Explorez tous les épisodes du podcast Hænderne Under Dynen
| Titre | Date | Durée | |
|---|---|---|---|
| Med på en spiller? | 07 Jun 2025 | 01:04:28 | |
Hvad er det for nogle spil vi spiller, når vi flirter, dater og forhåbentlig scorer? Bogen ‘The Game’ satte for 20 år siden fokus på hvad såkaldte ‘Pick up artists’ gør, for at lokke deres bytte i kanen. Resultatet er ikke pænt at se på i længden. Men der ER jo reelt et spil kørende - det kan spilles på mange måder. Anders, Anne og Morten ser på spillets regler ude i virkeligheden. | |||
| Grænser, mærker og poly-palaver | 31 May 2025 | 01:12:33 | |
Hvordan finder man sine egne grænser, når man er helt grøn på det område? Og hvad gør man, hvis man gerne vil være lidt mere blå på et meget lokalt område? Anders, Anne og Morten tager endnu et brevkasseafsnit, hvor vi også vender tilbage til en snak om forskellige poly-relationer. …Og noget med forlæns og baglæns…? | |||
| Hvem over Hvad? | 24 May 2025 | 01:09:04 | |
Hvad tænder du på? Og er ‘Hvad’ overhovedet det væsentlige? For ugens gæst i HUD, er det i hvert fald noget vigtigere med ‘Hvem’. Komiker Louise Lorenzen fortæller Anders, Anne og Morten om sin rejse igennem sex, kink og forhold imod den erkendelse, at det er personen og forbindelsen, der vækker lysten, mere end hvad de så ender med at lave sammen. | |||
| Kink for (næsten) begyndere | 10 May 2025 | 01:06:49 | |
HUD-holdet har for anden uge i træk besøg af en Nanna. Men ikke den samme som sidst. Denne Nanna er inden for de seneste år sprunget ud i at date i kinkverdenen, og er stadig ved at finde sit fodfæste. Hvad er ups and downs? Hvordan kommer man ind i miljøet? hvad er faldgruberne, og hvem snakker man med om sine eskapader, når alle bedsteveninderne er helt vanilje? | |||
| Der’ mange bånd, der binder mig… | 03 May 2025 | 01:10:31 | |
Den står på knob, grin og heftig flirten i studiet, når vi tager en begyndergennemgang af emnet leg med reb. Anne og Morten har besøg af Nanna, der er glad amatørentusiast ud i rebbondage. Hun har taget både sin erfaring, sine talegaver og tasken med jutereb med, og det ender med røde kinder og en Anne, der ikke skal nogen steder. | |||
| Hip Hurra! - En fødselsdags-quickie | 26 Apr 2025 | 00:28:45 | |
Anne Har fødselsdag! Det skal fejres. Det skal det generelt gerne, når folk har det. Men hvordan forkæler man sin partner - eller en anden, man holder af - med noget frækt og spændende? Og er det overhovedet en god gave? Det tager Anne og Morten en kort snak om, da tiden er knap og Anders er syg. | |||
| Tillidsbingo - endnu en brevkasse! | 19 Apr 2025 | 01:08:07 | |
Brevkassen er tilbage! Denne gang er temaet - ud over skamløs svælgen i søde lytterbreve - tillid. En lytter har opdaget urent trav ved at kigge i kærestens telefon. WITA? Vi genbesøger også spørgsmålet om vetoret i polyforhold og meget mere. | |||
| #Over100 | 12 Apr 2025 | 01:24:15 | |
Hvis du har hørt HUD fra starten har du edderbroderemig været en trofast lytter. For det her - det er afsnit nummer 100! Og vi har ingen planer om at stoppe! Anders, Anne og Morten gør status over podcasten so far, holder MUS for hinanden og snakker lidt om at være promiskuiøse, nu de er i gang. | |||
| Fræk, frækkere, fiktion | 05 Apr 2025 | 01:04:56 | |
