eller:
Din søsters datter bliver student og fylder 18. Du vil gerne give hende et beløb, som støtte til hende interrailtur til sommer. Hvor stort skal det beløb være?

Denne meditation handler om valgsituationer vi alle kender.
Og som hører til de vanskeligste: De valg vi skal træffe når vi skal finde eller sætte grænser for dem vi elsker.
Hvor vi på den ene side gerne ville stille ubegrænset op. Give alt hvad vi har i os.
Men hvor meget har vi i os?
At finde ud af det er, siger Peter i denne meditation, afgørende. 
For vi kan kun hjælpe andre af vores overskud.

Her føres vi hen imod hvad Peter kalder 'en indre rådslagning med hjertefølelser og kroppen som deltagere'. En indre samtale som kan åbne til vores egen naturlige evne til at balancere helt nødvendig selvomsorg med vores trang til at sige ja - vores ønske om at komme verden i møde.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Musikmeditation: HJEMREJSE Andreas Bernitt, Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg20 Jan 202501:00:40

Billedet af at rejse passer så fint til udviklingsprocesser.
Som, når de går lidt dybere, kan føles som om verden omkring os og indeni os ændrer sig ligesom når vi rejser. Som om vi forlader et udgangspunkt og bevæger os gennem landskaber som hele tiden forandres.

Denne meditation er bygget op som en rejse.
På en måde som et lille billede af livsrejsen. Fra de fundamentale, de grundlæggende aspekter af livet bevæger vi os opad. Fra det materielle og faste til lystens og livsglædens flydende kvaliteter til emotionernes ildfuldhed til hjertets inklusivitet. Og videre derfra til kreativ åbenhed og højere intuitiv klarhed.
Rejsen følger chakraerne.
Og den forener Hannelis og Peters instruktioner og forslag med komponisten og violisten Andreas Bernitts musik.

Musik kan løfte, føre, forføre og åbne på sin helt særlige måde. I denne meditation lader Andreas den snart understøtte ordene, snart fordybe dem, snart hæve dem.
Og hvor stemmerne og sproget bliver tavse, åbner musikken døre til ordløs dybde.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditativ rejse: DIN SLÆGTS KVINDER OG MÆND - I HJERTET | Liv Dhanyo Thommesen19 Jan 202500:13:19

Vi kunne - med et lille smil - sige at hvad Liv Dhanyo Thommesen her inviterer os til, er et lille stykke spirituel slægtsforskning.

Hvor det i almindelig slægtsforskning er navne og årstal som betyder noget, er det her den arketypiske oplevelser af at der bag os står rækker af mænd og kvinder som har levet og elsket og rakt livet videre fra generation til generation frem til os, som vi inviteres ind til.

Når vi vender os og på denne måde ser tilbage over vores historie, har vi mulighed for at undgå at blive fanget af de traumer og mørke tråde der snor sig gennem stort set alle slægtsfortællinger. I stedet kan vi måske åbne os mod taknemmeligheden over selve den livsgave vi har fået overrakt af tidligere slægtsled. 

Vi er i live. Vi er i live lige nu!

Og vi kan praktisere.

Det er til praksis denne guidning inviterer os når den peger på hvordan vi alle har både tidligere tiders kvindelighed og mandlighed i os. Ikke kun som historie, men som en del af vores krop, følelsessystem og bevidsthed lige nu.

Dele som kan foldes ud som en dans mellem bevidsthedens vågne vidde og den fokuserede opmærksomheds støtte og klarhed. Hvorved vores kvindelige og mandlige side kan nærme sig hinanden.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: SELVOMSORG I TRE TRIN | Søren Munk18 Jan 202500:19:33

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: MED HVEM FØLER VI OS HJEMME MED | Peter Høeg17 Jan 202500:13:17

Peter foreslår os her at mærke ind i hvad der er til stede mellem os og de mennesker vi holder så dybt af at vi føler os hjemme med dem.
Han mener at det har noget at gøre med at vi med vores nære, venner og elskede, har et rum, en samværsmåde som ofte er frit af vurderinger.

Det er sjældent vi i Kontemplation citerer amerikanske præsidenter. Men til denne guidning giver det mening at huske på at en amerikansk præsident som var med til at grundlægge League of Nations, forløberen til FN, i den forbindelse sagde at ‘venskabet er den eneste slags cement som har mulighed for at holde verden sammen.’

Vejledningen i denne meditation foreslår en måde hvorpå vi kan gå ind i det rum hvor vi slipper vurderinger og holder af hinanden som vi er – uden at ønske hinanden anderledes.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: KOM HJEM · LÆNGEREVARENDE UDÅNDING | Åndedrætsstudie 2 af 2 | Martin Guldberg16 Jan 202500:08:55

Denne øvelse kan praktiseres enkeltstående, som den er, eller den kan udføres som en fortsættelse til, eller fordybelse af, Martins ‘Kom hjem · Det ligelige åndedræt’.

I denne guidning er fokus i første omgang på den måske lidt mere avancerede forlængelse af udåndingen.
Avanceret fordi det er længer fra vores vanemæssige åndedræt – men derfor også mulighedsrig. 
Udåndingen varetages – delvist – af den parasympatiske del af nervesystemet. Det vil sige at vi har, når vi ånder ud, mulighed for at hvile eller synke ind i den afspændende del af os selv.

Den omsorg som Martin i begge disse åndedrætsstudier giver vejrtrækningen, er blandt andet inspireret af lægen og psykoterapeuten Alexander Lowens dybdegående beskrivelse af kroppens stemme, hvis arbejde har haft stor betydning for den moderne forståelse af åndedrættets indflydelse på vores velbefindende.

I The Voice of The Body siger han:

‘Det er en almindelig forestilling af vi trækker vejret alene med vores lunger, men i virkeligheden udføres vejrtrækningen af hele kroppen. Lungerne spiller en passiv rolle i respirationsprocessen. (…).
Dyb vejrtrækning (proper breathing, kalder Lowen det)  involverer hovedets muskler, nakken, brystet og maven. Det kan eftervises at kroniske spændinger et hvilket som helst sted i kroppen påvirker den naturlige vejrtrækning. (…) 
At trække vejret ubesværet og helt er en af de grundlæggende former for nydelse ved at være i live. Denne nydelse erfares klart ved afslutningen på en udånding når udåndingens nedadgående bølge fylder hofteområdet med et udsøgt velbehag.’

Med bevidstheden om dette mulighedsfelt følger vi Martins hjælp til at forlænge vores udånding.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: KOM HJEM · DET LIGELIGE ÅNDDRÆT | Åndedrætsstudie 1 af 2 | Martin Guldberg15 Jan 202500:11:41

I mange former for træning – måske de fleste – er forholdet mellem kontrol og slip af kontrol vigtig.

