Explorez tous les épisodes du podcast Den 4. Væg
| Titre | Date | Durée | |
|---|---|---|---|
| Big fat musical season - og en tur i Kødbyen | 07 Mar 2025 | 01:24:52 | |
3 store fede forskellige musicals lige i rap! Det er hvad februar blandt andet bød på. Og selvom Clara har været i Japan, har hun nået at se dem alle, så der er MASSER at snakke om. Det er dog ikke kun sang og dans det hele, for vi har også været en tur i Kødbyen for at se to meget forskellige one woman shows, der vakte store følelser i Line Kirsten - på hver sine meget forskellige måder. Spænd sikkerhedsbæltet, for der er meget at snakke om. God fornøjelse. | |||
| Kirkskov vs. Politiken | 15 Feb 2025 | 01:20:21 | |
Hold nu OP! Har teaterkritik nogensinde fyldt så meget i medierne? Think not. Vi danner os et overblik og gennemgår også jeres tanker og spørgsmål omkring Kirkskov vs. Politiken sagen. Og hvad skal der så ske nu? Vi har selvfølgelig også set en masse teater, så meget at vi ikke kan nå det hele! I det her afsnit taler vi om FOLKEVISER, DESERTØR og PEER GYNT. Næste gang taler vi om JEPPE PÅ BJERGET og KIRSTENS HÆVN. GOD FORNØJELSE <3 | |||
| Drømmer jeg, eller er jeg bare træt? | 15 Oct 2024 | 01:13:51 | |
Hold fast, for vi har aldrig været omkring så mange forestillinger som denne gang! Vi taler bl.a. om fornyelse af gamle værker, hvornår man kan kalde noget en fornyelse og irritationen ved bare at forny for fornyelsens skyld. Bliver man egentlig glad af at se Nørrebro Teaters Tid til glæde? Vi taler desuden om performance kollektiver, og så er vi ikke helt enige om Sort Samvittiheds nye forestilling. God fornøjelse <3 SHOWNOTES: Et Drømmespil (Det Kongelige Teater) Vi taler desuden om Det Kongelige Teaters Koreorama #2, Marina Oteros Kill Me, Nørregaards Teater og BaggaardTeatrets Farvel, Karis Zatores Slit Show. | |||
| Alle er UVENNER! | 02 Oct 2024 | 01:04:19 | |
OKAY, hvor ser vi meget teater for tiden. Alt har premiere, især musicals, og alle er tilsyneladende uvenner på scenen. Men hey, hvad ville en god forestilling være uden lidt drama? Og har der måske været lidt for meget drama og uvenskab i en af Line Kirstens anmeldelser? OG HVOR GOD VAR WICKED LIGE???? Find ud af det i det her afsnit <3 I dette afsnit anmelder vi: God fornøjelse <3 | |||
| Hvorfor skal de altid skrige så meget? | 15 Sep 2024 | 00:44:35 | |
🫧NYT AFSNIT🫧 | |||
| SÆRAFSNIT: Komponist Matias Vestergård om Melodrama #1 (Den 4. Væg x Copenhagen Phil) | 10 Sep 2024 | 00:23:26 | |
Komponist Matias Vestergård fortæller om Dvorak og hans 9. symfoni og fortæller om sine egne kompositioner til Copenhagen PHils FRA DEN NYE VERDEN - MELODRAMA #1. Dette er andet afsnit ud af to. Det første afsnit ligger allerede i dit feed. I afsnittet hører du uddrag af Matias Vestergårds kompositioner samt Copenhagen Phils indspilning af Dvoraks 9. symfoni. God fornøjelse <333 Dette er et særafsnit lavet i et betalt samarbejde med Copenhagen Phil. MELODRAMA er støttet ekslusivt af Den A.P.Møllerske Støttefond.