Hvis det ikke skal være decideret pååårno, men man alligevel gerne vil have lidt kød med på tallerkenen, når man går i film- og TV-buffeten, hvor skal man så starte? Er der nogle steder, man kan få en god og autentisk gennemgang af kink, der rammer bedre en 50 shades? Og hvad med helt almindelige vaniljefornøjelser? Anders, Anne og Morten gennemgår deres bud. | |||
| Tørken er Mørk | 29 Mar 2025 | 01:05:05 | |
Ordet ”Incel” er ofte blevet brugt af folk, der har et horn i siden på komikeren Brian Mørk. Men intet kunne være mere misvisende end at snakke om ufrivilligt cølibat – for Brian har truffet et meget bevidst valg om ikke at have sex. I hvert fald for nu. I mere end 13 år har han helt bevidst ikke været sammen med en kvinde, selvom der bestemt ikke har manglet tilbud, og fantasierne lever i bedste velgående. Hør Brians forklaring på, hvorfor han har trukket stikket på sexlivet, hvornår han skal i gang igen, og hvad han glæder sig til, når han hopper tilbage i gamet. | |||
| Sci-fi Sexytime | 22 Mar 2025 | 01:03:53 | |
Sci-fi Sexytime Nej, vi skal ikke tale Cosplay, og kan hverken byde på Anne med Princess Leia-frikadeller, Anders som Terminator eller Morten i stram, rød Veleeeeour… Vi har nemlig igen Lukas i Studiet, til en snak om de teknologiske fremskridt på sexfronten. Hvad bliver fremtiden inden for cybersex og VR-porno? Og hvor fræk kan en AI egentlig blive? Slemme, slemme AI! | |||
| Bøf, Blæs og mel i munden? | 15 Mar 2025 | 01:07:21 | |
I anledningen af den af nogle observerede quasi-mærkedag, B’n’B-dag, snakker vi sexy time i forbindelse med mad. Hvad skal man spise, hvis menuen står på Badoinkadoink lidt senere? Hvad skal man have med i sengen af snacks? Og hvad skal man IKKE smøre hinanden ind i? Det bliver snasket og det bliver godt! | |||
| Glidecreme, Magic Wand og Guru Kenneth | 08 Mar 2025 | 01:08:29 | |
Er sexlegetøj en trussel for mænd i soveværelset? Hvordan kommer man i gang med at bruge sexlegetøj, og er der noget der hedder FOR meget glidecreme? Anne, Anders og Morten har besøg af Lukas, som på et tidspunkt bestemte sig for, at undersøge nærmere, hvordan han kunne være med til at gøre det federe, for de kvinder han har sex med. Lyt med i denne uge, når Lukas tager os med ind i verdenen af sexlegetøj, glidecreme og tips fra en fyr der hedder Kenneth. | |||
| Charme, selvtillid og svedige håndflader | 01 Mar 2025 | 01:15:59 | |
Må man overhovedet flirte længere? Ja man må, og vi er faktisk nogen, der er efterhånden får kønsspecifikke dele af vores anatomi væsentligt forlænget af denne evindelige diskussion. Men den ER relevant, for der er mange - ikke mindst mænd - der er ægte bange for at nærme sig nogen, de synes er spændende, af frygt for at gøre noget forkert eller virke ubehagelig. Anders Anne og Morten har besøg af komikeren Nikolaj, der har lidt af netop denne angst hele sit voksne liv. Og hvad gør man så? | |||
| Prebens Grindr | 22 Feb 2025 | 00:59:58 | |
HUD-holdet har flere gange snakket dating apps. Men der er en af de mange på markedet, der konsekvent er blevet underbehandlet. Og det skal være slut nu. For Anders, Anne og Morten har igen besøg af Preben, og mindst EN på holdet kan nærmest ikke vente med at få åbnet op for Prebens Grinder…
| |||
| Primært Preben | 15 Feb 2025 | 00:59:43 | |
