Ingeniøren DOX – Détails, épisodes et analyse

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til. I første episode ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen? Nedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben. Links Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne episode af Sikkert og vist skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. Links Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere Læs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mickey Gjerris, phd teologisk bioetik, lektor ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet I denne episode Hele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen? I serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet. Mickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Lotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet I denne periode »Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. « Lotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger: »Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. « »Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«

Vært: Liv Bjerg Lillevang Medvirkende: * Kirstine Hartvig Mahler, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen. * Kim Hebelstrup, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab under Aarhus Universitet. * Rasmus Willig, Forstander Suhrs Højskole I denne episode Overvægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder? Vi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem. Episoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.

Vært: Liv Bjerg Lillevang Medvirkende: Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut I denne episode Vi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste. Men at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø. Mikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live. I denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.

Vært: Mie Stage Medvirkende: Christian Bach, medstifter af endless food co I denne episode Kakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring. Den danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden. Lyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.

Vært: Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren Medvirkende: Morten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU I denne episode Vi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes. Det har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer. Bedre kendt som de planetære grænser.

Vært: Liv Bjerg Lillevang Medvirkende: Caroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain I denne episode Vi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt. Men en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder. Men for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode. En af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.

Vært: Mie Stage Medvirkende: * Jette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød. * Jakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen. * Thomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer. I denne episode Hvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen. Det kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet. Podcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2-udslip og alle de øvrige planetære grænser.