| |||
| SÆRAFSNIT: instruktør Christian Lollike om Melodrama #1 (Den 4. Væg x Copenhagen Phil) | 09 Sep 2024 | 00:23:59 | |
Instruktør og manuskriptforfatter Christian Lollike fortæller om tilblivelsen af Copenhagen PHils FRA DEN NYE VERDEN - MELODRAMA #1, sin arbejdsproces og samarbejdet med komponist Matias Vestergård. Dette er første afsnit ud af to. Det andet afsnit ligger allerede klar i dit feed. I afsnittet hører du uddrag af Matias Vestergårds kompositioner samt Copenhagen Phils indspilning af Dvoraks 9. symfoni. God fornøjelse <3 Dette er et særafsnit lavet i et betalt samarbejde med Copenhagen Phil. MELODRAMA er støttet ekslusivt af Den A.P.Møllerske Støttefond. | |||
| Hvor Silas Holst har du det med Årets Reumert? | 03 Jul 2024 | 00:38:34 | |
Årest Reumert er løbet af stablen, og vi vender den festlige aften... og Silas Holsts reaktion på aftenen - han er nemlig ikke sådan super tilfreds med udfaldet. Derudover har Line Kirsten været forbi Sophienholm og se Teatergrad og Det Flydende Teaters forestilling 'Drømmen', som er en af de forestillinger, du kan se henover sommeren. Vi går med dette afsnit på sommerpause og er tilbage igen i September <3 | |||
| Kan vi få noget mere vand på scenen? | 01 Jun 2024 | 00:42:07 | |
🫧NYT AFSNIT🫧 | |||
| Crusher på Aarhus | 17 May 2024 | 00:52:41 | |
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: Den Lille Havfrue (Det Kongelige Teater), Peter Pan - Forever Young, Chiacago og Lady Chatterleys Elsker (Aarhus Teater) og Mor (Ruby Gamache x Betty Nansen). Vi har sagt det før, og nu siger vi det igen: Vi er VILDE med Aarhus Teater. Kan de egentlig overhovedet lave noget dårligt for tiden? Det har Clara været en tur i Aarhus for at kigge nærmere på - eller, hun har i hvert fald se de tre forestillinger, de spiller lige nu! Holder de teatrets hidtil vildt høje niveau? God fornøjelse <3 | |||
| Poppet dødsmesse, Y2K getty-art og en ny sæson | 01 May 2024 | 01:06:46 | |
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: UNDER DYBET (Det Kongelige Teater), DAGENE DAGENE DAGENE (Østerbro Teater) & DEN LILLE HAVFRUE (Det Kongelige Teater) Og så gennemgår vi Teaterkataloget og kommer med et par anbefalinger til forestillinger, vi glæder os til at opleve. God lyttelyst <3 | |||
| Når ældre taler om sex og følsomhedsæstetik | 16 Apr 2024 | 00:47:39 | |
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: STOLTHED & FORDOM (Betty Nansen Teatret), NYE TIDER (Folketeatret), SLAGMARK (Teater Får302) og KOREORAMA 01 (Det Kongelige Teater). Line Kirsten har haft travlt og set forestillinger om alt fra ung liderlighed og gammel kærlighed til et teksttungt værk, der sætter fokus på Israel-Palæstina-konflikten. Og vi snakker selvfølgelig om det hele. Clara har været på Gamle Scene for at se ballettens nye udviklingsprogram KOREORAMA udfolde sig for første gang. Og så gennemgår vi CPH STAGE-programmet og kommer med et par anbefalinger til forestillinger, vi glæder os til at opleve. God lyttelyst <3 | |||
| Alle taler om det | 03 Feb 2025 | 01:01:51 | |
2025 er kun lige startet, men vi har allerede set en masse scenekunst. Vi vender lige de ting, der er sket siden sidst: Line Kirsten har set en one-woman musical, og Clara har planlgat sin næste teaterrejse. Vi taler generelt om mange af de forestillinger, som rigtig mange taler om lige nu: EN POLTERABEND på Betty Nansen Teatret og EKS og JEPPE PÅ BJERGET på Det Kongelige Teater). Og så taler vi om den totalt udsolgte FUGLENE på Revolver på Teater Republique. Alle taler om teater lige nu. I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: | |||
| Tissebyen og Niels Ellegaard i kjole | 02 Apr 2024 | 00:42:02 | |
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: URINETOWN (Østre Gasværk) og TJENER FOR TO HERRER (Det Kongelige Teater). Derudover snakker vi kort om ALLER DYBEST NEDE (Bådteatret) og MOD LYSET (Blaagaard Teater). Clara har opdaget, at hun er mere til plat far/tissehumor, end hun troede. Måske er det fordi, hun er blevet 30, måske er det fordi Østre Gasværk faktisk bare kan lave det på en måde, der holder. Line Kirsten er ikke til det i samme grad og har måske fået en skefuld for meget med more is more humoren på det seneste på både Gasværket og Det Kongelige. Men selvom platte stolejokes og Niels Ellegaard i kjole synes som humortricks way over due, så smitter det hele trods alt i momenter. Det har dog ikke bare været all jokes i de seneste forestillinger, for vi er også blevet rørt af to virkelig gode forestillinger på henholdsvis Bådteatret og Blaagaard Teater. God lyttelyst <3 | |||
| Det' da et plot twist | 15 Mar 2024 | 00:53:58 | |
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: Madame Butterfly (Det Kongelige Teater) Askepot - The Musical (Lion Musicals) & Hyper Switch Ultra F****t (Aveny-T) Årets første måneder føles som sæson for musicals. Denne gang taler vi om Askepot - The Musical. For første gang i lang tid er vi virkelig uenige om vores oplevelser. For findes overhovedet det lovede plot twist? Og hvordan fungerer Line Knutzons dramatik på musicalscenen? Clara har desuden været i operaen og haft en magisk oplevelse med Puccinis Madame Butterfly, der spiller i Operaen for tiden. Den skal vi snakke mere om, når Line også har set den. For er den så problematisk, som folk siger? Vi har begge set Hyper Switch Ultra F****t og fået en gedigen mavepuster. Hør, hvordan oplevelsen var her. God fornøjelse <3 OBS! denne anmeldelse af operaen Madame Butterfly er baseret på opsætningerne med Karah Son i hovedrollen. Da vi optog dette afsnit var vi ikke bevidste om, at opsætningen også spilles med Gisela Stille i hovedrollen som Butterfly.