I bevidsthedstræning har dette forhold en særlig betydning – for her arbejder vi ofte på en grænse hvor det at kontrollere og det at give slip nærmer sig hinanden. Og undertiden smelter sammen.

Denne første del af Martins ‘Åndedrætsøvelse i to dele’, arbejder ind mod og på netop denne grænse.
Først ved at introducere begrebet ‘det kontrollerede åndedræt’ og forklare dets muligheder.
Derefter ved at øve det. For derefter at slippe det.
For så igen at fordybe det.
Og så igen give slip og mærke ind mod vejrtrækningens naturlighed.

For de som er interesseret i nervesystemet, ville vi kunne sige at denne guidning bevidstgør, udnytter og appelerer til skiftevis den del af det autonome nervesystem som kaldes sympaticus som aktiveres når vi udøver kontrol, og derefter parasympaticus som har med afspænding og opgivelse af kontrol at gøre. For måske så at kunne opleve hvordan de to dele af nervesystemet begynder at smelte sammen.

Martin nævner at denne øvelse er en mulig forform til meditation. Foruden at være én af de primære beroligende teknikker.

De store spirituelle traditioner har alle brugt billedet af et strengeinstrument når de skal forklare den balance mellem kontrol og slip som er den ideelle atmosfære for fordybelse: Ligesom et strengeinstrument, siger de, for at kunne spille skal være stemt så strengene er i den ideelle position mellem for spændt og for løs, således også med bevidstheden.
Martins øvelser inviterer her til, gennem åndedrættet, at stemme bevidsthedens og kroppens instrument.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: HJERTETS NÆROMRÅDER | Hanneli Ågotsdatter14 Jan 202500:22:40

Mandala betyder 'mønster' på sanskrit.  Og ordet bruger vi om de grundlæggende strukturer bag eller under tilværelsen. At opdage, beskrive og meditere på sådanne mønsterdannelser bag kan være en vigtig støtte i en udviklingsproces.

I denne meditation beskriver Hanneli hvad hun kalder hjerteområdets mandala. Eller rettere: Hun beskriver flere af sådanne mønstre: Mandalaen bag hjertets rumlige placering når hun opfordrer til at mærke områderne over, under og på begge sider af hjertet. Dets energimæssige og følelsesmæssige mandala. Og faktisk også de kreative strukturer der kan ligge omkring hjertet når vi inspireres til at mærke om vi eksempelvis oplever farver når vi lytter indad i brystområdet.

Denne guidning kunne måske også kaldes 'Hjertebevidsthedens mandala', eller hjertets fysiske mandala. Og det er tankevækkende at hjertet også anatomisk og hvad dets funktion angår, er bygget op som mandalaer af den type som Hanneli beskriver: Hjertet selv er på en måde en anatomisk, firdelt mandala med to forkamre og to hovedkamre. Hvor de højre kamre gennemstrømmes af iltfattigt blod som pumpes til lungerne. Mens de venstre sørger for at det iltmættede blod føres ud i hele kroppen. 

Måske kan også disse biologiske forhold mærkes eller anes når vi følger denne meditation som, med åndedrætsbevidsthed som en genkommende kompasnål, spiraliserende bevæger sig ind mod og omkring vores hjerte.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Søvn og praksis | AT ÅBNE DØREN | Hanne Linde13 Jan 202500:22:57

Vi har hørt flere læger sige at der er en nær forbindelse mellem information og helbredelse. 
I denne guidning mod en bedre og mere helende søvn, informerer Hanne os først om en række væsentlige forhold omkring søvnens biokemi og omkring de anbefalinger som søvnforskningen giver os. For, når vi har fået en forståelse for søvnens biologi, dens kropslighed og for de gode og regelmæssige indsovningsvaners betydning for en god nat, for efter dette at guide os direkte ind mod afspænding og søvn.

Historisk har synet på søvnen - og måden vi mennesker har sovet på - ændret sig. Meget tyder på at europæere helt op til et sted i 1700 tallet gik tidligere i seng, men til gengæld var vågne midt på natten, ofte flere timer. 

Historikeren Arthur Roger Ekirch skriver at det først for alvor er i løbet af de sidste 150 år at det han kalder 'den segmenterede søvn', altså nætter der veksler mellem søvn og aktivitet, er forsvundet. På grund af, skriver han, primært elektrisk lys og ændrede forhold mellem arbejde og fritid. Måske ikke mindst det som kaldes den protestantiske arbejdsmoral som mindskede den tid der var til rådighed til at sove i.

Måske har vi på den måde mistet noget af vores evne til mere instinktivt at mærke hvad vi har brug for.
I denne guidning hjælpes vi tilbage mod en på  én gang instinktiv og kontemplativ indstilling til natten.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: HJERTEFOKUS OG TILLID TIL DIG SELV | Michael Stubberup12 Jan 202500:16:11

Et nøglebegreb i menneskelige udviklingsprocesser er: selvberoenhed. At være funderet i sig selv. For derfra at kunne åbne tillidsfuldt og lyttende mod omverdenen.

I denne meditation følger vi Michael når han bringer oplevelsen af kroppen, omverdenen og kontakten til vores eget hjerte sammen.
Instruktionerne – som hviler på Michaels omfattende arbejde med sammenhængen mellem kontemplative processer og nervesystemet – foreskriver ikke at vi skal opleve noget bestemt. I stedet inviterer de til en personlig udforskning af hvad der sker når vi bevæger vores opmærksomhed mellem den ydre og den indre verden. På måder vi måske ikke alene ikke er vant til – men som vi måske aldrig før har forsøgt.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: AT LANDE I KROPPEN PÅ SEKS MINUTTER | Peter Høeg11 Jan 202500:06:08

Det sker for os alle at ting skal gå stærkt.
At tiden er knap – mens vi måske netop da, under pres, har særligt behov for at finde indre ro i den ydre uro. .
Måske skal vi om et øjeblik ind og møde vores skoleklasse.
Eller styre bilen eller cyklen ud i myldretidstrafikken.
Møde et menneske som betyder meget for os.
Købe ind i en stormagasinsatmosfære som kan presse enhver ud af sig selv.

Denne meditation er for dig som af og til har travlt. Og i sådanne situationer kan have brug for nogle helt enkle greb – skal vi kalde dem ‘tricks med dybde’? – til at få kontakt med din krop.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: ET TRYGT HJEM | Jeanette Lykkegård10 Jan 202500:20:10

Jeanette, som guider denne meditation, er antropolog.
Hun tager her udgangspunkt i et forskningsprojekt hun har deltaget i. Hvor man har undersøgt forskellige menneskegruppers syn på hjem.
Det er meget forskellige grupper antropologerne har spurgt. Men ordet tryghed går igen. At være hjemme, at føle sig hjemme, har noget at gøre med at føle sig tryg.