Ok. Nu napper vi den i haserne. Hvad er det nu lige, der er op og ned, når vi snakker seksualitet og flydende kønsidentitet? Anders, Anne og Morten har besøg af Preben, der både er biseksuel og nonbinær - og i øvrigt arbejder som drag queen under kunstnernavnet Lathisya Adore. De tre ting hænger nemlig ikke nødvendigvis sammen. Preben er simpelthen primært Preben. Og i øvrigt utroligt sjov. | |||
| Nuuurh! Ae, ae… | 08 Feb 2025 | 01:01:29 | |
Det har været en lang uge, og Anders, Anne og Morten har alle brug for at blive passet lidt på. Så hele dette afsnit handler om aftercare. Hvordan, hvornår, hvorfor? Og vigtigst af alt: hvor meget Marabou? Advarsel: der smaskes l afsnittet… | |||
| Alexandra Viktoria vender tilbage! | 01 Feb 2025 | 01:21:36 | |
Sexolog Alexandra Viktoria, der er vært på podcasten "Dig, Mig og alle de andre" er tilbage i studiet sammen med Anders, Anne og Morten til en fortsættelse af snakken om, hvordan man rent praktisk håndtere flere partnere. Altså, sådan i forhold til forhold... | |||
| Brevkassen, der ikke ville dø! | 25 Jan 2025 | 00:56:25 | |
Anders, Anne og Morten dykker ned i bunken af lytterhenvendelser. Hvad gør man med en partner, der ikke er så lydhør over for input? Hvordan fortæller man sin polykæreste, at hans nye relation er irriterende? Hvor åben skal man være om manglende erfaring - Og hvor vigtige er kys? | |||
| Rebound! | 18 Jan 2025 | 01:05:09 | |
For at komme sig over nogen, skal man lægge sig under nogen, siger er muligvis ikke SÅ gammelt ordsprog. Men hvad er do’s og don’ts når man rebounder efter et brud? Og er det overhovedet en god ide? Hvad er faldgruberne? Og hvordan undgår man at være en idiot over for andre i processen? Anders, Anne og Morten vender det hele i deres egen proces med at komme over deres nu tidligere medvært. Måske skal de bare værtsdate i flæng? | |||
| Skiftedag! | 11 Jan 2025 | 01:09:50 | |
Tiderne skifter. Det samme gør lysterne - hos nogen. Anne, Anders og Morten siger på gensyn til Cecilie, der til gengæld siger tak for denne gang som fast vært. Det bliver lidt vemodigt men også sjovt i et afsnit, der handler om at være switch på mange måder, men på vanlig vis kommer vidt omkring. | |||
| 125% HUD - Live fra Comedy Zoo | 21 Dec 2024 | 01:00:52 | |
I årets sidste afsnit af HUD, har Anders, Anne, Cecilie og Morten fået Louise Brink med tilbage i folden for en enkelt aften. Og rykket optagelsen af juleafslutningen fra kælderen under Comedy Zoo op på scenen, hvor Morten quizzer de gamle mod de unge, men alle bliver udmanøvreret af lytterne... Afsnittet er sponsoreret af memi-shoes.dk | |||
| Når jeg ser et rødt flag smælde… | 14 Dec 2024 | 01:09:56 | |
Fetish for overenskomstforhandlinger og Fælledparks-fester er måske liiiige kinky nok. Trods alt. Dette afsnit handler i stedet om de røde flag, man kan kigge efter ved en potentiel partner. Anne og Cecilie snakker om røvhuller i jakkesæt, ‘The Game’ og problematiske veninder. Og Anders har fået Chat GPT til at finde ud af, hvad HANS røde flag er… Afsnittet er sponsoreret af memo-shows.dk | |||
| Mon jeg kunne li' det? | 07 Dec 2024 | 01:22:28 | |
TRIGGERWARNING: I dette afsnit taler vi om grænser, og når de bliver brudt. Vi har nemlig besøg af Mille Justinussen, der har udgivet singlen: "Det blev for meget". Det åbner for en snak om grænser og når de brydes, nogle gange af os selv. Vi må desværre ikke spille Milles sang i podcasten, det er noget med koda og sådan noget, men den kan høres på spotify.