| |||
| Dukker, skolebørn og vold mod Matador | 02 Mar 2024 | 00:59:14 | |
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: Noget vi til gengæld er helt enige om ikke holder, er musicalen Matador, som vi også har set. GISP! en omgang :( Heldigvis har der også været gode forestillinger til at veje op for Matador-skandalen. Vi er f.eks. helt oppe at køre over Christian Lollikes Skolekomedie og Gunilla Linds cute/uhyggelige danseforestilling på Blaagaard. God fornøjelse <3 | |||
| Det nye DEN 4. VÆG og fanbrev til Iben Hjejle | 15 Feb 2024 | 00:49:13 | |
I denne episode anmelder vi: Indenfor Murene (Det Kgl. Teater), Lægen (Folketeatret) og Min Mor Siger (Aveny-T). Vi har taget en stor beslutning, om at fortsætte DEN 4. VÆG uden skriftlige anmeldelser på vores hjemmeside og uden vores store frivillige redaktion. Fremover udkommer vi kun på lyd og sociale medier. Det fortæller vi lidt om i dette afsnit.
| |||
| FEBRUAR 2024: Timerne, Idioten, Edward II | 01 Feb 2024 | 00:48:32 | |
Hallo, hvad blev der egentlig af pausen? Hvorfor er alt knapt to timer uden pause lige nu? Og har vi ærligt ikke snart hørt vores fair share af følsomt Billie Eilish i dansk scenekunst? Og ruster gammel kærlighed til Askepop egentlig nogensinde? Teateråret 2024 er i gang, og vi har været en masse i teatret. I det her afsnit kan du høre os snakke om Timerne (Det Kongelige Teater), Idioten (Republique) og Edward II (Betty Nansen Teatret). | |||
| VI HAR SET: SOM I HIMLEN, THE PORN HORROR MUSICAL, JAILJA, JULEFEBER, FORCE MAJURE, MADE IN YUGOSLAVIA & MASKERADE | 17 Dec 2023 | 00:58:05 | |
December er en måned for sygdom. Så da vores gæst blev syg, besluttede vi os for at lave et lidt længere afsnit i vores VI HAR SET-serie. Vi har nemlig set virkelig mange forestillinger siden sidst. Vi snakker bl.a. om den længe ventede musical SOM I HIMLEN og om vores musical-tur til London, som både bød på Broadway-legender, sing-a-long og ægte musical-magi. Line har desuden været hele Jylland rundt for at finde det bedste teater, der spiller lige nu, og Clara har set finsk porno-teater. Vi har desuden begge set Nikoline-forestillingen MADE IN YUGOSLAVIA og har det splittet. Hvad har du set for nyligt? God fornøjelse <3 | |||
| VI HAR SET: The Wedding og The Dante Project | 15 Nov 2023 | 00:38:47 | |
Vi har været en tur på Blaagaard Teater og se forestillingen THE WEDDING, der er et samarbejde med den palæstinensiske teatergruppe Theatre of the women of the camp, der består af en gruppe palæstinensiske kvinder, der til dagligt bor i en flygtnigelejr i Libanon. Der er også fint udenlandsk besøg på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor Clara har set stjernekoregrafen Wayne McGregors poetiske nyklassiske værk THE DANTE PROJECT. Derudover har vi optur over longform impro og musicalen SOM I HIMLEN, der lige om lidt får premiere på Det Kongelige Teater.
foto: Cathrine Zorn | |||
| November 2023: Koreograferet scenekunst (med Gunilla Lind) | 01 Nov 2023 | 01:40:30 | |
Line Kirsten og Clara har en tese: danseteater går en ny æra i møde. Men passer det? Eller har vi bare først åbnet vores øjne for dansen, sådan rigtigt, nu? Vi taler med flere kompetente mennesker om, hvordan danseverdenen går og har det lige nu. Emilie fra vores redaktion har talt med Sebastian Kloborg, der er aktuel som koreografisk instruktør på Betty Nansen Teatrets udgave af ALICE I EVENTYRLAND. Derudover har vi besøg af koreograf og iscenesætter Gunilla Lind, der er kunstnerisk leder af Gunilla Lind Danseteater og snart aktuel med danseforestillingen IT’S SO CUTE I’M GONNA DIE på Blaagaard Teater. Vi har desuden set DON JUAN på Det Kongelige Teater og ALICE på Betty Nansen Teatret. Rigtig god fornøjelse <3 Foto: Kasper Nybo | |||
| VI HAR SET: DEKAMERON, JERSEY BOYS & MAN SKULLE NOK HAVE VÆRET DER | 15 Oct 2023 | 00:41:34 | |
Vi har været i 1960ernes New Jersey, i Firenze i 1300-tallet og 2010ernes København. Og så taler vi lidt om publikums vaner, når de går i teatret. Synes du, kameraerne hærger de danske teatre? Eller er du selv til falds for at finde telefonen frem under forestillinger? God fornøjelse <3 | |||
| Oktober 2023: Den næste generation (med Sigrid Johannesen) | 01 Oct 2023 | 01:49:49 | |
I dette afsnit snakker vi om, hvem den nye generation af danske scenekunsternere er, og hvad de kan. Det gør vi bl.a. med vores gæst, instruktør Sigrid Johannesen, som vi betragter som værende en af de førende i den nye generation. Derudover snakker vi med teaterdirektør på Aveny-T Marianne Klint, hvis teaters erklærede mission er at være et teater for den nye generation af publikummer med teater af den nye generation scenekustnere. Vi anmelder desuden Another Brick In The Wall pt 5 (Østerbro Teater) og TR!P (Blaagaard Teater).