Antropologer stiller spørgsmål – for selv at forstå. Men også spørgsmål som kan giver os som får stillet spørgsmålet, mulighed for at forstå os selv.
Jeanette spørger her, samtidigt med at hun peger os ind mod os selv, om vi er trygge lige nu. Og hvis ikke: hvad der mon står i vejen.

At forstå mennesker er vel at mærke hvor forskellige vi er – men også at mærke hvor meget vi minder om hinanden. Hvordan vores behov for tryghed hen over alle grænser forbinder alle kulturer.
Denne meditation åbner også en helt upåfaldende og selvfølgelig dør ind mod denne transnationale fællesskabsfølelse.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

BEVÆGELSESMEDITATION | Hanneli Ågotsdatter09 Jan 202500:24:32

Vi forsøger i Kontemplation at være nutidige – i tæt dialog med den verden vi lever i lige nu.
Samtidigt vil vi gerne have lov til at glæde os over når vi særligt mærker værdien af den meditative tradition bag os.

Undertiden rigtig langt bag os.
Som i denne bevægelsesmeditation med Hanneli.

Hvor vi i gennem guidningen får støtte til at sætte ned tempo og lytte til kroppens lavmælte stemmer, at møde os selv dybere.
Her forenes på en helt enkel måde kropsbevidsthed, åndedrætsnærvær, sansning og selvomsorg på en måde som gør at vi får lyst til her at citere en meget gammel tekst:

‘Fordi den praktiserende forener åndedrættet, den meditative åbenhed og en sansning af dette univers i dets mangfoldige former, kalder vi denne praksis for Yoga, forening.
Enheden af åndedræt, bevidsthed og sansninger og derefter slippet af alle koncepter, det er Yoga.’

Dette citat er, frit oversat, fra Maitra Upanishaden som sandsynligvis går tilbage til år 1000 før Kristi – det vil sige at den er 3000 år gammel og dermed én af de ældste spirituelle tekster som findes!
Det peger på vores medfødte muligheder for at træne vågenhed, kropsbevidsthed og omsorg, for os selv og andre, som vi er født med. Som vi mennesker altid har været født med, også for 3000 år siden.

Og så har tiden også lært os noget.
I denne bevægelsesmeditation støttes vi i at bringe nærvær og omsorg til kroppen – og at komme i ligeværdig dialog med den.
Vi støttes til at opgradere den indre samtale mellem forskellige sider af os selv som psykologisk forskning siger kan være en stor hjælp på vejen mod psykofysisk sundhed og velbefindende.
‘Lad nakke og skuldre tale med hinanden’, anbefaler Hanneli, og ‘vi gør dette for at komme i dialog med kroppen.’
Igen og igen opfordres vi til, mens meditationen bevæger sig gennem kroppen, at lade vejrtrækning tale med kroppen som taler med bevidstheden som taler med hjertet.

Hvor fører disse indre krops- og sanselige åndedrætssamtaler hen?
De fører, siger Hanneli her, hjem til vores energisystem, til vores krop – når vi tillader os ikke at have travlt, og dedikerer mere plads til langsomhed.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: DE FIRE DØRE TIL AT FØLE SIG HJEMME I KROPPEN | Peter Høeg08 Jan 202500:11:20

Vi er i Kontemplation inspireret af Sundhedsstyrelsen vejledende råd om søvn, kost og motion – og om meget andet. Og også af den forskning som ligger bag.
Men for os mangler disse vejledninger ét perspektiv: Den betydning en indre praksis kan have for vores fysiske og psykiske velbefindende.

I denne meditation stiller Peter ind på netop søvn, kost og motion – og på praksis.
Men tilgangen er lidt anderledes end Sundhedsstyrelsens (som vi som sagt har stor respekt for). Her foreslås det at vi spørger vores krop – at vi læner os ind i det Jung kalder ‘instinkternes visdom.’

På den måde peger disse instruktioner i den samme retning som den meste praksis i dette bibliotek: Nemlig at vi naturligvis skal lytte til alle de gode råd og al den lødige information vi kan få. Men i sidste ende er det vores egen indre autoritet, vores selvberoenhed som bestemmer vores kurs indad og udad.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Stående meditation | KOM HJEM - CENTRERING | Martin Guldberg06 Jan 202500:12:43

Vi er i Kontemplation ikke eksperter i anatomi – men vi har en passioneret interesse i også de fysiologiske aspekter af kroppen.
I denne centreringsøvelse leder Martin vores opmærksomhed ind mod helhedserfaringer af rygsøjlen – som bliver centrale udgangspunkter for at kunne forankre os fysisk i os selv

Det kan være en støtte for fysiske øvelser at have en helt basal viden om kroppens anatomi og fysiologi, dens skelet- og muskelstruktur og dens biologiske processer.

Rygsøjlen – som findes hos alle hvirveldyr – består hos os mennesker af 33 knogler eller, som anatomerne kalder dem, segmenter.
Disse 33 ryghvirvler kan bevæges i flere retninger. I denne øvelse er det særligt muligheden for at dreje sig om den lodrette akse Martin inviterer til.
Rygsøjlens øverste del, halshvirvlerne, er relativt små. Hvorefter hvirvlerne nedefter, hvor vægten og trykket de skal holde tager til, bliver stadig større.
Hvad der kan minde os om det enorme tryk vores lænd skal hold. Minde os om hvor godt vi skal passe på den. Og netop et vrid af den type som vi guides igennem i denne øvelse, er her særlig værdifuldt.
I midten af rygsøjlen findes hvirvelkanalen som er en afgørende del af centralnervesystemet. Som består af en impulsstrøm som løber gennem knoglen marven, både oppefra og ned og nedefra og op.

Hvordan sammenhængen er mellem de målelige nerveimpulser og de bevidsthedsoplevelser som ledsager dem, er fortsat en stor gåde. Det som hedder krops-bevidstheds problemet eller paradokset.
Men sikkert er det at bevidstgørelsen af rygsøjlen, en bevidstgørelse som kan finde sted på mange måder, kan være en vigtig hjælp til det psykofysiske velbefindende.
Denne øvelse er et eksempel på en sådan bevidstgørelse.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: DET FYSISKE HJEM | Britta Karlshøj06 Jan 202500:14:11

I denne meditation inviterer Britta dig til at skanne den fysiske krop og derfra udvide bevidstheden til at undersøge, hvor du befinder dig helt fysisk. Mærke rummet du sidder i som måske er i dit hjem. Du indbydes videre til at inkludere omgivelserne omkring dit hjem. Måske en have? En altan? En baggård? Eller en park, som ligger i nærheden?

At bevidstgøre sig sin materialitet, sine fysiske rammer, er for os at se et godt udgangspunkt for dybere meditationspraksis. En måde at grounde sin praksis på.
Der findes en tæt forbindelse mellem den fysiske krop og det fysiske hjem og kan give en følelse af, at et hjem er der, hvor hjertet bor.