Dette afsnit er sponsoreret af memi-shoes.dk | |||
| Skoen på den anden fod! | 30 Nov 2024 | 01:06:56 | |
Mød vores sponsor: Sofie, som vi ret hurtigt er kommet til at knuselske, fordi hun lige som os er en kæmpe fortaler for, at man skal gøre sin ting, og at andre skal blande sig uden om, når det kommer til krop, lyster og preferencer, har været med en tur i HUD-studiet. Her taler vi om, hvorfor, der er så stort et behov for noget, som burde være så naturligt: damesko i store størrelser. For det viser sig, at det åbenbart stadig er et stigma i Danmark at købe et par pumps - hvad enten man har et andet køn eller bare fødder i en anden størrelse end primær målgruppen. (pssst: I anledning af julen er der ekstra rabat på sko: Hvis du bruger kode HUD10 får du 20% i hele december på www.memi-shoes.dk) Sponsoreret afsnit (hvis nogen skulle være i tvivl…) | |||
| Det er en skandale!!! | 23 Nov 2024 | 01:13:53 | |
Triggerwarning: I dette afsnit kommer vi blandt andet ind på historier om overgreb.
Hvornår er noget en sexskandale, og hvornår er det bare en god historie om folk, der har dyrket sex med nogen, de måske ikke skulle have dyrket sex med?
I denne uge dykker Anders, Morten, Cecilie og Anne lidt ned i nogle af de sexskandaler der har været igennem tiden, og det er ikke få.
Dette afsnit er sponsoreret af memi-shoes.dk din online skobutik med damesko i større størrelser. | |||
| Der er ingen bånd der binder mig... | 16 Nov 2024 | 01:06:55 | |
Op af søen, rundt om træet, ned i søen igen. Nej, vi skal ikke tale vinterbadningsfetich. Vi skal tale knob og knuder, skal vi. Og reb. Og garn. Og lædermanchetter. Og Vitawrap. Og andre ting, man kan bruge til at sætte hinanden fast med i og uden for soveværelset. Anders er skeptisk omkring sløjfer om klunkerne - og Cecilie kan muligvis godt blive solgt på ideen om MANGE karabinhager... Afsnittet er sponsoreret af Memi-Shoes. | |||
| Anders har IKKE fnat! | 09 Nov 2024 | 01:21:27 | |
Brevkasseafsnit nummer... Hvem tæller efterhånden? HUD-holdet gennemgår nogle af alle de breve, vi har fået fra søde lyttere, og taler blandt andet om, hvordan man taler om kønssygdomme - hvis man nu har dem. Det har Anders ikke. I hvert fald ikke fnat!
Dette afsnit er sponsoreret af MEMI-Shoes | |||
| Hey moderkn***er! | 02 Nov 2024 | 01:09:18 | |
Dør sexlivet, når baby kommer? Hvordan vender man krop og sind tilbage mod intimiteten og seksualiteten, når den lige har været stærkt fokuseret på at produktudvikle på næste generation? Sexcoach og tantraekspert Fanny Broholm er med Anders, Cecilie og Morten i studiet for at tale om, hvad kroppen gør, og hvad man selv KAN gøre, i forhold til sex, når man er gravid og når man er blevet mor (og far)... | |||
| Ting der brummer | 26 Oct 2024 | 01:12:33 | |
Kan det virkelig passe, at vi er nået næste to år ind i HUDs levetid, helt uden at lave et decideret afsnit om sexlegetøj? Ja det kan det... Men nu skal det være! Er det stadig tabu for mænd at købe sexlegetøj? Er der stadig et småt udvalg af legetøj til mænd, hvis det ikke skal bestå af en sømandsballon eller lommefisse? Kan det virkelig passe, at man kan bruge en vibrator så meget, at man bliver hærdet i underlivet? Det er bare nogle af de spørgsmål, Anders, Cecilie, Morten og Anne prøver at finde nogle svar på, mens de giver deres meninger med på vejen om dildoer, wands, womanizers og andre diverse brummende, og ikke brummende, aggregater designet til at udløse vellyst i soveværelset.