<3 | |||
| SÆRAFSNIT: Interview med Silas Holst | 19 Jan 2025 | 01:02:53 | |
Mens vi holder sendepause fra vores normale afsnit henover julen og nytåret, har vi forberedt en række særafsnit til jer. Det er interviews med forskellige personer fra scenekunsten, som vi synes er mega seje. I dette afsnit kan du møde musicalperformer og danser Silas Holst. Vi snakker om Silas' vej ind i i musicalens verden, om usikkerhed som performer og om at skulle stoppe som dansende hovedrolleindehaver i de store musicals. Derudover vender vi også Silas' holdninger til sin branche og til prisuddelinger. Der var masser at snakke om! | |||
| VI HAR SET: MOULIN ROUGE & KONG LEAR | 15 Sep 2023 | 00:37:21 | |
Vores korte format VI HAR SET er tilbage. Denne gang har vi set den længe ventede gigant-musical MOULIN ROUGE, der i øjeblikket indtager Falconersalen på Frederiksberg i København. Vi har desuden set Huset Teaters KONG LEAR med sidste podcasts gæst, Nanna Cecilie Bang, i hovedrollen. Line Kirsten crusher desuden på en karakter fra MOULIN ROUGE, og vi taler om det magiske ved at "forelske sig" i en karakter for et øjeblik (måske længere). God fornøjelse <3 | |||
| SEPTEMBER 2023: Shakespeares kvinder (med Nanna Cecilie Bang) | 02 Sep 2023 | 01:38:29 | |
Shakespeares kvinder. De er mange og de er få. Og vi har svært ved at blive helt kloge på dem. Vi ved ikke, om det er Shakespeares skrivevner eller iscenesætterne, der kommer til kort, men vi gad så godt, at vi kunne komme lidt tættere ind på livet af dem, ligesom med alle de mandlige karakterer. Derfor har vi lavet et Shakespeares kvinder afsnit. Vi taler bl.a. med the man, the legend, Shakespeare-oversætteren over dem alle, Niels Brunse. Desuden har vi besøgt prøverne på Staffan Valdemar Holms nyfortolkning af RICHARD II (en version kun med mænd i alle rollerne), for at blive klogere på, hvorfor det nu også er sådan en god idé. Til sidst taler vi med skuespiller og dramatiker Nanna Cecilie Bang, der lige nu er i opløb på endnu en nyfortolkning, nemlig KONG LEAR. Hun spiller en version af Cordelia, der sætter sin far, en version af Kong Lear, i stævne. Nu vil Cordelia have nogle svar. Vi taler desuden med Nanna om at skrive og om at være skuespiller og om kærligheden til det akavede. I podcasten anmelder vi desuden THIS IS NOT ROMEO AND JULIET og taler om den nykomponerede opera HJEM, samt Claras grædefærdige oplevelse med musicalen NEXT TO NORMAL. God fornøjelse. | |||
| JULI 2023: Claras revydebut (Med Mads Knarreborg) | 03 Jul 2023 | 01:45:03 | |
Vi guider til en sommer fyldt med scenekunst - ude og inde. Bare fordi solen skinner, og alle vi dødelige holder ferie, så betyder det ikke, at man ikke kan se en masse scenekunst. Der er shakespeare-festival i Helsingør og ballet på stranden med Verdensballetten. Og så er der internationalt gadeteater på Passage-festival til august. Sommeren bugner af scenekunst. Vi taler desuden om sommerens store musical MARGRETHE - THE MUSICAL, som netop nu spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det var en overraskende succes, hvis du spørger os. OG! så har Clara haft en vaskeægte revydebut med intet ringere end CIRKUSREVYEN i teltet på Bakken. Lyt med og hør, om det også var en succes! Mads Knarreborg, der er en del af årets revy-hold, er desuden vores gæst i denne podcast - han havde ellers aldrig troet, han skulle stå på en revy-scene, men karrieren ville ham det anderledes. Sidst men ikke mindst guider vi jer til nogle af de forestillinger, vi glæder os til i den kommende sæson. Rigtig god fornøjelse <3 Foto: Henrik Petit | |||
| JUNI 2023: CPH Stage, ILT og Reumert. | 01 Jun 2023 | 01:21:31 | |
Juni er teaterfestivalssæon, og i dette afsnit guider vi dig derfor til CPH Stage og ILT festival i Aarhus. Derudover snakker vi om Årets Reumert. Vi har tidligere forholdt os kritisk til det, og det har vi ikke tænkt os at stoppe med bare fordi Line Kirsten er kommet med i juryen. Det er nemlig vigtigt at forholde sig kritisk til Danmarks måske største scenekunstpris, så den fortsat kan holde sig relevat og udvikle sig. Derfor har vi bedt vores redaktion og jer, der lytter, om at stille spørgsmål til prisen og jury-arbejdet, som Line Kirsten og formand for Dansk Teater Peter Mark Lundberg svarer på i afsnittet. GOD FORNØJELSE <3 | |||
| MAJ 2023: Scenografens arbejde (med Nathalie Mellbye) | 02 May 2023 | 01:30:14 | |
I dette afsnit sætter vi fokus på scenografens arbejde. Vi snakker med scenograf, instruktør og ny kunsterisk leder på Sort/Hvid, Nathalie Mellbye om hendes arbejde. Derudover snakker vi om de mange forskellige måder, man kan gøre scenekunsten visuelt mindeværdi på og peger på, hvem vi synes er ekstra interessante lige netop nu. Vi anmelder Arven på Det Kongelige Teater og Peer Gynt? på Husets Teater med fokus på deres to forskellige scenografier, og retter også teaterspottet mod den visuelt orienterede platform TOASTER, der laver forestillinger, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem teater, performance og billedekunst.