Alle indtryk er velkommen i meditation og indimellem kan vi som nu i denne meditation tillade sanserne aktivt at inkludere de fysiske omgivelser i vores bevidstfelt. Vi skubber ikke noget væk. Vi trækker ikke noget til os. Vi sanser uden at vurdere hvad end, der kommer til os.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: PENTAGRAMØVELSE | uden musik | Martin Guldberg05 Jan 202500:17:57

Pentagrammet eller femkanten er en figur som sammenfatter fem grundlæggende aspekter af det at være menneske:
Muligheden for at mærke kroppen – og for at denne mærken kan blive en stadig mere omfattende og vigtig proces mod større kropsbevidsthed.
Muligheden for at give det naturlige åndedræt plads – og derigennem erfare hvor tæt vejrtrækningen er på vores essens.
Det kærlighedstalent vi har fået som vuggegave – muligheden for hen gennem livet at lytte stadig mere opmærksomt til hjertet.
Vores bevidstheds mirakel.
Og det femte aspekt af femkanten: Kosmos uophørlige naturlige kreativitet. Det forhold at alt er under uophørlig forandring.

Femkanten er oprindeligt, for en årrække siden, formuleret – og tegnet – af Jes Bertelsen. Som altid har understreget at den ikke er hans opfindelse, men en slags destillat af visdomstraditionernes erfaring med hvilke strategier der bedst og mest præcist hjælper os til vækst.

I denne meditation gennemgår Martin femkanten – og han har til gennemgangen komponeret en musik der, som vi hører det, lægger en på én gang dæmpet og samtidig ligesom orgelagtig støtte til afspænding og bevidsthedsåbning bag ordene.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: PENTAGRAMØVELSE | med musik | Martin Guldberg05 Jan 202500:17:57

Pentagrammet eller femkanten er en figur som sammenfatter fem grundlæggende aspekter af det at være menneske:
Muligheden for at mærke kroppen – og for at denne mærken kan blive en stadig mere omfattende og vigtig proces mod større kropsbevidsthed.
Muligheden for at give det naturlige åndedræt plads – og derigennem erfare hvor tæt vejrtrækningen er på vores essens.
Det kærlighedstalent vi har fået som vuggegave – muligheden for hen gennem livet at lytte stadig mere opmærksomt til hjertet.
Vores bevidstheds mirakel.
Og det femte aspekt af femkanten: Kosmos uophørlige naturlige kreativitet. Det forhold at alt er under uophørlig forandring.

Femkanten er oprindeligt, for en årrække siden, formuleret – og tegnet – af Jes Bertelsen. Som altid har understreget at den ikke er hans opfindelse, men en slags destillat af visdomstraditionernes erfaring med hvilke strategier der bedst og mest præcist hjælper os til vækst.

I denne meditation gennemgår Martin femkanten – og han har til gennemgangen komponeret en musik der, som vi hører det, lægger en på én gang dæmpet og samtidig ligesom orgelagtig støtte til afspænding og bevidsthedsåbning bag ordene.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: HVAD ER HJEM? | Peter Høeg04 Jan 202500:16:04

Peter har her fundet nogle markante citater om hvad hjem er.
Det er citater der giver små chok – så vi må ikke røbe dem.
Og så kan vi alligevel ikke lade være med at give ét af dem.
Den tyske 1300tals mystiker siger: ‘Gud er hjemme – det er os andre der er gået hjemmefra.’

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: HJEMFØLELSE | Hanneli Ågotsdatter03 Jan 202500:18:47

Når vi begynder på en indre hjemrejse med at huske hvad det vil sige at være hjemme, kan det føre i hvert fald to steder hen: 

Til at hjemfølelsen kommer til stede – 

og til at den ikke gør –
og at man så måske opdager hvad der står i vejen for at det sker.

I denne guidning inviteres vi til at udforske begge muligheder: Både den indre tryghed og fred – og det som måtte stå i vejen for disse kvaliteter.

‘Mange af os bor ikke mere i vores hjemland – og vores følelse af hjem kan være knyttet til det vi kommer fra. Som vi måske ikke lige nu kan tage tilbage til. Som måske heller ikke mere findes  i den form det engang havde. 

Men vi har muligheden for at finde hjem i os selv. Og på den måde være der for andre – måske åbne vores hjertehjem for andre.’

Sådan siger Hanneli et sted i denne guidning.

Oplevelsen af hvad der er hjem, hvad der føles hjemligt, er vel forskelligt fra menneske til menneske.

Derfor forsøger denne meditation ikke at foreskrive hvad hjem er – eller at udpege en bestemt tilstand.

I stedet inviterer den til en undersøgelse: Af hvad hjem er for dig – af hvordan dit samlede væsen har det, hvordan det reagerer, hvordan det vil handle når det oplever sig som værende hjemme.

Ved siden af denne unikke forskellighed i oplevelsen af hjem viser erfaringen også at vi mødes om nogle særlige fælles døre der fører ind mod vores indre hjem. Uanset hvilken kultur vi kommer fra: Disse almenmenneskelige døre  har med nuet at gøre, med nærvær, med en bevidsthed omkring krop, åndedræt og følelsessystem.

Så denne meditation kredser om hvordan vi bedst kan byde os selv: Velkommen hjem!

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

HJEM - EN FÆLLESPRAKSIS med Kontemplations team02 Jan 202500:24:09

Både Jung og Kirkegaard har sagt at menneskelig fordybelse kalder på en stemning af naturlig alvor.  
Det kan godt være at det er rigtigt, men vi vil – helt i Jungs ånd mener vi – tilføje at alvoren så skal afbalanceres med humor og varme. Med leg. Netop for at fordybelsen skal blive hel. For at vi kan få hele os selv med. 

I den ånd sætter vi os sammen i (næsten) hele Kontemplations team og indtaler denne meditation. 

Uden anden forberedelse end at vores overordnede tema er ‘Hjem’. Uden en aftalt rækkefølge. Men i håb om at noget af vores praksisintention kan mærkes som en klangbund under det hele. Denne lille alvorlige leg er ment som en kærlig hilsen til dig som lytter med. Og som måske følger med videre i Januarpraksis.  

Januarpraksis begyndte for nu flere år siden som et forsøg. Og er så langsomt vokset til hvad der for os er blevet lidt af en rituel hjertesag. En helt særlig glæde ved på denne måde at gå ind i den første del af det nye år. 

Til sidst noget som ikke er så nemt at forklare: Under indspilningen, som finder sted i en smuk lille sal med små palmer og kolossale grønne planter, med udsigt ud over Limfjorden og i en flod af gyldent sollys, så oplever vi at vi ikke taler alene ud i den blå luft. At vi er del af et fællesskab som ikke alene tæller os i rummet – men at vi er del af hvad vi måske kan kalde et udvidet praksisrum – måske også med dig?