Dette afsnit er sponsoreret af MEMI-Shoes. | |||
| Pretty Woman og andre eventyr | 19 Oct 2024 | 01:23:00 | |
Hvilke fordomme om sexarbejdere støder man på, når man dykker ned i fiktionens verden? Og hvordan lever de op til virkeligheden? Det taler Anders, Cecillie og Morten med den tidligere sexarbejder Dina om, når hun for anden gang gæster Hænderne under dynen til en snak om tropes, fakta og myter når det kommer til hvordan erhvervet er blevet beskrevet i bøger, film og tv gennem tiden. Afsnittet er sponsoreret af MEMI Shoes | |||
| Av - det gør stadig dejligt ondt | 12 Oct 2024 | 01:01:24 | |
Hvordan er det lige, at det det med smerte kan være så godt for nogen, når de fleste af os er enige om at det hedder, at det "gør ondt"? Og er der forskel på at være masochist - og på at kunne lide at underordne sig? Eller hænger det uløseligt sammen? Anne fortsætter med at forsøge at forklare Anders og Cecilie, hvordan det i hvert fald hænger sammen for hende. | |||
| Mere Porno | 05 Oct 2024 | 01:09:58 | |
Porno findes stadig. Hvis nogen skulle være i tvivl. Men det er som om, både medier, kvalitet og holdningen til det har ændret sig en del over de sidste årtier. Anne, Cecilie og Morten snakker om generationsforskelle i porno, hvordan den er blevet mere kontra mindre problematisk. Og hvordan vi hver især begyndte at gå på opdagesele ud i erotiske medier. TW: Der tales i afsnittet - ganske kort - om overgreb som fantasier og om børneporno. Afsnittet er sponsoreret af Memi-shoes | |||
| Return of Det lille grønne monster | 28 Sep 2024 | 01:05:36 | |
Jalousi er en stor det af The human condition. Man kan ikke bare snakke den væk - selvom det kan hjælpe ret meget på, hvordan man har det med den. Derfor var et enkelt afsnit om det lille grønne monster naturligvis ikke nok, og Anders, Anne, Cecilie og Morten dykker igen ned i de svære følelser. Denne gang handler det om at være jaloux på andres vegne. Og om at være jaloux i venskaber. Og meget mere. Afsnittet er sponsoreret af Memi-shoes | |||
| Ingen bol i fællesstuen!? | 21 Sep 2024 | 01:09:38 | |
Hvad gør man lige med det der sexliv, hvis man bor sammen med andre? Altså andre, som man ikke nødvendigvis lige havde tænkt sig at involvere i bemeldte sexliv? Omvendt, hvad gør man så, hvis man pludselig GODT kunne tænke sig at involvere sine bofæller i sine soveværelsesaktiviteter? Og hvor meget må man larme, når man onanerer? Anders, Anne, Cecilie og Morten prøver at navigere i sex, når man ikke bor alene.
Afsnittet er sponsoreret af Memi-shoes | |||
| En fugtig aften | 14 Sep 2024 | 01:14:23 | |
Sex kan være en våd fornøjelse. Det skal det faktisk helst være i en vis udstrækning. Og så kan det kræve blod, sved og tårer. Blandt mange andre kropsvæsker. Morten har selv fundet frem til at der er ni kropsvæsker, det kan være relevant at tale om i en HUD-sammenhæng. Og han har lokket Anders, Anne og Cecilie til både at finde frem til hvilke, og til at endevende de våde varer i soveværelset.