God fornøjelse. | |||
| APRIL 2023: Man kan godt være et geni uden at være et røvhul. | 01 Apr 2023 | 01:44:10 | |
"Man kan godt være et geni uden at være et røvhul." Sådan siger balletdanser Oliver Starpov, mens vi bl.a. taler om, hvad en god kunstnerisk leder er. Vi taler også med ham om verdens (måske) mest kendte ballet SVANESØEN, om at være en del af et balletkorps, ligestilling i balletten, om de udviklinger, vi ser i scenekunsten for tiden, og så spørger vi ham: "hvis du var balletchef for en dag, hvad vile du så gøre?" Vi taler desuden med solist ved Den Kongelige Ballet Astrid Grarup Elbo om at tage balletten ud af Det Kongelige Teater og ind på nye scener, i dette tilfælde Betty Nansen Teatret. Vores redaktionsmedlem Julie taler med Jens-Christian Wandt, kunstnerisk leder ved Verdensballetten, om hvordan krigen i Ukraine påvirker balletverdenen og om, hvorvidt man stadig kan tillade sig at have russiske balletdansere og musikere på repertoiret. Rigtig god fornøjelse <3 | |||
| DECEMBER 2022: DET STORE MUSICAL-AFSNIT | 05 Dec 2022 | 01:29:44 | |
For første gang siden vi gik i luften i januar 2016, har vi lavet et afsnit, vi udelukkende har dedikeret til den danske musicalscene. I det her afsnit taler vi bl.a. om, hvilke danske scener, der gør sig i musicals, samt hvilke former for musicals, de laver. Vi har besøg af et vaskeægte musical-stjerneskud, der i disse måneder stråler som Tony i Det Kongelige Teaters stortanlagte musicalklassiker, WEST SIDE STORY: Søren Torpegaard Lund. Vi taler selvfølgelig en masse om WEST SIDE STORY og hans fremtidige projekter. Vi taler desuden med Mikal K. Larsen, der er formand for Dansk Musical Brancheforening. Selvfølgelig har vi også set en masse teater, som vi taler om. Denne gang er det THE PRODUCERS, WEST SIDE STORY, COME FROM AWAY og PRETTY WOMAN - THE MUSICAL. Lyt med. God fornøjelse <3 | |||
| JULI 2022: MASKERADE & DU VIL MØDE EN ANDEN | 01 Jul 2022 | 00:25:05 | |
Teatersæsonen går så småt på held, og det samme gør denne sæson af Den 4. Væg. Vi har dog lige et sidste afsnit til dig inden da, hvor du både skal forbi DU VIL MØDE EN ANDEN for allersidste gang og besøge årets forestilling på Grønnegårds Teatret MASKERADE God fornøjelse <3 Credits: Tilrettelæggelse og klip af DU VIL MØDE EN ANDEN: Victoria Bjertnæs Maegaard og Anne Louise Slott Thorborg Foto: Bjarne Stæhr | |||
| MAJ 2022: DU VIL MØDE EN ANDEN, DANSEHALLERNE & TEATERPÆDAGOGIK | 07 May 2022 | 00:33:20 | |
Line Kirsten og Clara er ikke er værter på denne udgave af Den 4. Væg, men har i stedet givet stafetten videre til den skønne redaktion. I dette afsnit skal du med på Ibsens Hotel og høre 2. ud af 3 afsnit om intimværket DU VIL MØDE EN ANDEN, med Julie til Dansehallerne og møde Direktør og kunstnerisk leder Daniel Andersson og høre Anne, Jonas og Simone kigge nærmere på brugen af scenekunst i undervisningen på de danske uddannelsesinstitutioner. Rigtig god fornøjelse. | |||
| APRIL 2022: En filmskuespiller på scenen (gæst: Fanny Bornedal) | 01 Apr 2022 | 01:39:09 | |
Musicalen har endnu engang overtaget podcasten, og Line Kirsten og Clara har set to af slagsen: INTO THE WOODS og ELSK MIG I NAT. De er mildest talt ikke begejstret. Begejstret er vi dog for resten af podcasten dog. Julie præsenterer sin lille føljeton om forestillingen DU VIL MØDE EN ANDEN, som i skrivende stund spiller på Ibsens Hotel i København. Første afsnit handler om tilblivelsen af forestillingen, og Julie taler med Laus Høybye og Camilla Lau. Vi er også forbi Odense Teater i vores Teaterspot-serie, hvor Anne bl.a. taler med Odense Teaters teaterchef Jacob Schjødt. Til sidst taler Line Kirsten og Clara med skuespillerinde Fanny Bornedal, der er aktuel i CV JØRGENSEN TEATERKONCERT på Aveny-T. God fornøjelse <3 | |||
| SÆRAFSNIT: Interview med Freja Klint Sandberg | 06 Jan 2025 | 00:52:00 | |