Stemmene der guider denne fællesmeditation tilhører:

Hanneli Ågotsdatter

Hanne Linde

Britta Karlshøj

Lasse Dümke

Kirsten Rotbøll Lassen

Peter Høeg

Charlotte Toft

Katrine Annesdatter Madsen

Jeanette Lykkegård

Martin Guldberg

Anne Rosenvold

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Velkommen til hjem Hanneli Ågotsdatter, Peter Høeg og Martin Guldberg31 Dec 202400:11:39

Der er noget særligt ved at åbne den første dør i en kalender.
Og på en måde er Januarpraksis en slags nytårskalender.

Men hvor for eksempel en jule- eller adventskalender bygger op til noget der ligger hvor kalenderen slutter, dér er Januarpraksis ikke kun tænkt som en åben dør til noget som ligger forude. Snarere er hver dag tænkt som et oplæg til at gå ind i det nye år med lidt mere nærvær og hjertelighed.

Vores ønske med Januarpraksis er også at åbne til et praksisfællesskab. Om end virtuelt. Til den særlige følelse det kan være at følges.

Det er også et håb at kalenderdørene og deres præsentationstekster kan åbne til inspiration – og også gerne til lidt at den regelmæssighed som er så stor en støtte for praksis.

Hvis to ord om os selv er ok så er det også en glæde for os at forberede Januarpraksis.
Der er en glæde ved samarbejdet mellem os i teamet for at få alle elementer, lyd, redigering, billede, grafik, tekster, og formidling på vores sociale medier, til at danne en helhed. Så hver dag får sin egen vinkel ind i nærvær og hjertepraksis

Med denne introduktion åbner Hanneli, Martin og Peter kalenderens første dør.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: KOM HJEM - HOLD EN PAUSE | Martin Guldberg14 Dec 202400:11:39

Denne meditation peger på betydningen af at holde en pause.

Historikerne fortæller os at pausen på mange måder er forsvundet fra vores kultur. Hvor landbrugssamfundet - som vi naturligvis ikke skal romantisere - levede med naturens og årstidernes og vækstens naturlige pauser, der har industrisamfundet, bylivet, det elektriske lys og det vi kalder den protestantiske arbejdsmoral fjernet mange af fortidens pauser.

Dem kan vi have glæde af at genfinde - og måske kan vi nu udnytte pauserne på nye måder. Med vores viden om fysiologi, biologiske rytmer og nervesystemet.

Og vores viden om kontemplation.
Som denne meditation er en invitation til.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast | AT FINDE IND I EN GOD SIDDESTILLING af Kirsten Rotbøll Lassen | Indtalt af forfatteren09 Dec 202400:06:25

På Kontemplations retreats, får vi tit spørgsmål om siddestillingen.
Ikke sjældent har vi så i pauserne én eller flere små sessioner med deltagere hvor vi sammen justerer deres siddestilling. Det er på denne baggrund at jeg i det følgende vil forsøge både at videregive nogle basale instruktioner om siddestillingen og formidle noget af baggrunden for instruktionerne.

Da jeg blev afspændingspædagog sagde Ingrid, som var grundlægger af den skole jeg gik på, og som var en viis, ældre og erfaren kvinde; ”skelettets dele kan stå i sig selv, uden anstrengelse og næsten uden brug af muskelkraft”. Når vi mediterede og når vi lavede kropsøvelser, eksperimenterede vi nysgerrigt med hvordan det var muligt at bruge kroppen på en uanstrengt måde. Denne tekst er tænkt som en brugstekst og som en invitation til at undersøge hvordan du bruger kroppen når du sidder. Forslaget er at du, når du læser eller lytter, forsøger samtidigt at følge instruktionerne.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: At blive hjemme i sig selv når hjertet gør ondt | Hanneli Ågotsdatter17 Nov 202400:25:34

Smertelige hjertefølelser som eksempelvis sorg, forladthed, jalousi og ensomhed, kan være så dybe at det er svært at udholde dem.
I sådanne situationer vil vi derfor ofte til én eller anden grad forlade os selv: Måske ved at gå ud af os selv af frustration. Eller blive ude af os selv af fortvivlelse. For nu bare at nævne to eksempler hvor den visdom som ligger i dagligsproget, netop peger på at vi i frustrationen, vreden, og fortvivlelsen er 'ude af os selv', altså på vej bort fra vores kerne, vores center.

Vel egentlig på vej væk fra det hjerte som beder om vores omsorg og opmærksomhed.

Men 'det at gå bort fra smerten, er ikke vejen hjem til os selv', siger Hanneli i denne guidning.
At udtrykke og afreagere vrede og fortvivlelse kan opleves som en kortvarig lettelse - men i længden kan vi kun begynde at hele hjertets smerte ved med omsorg at tage os af os selv. Og det kan vi kun arbejde på når vi er hjemme i os selv.

Denne guidning beskriver, hvordan vi kan opdage det når vi er ved at forlade os selv - og hvordan vi kan vende tilbage. Og den hjælper os til at blive dér.

Det er ikke nemt.
Vi har som menneskeart overlevet fordi vi dybt i vores nervesystem har mødt truende situationer i den ydre verden med én eller flere af tre grundlæggende reaktioner: Ved at kæmpe, ved at flygte og ved at 'fryse' eller 'ligge død'. Eller måske ved det som hedder 'at please', altså totalt at underkaste os.
Disse evolutionære vaner bærer vi endnu i os.
Men de kan ikke hjælpe os når hjertet sørger og lider.

Det kan i længden kun den strategi som denne meditation handler om:
Det begynder med i første omgang at vi kommer hjem til os selv. Til vores krop og følelsessystem. Og dernæst om fra dette sted at rumme smerten. Måske først en del af den og med tiden stadig mere.
Dette: At rumme, peger dybest set på den mirakuløse selvheling der kan finde sted når hjertet og bevidstheden samarbejder. Når vi trods lidelsen vender tilbage til vores hjertes sårbarhed. Og dér med den bevidste opmærksomheds hjælp skaber et hjerterum i os selv hvor heling kan begynde at finde sted.
Oftest langsomt. Og støttet af strategier som er rettet mod den ydre verden og vores relationer dér.
Men alligevel med en mulig dyb effekt. Fordi, som det siges et sted i denne guidning, 'hjertet er en dør ind mod vores essens'. Ind mod et sted hvor det er muligt at finde glimt af frihed - også fra dyb smerte.



Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast: DET ÅBNE VINDUE af Peter Høeg21 Sep 202400:23:13

KAREN BLIXENS FORTÆLLINGER, GLIMT AF SKÆBNE OG EN THANGKA 

De spirituelle traditionerne véd at kunsten er en dør ind mod selve mysteriet. Derfor spiller kreativitet en stor, ja en kolossal rolle i alle mysterietraditionerne: De taoistiske maleres og digteres etablering af ekstremt sprogligt og billedmæssigt nærvær, zenbuddhisternes haiku som fastholder nuet i en komplet form for derefter at kunne give slip og vågne fra sproget, de kristne ikoners støtte til at visualisere bestemte skikkelser og farver for til sidst at kunne slippe dem og – som Eckehart siger –’søge Gud uden form, farve eller indhold’, er alle forsøg på, ad kunstens vej, at nå frem til et sådant afgørende, åbnende øjeblik, det som i zen kaldes satori. Det samme er de tibetanske lamadanse, sufidansene, kirkesangen og zenhistorierne. Alle er de beregnet på at muliggøre åbninger ind mod den højere vågenheds dimensioner.