Afsnittet er sponsoreret af Memi-shoes | |||
| Hvem har du kysset i din gadedør? | 07 Sep 2024 | 01:07:30 | |
... Og er det overhovedet ok at kysse i gadedøren? Hvad er reglerne - de skrevne og de uskrevne - og hvor går grænsen, når vi taler Public Display of Affection. Og er der i øvrigt forskel på, om man udtrykker tiltrækning, kærlighed eller decideret liderlighed? Anders, Anne, Cecilie og Morten tager dilemmaet om, hvor, hvordan og hvor meget man må vise frem, når man er i det offentlige rum. Afsnittet er sponsoreret af MEMI-shoes | |||
| Skal du med hjem og inspirere? | 31 Aug 2024 | 01:20:53 | |
Sex og kunst er en og samme ting, sagde Pablo Picasso engang. Og hvis der er en ting, der er sikkert, så er det, at udfoldelserne på lagenerne (eller hvor man nu vælger at have dem) har været en evig inspiration for kunstnere af enhver art gennem tiden. Og man kan - som Picasso - spørge sig selv, om man overhovedet kan skille de to ting ad. Anders, Anne og Cecilie har besøg af billedkunstner Augusta Atla til en snak om erotikkens symbiose med kunsten, og om betydningen af muser. Afsnittet er sponsoreret af MEMI-Shoes | |||
| Klæder på kryds og tværs | 24 Aug 2024 | 01:14:03 | |
I gamle dage snakkede man bare om transvestitter. I lidt mere oplyste tider skelner de fleste fornuftige mennesker lidt mere nuanceret imellem de mange forskellige motivationer for at klæde sig efter et kønsudtryk, der ikke nødvendigvis passer med de mest stereotypiske sociokulturelle forestillinger om mænd og kvinders tøjstil. Anders, Anne Cecilie og Morten vender bukser og kjoler på vrangen og taler om forskellen på før og nu, og hvad tøj med forskelligt kønsudtryk kan gøre for en. Og så får holdet i samme ombæring præsenteret deres nye sponsor - for det her er nemlig et SPONSORERET AFSNIT! | |||
| HUD, AV og alle de andre | 17 Aug 2024 | 01:16:26 | |
Hvis der er et emne, HUD-holdet aldrig bliver træt af at diskutere og kloge sig på, så er det muligvis nonmonogami. Anders, Anne og Morten tager en tur mere, og har denne gang backup af sexolog Alexandra Viktoria, der er vært på podcasten "Dig, Mig og alle de andre" til en nu fagligt funderet snak om det der med at have flere partnere. | |||
| HUD og A-hullet | 10 Aug 2024 | 01:03:59 | |
Må man date sin venindes eks, når han er interesseret og man i øvrigt passer bedre til hans kinks, end hun gjorde? Hvordan får man en kærlig og omsorgsfuld udgave af Bol mig igennem København op at køre? Og hvordan finder man sine egne grænser og lyster frem, når man har været vandt til kun at tage hensyn til andres? Anders, Anne og Morten har fået en del nye brevkassespørgsmål, og et af dem starter med "I er jo praktisk talt den frække udgave af Mads og Monopolet"... Og ja! Gu er vi så, Kinky dilemmaer, here we come! | |||
| Mænd, der hader kvinder | 29 Jun 2024 | 01:11:46 | |
I det sidste afsnit inden sommerferien kigger HUD-holdet på uheldige mænd med endnu mere uheldige ideer. Inspireret af en debat efter nogle ret uheldige udtalelser fra en musiker på scenen til dette års Copenhell, dykker Anders, Anne, Cecilie og Morten ned i fænomenet Incels. Hvad er det, ved vores kultur der driver nogle mænd ud på det urealistiske overdrev, hvor deres verdensbillede bliver, at det er kvinder (og resten af samfundets) skyld, at de ikke får noget på den dumme? Og kan vi gøre noget, for at afhjælpe problemet? | |||
| Sex og politik | 22 Jun 2024 | 01:02:52 | |
Anders, Anne og Morten har været en tur forbi folkemødet på Bornholm. I blandet vind og vejr (og til tonerne af Søren Pinds fællessangsarrangement lige ved siden af), blev der diskuteret spændingsfeltet mellem sex og politik foran - og med - et oplagt publikum. Vi undskylder på forhånd lyden, men var vilde med samtalen, så lyt med på HUDs første liveshow | |||