Over jul og nytår holder vi en lille sendepause fra vores normale afsnit. Men frygt ikke - dit podcastfeed vil ikke stå tomt. Indtil vi er tilbage, kan du nyde en række interviews med forskellige fantastiske personer fra den danske scenekunst. I dette afsnit kan du møde skuespiller Freja Klint Sandberg. Freja har været uddannet i en håndfuld år og haft fuld fart på teaterkarrieren siden. Både som fast del af ensemblet på Odense Teater og i det seneste år som mere eller mindre fast inventar på de københavnske scener. Freja er en enormt reflekteret og ærlig gæst, som du godt kan glæde dig til at lytte til. God fornøjelse <3 | |||
| VI HAR SET: JYTTE FRA MARKETING & MEDEA | 17 Mar 2022 | 00:46:17 | |
JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG spiller for fulde huse på Nørrebro Teater. De har faktisk haft udsolgt hele spilleperioden, allerede inden premieren. Line Kirsten og Clara snakker om, hvorvidt det lever op til hypen. Ingen af dem har læst Morten Münsters succesfulde bog. Desuden taler vi om Det Kongelige Teaters MEDEA. En af de helt store græske tragedier. Blodet flyder ikke helt så meget, som vi havde håbet, og er MEDEA efterhånden en lidt for gammel traver? Det og meget mere vender vi i dette afsnit. God fornøjelse <3 | |||
| Marts 2022: er mennesker født onde? | 07 Mar 2022 | 00:45:01 | |
Vi har opdaget, at der kommer en musicalfestival til Fredericia til efteråret og allerede besluttet, at Line får passet sit barn, så vi kan komme afsted. Og så skal vi selvfølgelig også se Fredericia Musicalteaters opsætning af COME FROM AWAY. Lidt på bagkant taler vi desuden om den københavnske version af incels-forestillingen THE SUPREME GENTLEMAN, som netop også har spillet på Aarhus Teater i en lidt anden version, men endnu spiller på Betty Nansen Teatret. Derudover har Julie og Anne været i Allerød og talt med Mungo Parks teaterdirektør Anna Malzer om, hvad Mungo Park egentlig er for et sted. Og så har endnu en version af ROMEO & JULIE haft premiere, denne gang i en ny version på Aarhus Teater, hvortil KH Marie har komponeret originalmusik. Emilie fortæller om sin oplevelse til slut i podcasten. SHOWNOTES: God fornøjelse <3 | |||
| VI HAR SET: KINKY BOOTS & FÆDRA | 15 Feb 2022 | 00:50:19 | |
I snart et år har vi diskuteret, hvorvidt Det Ny Teater løb fra deres ansvar som kulturinstitution, da de valgte at caste Silas Holst i rollen som drag queenen Lola i deres opsætning af hit-musicalen KINKY BOOTS. Nu har forestillingen endelig haft premiere og i denne udgave af VI HAR SET diskuterer vi det færdige produkt og hvorvidt den store palaver omkring opsætningen spænder ben for oplevelsen. Vi har desuden set FÆDRA på Husets Teater, hvilket ingenlunde skuffede. Marina Bouras er en fabelagtig Fædra, og vi er oppe og køre over Christian Albrechtsens sitrende scenografi. Desuden taler vi med Marie Højlund, der står bag musikken til Aarhus Teaters opsætning af ROMEO OG JULIE. Hun fortæller om tankerne bag den nyskabte musik, der gerne skulle have rod i musikken fra Shakespeares tid. SHOWNOTES: God fornøjelse <3 | |||
| Februar 2022: Musicals kan være alt muligt (Gæst: Bjørg Gamst) | 01 Feb 2022 | 01:31:34 | |
Det føles næsten som en gammel sang, men vi råber alligevel hurra for det igen: TEATRENE ER ATTER ÅBNE. Forhåbenligt forbliver det sådan denne gang. Alt er dog ikke lutter lykke, for Line Kirsten har siddet ved siden af en meget larmende dame i Operaen, og Lazarus var måske ikke alt det, vi gik og drømte om. Det er ikke kun Lazarus, der er på musical-menuen, for der er fart på nyhederne i dansk musical. Dronning Margrethe får nemlig sin helt egen, og vores gæst er nytiltrådt leder af Musicalakademiet i Fredericia. Hvem hun er, og hvad hendes ambitioner for skolen er, fortæller hun mere om til sidst i afsnittet. GOD FORNØJELSE <3 SHOWNOTES: 00:00: En snak om larm i teatret
| |||
| December 2021: En diskret fuckfinger (Gæst: Niels Erling) | 14 Dec 2021 | 01:38:23 | |