Ved siden af Karens Blixens seng, lige ved siden af sengen, hænger en tibetansk thangka.

En thangka er, lige så lidt som de kristne ikoner, til pynt. Den er et praksisredskab, det er en mulig dør ind til de indre dimensioner, til den mystiske virkelighed.
                      
Man vil kunne mærke det umiddelbart når man står i soveværelset. Thangkaens udstråling er intens. Sagt lige ud af landevejen og nede på jorden, uden at antage nogen form for sekterisk eller New Age-agtig teori eller trosforestilling, uden at være buddhist eller måske i det hel taget uden at være religiøs, kan man mærke at denne genstand, dette billede på dette sted, så tæt ved sengen, ved sove- og hvilesituationens og opvågningens dybe, ugarderede privathed, er et helt specielt og overraskende valg.

Om denne thangka handler denne blocast. 

Klik ind på blogindlægget (episodelinket) for at se billeder af Blixens thangka.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation: DET KVINDELIGE I MANDEN | Peter Høeg17 Aug 202400:16:51

Denne meditation er vi blevet inspireret til af spørgsmål vi har fået fra praktiserende der, som det hedder i dag, definerer sig som mænd. Som identificerer sig primært med deres biologiske mandlige køn.

Udtryk som kvindeligt og mandligt er i dag, mere end nogensinde før, til debat.
Hvad der er vigtigt og sikkert både nødvendigt og på sigt positivt.

Men en sådan udveksling ligger et andet sted, og beskæftiger sig med noget lidt andet, end meditation.

Når vi bevæger os indad, møder vi før eller siden - og snarere før end siden - to grundlæggende bevidsthedsformer. En udadrettet, fokuseret, handlende og projektparat.
Og en hvilende, rummende, viddeagtig, hjertebaseret.
Det er disse to som vi  kalder yin og yang. 

Det bekvemme ved disse to udtryk er at de holder os fri af eventuelle uenigheder om mandligt og kvindeligt.

Yin-yang tegnet stammer fra kinesisk taoistisk præget filosofi og spirituel praksis. Yin og yang er på én gang modsætninger og komplementære, enhed og adskillelse, hvilende stilstand og evig bevægelse.

Alle disse forhold er til stede intuitivt i taijitu som er den mere teknisk og historisk korrekte betegnelse for yin yang tegnet.

Vi har i vores meditative praksis, og i vores liv, brug for igen og igen at forholde os til disse to bevidsthedsformer.

De er to måder at være i verden på: Den handlende og den klogt afventende, den præcist fokuserede og den åbne, i alle retninger opmærksomme, defokuserede.

For at kunne bevæge os mod at føle os mere hele som menneske, må vi arbejde med at opdage det andet køns kvaliteter i os selv. Selv om et flertal af mennesker er identificeret med deres biologiske køn, er vi bevidsthedsmæssigt ikke bare ét køn. Vi har alle begge køn, alle køn, i os som muligheder.

Når vi langsomt opdager og udfolder det andet køns muligheder i os -  det som Jung kaldte den modsatkønnede integration - frisættes vi fra begrænsende vaner.

Meditativt får vi mulighed for at opleve at yin og yang danser i os - og undertiden begynder at smelte sammen.

Dette er, siger taoismen, vejen mod den egentlige enhed.


Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast | OM VERDENSMÅL OG FORBUNDETHED | Steen Hildebrandt i samtale med Charlotte Toft02 Aug 202400:05:05

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team taler om blandt andet verdens tilstand, verdensmål, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet og om dét at lytte. Steen Hildebrandt har i årevis været optaget af FN’s 17 verdensmål og har skrevet flere bøger om emnet.

Samtalen publiceres på Kontemplations blog som optakt til Steens undervisning på supervisionsforløbet ’Indre praksis og arbejdsliv’.

Samtalen udfoldes med udgangspunkt i Charlottes indledende spørgsmål:

Der er en ting, jeg kommer til at tænke på, fordi vi nu bevæger os lidt over i verdensmålene. Noget, jeg har tænkt over i de arbejdssammenhænge, jeg har haft, det var, at da verdensmålene kom, så valgte man jo som organisationer nogle mål ud. Og alene i den sammenhæng sker der også en adskillelse. Skulle vi have mål 4 eller mål 2 eller mål … ? Men det er nok fordi, at så bliver det mere overskueligt måske – uden at det er overskueligt?

Lyt med her eller læs med på bloggen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast | OM DEMOKRATI OG VEJE TIL FORANDRING | Steen Hildebrandt i samtale med Charlotte Toft19 Jul 202400:10:26

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team taler sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, verdensmål og om dét at lytte.

Samtalen publiceres her på 'Lige fra Hjertet' og på Kontemplations blog, som optakt til Steens undervisning på supervisionsforløbet ’Indre praksis og arbejdsliv’.

Samtalen udfolder sig med udgangspunkt i Charlottes indledende spørgsmål: 

Du har jo snakket om, altså hvad skal man sige, at de rum, hvor forandringen kan ske og handlingerne foretages, det vil ofte være i de folkevalgte forsamlinger. Det er der, hvor der er en mulighed for at lovgive, og en mulighed for at man som individ stemmer folk ind. Men der er også en indbygget problematik i, at de jo også skal vælges. Så alle vores vaner og dét, vi er opvokset med, som du også har talt om før, altså dét med, at vi har ret til, at vi kan få mere, at vi skal på ferie, at vi skal…  der er vækst i det hele. Er det ikke et lidt svært rum alligevel, fordi det har en indbygget modsætning? Det er dér, der kan forandres noget, men der er også et benspænd på en eller anden måde?

Lyt med her eller læs med på bloggen. 