| Kom - og kom over dem | 08 Jun 2024 | 00:57:56 | |
Det er sjældent sjovt at afslutte et forhold. Hvad enten, man er den, der går, eller den, der bliver gået fra, så kan tilværelsen godt føles tom, når to bliver til en. Der findes ingen decideret kur, men som det gamle ordsprog siger; To get over someone - you have to get under someone... Det er om ikke andet en hyggelig symptombehandling, selvom det ikke altid er uproblematisk. Anne, Cecilie og Morten taler rebounds. Dos and donts og egne erfaringer. | |||
| Kender du den med nonnen og sømanden... | 01 Jun 2024 | 00:59:38 | |
Hvorfor er det at comedy altid skal handle om pik og patter? Kan komikere ikke snakke om andet end sex? Og snakker komikere egentlig så meget om sex, som de bliver skudt i skoene? I denne uge er Morten fanget af en utroligt kedelig rapport på kontoret, og som det gamle ordsprog siger: når katten er ude fortæller musene pikjokes på bordet - eller noget i den stil. I hvert fald, får Anne, Cecilie og Anders sig en snak om når comedy handler om sex, og hvorfor det måske ikke er så frygtelig farligt, at lade en joke eller to bevæge sig under bæltestedet. | |||
| Ej blot til lyst | 25 May 2024 | 01:01:13 | |
Hvor tit har du egentlig lyst? Hvor tit har din partner? Kommer det i bølger eller er lysten konstant? Og hvad ER egentlig lyst? Anders, Anne, Cecilie og Morten vender de besværlige spørgsmål om at kunne følge med sin egen lyst. For hvad nu, hvis man er mega liderlig, men faktisk ikke lige orker sex? Har man så overhovedet lyst. Det er der vist mere end en mening om. | |||
| På god fod med instagram. | 18 May 2024 | 01:07:32 | |
Har du noget, andre virkelig gerne vil have? Og kan du tjene penge på det uden at gå på kompromis med dig selv og dine værdier? Vi har i denne uge besøg af sanger, skuespiller og - indtil for ganske nyligt også - Footloving OnlyFans-kunstner, Kat Stephie. Kat startede sin OnlyFans for at blive bedre venner med sine fødder, som hun altid har haft et lidt anstrengt forhold til. Her fandt hun et støttende community - og opdagede en verden af forgreninger og sjove genrebetegnelser, som hun ikke anede eksisterede.
| |||
| I'm Too sexy... | 11 May 2024 | 01:18:27 | |
Full disclaimer: Hud har IKKE haft besøg af Right Said Fred. Men prøver at ramme den samme energi som 1991-hittet med samme titel som afsnittet. Hvordan og hvornår tænder vi på os selv? Hvordan arbejder man hen i mod det - og hvorfor er det vigtigt? Anders, Anne, Cecilie og Morten har alle forskellige bud på, hvornår de kigger i spejlet og siger "How' YOU doin'?!" | |||
| Åh Gud, Jeg kommer! | 04 May 2024 | 01:06:54 | |
I betragtning af, hvor meget mange religioner har det med at tage afstand fra sex, så fylder emnet utroligt meget i visse religiøse kredse. Sex og religion kan være en besværlig sammenblanding - men heldigvis ikke kun på en problematisk måde. Anders, Anne, Cecilie og Morten taler om religiøs sexualmoral, heldige og uheldige koblinger, gode og dårlige erfaringer - og ikke mindst religiøse lege, symboler og ritualer som en del af kink. | |||
| Kære brevkasse 5 - return of the brevkasse | 27 Apr 2024 | 01:19:30 | |
HUD-holdet dykker ned i endnu en stak lytterbreve fyldt med gode spørgsmål. En lytter har haft en ærgerlig oplevelse, hvor han først bagefter opdagede, at hans grænser var blevet overskrevet. En anden vil gerne høre om, hvad Anders, Anne, Cecilie og Morten har fået ud af at udleve deres promiskuøse faser - og så snakker vi om, hvordan man bedst håndterer at plukke et kirsebær... | |||