London, Aarhus, København. Vi er vidt omkring i december-podcasten. Line Kirsten og Clara har været forbi Sort/Hvids musikdramatiske program og totalinstallationen "Solastalgia", som spillede i slutningen af Novaember. Desuden snakker vi om Det Kongelige Teaters "Giant Steps" og promoveringen af den, eller manglen på samme. Julie har været en tur i London for at se bl.a. Eddie Redmayne og Jessie Buckley i den verdensberømte musical "Cabaret" samt hit-musicalen "Hamilton". Anne har set "Smask" på Mungo Park og ringer ind for at fortælle om den oplevelse. Til sidst har vi besøg af sceneinstruktør Niels Erling, nok én af de scenekunstnere, vi (og andre medvirkende) har nævnt flest gange i Den 4. Vægs historie. Kom med ind i Niels' teaterunivers og hans diskrete fuckfinger. God fornøjelse <3 | |||
| November 2021: Er revy ikke kun for gamle mennesker? (Gæst: Amanda Ginman) | 13 Nov 2021 | 01:27:47 | |
Vi skal vidt omkring denne gang. Vi skal både et smut til Berlin, forbi "1001 nat" på Teater Republique og "Offside" fra Teater Hils Din Mor. Vi snakker om revy, og redaktionsmedlem Anne undersøger, om revy nu også er for alle, eller om genren er ved at uddø. Instruktør Amanda Ginman fortæller desuden om, hvordan man bliver uddannet instruktør i Sverige, og hvad det er ved den kollektive arbejdsprocess, hun elsker så højt. God fornøjelse <3 | |||
| Oktober 2021: Tour De Feelings (Gæst: Tine Høeg) | 10 Oct 2021 | 01:43:15 | |
Følelserne sidder helt udenpå tøjet i vores oktoberpodcast. Line Kirsten og Clara både griner og græder over Odense Teaters TERROR/IS/ME, Mungo Parks GENERATION 9/11 og ikke mindst Det Kongelige Teaters TOUR DE CHAMBRE. Sidstnævnte har givet Line Kirsten en oplevelse udover det sædvanelige. Forfatter, og nu også dramatiker, Tine Høeg er med os til at fortælle om arbejdet med netop TOUR DE CHAMBRE fra bog til scene. Vi kan afsløre, det ikke har været helt nemt. Sidst men ikke mindst, har vi bedt hele Den 4. Vægs redaktion om at anbefale de forestillinger, de glæder sig til at opleve i sæson 2021/22. Så hvis du stadig går og overvejer, hvad du skal se, så kan de måske hjælpe dig på vej. GOD FORNØJELSE ! Foto: Camilla Winther | |||
| VI HAR SET - september 2021 | 15 Sep 2021 | 00:21:13 | |
Vi har været ramt af sygdom, og har derfor lavet en lidt særlig udgave af vores "VI HAR SET" afsnit. Balletdanser Ulrik Birkkjær fra København Danser fortæller om den nystartede dansefestival, der strækker sig fra september i år til februar 2022. Desuden giver vi dig tre anbefalinger til forestillingerne, ELUSIA (Teater Grob), ROMERO & JULIE (Vendsyssel Teater) og THE BODYGUARD (Falconer Salen/Tivoli Koncertsal + turné). Tak, fordi du lytter med <3 | |||
| September 2021: Fra Adalena til Mutter Salene (Gæst: Pernille Petersson) | 01 Sep 2021 | 01:24:57 | |
"Intet i verden kan være så smukt, som en morgen på Atlantis". Line Kirsten og Clara kan sangene på trods af, de aldrig har set den danske hit-musical "Atlantis". Midt i september sker det dog ENDELIG, når den får ny stor premiere i Tivoli. Som opvarmning undersøger de i denne podcast, hvad hypen egentlig går ud på. Hvorfor taler alle om den godt 22 år gamle musical? Det spørger de bl.a. deres gæst Pernille Petersson om, som spillede hovedrollen Adalena dengang og denne gang er med i en mere moden rolle, nemlig som Salene. Derudover snakker vi med Tue Biering om Fix&Foxys nye forestilling "Vi de 1 %", og med Søren Møller der er ny teaterchef på Østre Gasværk. Og så har vi selvfølgelig set noget teater, vi gerne vil fortælle dig om. Anmeldelserne er denne gang i regnbuefarver, for vi har nemlig set Det Kongelige Teaters to store pride-forestillinger "Begærets Mysterier" og "Pride". GOD FORNØJELSE | |||
| Juli 2021: Reumert edition (Gæst: Morten Hede) | 04 Jul 2021 | 00:51:48 | |
Årets Reumert-uddeling løb af stablen i starten af juni - og denne gang med en forholdsvis ny og "frisk" jury. Vi taler om både showet og juryen sammen med Morten Hede, teateranmelder ved Jyllands Posten og teaterkritiker på mortenhede.dk. Morten gav årets Reumert uddeling 1 stjerne i sin anmeldelse, men slår fast, at det ikke er grundet sin manglende tilstedeværelse i Reumertjuryen. Hvorfor han ikke er mopset over ikke at sidde ved jurybordet, og hvorfor han er så utilfreds med showet, det kan du høre meget mere om i denne specialudgave af Den 4. Væg. God fornøjelse. | |||
| SÆRAFSNIT: Interview med Søren Møller | 29 Dec 2024 | 01:05:06 | |