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast: AT FINDE EN LÆRER | Søren Munk12 Jul 202400:26:30

Vi er rigtig glade for i dag for første gang at kunne bringe en blogcast af Søren Munk.
⁠
I indledningen til blogindlægget, der udgives samtidigt på Vækstcenterets ressourceside, skriver Søren: ⁠
⁠
"I det følgende vil jeg undersøge det relationelle landskab der folder sig ud mellem lærer og elev når man bevæger sig lidt dybere ind i en spirituel proces.⁠
Som grundlag for undersøgelsen tager jeg udgangspunkt i hvad jeg har lært gennem 35 års studier i tibetansk Buddhisme, perspektiveret af mine egne (og andre praktiserendes) levede erfaringer." ⁠
⁠
Og lidt senere skriver han om dét at finde en lærer:⁠
⁠
"Da jeg selv begyndte at interessere mig for spirituel udvikling, var det med afsæt i den tibetanske version af Buddhismen. Her mødte jeg en læresætning som gjorde et stort indtryk på mig: ⁠
 ⁠
Hvis du ser din lærer som en ven, så får du velsignelsen fra en ven. ⁠
Hvis du ser din lærer som en spirituel vejleder, får du velsignelsen fra en spirituel vejleder. ⁠
Og hvis du ser din lærer som en buddha, får du velsignelsen fra en buddha. ⁠
 ⁠
Dengang vidste jeg hverken hvad velsignelse var, eller hvad det ville sige at se sin lærer som en buddha. Men sætningen gjorde indtryk på mig, og selvom jeg ikke forstod eller fra mig selv kunne genkende dens dybere mening, havde jeg en intuitiv fornemmelse af at der bag denne vending lå noget af afgørende betydning. Jeg kunne mærke at det med at kunne ”se sin lærer som en buddha” var et sted jeg rigtig gerne ville hen.⁠
Kort efter mødte jeg min første lærer, den tibetanske meditationslærer Jamgön Kongtrul Rinpoche som jeg på forhånd havde hørt, var en formidler af et helt særligt format."⁠

Du kan lytte til indlægget her, eller læse teksten på Kontemplations blog.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Meditation | AFSPÆNDING MED DET SOM ER | med Hanneli Ågotsdatter og Magnus Karlshøj på klaver02 Jul 202400:15:20

Det er vores erfaring – som vi tror vi deler med mange – at vores velbefindende øges når det lykkes os at spænde af?
At vi når vi er kropsligt afslappede, har mere energi, større overskud, mere psykologisk plads til os selv og andre?

At afsætte lidt tid til systematisk at spænde af – som for eksempel i denne 15 minutters meditation – kan vise sig at være noget på én gang kostbart og ganske gratis vi kan give os selv.
At følge et andet menneskes stemme når det tager os i hånden og går med os ind gennem vores indre verden, kan være en måde at få netop den næring og omsorg på vi kan have brug for i en krævende hverdag.

I denne guidning foreslår og støtter Hanneli os til at lytte til kroppens egen visdom – til at opdage hvor meget information om vores behov og muligheder vi kan få ved det helt enkle: på en rolig og systematisk måde at spænde af og mærke efter i os selv.
For gradvist som det siges ’at ankomme kropsligt til nuet.

Instruktionen ledsages af Magnus Karlshøjs klaver – som musikalsk støtter os i at lytte og mærke ind i os selv.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast | OM UNGDOM, SPIRITUALITET, VENLIGHED OG EN BÆREDYGTIG VERDEN | Steen Hildebrandt i samtale med Charlotte Toft22 Jun 202400:09:25

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, om dét at lytte og ydre og indre bæredygtighedsmål. Dette er deres fjerde samtale.

I samtalen ’Om verdens tilstand’ beskriver Steen blandt andet, at han selv er blevet negativ overrasket over, hvordan verden har bevæget sig i en forkert retning, og hvor galt det går. Men han ser samtidig håb i ungdommen og i det spirituelle landskab – og det kredser denne samtale om, der er en fortsættelse af ’Om verdens tilstand’.

Steen indleder:

”For det første tror jeg, at vi er nødt til at opbygge håb. Men jeg tror også reelt på, at det er der grund til håb – også når man ser på, hvad mange unge mennesker ikke bare siger, men gør.  Og det er jo ikke bare i Danmark, det er et verdensfænomen, tror jeg. At rigtig mange unge, ikke nødvendigvis alle unge, men flere og flere unge mennesker har en reel anden forståelse af kloden, end min generation havde og har, fordi vi simpelthen er en del af det gamle paradigme. Det er mange unge ikke. De tager afstand fra den kortsigtede profittænkning og pengetænkning, der ligger i det gamle adskillelsesparadigme.”

Du har nogle gange refereret til Einsteins vinkel om, at man ikke kan løse de problemer, med den tankegang, som har skabt dem.

”Ja, der er jo to citater af Einstein, som hænger sammen. Det ene, det hedder jo, at de problemer, vi har i dag, er et resultat af de løsninger, vi troede på i går. Og den anden side af den sætning hedder jo: Et problem kan ikke løses ud fra den tænkning og ud fra det bevidsthedsniveau, hvor ud fra det er skabt. Og det betyder jo begge dele, at hvis vi vil en anden verden, så må vi tænke og begribe og tale anderledes. Det er også det samme som at sige, at verden er som vores tanker. Og det er jo det, som giver sig udslag i, at verden er, som vi har lært det. Vi har lært det gamle paradigme. Vi er gået i skole, på fagskoler og universiteter og er blevet undervist i det gamle. Så vi har vores karriere, vores job, vores belønninger, fordi vi holder fast i det gamle. Så der skal meget til, for at… ”

Steens hustru kommer ind med kaffe og kage – og vi fylder op og fortsætter samtalen.

Hvis du vender tilbage til citatet med Einstein.

Jeg synes, at der er et håb. Og jeg synes, at noget af det håb bæres af unge mennesker.

Vi er bærere af det gamle paradigme, og vi klamrer os til det, vi kalder værktøjskassen. Hver gang vi har et problem, så siger vi, at nu må vi have et værktøj fra værktøjskassen. Og værktøjskassen er fyldt med gammeldags adskillelses- og korttidstænkning, der går ud fra, at for penge kan vi købe alt. Og sætningerne siger samtidig, at hvis vi vil en anden verden, så skal vi have nogle andre tanker, nogle andre begreber at begribe den nye verden med – men også den gamle verden med, så vi kan lave rigtige transitioner, og så vi kan bevæge os på den rigtige måde fra det gamle til det nye.

Er det der, hvor du også tager fat i ungdommen? Omkring det med en ny kraft. Du nævnte også det, som Kontemplation bl.a. står for med en mere spirituel tilgang til verden. Er det fordi du i de to felter ser et skift, så man ikke bevæger sig i det samme paradigme? Eller hvor er det håbet er der?

”Ja, jeg synes, at der er et håb. Og jeg s

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

Blogcast | OM VERDENS TILSTAND | Steen Hildebrandt i samtale med Charlotte Toft15 Jun 202400:06:03

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har i foråret talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, ungdom, spiritualitet og venlighed og om dét at lytte. Dette er deres tredje samtale.