Mens vi holder jule/nytårsferie udgiver vi en række særafsnit, der består af forskellige interviews med seje mennesker fra den danske scenekunst. I dette afsnit snakker vi med teaterchef på Østre Gasværk Søren Møller. Vi kommer vidt omkring og snakker både om Sørens vej til direktør-stolen, musicalens plads i dansk scenekunst, prisuddelinger, anmeldelser, konkursen med Fredericia Teater og skiftet til Østre Gasværk, og hvad Søren kigger efter i både forestillinger og skuespillere! Du kan godt glæde dig. GOD FORNØJELSE <3 | |||
| Juni 2021: Hvem er operaens Britney Spears? (Gæst: Johan Klint Sandberg) | 06 Jun 2021 | 01:34:42 | |
Vi har set RIGTIG meget teater, så der er meget at snakke om. Vi kommer omkring både 'Waitress', 'Charlie og Chokoladefabrikken', 'Jeg er jo lige her', 'Mahlers 3. Symfoni' og 'Hobbitten'. Vi taler dog også rigtig meget om opera. Det gør vi med vidunderlige Johan Klint Sandberg, som er den yngste og mest amazing operaentusiast, vi kender. Han skal være genopsætningsinstruktør i næste sæson på operaen, men vi snakker mest om, hvorfor opera egentlig er optur. | |||
| Maj 2021: DO BETTER, Det Ny Teater (Gæst: Sargun Oshana) | 02 May 2021 | 01:28:17 | |
Nu er der ikke længere lang tid til teatrenes genåbning, og vi glæder os helt vildt. Vi har dog lige lidt mere at sige om digitalt teater, for vi har set "Ordet" fra Folketeatret og "Shrek - the musical" fra Broadway. Vi taler om valget af Silas Holst til hovedrollen i hitmusicalen "Kinky boots" på Det Ny Teater. Som titlen afslører, er vi ikke fans af konceptet! Vi mener, at Det Ny Teater burde vide bedre end at ansatte en hvid mand i en rolle, der normalt tilhører en sort mand. Hvad mener du om hele kontroversen? Sidst, men ikke mindst, har vi endelig besøg af Teater Grobs nytiltrådte teaterchef Sargun Oshana. Sargun fortæller om sit nye job, teatrets kommende forestillinger og vilde publikumsoplevelser. God fornøjelse. | |||
| April 2021: Digital scenekunst - Er Hamilton virkelig så god? | 09 Apr 2021 | 00:54:42 | |
Siden december har corona lukket alle danske teatre, og vi har derfor heller ikke udgivet nogle podcast. MEN der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og derfor har corona give anledning til at kaste sig over en masse digitalt teater. SÅ HER HAR I DEN: En podcast hvor vi snakker om digitalt teater og noget af alt det andet, vi har kastet os over, for at stille teatersulten. Line Kirsten har ENDELIG fået set Hamilton, som er blevet tilgængelig på Disney+. Men hvad synes hun? Det kan du finde ud af i dette afsnit. Derudover snakker vi om: | |||
| December 2020: Romeo, åh Romeo (Gæster: Luise Skov og Lue Støvelbæk) | 17 Dec 2020 | 01:35:59 | |
I starten af december optog vi årets sidste podcast. Der så verden lidt anderledes ud, end den gør i dag. Derfor starter podcasten også med en kæmpe DISLCAIMER. Vi taler om de forestillinger, vi trods alt nåede at se, inden Danmark igen lukkende ned. Vi taler om TERNINGEKVINDEN (Teater Momentum & Sort/hvid), SYLFIDEN (Det Kongelige Teater) og DEN UTROLIGE HISTORIE OM DEN KÆMPESTORE PÆRE (Det Kongelige Teater). Desuden har vi hilsner fra redaktionen ude i landet, der bl.a. har været forbi Aalborg Teater for at se to forestillinger én aften, kun adskilt af en kæmpe tartelet i pausen. Og så har redaktionen været forbi Teater Får302 og se KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER. Hannah og Sofie fra vores Århus-afdeling har været forbi Aarhus Teater og Dramatisk Skrivekunst for at tale med Josephine Eusebius og Johanne Reynberg om deres nyfortolkninger af Stefan Zweigs erotiske noveller. Sidst men ikke mindst har Line Kirsten besøgt Vendsyssel Teater, landets sidste spillende teater i Coronaperioden, for at tale med Luise Skov og Lue Støvelbæk, der spiller teaterverdenens nok mest kendte elskende par, Romeo og Julie. Hun talte med dem blot få dage før teatret igen blev lukket ned sammen med resten af landet. RIGTIG GOD FORNØJELSE. Værter: Line Kirsten Nikolajsen og Clara Lindstrøm Gleerup Foto: Emilia Therese | |||