Vi skal jo tale om bæredygtighed, og det skal vi i din egenskab af både at være professor emeritus og mangeårig ledelsesrådgiver, og så også fordi du er medunderviser på vores nye forløb i Kontemplation, som hedder ‘Indre Praksis og Arbejdsliv‘ – IPA, som vi også siger, så vi kan huske det alle sammen. Og i den sammenhæng, der vil jeg jo så gerne stille dig nogle spørgsmål.
Du har en endnu ikke publiceret artikel, hvor du indleder med et citat af Bernard Lievegoed, der er kendt for sin socialøkologiske tænkning, og citatet er:
’Virkeligheden er tit overraskende anderledes, end man først troede.’
Når man hører sådan et citat, så kan det gå i begge retninger – altså der kan både være noget nærmest dystert over det, men også håb. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorfor du egentlig indleder med sådan et citat?

”Ja, og det er jo faktisk både et citat, der kan virke faretruende, men også kan være håb.

Den primære grund til, at jeg bruger det citat af Lievegoed, det er den negative dimension. Jeg synes, at vi hele tiden bliver overrasket over, hvor galt noget er, hvor galt det går.

Sådan havde jeg ikke forestillet mig det, da vi talte om socialøkologi og bæredygtighed og bæredygtig ledelse, skal vi sige for bare 10 år siden. Og det er mere end 10 år siden, hvor jeg og Michael Stubberup, der også underviser på det her forløb ’Indre Praksis og Arbejdsliv’ skrev om bæredygtig ledelse og ledelse med hjertet. Vi havde nogle forestillinger om, at vi var i en stor transformation, men vi havde ikke drømt om, hvor alvorligt det var – hvor alvorlig en situation verden var på vej ind i. Og slet ikke når vi tænker på den militære krigsoptrapning, der finder sted. Det havde vi heller ikke drømt om. Så det er på den baggrund, jeg citerer Lievegoed. Om han har ment det i den ene eller den anden retning, det er jeg faktisk ikke klar over. Jeg tror, at når jeg ser på den sammenhæng, jeg har taget det ud af, så er det også for Lievegoed det faretruende, som han har haft i tankerne.

Jeg synes jo, det er så klart, at verden er på vej ind i nogle alvorlige tilstande. Jeg er også overbevist om, at der er grund til håb. Men jeg er ikke længere i tvivl om, at vi bevæger os ind i noget, der er meget mere alvorligt end det, vi kender i dag. Og det har noget at gøre med biodiversiteten. Det har noget at gøre med klimaet. Det har noget at gøre med ulighed, og det har noget at gøre med krig. Verdens våbenfabrikker producerer i døgndrift, og udenfor står der regeringer og andre med hatten i hånden for at købe alle hånde våben og al ammunition. Og det vil blive brugt meget af det.

Der er helt enormt meget negativ opbygning i verden. Og derfor må man jo sige, at der er brug for sådan noget, som Kontemplation arbejder med – i dén grad. Og det er så også det, der gør, at jeg også i anden omgang tror, at der er grund til håb. Vi har en enorm viden om alt, og meget af den viden bruger vi ikke – omsætter ikke til praksis – fordi vi hænger fast i det gamle paradigme. Det gamle industrielle, kortsigtede økonomiske adskillelsesparadigme,

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

MEDITATIONER TIL UNGE | "Neutralitet - en lille pause fra at skulle og ville" med Jonathan Holkenov02 Jun 202400:09:46

I denne guidning inviterer Jonathan til, sammen med ham, at slappe helt af et øjeblik.
Han kommer med forslag til, hvordan man helt uambitiøst kan give sig selv en lille pause fra at skulle præstere for måske at vende tilbage til det, man skal, med lidt mere overskud.

Denne meditation er en fjerde episode ud af fire i serien 'Meditationer til unge'. Guidningerne kan anvendes uafhængig af hinanden.

Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne guidnings introduktion inden du mediterer.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

MEDITATIONER TIL UNGE | Introduktion til meditationen "Neutralitet - en lille pause fra at skulle og ville" af Jonathan Holkenov02 Jun 202400:04:23

Dette er en introduktion til meditationen "Neutralitet - en lille pause fra at skulle og ville". 

Her deler Jonathan hvordan han selv kender følelsen af, at man bare liiige skal have ordnet noget – afleveret en opgave, vundet endnu en guldmedalje, fået en date med den der dejlige person –før man kan slappe af, før man kan tillade sig selv at være glad. Al den her ’gøren’ er vigtig, men det er pausen fra den også, siger Jonathan.

Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne guidnings indledningen før du begynder.  

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

MEDITATIONER TIL UNGE | Introduktion til "Hjertet - du kan træne din glædesmuskel" af Hanne Linde01 Jun 202400:06:25

Dette er en introduktion til meditationen "Hjertet - du kan træne din glædesmuskel", hvor vi inviteres til at gå på opdagelse i hjertefølelserne og at mærke det gode.  

Det er muligt at lytte til indledningen inden meditationen. 

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

MEDITATIONER TIL UNGE | "Hjertet - du kan træne din glædesmuskel" | En meditation af Hanne Linde01 Jun 202400:07:40

I denne meditation inviterer Hanne os til at gå på opdagelse i hjertefølelserne og at mærke det gode.  

Først etablerer vi en fysisk kontakt til kroppen. Bunden af kroppen og fødderne. Derefter mærker vi brystet hvor hjertet og lungerne er placeret.   

Med kontakt til brystområdet forsøger vi at se eller mærke et menneske – eller et dyr – som vi rigtig godt kan lide, som vi har det trygt med, og som vil os det godt.   

Med nysgerrighed undersøger vi, hvilke følelser denne øvelse vækker i os. Vi forsøger nænsomt med øvelsen at mærke efter det gode. Til sidst inviterer Hanne os til at tage øvelsen med inden vi skal sove. At mærke tre gode ting, som vi har oplevet i løbet af dagen


Denne meditation er en tredje episode ud af fire i serien 'Meditationer til unge'. Guidningerne kan anvendes uafhængig af hinanden.

Det er muligt at lytte til en indledning  inden meditationen. 

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

MEDITATIONER TIL UNGE | Indledning til "Åndedrættet - det er altid med dig" af Anne Rosenvold01 Jun 202400:02:12

Dette er en indledning til meditationen "Åndedrættet - det er altid med dig". Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne indledning inden du mediterer.  

I meditationen fokuserer vi på åndedrættet som det  mærkes i kroppen. Åndedrættet er altid med os, og derfor kan vi med nænsomhed og nysgerrighed opdage, hvordan det opleves i nuet.   

Vi undersøger åndedrættets  rytme, lyd og sansning i kroppen. Temperaturen ved næsen når vejret trækkes ind og pustes ud. Vi går tæt på og mærker åndedrættets bevægelser i kroppen, og hvordan der måske opstår en større fornemmelse af tyngde mod underlaget.   

Guidningen giver plads til at lade alt være præcist som det er. Blot hvile opmærksomheden på åndedrættet og dets bevægelser i kroppen. Som en lille pause til at tjekke ind. 


Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk

© My Podcast Data · Projet indépendant · Données issues d'Apple & Spotify